Kommentarer til »Skal jeg lade tudsen bo i drivhuset?«

Har de sidste år haft glæde af en padde i mit drivhus – den går (hopper) selv ind og ud af døren, når den er åben. Snegle og andet er et ikke eksistrende problem mere. Jeg synes, du skal lade den være – dog med mulighed for udvandring.

I vores have var der tudser da vi for nogle år flyttede ind.

Efter vi har ryddet op og ordnet haven ser vi ikke meget til tudserne, men jeg har da set en i år.(den sad nede i en tom gl. ølkasse, som stod under en anden fyldt kasse)
Hvad kan jeg gøre for at de stadig kan føle sig velkomne, uden at lade det hele gro vildt?

Jeg har mindre områder som får lov til at passe sig selv, men er der nogle planter eller områder de bedre kan lide end andre.

Hilsen Helle-Sofie

Hej Helle-Sofie.

Det er prisværdigt, at du gerne vil gøre en indsats for atter at få en god bestand af de nyttige og sjove tudser i haven! Igen vil jeg tillade mig at gætte på, at det er de almindelige skrubtudser, som du har i haven.

En have med udstrakte arealer af åbne og nøgne bede uden skjulesteder er ikke særligt "tudsevenlig". Hvis der mangler skjulesteder og skyggefulde partier, så tørrer den soleksponerede jord hurtigt ud, hvilket bestemt ikke er en "livret" for padder, hvis tynde hud let tørrer ud!

Vi har alle sammen forskellige måder at dyrke vores haver på. Nogle vil gerne have velfriserede haver uden ukrudt, andre ynder naturhaver med masser af naturlig vegetation, og så er der de mange haveejere, hvis haver ligger mellem disse to yderpoler. Jeg skal ikke afgøre, hvad der er smukkest! Men til gengæld vil jeg gerne slå til lyd for tudsevenlige indretninger, som efter min opfattelse kan være rigtigt smukke i enhver have. Nemlig kraftige grene, stammer og rødder, som kan anbringes i bedene. Der skal helst være noget "gods" i dem (dvs. de bør være tykke), og de skal ikke bare være diverse smågrene. Det er meget naturligt for tudser og andre padder at skjule sig under større rødder og væltede stammer, da disse dels bevarer et fugtigt miljø. Store rødder er vældig dekorative. Det samme gælder f.eks. kraftige og krogede egegrene, der nærmest kan slynge sig gennem et bed, uanset om hvor megen eller hvor lidt vegetation eller hvilken slags vegetation der måtte være i bedet! Er det ikke utroligt smukt at betragte de store vedfaldne, krogede egegrene på jorden i f.eks. Jægersborg Dyrehave?! Forskellige slags større sten kan også bruges som skjul og holder på fugten, selv om de ikke i samme grad skaber et fugtigt og køligt mikroklima. Stensætninger er ret populære og vil også kunne gavne tudserne, hvis de kan bore sig ind mellem stenene og grave sig i under dem.

Men selv om dødt træ og sten på jorden vil udgøre gode skjul for tudser, så er det ikke rigtigt nok for, at de skal trives! Der skal også være godt med vegetation på bunden, som dels giver det rette mikroklima og dels sørger for et godt fødegrundlag. Alskens større stauder og bregnebede (undtagen ørnebregner) er gode til det formål. Det samme gælder buske, der dækker nogenlunde store dele af jorden. Så må du selv vurdere, hvor "vildt" en sådan bundvegetation skal have lov at udvikle sig!

Haveaffald i form af visne blade og kviste kan med fordel spredes rundt i bedene. Hvis du gerne vil skjule dem lidt, så kan du trække disse blade og kviste ind bagtil i bedene, og du kan også prøve at skjule dem under buske og større stauder. Måske har du kun en lille kompostbeholder, der ikke kan rumme så meget bladaffald. Hvis du klipper hæk, vil jeg anbefale at bruge netop den slags haveaffald i bedene, da det dels kan optage megen plads i en kompostbunke eller kompostbeholder, og da det dels indeholder grene, som er langsomt nedbrydelige i komposten.

