På denne side finder du kommentarer til teksten Hvordan får jeg god kompost af have- og køkkenaffald? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. maj 2013 kl. 20.07
Mange tak for svaret.
Som du skriver, har jeg tømt den grønne beholder og har lagt indholdet mellem affaldet i kompostbunken. Tørt og vådt blandet sammen. I den grønne plastbeholder har jeg lagt et lag tørt affald (kværnede smågrene og blade) skiftevis med køkkenaffaldet + en spand kompostorme fra Genbrugspladsen. Jeg har sat et par spande med tørt affald i skuret ved siden af beholderen og lægger samme kvantum tørt over køkkenaffaldet.
Komposten har jeg stukket om, blandet med komposten fra den grønne beholder. Jeg synes at det var vådt nok og har lagt en presenning over. (En af de billige grønne fra Jem & Fix til under 10 kr.) Jeg havde forventet en varmeudvikling, men nu - efter 10 dage er bunken stadigvæk kold. Nu køber jeg så den anbefalede jordbrugskalk. Og håber.
Jeg har tænkt på om man i vintermånederne kunne blande lidt iturevet brunt pap i kompostbeholderen?
Så har jeg også tænkt på om kompostorme kan overleve en varmkompostering?
Kompostbeholderen er ved at synge på sidste vers og skal fornyes næste sæson. Er den ok som den er - eller skal vi lave om på noget? Målene er 2 x 1mx1,5m. Placeringen er i halvskygge under nogle store træer.
Mange venlige hilsner
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 27. juni 2013 kl. 19.15
Hej
Jeg har fulgt råd, som blev givet her på siden og har også studeret alt om kompost her på siden. Resultatet er at min kompostbunke som ses på billedet nu er varm indeni. De sidste par dage har jeg dog lagt plastik over bunken. Da jeg tog det af i dag for at lægge nyt på, var der 13 iberiske snegle på plastiken. Nu har jeg strøet sneglekorn på komposten. Vi har ingen køkkenhave, så komposten vil ikke blive brugt til fødevarer. De udstrøede korn er dog tilladte ifølge en anden artikel i Havenyt.
Det går også forrygende med min grønne affaldsbeholder. Jeg er helt stolt af den. Hver gang jeg har smidt en pose køkkenaffald (grønt) i den, supplerer jeg med tørt affald i samme mængde. Når jeg graver lidt i beholderen, er den dejlig varm i midten og kompostormene ligger i store klynger. Jeg kan allerede efter ca. 8 uger se at det jeg senere skal skrabe ud forneden ser meget fint ud. Tak for fine råd.
Med venlig hilsen
Ingeborg
Skrevet af: Peter Sindrup, 28. juni 2013 kl. 0.09
Jeg har en af kommunens udleverede grønne kegleformede kompostbeholdere, og jeg griber det knap så "videnskabeligt" an.
Jeg søger for at toppen af komposten er "så skæv som muligt", forstået på den måde at overfladen af komposten skal være alt andet end vandret.
Nu kommer jeg så alt komposterbart køkken- og drivhusafald ned i "den lave ende" af kompostbeholderen. Når indholdet når vandret, eller lidt mere, dækker jeg det nye indhold med kompost fra "den anden side" af beholderen, og vander derefter hele beholderen med mindst en 10L vandkande med vand.
Det virker helt upåklageligt, og helt uden orme, eller "tørt" kompost. Og ja, jeg kan også mærke varmen ... :-)
Peter
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. juni 2013 kl. 11.20
Hej Peter
Tak for svaret. Jeg har imidlertid meget vådt køkkenaffald og ikke noget drivhusaffald, som du kalder det. Derfor må jeg bruge den anden metode, som du kalder mere videnskabelig, men i grund og bund er det vel det samme. Resultatet er det der gælder for mig.
Vi har haft den grønne beholder i mindst 10 år - og det har været noget forværdeligt svinet, slimet snask der kom ud - det vil sige at det slet ikke kunne komme ud på den "løse" måde, som det tegner til nu.
Godt vi begge er glade for resultatet.
Mange venlig hilsner
Ingeborg
Skrevet af: Peter Sindrup, 28. juni 2013 kl. 13.23
Hej Ingeborg
Du kunne måske tage noget af det løse kompost, med orme, fra den kompostbunke der fungerer og komme over i den grønne fra kommunen. Måske er det bare et spørgsmål om at den skal "startes op"
Min kompostbeholder står på en sokkel af galvaniseret jern, som blev leveret med, og, for mig at se, er det umuligt at "overvande" min kompostbeholder.
Peter
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. juni 2013 kl. 14.33
Hej Peter
Måske har jeg udtrykt mig forkert. Begge Kompoststeder fungerer nu. Jeg har startet den grønne beholder op fra bunden i år og har sørget for at blande tørt med vådt affald. Mit problem kunne være at skaffe nok tørt i vinterhalvåret, men en løsning kunne være at samle blade sammen i nogle bunker i mit "skovbed".
mange venlige hilsner
Ingeborg -
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvordan får jeg god kompost af have- og køkkenaffald?«