Kommentarer til »Vinterfodring af havens fugle«

Til støbning af egne majsebolde
er sliplet muffinsforme ganske nyttige Der er 12 eller 15 huller i sådan en form og så er det bare at lægge tilsvarende antal snore ned i
også rengøringen lettes,
blot husk at op bevare dem koldt indtil brug

Jeg har i ca 5 år haft et trip trap foderhus stående i
vores indkørsel op af hækken hvor fuglene kan hoppe
fra hækken og ind i foderhuset, der er masser af fugle
i hækken bestående af Solsorter- Stære Grønirsk-
Rødhals- Bogfink- Guldspurv, derforuden kommer der
Ringduer – Tyrkerduer – men i år vil fuglene slet ikke
gå til foderstedet, de sidder og kigger på det, men de
vil ikke spise af foderet.

Jeg fodre med Jordnødder – Vildtfugleblanding som jeg
køber i Tropecentret i Brønderslev, derforuden sætter
jeg en skål med Havregryn blandet med Solsikkeolie
og derforuden er der majsebolde, og vand, men de
rører ikke noget af det, nu er mit spørgsmål så
Hvad er der galt, kan jeg få et svar på det, vi har
hverken Hund eller Kat, der må være noget helt galt.

Jeg vil meget gerne om i kan hjælpe mig med problemet

Kan man fodre fugle med frisk kokos?

B.Hansen,,, ja det kan man godt, men lad lige væden løbe fra, så rådner det ik så hurtigt, jeg har prøvet det et par gange nu, men det bedste fuglene ved er, køb noget svinefedt i pakke, smælt det og kom så det i du syndtes, lige fra havergryn til den fugle blanding du har, hæld det så i en dyb tallerken og stil det i fuglehuset, du kan lige tro at det er noget de kan lide, jeg giver dem en tallerken fuld hver anden dag,,,,,,
P.S. svinefedet skal jo lige stivne først,,,,

venlig hilsen lis...

Hej Lis!

Jeg hælder smeltet fedt i halve kokosnøddeskaller blandet med solsikkefrø og så hænger jeg dem op med bunden opad i et træ. Jeg har prøvet som du gør men så tog skaderne det hele og det var jo ikke meningen.

Mvh. Svend Høst

Hejsa svend høst...

nej det er rigtigt nok, men du skal også stille tallerken inde i fuglehuset, så det kun er de små fugle der får glæde af det, jeg har mange fugle næsten hele vinteren og de store fugle dem ser jeg ik så meget til,,,,,
men det med kokosnøden, det har jeg prøvet og den er også god,,,,,
me ntak for svaret og rigtigt glædig jul og godt nytår,,,,,
Mvh, lis larsen...

Jeg lægger også tit et nøgleben eller lign. ind, det er mejser og musvitter meget glade for, kogt såvel som ukogt.

Til B. Hansen.

Ja de små fugle spiser meget gerne frisk kokos. Vi borer først 2 huller. Et hul i hver ende af kokosnøden og lader mælken sive ud inden den saves midt over.

Nu kan hullet bruges til at hænge den halve nød op i og de bliver hurtigt besøgt.

Om sommeren ser vi de voksne komme forbi med hele flokken af bittesmå unger og senere kommer ungerne forbi 2–3 stýkker af gangen.

I sommerhalvåret bliver kuglerne især besøgt på regnvejrsdage og i vinterhalvåret fra tidlig morgen til skumring.

Udover at det er dejligt at se fuglene i kokosén er det bedste dog at have så mange småfugle som indmellem besøget renser vores have for småkryb. Æbletræet, roserne osv får besøg af disse fugle som gør brug af gifte unødvendigt.

mvh bente

Hej Bente,

Vivara har netop introduceret fedtkugler med netop kokos og deres energiindhold er på hele 735 Kalorier / 100g. De kan ses her www.vivara.dk/sub_category/id=5/vivara_fuglefoder.html og derudover sælger de også halve og hele kokosnødder fyldt med fedt. Gem og vask disse når fuglene har tømt dem og fyld dem så alle igen med dit hjemlavet fedt. Jeg har fået samlet en del så det er nærmest serieproduktion når jeg fylder nødder med hjemmelavet fedt :o)

Mvh
Jan

Kære Jan – Reklame eller?

