Forum

Kommentarer til »Hvad er det for sorte udvækster på blommetræet?«

På denne side finder du kommentarer til teksten Hvad er det for sorte udvækster på blommetræet? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Junggreen Have, 9. januar 2013 kl. 21.53

Det er altid en fornøjelse at læse Stens svar i Havenyt, tak for det! Imidlertid vil jeg lige nævne at svaret i Havenyt uge 2 2013, vedrørende kulsvamp, efter min mening ikke er helt rigtigt.

Kulsvamp er en trænedbrydende svamp, som man skal tage alvorligt. Den viser sig ved "sorte, kulagtige skorper, eller grå pletter med hvid kant". "Placering på stammebasis, eller i gamle sår og revner i barken". Citater fra "Risikotræer" 2011. Jeg har selv et stort lindetræ i gården, der er angrebet af kulsvamp, og kender dens udseende.

Imidlertid mener jeg ikke at det er kulsvamp der er på billedet fra Karin Riggelsen. Jeg mener det er en art af slægten Exidia, Bævretop, nogenlunde som Exidia pithya, der dog normalt findes på gran. Bævretop er en ganske anderledes svamp end Kulsvamp, med et helt andet liv, og ikke på samme måde farlig for træer. Men der er da ingen tvivl om at den gren på kirsebærtræet, hvor svampen vokser, ikke har det godt. Og hvis svampen er flere steder rundt omkring på træet, så er det nok på tide at overveje en udskiftning.

Niels Junggreen Have

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sten Porse, 11. januar 2013 kl. 0.29

Tak til Niels Junggren Have for interesse og pæne ord. Desværre for mig må jeg vedgå, at Niels har ret. Jeg har sammenlignet billeder af Bævretop og Kulsvamp, og det afslører, at det må være én eller anden art af Bævretop, der har angrebet træet.

Da disse svampe er rådsvampe, som kun omsætter død træ, er de blot et tegn på, at dele af træet er døde. Det er altså ikke givet, at mine advarsler skal tages så alvorligt, men det er dog nok klogt at undersøge træets stabilitet og overveje, om det måske alligevel bør fældes.

Nyt svar til emnet »Hvad er det for sorte udvækster på blommetræet?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Hvad er det for sorte udvækster på blommetræet?«

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider