På denne side finder du kommentarer til teksten Kan hosta overvintre i potter? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Mettekanel, 25. april 2004 kl. 22.31
Fandtes der ikke en Hostaklub? Har nogen en adresse? Hostabogen, hvem vil af med den? Udsolgt fra forlaget...
Skrevet af: Lone Kofod, 2. juli 2004 kl. 1.19
Hej Annemette og alle
Jo, der findes en hostaklub, og adressen er her:
dk.groups.yahoo.com/group/Hostaplanter/
Vi vil meget gerne have flere medlemmer, det er gratis at være med, så kig ind hos os.
Venlig hilsen
Lone Kofod
Skrevet af: Anette, 27. juli 2004 kl. 23.31
Hosta kan sagtens overvintre i potter, hvis man graver potterne ned i jorden.
Skrevet af: Bjm, 28. juli 2004 kl. 8.39
Måske har jeg været heldig – men jeg har 4 potter med hosta som jeg hver vinter sætter i læ bag ved huset. Kønne er de jo heller ikke om vinteren. Jeg lader dem stå uden underskålene af hensyn til frosten og de har klaret denne tur i 4 sæsoner nu.
Skrevet af: Erik Hansen, 2. juli 2007 kl. 0.17
Jeg har aldrig haft problemer med Hosta i krukker. I slutningen af oktober sættes krukkerne under et halvtag og de vandes ikke. Skulle vi få sne kan jeg finde på at lægge en snebold i krukken men ellers klarer de sig selv til midten af april hvor alle krukker flyttes ud. Således også med Hortensia.
Skrevet af: Gitte Hauge, 6. juli 2007 kl. 22.01
Jeg har den samme gode erfaring med hostaer i krukker. Sæt dem under halvtag om vinteren. Jeg pynter mine med mos og lærkegrene/røde æbler til jul. Det ser ganske kønt ud, men vær forberedt på plyndring fra solsortene!
Skrevet af: Jan Hurup, 12. oktober 2007 kl. 16.09
Der er oprette et Dansk HostaSelskab, kan ses på
www.danskhostaselskab.dk/
Mvh Jan Hurup
Skrevet af: Britta Larsen, 8. maj 2008 kl. 13.29
Jeg har også god erfaring med hosta i potter,nede ved vores sommerhus har jeg flere krukker med hosta og om vinteren står de bare inde ved husmuren under udhænget,det har de gjort i flere år og klarer det fint.
mvh Britta
Skrevet af: Rikke B., 9. maj 2008 kl. 14.47
Jeg har også i årevis haft hosta i krukker – nogle år stående ved husmuren, andre år ude i haven. Har aldrig haft problemer.
Jeg har dem også i bedene, men der bliver de hullede af snegle (og min kanin når den er løs i haven). I krukkerne er de nemme (jeg er ikke helt stabil når det kommer til at huske at vande men de trives fint alligevel). De får en håndfuld kaninmøg i foråret og står og hygger om hoveddøren.
De fine blomster nydes mere og får mere opmærksomhed end når de "drukner" i et staudebed.
Hilsen Rikke
Skrevet af: Sus, 13. juni 2008 kl. 20.24
Hvornår dukker de nye planter op efter vinteren?
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 14. juni 2008 kl. 7.44
Hosta er ret sen til at skyde med nye blade, så de er oplagte at kombinere med ltidlige løgplanter i krukken.
Skrevet af: Linda Hansen, 9. august 2009 kl. 15.52
Kan jeg formere mine hosta med de frø, som kommer efter blomstring og i så fald hvordan?
Skrevet af: Boi Jensen, 9. august 2009 kl. 16.47
Hej Linda
Det kan du sagtens – bare så dem ovenpå jorden i enten en potte eller i jord – og hold fugle fra at rode i det. Skal stå halvskygget og må ikke tørre ud, så lykkes det.
Skrevet af: Linda Hansen, 9. august 2009 kl. 21.05
Tak Boi, skal en potte så stå skærmet i vinterperioden'?
Linda
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kan hosta overvintre i potter?«