Kommentarer til »Kan jordforbedring startes i oktober?«

Kære Steen Porse
Tusind tak for rådgivning - meget hjælpsomt.
Pernille Hviid

Jeg har netop forsynet et område i min køkkenhave med et lag nedfaldne blade fra et Valnøddetræ og lagt et lag kompost fra den kommunale genbrugscentral oven på. Efterfølgende har jeg hørt, at bladene fra valnøddetræer går i clinch med andre organiske stoffer i jorden. Er det mon rigtigt? Er det i det hele taget en god idé at gøre, som jeg har gjort?

Hej Jens Agerholm

Ja det er en god idé at bruge valdnøddeblade som overfladekompost! Der kan være grund til at være forsigtig med at anvende kompost fra genbrugscentralerne / genbrugspladserne - det er jo ikke sikkert at der sker en optimal sorteringen hos de, der afleverer materiale til kompostering disse steder.....

Læs mere i Havenyt's arkiv om de spirehæmmende stoffer i valnøddeblade - og hvorfor der ikke er grund til at være tilbageholdende med at genanvende bladene i kompostbeholder eller som du gør i overfladekompostering - bare skriv " Bør man komme valnøddeblade i komposten?" i søgefeltet øverst på Havenyt's hjemmeside.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone.

Tusinde tak for informationerne.
MvH
Jens

Kære Sten Porse
For mig lyder det ret voldsomt at strø så meget kalk ud uden at have fået lavet en jordbundsanalyse forinden. Men du ved jo bedre. Hvad er din begrundelse for at udstrø jordbrugskalk, udover at det giver en mere basisk jord ?
Jeg ville have troet, at det var bedre at lave en god jorddækning med alt hvad man ellers kan skrabe sammen af stilke og grønt fra haven incl. blade fra træer og buske, evt. skaffe halm. Kraftige stængler fra jordskok, stokroser, majs o. lign. er gode til at holde på det, så det ikke blæser væk, ellers kan der dækkes med fiberdug.
Venlig hilsen Clara Andersen

@Clara
Godt spørgsmål. Mon ikke Steen har en forklaring på kalken og er enig i, at din recept kan bruges efterfølgende?

Min erfaring med vinterdækning af jorden med planterester er, at det har en helt fantastisk virkning på jorden. Har som regel et problem med at få materiale nok.

For ikke at gøre det for godt for sneglene, dækker jeg først bedene efter den første nattefrost. Tidligere dækkede jeg så snart jorden lå ubrugt hen til vinteren.

@Lone
Den manglende sortering, som du er bekymret for - gælder det også kommuner, hvor det kun er haveaffald, der bliver komposteret?

Hej Tom Andersen

Ja jeg er bekymret for indholdet af tungmetaller, rester af olie, plaststumper, pesticider i den kompost, der produceres af haveaffaldet, som borgerne afleverer på genbrugsstationerne.
Derudover er komposten som oftest ikke analyseret for indholdet af kvælstof, kalium og fosfor ligesom pH-værdien heller ikke kan oplyses.
Begge forhold - uønskede stoffer og manglende analyse - medfører, at man er på usikker grund, når man skal vurdere om genbrugs-pladskompost reelt skaber bedre vækstforhold for planterne i haven.

Jeg har på flere forskellige genbrugsstationer adskillige gange set for eksempel gadeopfej, potteplanter m/u plastpotte og blomsterbuketter blive afleveret til kompostering.
Der er en rimelig stor sandsynlighed for at asfaltrester (kulbrinter i forskellig sammensætning), pottejord gennemvandet med uorganisk gødning, plaststumper (kulbrinterne igen) og planterester med et højt indhold af pesticider udgør en mindre eller større del af den kompost, der bliver udleveret gratis eller næsten gratis til brug i private haver.

Sådan som bemandingen er på genbrugsstationerne, er jeg sikker på, at medarbejderne gør alt hvad de kan, for at der alene afleveres hvad der bør komposteres!
Men mange mennesker har meget begrænset viden om kemikaliers negative indvirkning på planter, dyr og mennesker og er derfor ukritiske med, hvad de blander i sækken / traileren til kompostering.
Det er et problem, som ikke helt let lader sig løse i en fart.

Derfor mener jeg man bør være tilbageholdende med at anvende kompost fra genbrugsstationerne på arealer, hvor der dyrkes / i fremtiden skal dyrkes spiselige afgrøder.

Med venlig hilsen fra
Lone

@Lone
Jeg må tilstå, at jeg længe har overvejet at købe et læs "kommunekompost" af Odense Kommune til brug i prydhaven, da vi efter en omlægning af haven (jordvarme) har et stort behov for organisk materiale.

På baggrund af dit indlæg har jeg kontaktet Odense Kommune og spurgt til analyser af komposten. Jeg har fået det svar, at kommunen ved lov er pålagt analyser af kompost, som udleveres eller sælges til borgerne. Jeg formoder, at denne lov gælder alle kommuner.

Vedhæftet - over to indlæg - finder du en kopi af den analyse, som jeg modtog en kopi af i dag. Du har ret i, at der findes tungmetaller i komposten, men det overvåges altså og er under grænseværdierne. Jeg er sikker på, at du også i organiske gødninger fra detailhandelen kan finde tungmetaller ligesom det også gælder kunstgødning.

Jeg finder hele ideen med at kompostere borgernes haveaffald sympatisk, når nu det forholder sig sådan, at haveaffald rent faktisk bortskaffes af mange (vildfarne?) haveejere. Hvis forbrænding er alternativet, så vil jeg foretrække, at det organiske materiale føres tilbage til jorden og omdannes til humus. I den ideelle verden mener jeg det samme om kloakslam som kilde til genanvendelse af fosfor i jordbruget. Her er udfordringerne i form af borgernes adfærd og al den kemi, som ender i spildevandsslammet for store og en forbrænding må være et alternativ.

Hvis vi modtager en buket som "værtindegave" der hjemme, så ryger den da på komposten efter at have bragt glæde i det lille hjem først. Jeg spørger ikke giveren om den er "usprøjtet" og ja, jeg har bekendte, der ikke tænker økologi andet end det ene minut om året, hvor jeg bringer emnet på bane :-)

Komposteret og kontrolleret haveaffald er da et samfundsmæssigt rigtigt skridt, blandt de mange, miljømæssigt set, forrykte skridt?

billede 2 af 2

Prøver igen

Sidste forsøg :)

Sikke noget!

Jeg har et regneark som kilde.
Jeg genererer en PDF
Derefter en jpeg
Så endnu en jpeg, da den første var større end 540 pix

Jeg opgiver for i dag - hvis nogen er vildt interesseret i deklareringen på kommunekompost á la Odense Kommune, så må vi lige prøve igen :-)

Lad os få en mere fleksibel håndtering af billeder på havenyt.dk , så vi tungnemme også kan være med :-)

Til de interesserede:

www.jobsafe.dk/test/stor1.jpg
www.jobsafe.dk/test/stor2.jpg

Jeg kan lige supplere med, at kontrolleret kommunekompost af have- og parkaffald må benyttes i økologisk jordbrug:

1.naturerhverv.fvm.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fTopmenu%2fPublikationer%2fVejledninger%2fOekologi_Juli_2012%2fOekologivejledning_juli_2012.pdf

Så går det nok i prydhaven :)

Svar til Clara Andersen:
Når jeg anbefaler jordbrugskalk netop i denne sammenhæng, så skyldes det, at der ønskes hjælp til at slippe af med den tunge, klistrede lerjord (se det oprindelige spørgsmål). Til det formål er kalk ganske glimrende, når der ønskes en virkning allerede i vinterens løb. Foruden basevirkningen og tilførslen af mineralet kalcium har jordbrugskalk nemlig også den virkning, at den flokkulerer lerjord - gør den skør, som man sagde før i tiden.
Men i øvrigt giver jeg dig ret i dine betragtninger.

Kommentar til Tom Andersen:
Når man ser på de to analyseblade er der to forhold, som man bør være opmærksom på.
Det ene er, at komposten er meget basisk (til sammenligning kan nævnes, at jordbrugskalk har et pH på 8,5). Det er ikke sikkert, at det vil få den store betydning, men det afhænger helt af, hvad der skal dyrkes i komposten. Til surbundsplanter dur den i hvert fald ikke!
Det andet er, at indholdet af det giftige tungmetal, cadmium, er forholdsvist højt. Tallet overskrider dog ikke grænseværdien, og da komposten er basisk, kan man godt gå ud fra, at cadmium'et er bundet. Derfor er det praktisk talt er uopløseligt. De øvrige tungmetaller giver efter min opfattelse ikke anledning til bekymring.

