På denne side finder du kommentarer til teksten Nye – og store kartofler. Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Ole Nielsen, 28. maj 2004 kl. 6.26
Og hvad er navnet – ikke på barnet, men på sorten?
Med venlig hilsen
Ole Nielsen
Skrevet af: J. H., 28. maj 2004 kl. 7.07
I overskriften står der (Ndash)... Kunne det være sortens navn?
Men imponerende er det med allerede nye store og flotte kartofler.
Billedet taler jo for sig selv.
Tak for tippet om at tjekke kartoflerne for vandmangel :-)... Vil selv stikke en finger i jorden idag, og hvem ved, måske er der gevindst, eller behov for mere vand.
Skrevet af: Karna Maj, 28. maj 2004 kl. 17.46
Faktisk har jeg to sorter: Hamlet og Torva, og de opgravede kartofler på billedet er fra begge sorter, da jeg selvfølgelig lige skulle se, om der også var store kartofler i det andet bed. Jeg tror ikke de to sorter er specielt tidlige.
Jorden blev forvarmet ved at lægge plastic over ca. midt i marts og de forspirede kartofler blev lagt 31. marts og plasten var over til de var nogle cm høje, og det blev for varmt. Derefter blev de dækket med fiberdug til først i maj og har herefter været udækkede.
Denne fremgangsmåde er præcis som den plejer at være. Det eneste unormale er, at de tidlige kartofler, som jeg havde taget fra til læggekartofler, allerede havde store spirer sidst i februar, da jeg ville stille dem til spiring. De stod i kasser på vores uopvarmede loftsgang og er altså spiret ved ganske lav temperatur – måske 5–10° C. Her blev de stående, men sat hen i lyset fra vinduet, indtil de blev sat. Om det har nogen betydning, har jeg ikke den fjerneste anelse om, men det kan jeg jo lege lidt med at afprøve næste år. Måske andre også har lyst til at deltage.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Nye – og store kartofler«