Kommentarer til »Kan jeg bruge animix til økologisk dyrkning?«

Jeg bruger flydende animix. Er det ligeså energikrævende at fremstille?

Animix er ikke velegnet til økologisk dyrkning, da det bl. a består af urea, som er en kunstgødning. Kvælstof indholdet er 10 procent og dette kan ikke opnås med naturgødninger, der ofte består af 5 procent kvælstof. Men som en jordforbedrende gødning er den bedre en ren kunstgødning.
Vil man derimod gøde økologisk og få mere natur gødning for pengene vil det bedre kunne betale sig at købe kyllinge gødning, eksempelvis Binadan, hvor man får mere gødning for de samme penge. Er det tale om køkkenhaven er grøngødning og kompost, evt. suppleret med kyllinge møg og/ eller heste møg noget af det bedste at bruge.

Forslag til bioplantesække”.

For nogle år siden kunne man købe nogle økologiske plantesække. Men da de er vanvittig dyre er det mulig at lave nogle selv. Jeg har så forsøgt at fremstille nogle lign, så jeg kunne dyrke mine agurk og tomatplanter biologisk (ikke økologisk, da der er en smule kunstgødning og sphagnum heri).I de sidste 3 år har jeg lavet mine egne plantesække og fået et rigtig god resultat .
Jeg har været rundt mange steder for at se om jeg kunne finde en grundopskrift, der var anvendeligt, men desværre den findes ikke. Jeg har derfor prøvet mig frem ud fra de oplysninger jeg havde stående her og der . Det var også min tanke at prøve at lave disse sække helt fra starten, men også dette blev noget bøvl .

Min fremgangs måde har så været at bruge en færdig plantesæk fra eksempelvis Pindstrup, sprætte den op i siden og kom alt indholdet i en trillebør . Herefter tilsætter jeg så lidt forskelligt organisk gødning .Den organiske gødningen fordeles rundt i spagnummen, evt med en grev. Herefter puttes blandingen tilbage i plantesækken med en skovl eller fejebakke . . En plantesæk kan sagtens rumme 10 -15 ekstra liter kompost/organisk gødning . Når plantesækken er fyldt op lukker jeg siden med en hæftemaskine (omkring 10- 15 klips) . Så har jeg en plantesæk, med en større volume, en plantesæk ,som også kan rumme meget mere vand og en gødning, der frigives langsom. Og i takt med planternes behov . Jo varmere planterne står jo mere gødning frigives der .

Det er meget vigtig at man kender mængden af næringsstofferne i den organiske gødning man tilsætter og især kvælstoffet, som jeg har hæftet mig ved . For min erfaring siger mig at man IKKE må tilsætte mere kvælstof end 61 gram pr. sæk. Når man dyrker i de hobbydrivhuse, de fleste af os har Og benytter man hønsegødning, må dette ikke overstige 5 7 % . (ca 750 gram pr sæk).

Da kvælstoffet fra hønsegødning frigives rimelig hurtigt .. M.h.t de øvrige gødningestoffer har jeg ikke set mangelsymptomer, men skulle de forekomme kan et udtræk af forskellige planter/kompost benyttes i en håndvending. Jeg har dog ikke støt på dem endnu . Men er der ikke nok kvælstof har man et problem, Har man derfor for meget kvælstof til rådighed har man også et problem .

Erhvervsgartnere bruger en større mængde, men har også en længere dyrknings periode og et større volume til rådighed til deres planter . Jeg har i mine blandinger derfor benytte mig af følgende gødnings forslag :

750 gram Øko-Hønsegødning (Farmergødning) . 30 gram kvælstof

450 gram Øko-Lupingødning (Farmergødning) 18 gram kvælstof

1,2 kg Champost (fra Champost) 0 gram kvælstof

1,2 kg Maunorox (fra. Champost ) 13 gram kvælstof

I alt 61 gram pr. sæk

Når jeg skal regne ud i % har jeg sat en plantesæk til at veje ca 15 kg. (før tilsætning af komposten) Det vil være muligt at benytte kompost fra haven, men da man ikke kender indholdet af kvælstoffet i dette, bruger jeg gødninger, der er gennem analyseret og samtidig ved jeg at gødningen er varmebehandlet og dermed undgår fremmede sygdomme . Desværre er det ikke hel billig, en pris et sted imellem 16 20 kr. pr sæk er ikke hel urealistisk .Men stadig billigere end en økosæk, der ikke har den samme mængde gødning og som koster kr 55,.

Man kan sagten lave denne blanding her i efter året, og sammensætte den på forskellige måder, men desværre er udvalget af organiske gødninger ikke særlige store . Har man adgang til rene husdyrsgødninger kan denne www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/319.html vejledning benyttes og give et fingerpeg hvor meget gødning man har til rådighed .
Man skal huske på at hvis sækkene ligger og får vand, at så frigives gødningen. Det er derfor vigtig at man først ligger sækkene tørt og senere ind, hvor de skal være, bag efter planter tomaterne/agurkerne heri, vander og så løbende vander sine sække. Hvis sækkene tørre ud ,bliver der ikke frigivet noget gødning . Bruger man maxikap-kasser har man den ekstra fordel at evt frigivet kvælstof genbruges senere af planten.

Det er mulig at droppe spagnum og så erstatte dette med en blanding af havemuld, kompost og grus, men sækkene bliver meget tungere og det er ikke til at vide om vi så overgøder vores planter eller slæber sygdomme ind.

Med hensyn til brug spagnum skal vi huske at det er et naturligt produkt og vi og de økologiske gartnerne bruger det, da er rent for ukrudt og sygdomsfri. Skal vi bruge et alternativ, skal det have samme egenskaber. Heldigvis forskes, der i dette, men man har ikke fundet et alternativ endnu.
I de senere år er man begyndt at udvinde spagnum fra bl. a Estland og det er til hel andre priser, end hvad vi kan fremstille det til herhjemme. Det er øvrig Pindstrup, der ejer disse virksomheder.
Dette gør at vi også kan hjælpe Esterne økonomisk, nemlig ved at skabe arbejdspladser. Så på den måde bider det sig selv i halen, at vi er afhængig af det. Hvis vi skal hindre brugen af det skal vi lovgive omkring det ligesom man har gjort i England og det tror jeg ikke sker i de første mange år. Så det er op til de enkelte haveejere hvad de vælger.
Lige meget hvordan du gøre regnskabet op, så belaster du miljøet. Mere eller mindre. Selvom du også vil benytte kompost skal det hentes til haven og det er ikke alle, der gøre det med en cykel. Ligesom det hellere ikke altid er uden problemer at fremstille det. Men det er godt at der slås et slag for hvad der kan benytte i stedet for, men jeg tror bare ikke at det har en stor effekt, da der som oftest vælges den nemme løsning hos mange haveejere...

Med hensyn til om en tomat smager bedst når den er dyrket i kompost eller spagnum, så ligger der ingen undersøgelser, der bekræfter dette.
Det er kun indbildning.. Gødningen ændre ikke smagen. For det er stadig den samme gødning som der bruges af planten. Hvad enten den kommer fra kompost eller kunstgødning.
Sidste år hvor vi havde en dårlig sommer, smagte alle hjemmedyrkede tomater af mindre.... Og manglende sol. Når gartnerne høster deres tomater er de sjældent moden, hvilket giver ringere smag. Det er nok her af misforståelserne sker...