Med venlig hilsen, Henrik Bringsøe, Nordisk Herpetologisk Forening

Tak for dit fyldige svar som jeg gemmer og kigger nærmere på når jeg arbejder videre i haven.

Tror du har ret i at det er en almindelig tudse, jeg har aldrig set en af de mere ualmindelig. Men nogle af dem jeg har set er store, den sidste var lidt mindre, men de kan vel også blive mindre når livsvilkårne bliver ændret i en negativ retning?

Jeg har en stor have som giver mulighed for både det mere friserede og det "vilde" skovbundsmiljø. Ideen med grene og træstubbe ind imellem stauderne passer genialt til min drøm om en eventyrhave fyldt med roser, stauder, skygge områder og solrige pletter.

Den del af haven som var mest gunstig for tudserne, er desværre også den del jeg er igang med at omskabe til min eventyrhave. og jeg måtte planere området for at bygge op. Selvfølgelig går det alt for langsomt for tudserne. For dels er det dyrt at købe planter og dels kommer de mere præcise ideer efterhånde.

Men ud fra dine beskrivelser vil jeg stadig kunne redde de tudser der er tilbage.

De venligste hilsner fra Helle-Sofie

Hej igen Helle-Sofie.

Jeg tror ikke, at størrelsesforskellene blandt de skrubtudser, som du har iagttaget, kan tilskrives, at de enten lever under gunstige eller ugunstige livsvilkår. Hvis forholdene bliver for dårlige, plejer de simpelthen at fortrække til mere favorable levesteder. Årsagen ligger snarere i, at hunnerne bliver meget større og kraftigere (ca. 7,5–12 cm kropslængde) end hannerne (ca. 5–8 cm). De små skrubtudser, som du har bemærket, har nok bare været hanner. Desuden er unge individer naturligvis mindre end helt voksne.

Hvis du gerne vil vide lidt mere om de tre danske tudsearter, så kan du kigge på denne del af NHF's hjemmeside (klik på hvert af de tre billeder):
www.nhf.dk/dkpadderogkryb.html#tudser

Med venlig hilsen Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Jeg har hvert forår,på jorden i min baghave mange mange tudseunger,jeg har samtidig en nedgravet en gammel kumme af gummi, som er gået i stykker, så jeg kan ikke tro at der er vand i mere, desværre kan jeg ikke få den op og erstatte med en ny, da der er lagt meget store sten over kummen, men jeg syntes det er mærkeligt, at disse tudseunger kommer hvert forår, og hvor går de hen? der er ingen naboer der har vand i haven, kan de vandre til de finder et vandhul, eller dør de, jeg har altid haft en lille sø i min have, men i de sidste 3 år har der ikke været noget.

Jeg har meget lyst til at få en lille sø igen, da mine børnebørn er blevet store,
men kan tudserne finde søen hvis jeg lægger den om på den anden side af huset?

jeg venter spændt på svar.

Hej Sussi.

Der er et par ting i dit indlæg, som jeg ikke rigtigt kan få til at stemme. Du skriver, at det myldrer med tudseunger om foråret. Vi plejer at se masser af små nyforvandlede tudser midt på sommeren. Sagen er den, at de lægger æg i vandet om foråret (typisk omkring april), hvorefter de klækker, og haletudserne vokser op. Om sommeren finder forvandlingen så sted, og så er det, at de små tudseunger (under 1 cm kropslængde) kan vrimle overalt. Nu har ungerne meget travlt med at æde så mange små hvirvelløse dyr som muligt, så de kan vokse godt, inden den hårde og lange vinter sætter ind. Men inden for nogle uger efter forvandlingen har tudserne i reglen spredt sig godt i landskabet, og så ser vi ikke så meget til dem mere. Det gælder faktisk for de små tudser om at sprede sig så hurtigt som muligt ud i landskabet, for det er ikke hensigtsmæssigt for dem, at der er så mange på et lille areal, hvilket gør, at de skal konkurrere om føden på dette lille område.

Næste gang skrubtudserne koncentreres i store antal, er når de efter et par år bliver kønsmodne og skal samles ved ynglevandhullerne. (Så længe tudserne ikke er kønsmodne, søger de ikke hen til vandhuller.) Om foråret (altså omkring april) er det de voksne tudser, der vandrer til vandhullerne. Hannerne er her de mindste, og de måler omkring 6–8 cm, så dvs. ingen af disse kønsmodne tudser skulle være mindre.

Og det er her, jeg synes, at noget ved dit indlæg ikke rigtigt passer. Hvis du har mange tudser koncentreret i din have om foråret, så er de sandsynligvis ikke meget små, men voksne. Og hvis det vitterlig drejer sig om meget små tudser, så er det nok om sommeren, at du har set dem. Monstro du har husket lidt forkert?

Ikke desto mindre kan jeg oplyse, at hvis du anlægger et vandhul i din have, så skulle der være en god sandsynlighed for, at skrubtudserne vil finde det og vil yngler dér. Også selv om du vil anlægge dammen i den modsatte ende af stedet, hvor tudserne plejer at forekomme. De skal nok finde havedammen.

Skrubtudser kan vandre temmelig langt, indtil et par km. Hvis der somme tider forekommer mange skrubtudser i haven, så må der være et vandhul eller en havedam i nabolaget, hvor de yngler, altså inden for en afstand af 1–2 km! Navnlig hvis du i 2004 har set små skrubtudser på under 1 cm længde, så vil der afgjort være et ynglehul i nærheden, hvor skrubtudserne har ynglet i år.

Med venlig hilsen Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Tak for svaret, selvfølgelig kan jeg tage fejl at tidspunktet, så du har nok ret, jeg vil lægge et nyt vandhul til foråret, min hundhvalp er allerede begyndt at grave, så det bliver nok der hvor den har muntret sig, så bliver det spændende om tudserne finder vej.

Med venlig hilsen
Sussi.

Hjælp: er det rigtigt at der er nogle dyr som kan reprodusere et legme hvis de mister et.

og hvilken dyr kan det tak

Hej Mikael.

Der er mange dyr, der er i stand til at regenerere (dvs. gendanne) mistede lemmer, men det er navnlig hierarkisk relativt lavtstående dyr, der besidder denne evne. Derudover ønsker jeg ikke at gå i detaljer med nøjagtigt, hvilke dyr der kan regenerere lemmer, for så ville det blive en længere afhandling!

I stedet vil jeg begrænse mig til nogle få linjer om PADDER, som er særligt kendte blandt hvirveldyr for denne evne. Uanset hvilken legemsdel der mistes, så vil den nye, erstattede legemsdel aldrig blive HELT så perfekt og velskabt som oprindelig. Tæer genskabes udmærket. Lemmer (ben) kan ofte også genskabes, men de vil typisk blive synligt reducerede, f.eks. blot som en "stump" af et ben. Men jo længere oppe (dvs. tættere på basis) benet mistes, desto mindre er chancen for, at det regenereres, og graden af regeneration vil også være mindre. Dvs. hvis hele benet er mistet, så er chancen for, at det genskabes, ganske lille.

En salamanders hale kan også genskabes i et rimeligt omfang.

Med venlig hilsen Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Jeg har et drivhus, hvor jeg sidste år satte 2 tudser ind for at tage skadedyr.Ved rengøring af drivhus finder jeg dem nede i jorden, den ene er meget stor og tyk, måske fyldt med æg.Hvad skal jeg gøre ved dem, de kan jo ikke få afkom når der ikke er et vandhul.De kan desuden heller ikke vandre ud og ind pga af en høj kant.Skal jeg slippe dem ud eller lade dem blive? Venlig hilsen Marianne Herløw

Hej Marianne.

Det lyder som om, at jeres store "fede" tudse er en gravid hun. Mit svar til dig vil her være stort set det samme, som jeg oprindelig skrev til det første spørgsmål under "Skal jeg lade tudsen bo i drivhuset". Dvs. den bør nok slippes ud af drivhuset, så den kan komme ned til et vandhul. Men her er sagen dog blot den, at skrubtudsernes ynglesæson her i maj er overstået, så derfor vil det næppe være sandsynligt, at den kan finde en parringsvillig han til at udløse refleksen, som gør, at hunnen afgiver sine æg. Men hvis den når ned til et vandhul, kan det tænkes, at den alligevel kommer af med æggene. Men der er ingen garanti!

Med venlig hilsen Henrik Bringsøe
Nordisk Herpetologisk Forening

Hej...

Jeg har et spørgsmål ifht. tudser. Min kæreste og jeg har netop købt sommerhus i Kulhuse, og vi har en lukket udestue med plankegulv, hvor der simpelthen vrimler med tudser under. Umiddelbart har jeg svært ved at forstå, hvordan de er kommet derind, da tidligere ejer havde væg-til-væggulvtæppe – det har vi fjernet nu. Udestuen er som sagt lukket, så jeg kan kun forstille mig, at de hopper ind af døren – er det muligt? Hvordan kan de leve derinde?

I hvertfald er jeg ikke begejstret over, at de er derinde – i haven ok, men inde i huset. Kan vi gøre noget ved det?

Med venlig hilsen Majken

Hej Majken

Et eller andet sted, langs udestuens grund må der være en revne/et hul, hvor de kan søge ind. Med mindre i har døren til udestuen stående åben ud til haven om natten, vil tudserne ikke bruge døren, da de er nataktive. Jeg har forståelse for, at nogle mennesker finder tudser ulærke, men måske skulle du/I i stedet for at ønske dem væk, glædes over, at du er i besiddelse af en fuldstændig gratis og effektiv skadedyrsbekæmpelse. Tudserne æder nemlig masser af snegle og insekter, som ellers kan gøre livet surt for haveejere. Og sidst, men ikke mindst, så er samtlige padder og krybdyr i Danmark fredede. Så pas godt på dem!

Hilsen Kim

Hejsa

hjælp vi har frøer i vores gangdør. De kravler op nedefra, og når vi så åbner døren, falder de ind.

Det er ikke særligt rart. Findes der noget "gå væk frø"?

Tag dem op og sæt dem ud i haven. De gør ingenting.

Min mor har tudser i drivhuset. Det startede med en enkelt som havde boet i skuret i flere år. Så er jeg kommet med et par stykker.

Mit spørgsmål er vedr. skadede tudser. Der er en som har dårligt ben pga. en græsslåmaskine. Er det synd? Den spiser og kravler rundt og ser ud som om den trives. Så har jeg i dag fundet en som er kørt over af en bil. Den blødte og var mere død end levende. Jeg kunne ikke slå den ihjel, hvad gør man?

Lad dem dog overleve, som de nu kan eller lav et tarrarie til dem, som du så kan have nogen glæde af.

Naturen er jo sådan at den stærkeste eller den "klogeste" vil overleve.

Det er ok at være lidt blød om hjertet, kan man leve med handikap er det vel ok. Og kan man ikke leve med det handikap man får så dør man af det. Du behøver ikke at være den der afliver dyret, gå evt til en dyrlæge og læg den ude foran hvis det er så slemt. Vi er jo ikke alle lige hårdhudede. (men jeg vil ikke betale for vilde dyrs aflivning, bør nok være flov)

Mvh Helle-Sofie

Vi har tudser i haven, og vores have er ret tudsevenlig. Men jeg vil følge de råd om at have stammer i bedene for at gøre det endnu bedre.