Kære Sten Porse
Mange tak for dit svar. - Jeg vidste ikke, at kalk havde evnen til at flocculere tung lerjord. Måske skulle jeg prøve det de par steder på mine havestier, hvor græsset ikke vil gro, fordi jorden er klasket sammen og gået meget på. - Det var dejligt at få den forklaring, den havde jeg ikke kunnet gætte mig til.
Selv har jeg fået lavet en jordbundsanalyse, og min jord har en ph på godt 7 selvom jeg ikke har tilført kalk i 15 år udover lidt til varmkomposten, og jeg får fine kål, derfor min bekymring.
Venlig hilsen Clara Andersen

Hej Tom Andersen

Jeg erkender, at min formulering om hyppigheden og omfanget af analyser kan misforstås. Det vil jeg gerne rette op på ved kort at citere fra
Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam mm til jordbrugsformål og fra Miljøstyrelsens standardiserede produktblad for kompost:

Først Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam mm til jordbrugsformål:
Om Prøvetagningshyppighed:
"b) Kildesorteret affald Der skal udtages mindst en prøve pr påbegyndt 2000 m3, dog mindst en prøve pr år"....
"Viser analyseresultatet, at en eller flere grænseværdier er overskredet med mere end 50%, må produktet ikke anvendes til jordbrugsformål"

Og så Miljøstyrelsens standardiserede produktblad for kompost:
”Den danske Miljøstyrelse har udvalgt fire miljøfremmede stoffer (-grupper) som repræsentanter og indikatorer for evt. forekomst af uønskede, menneskeskabte kulstofforbindelser i spildevandsslam og husholdningskompost (Miljø- og Energiministeriet, 1996). Alle fire stoffer er forholdsvis nye og nedbrydelige. Udlandet har i højere grad fokuseret på tilstedeværelsen af gammelkendte, persistente clorerede forbindelser. Således er analyse for dioxinerne PCDD/F i husholdningskompost i et krav i en tysk delstat. og det er ofte forekommende i amerikanske delstater, at kompost analyseres for S PCB og for clorerede pesticider, f.eks. aktivstofferne 2,4-D og 2,4,5-T (Carlsbæk, 1997). Idet de danske overvejelser er af nyere dato, og analyse for miljøfremmede stoffer er meget dyre, besluttes det udelukkende at analyse for de fire stofgrupper fastsat af den danske Miljøstyrelse”

Jeg har grund til at tro, at alle kommuner overholder Bekendtgørelsens krav og får foretaget analyser af indholdet af en række stoffer i komposteret i overensstemmelse med produktbladet for kompost.

Det er reglerne som ikke giver god nok sikkerhed for anvendelsen af produktet "komposteret, kildesorteret have- og grenaffald".
Med baggrund i at der skal ske analyse af komposten for hver 2000 m3 (eller en gang årligt), at grænseværdierne for et enkelt stof må overskrides med op til 50% og i, at en række meget miljøskadelige stoffer er undtaget fra analyse (fordi det er meget dyrt at foretage disse analyser af miljøfremmede og meget skadelige stoffer) mener jeg, at man som aftager at denne kompost fra genbrugspladserne må have som udgangspunkt, at det læs kompost, man er igang med at hjemtage, ikke er analyseret grundigt og fyldestgørende.

Med venlig hilsen fra
Lone

PS - Jeg forstår meget godt at du overholder god skik for gavemodtagere - det er jo sympatisk og nødvendigt for at opretholde gode relationer til venner og bekendte. Men det betyder jo ikke, at din egen kritiske sans ikke kan udfoldes i en god og ordentlig diskussion om tilblivelsen af buketten og i formidlingen af indsigt i økologi.... Og der er ingen nødvendighed i at tilføje din havekompost kemikalierester, når det er muligt at aflevere buketten til forbrænding med kontinuerlig røgrensning....