Desværre har vi også iberiske skovsnegle, og i den forbindelse vil jeg gerne have rigtig mange tudser! Mit spørgsmål er om det ville være en ide at anlægge en havedam eller vandhul eller ville de bare udvandre alligevel. Der er et vandhul ca. en kilometer herfra, som jeg gætter på de bruger.

Med venlig hilsen

Birgitte

Fantastisk er det at opleve en over 10cm stor skrubtudse i drivhuset.Bor de mon i jorden-den har et hul den titter op af.

Kan de spise bladlus?

Lene

Jeg har ikke observeret at tudserne spiser ibiriske skovsnegle, jeg ved ikke om det måske er fordi de er for store.

Den bor i jorden om vinteren, og holder også meget af at være der i løbet af dagen, men kan også være at finde under urtepotter, fliser, plantesække og meget andet.

Tudser æder mange nøgensnegle, især de små blege agersnegle. Også bænkebidere, larver og alskens andre hvirvelløse dyr, der ikke er for store eller for hurtige. Men mig bekendt æder tudser ikke iberisk skovsnegl.

Jeg har hørt, at ét af de få dyr, der skulle æde iberisk skovsnegl, er moskusænder.

Venligst
Henrik Bringsøe

Siden jeg var bran har jeg nærmest betragtet tudser som et helt særligt dyr – med smukke øjne. Jeg har derfor sa stor pris på, at vi på vores sommerhusgrund på Vestsalling har mange tudser, selv om der er et stykke vej til nærmeste vandhul/løb.

Men på det seneste er min begejstring kølnet. Jeg har de seneste år undret mig over, hvad det var for nogle "nisser", som gennemtrawler mine beskedne højbede – både langs kanten på indersiden og på kryds og tværs – og øvrige bede, samt underminerer fliserne. Var det mosegrise? Nej, for de æder øjensynligt ikke planterne. Mus? En overgang havde jeg mistanke til halsbåndsmus, men det tror jeg ikke længere, selv om de var vældig glade for mine jordbær.

Nu har jeg konstateret, at det er tudser; små som store. De æder jo ikke planterne, men laver gange på 3–5 cms diameter fra et par centimeter under jordoverfladen og ret dybt ned, tror jeg. I hvert fald er der nogle steder tale om større systemer, som kan sluge store mængder vand.

Min manglende begejstring skyldes de skader, der indirekte sker på mine grøntsager og andre planter: Dels skubbes mindre planter op ad jorden og visner, dels mister både små og store planter rodfæste og tørrer ud, når jorden undermineres. Og der tale om, at jorden synker 5–10 cm.

Er der nogle måder, jeg kan få dem til at forstå, at de ikke er lige velkomne over hele grunden? Vi bruger kun en meget lille del til bede. Jeg er begyndt at bære dem, jeg møder, et stykke væk i håbet om, at de på den måde finder andre græsgange.

Og jeg har ikke noget drivhus, hvor jeg invitere dem til at bo; der ville sikkert også blive overbeboet.

På forhånd tak

Lone C.

Det ejendommelige er sket jeg har fået og set 2 skrubtudser i mit 10 kvardatmeter drivhus de har været der hele sommeren de sidder i hullerne på kapilarkasserne og ser på en med de store sorte øjne.

der er også kommet en helt masse små skrubtudser,
men jeg fatter ikke hvorfor de har valgt det sted måske skyldes det at jeg har et bundække af husfred hele vejen rundt i huset ellers er der intet andet. Jeg er glad for dem og har givet dem navne. men hvad til vinter graver de sig ned og er der noget jeg kan gøre? Svar ønskes

Hej Henning – de graver sig ned og så har du dem igen næste år.

Vi har i planteskolen en masse, der hvert år finder ind i laden, kravler ned i en rist under vandhanen – hvor der er sand i bunden godt en meter nede. Problemet er bare at her kan de ikke komme op fra, så vi fylder risten med vand hvert forår og flytter tudserne tilbage til pottebedet, hvor de gør gavn hele sommeren.

www.de-gamle-sorter.dk

Hmm jeg har dog ikke tudser i drivhuset,hvor de gerne må være,,men de har indvaderet min swimming pool.Det er ikke lige stedet jeg har lyst til at de kan være,nogen der har en ide til hvordan jeg får dem væk?

Prøv at sørge for at der er nogle bede med løs jord, bark eller flis. Evt. nogle halvmøre træstubbe eller stammer. De søger gerne hen til nogle steder hvor der er skygge og med noget de kan grave sig ned i eller under

Jeg har en lille dam i haven og fik sidste en grøn frø af en veninde som er rædselslagen for dem. Hele sommeren var "Kaj", som vi døbte ham, meget aktiv og ikke bange for os. Pludselig i okt var han væk – jeg formoder han gik i vinterhi. Hvad er chancen for han dukker op igen? Skal jeg sørge for et såkaldt frøhus? Haven er ganske lille (30kvm) og dammen er (2*1*1 m)

Er der nogen der ved om skrubtudser spiser de myrer der viser sig i drivhuset?

Ahlberg

Hej Ahlberg

Myrer er næppe øverst på spisesedlen hos tudserne – men en sulten tudse kan vel "lade sig nøje" – det er nok mest lidt større fødeemner, tudserne foretrækker: snegleæg, insekter (kakerlakker, bænkebidere, tusindben) orme, larver og den slags.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hejsa

Jeg har lige købt et dejligt hus ikke langt fra vandet, som har stået tomt i 2 år, og derfor har en ganske overbegroet have. I haven er der en del gange, som vi først troede stammede fra mus. De er dog mellem 5 og 7 cm i diameter, og vi har ikke set nogen mus. Jeg så derimod et langt større dyr, da jeg ryddede et bed. Først troede jeg det var en mosegris, men da der ikke burde være nogen mosegrise på Amager, og alle planter vokser i bedste velgående, tror jeg ikke det er en sådan. Så mit spørgsmål er, om det kan være en tudse, der har gavet de mange gange i bedene af den størrelse?

MVH
Diana

Min far og mor havde igennem 50 år den samme skrubtudse i deres drivhus, der var pænt stort og hvor der var mulighed for at komme ud.

Forleden fandt jeg en stor skrubtudse under min skraldebøtte og satte den ind i vort drivhus, der dog kun er 2 x 2,5 meter. Nu har den bosat sig under den urtepotteunderskål jeg satte omvendt ind til den og jeg regner med at den går i hi i drivhuset. Men hvornår går den i hi og får den mad nok i det lille drivhus?

Da det tydeligvis er en hun, skal jeg nok holde døren åben til foråret. Jeg har set, at skrubtudsernes vandring begynder når nattemperaturen er over 5 grader og dagtemperaturen 12–15 grader.

Jeg syntes bestemt at du skal værne om den, bl.a. fordi, at den er fredet, er et nyttedyr (spiser snegle mv). Jeg har selv en der dukker op hos mig og hver gang glæder jeg mig over den, modsat min kone, der syntes at den er ulækker.

Jeg mener at det er et slags symbol på at her er rart at være og gode levemuligheder.

Jeg har tit haft lyst til at få nogle enkelte frøer i min lille have, men det er både ulovlig og forkert, at indføre dem her da jeg ikke kan give dem nogle gode levemuligheder. Så de dyr og insekter, der kommer her naturlig er værd at værne om.

Jeg fandt i øvrig ud af, at ved lade værd med at skære min sommerfugle busk lang ned, så den fik noget mere lys, fik tiltrukket en masse sommerfugle, hvilket jeg ikke har haft tidligere.

Skulle fylde vand i min kapilarkasse og blev mødt af et par stirrede øjne nede fra huldet. Den dykkede da den fik en vandstråle i hovedet. Hyggeligt. Håber vi ses igen.