Jeg holder nu mest af mine helt naturlige kokosnødder, indkøbt pt. i et supermarked (2 stk. for 10 kr.) og så hænger man jocnaturens egne ressourcer op ude i naturen.

Tager fugle kødet fra kokos eller skal det først ud og hakkes til mindre stykker

Hej Søren Duun
Som jeg skrev i indlæg ovenfor (nr.8) så lader jeg kokoskødet sidde inde i sin skal.

Når vi hænger de halve kokos op i hullerne som vi lavede i hver ende af nøden – så hænger mejsefuglene med hovedet nedad imens de spiser det friske kød. Det beskytter også kødet mod nedfald, sne og sol.

Hvis du hænger de halve nødder op et sted hvor du plejer at fodre eller også i starten hænger en kugle i grønt net op ved siden af – så opdager mejserne den nye servering.

Fordelen er også at du ikke behøver at være bange for at der pludselig ikke er mad til fuglene, f.eks. hvis du er væk i et stykke tid. Kokos holder længe og du ved at de kan klare sig.

MVH Bente

Reklame eller ej, det må du snakke med den lokale slagtermester om, for de er til at snakke med når man køber fedt og især efter nytår hvor alle vil tabe sig :o) Smelt fedtet lige så stille og tilføj dine egne frø knuste jordnødder. Byg og hvede skal man undgå og hvor det købes er op til dig. Men i en helt fyldt nød du selv har fyldt op med fedt fra en slagter, tilføjet knuste jordnødder, der skal man lede længe efter noget der giver så meget energi / holder så længe og det koster ikke mere. Hvorfor bruge dyrefedt frem for plantefedt, det er fordi at det optages noget lettere for fuglene og de derved spare en del tid.

Mvh
Jan

Hej Jan. Kan man ikke også bruge havregryn i blandingen.

Hej Bente

Min dovenskab forbød mig at være aktiv, derfor fik jeg ikke lige læst dit indlæg (nr. 8). Men eller kan jeg også anbefale politiken bog om fugle, samt mange andre.

Selv bruger jeg mejsekugler fra Maxzoo dyrhandlen.

Hej Mogens,
Det er fint at bruge havre, men så skal det være som du selv skriver i en blanding og her skal havren bare være en lille del af blandingen. Havre er ikke hvad står øverst på spisesedlen når man f.eks. skriver blåmejser / musvitter som ses så talrigt i haverne, mens spurvene og rødhalsen gerne spiser det. Men for at nå den bredeste skala af fuglearter som holder af havren, så finder du dem på jorden / i et fuglehus. Se hvilke fugle du har / har set og tilpas fodret derefter, da du hurtig hvis omgivelserne er til se en markant stigning af nye fuglearter, hvad gør det sjovere at fodre når man alligevel hjælper dem.

Har selv et foderbræt under vort æbletræ hvor alt ellers er fredeligt, medmindre at den ene sjagger prøver at komme til solsortenes æbler :o) Her fodre jeg med en blanding af havre, solsikkekerner, rosiner(pas på hvis du har en hund, det kan skade dens nyre hvis den spiser rosiner) og hakkede jordnøddekerner, denne blanding har været rigtig god for mig og om foråret suppleres der med lidt knuste strandskaller.

Mvh.

Jan

Jeg fodrer med ren havregryn både i foderhuset og på jorden der går ca 1 kg. om dagen + 9 mejsekugler ophængt på et stativ som hænger i et træ. Havregryn er langt den billigste måde at fodre fugle på da der ikke er noget spild som der er ved vildtfugleblanding, hvor halvdelen er skaller som fuglene ikke har glæde af. En anden billig måde er, at fodre med margarine, hvis man kan holde skaderne væk.

Mvh. Svend Høst

Hej Svend,
Næringsværdien er bare ikke så høj i havregryn 340 kcal / 100 g hvorimod der er 640 kcal / 100 g i sorte solsikkekerner og 570 kcal / 100 g i jordnødder, så jeg vil stadigvæk mene at det er bedst at tilbyde en alsidig blanding og det er ikke kun for næringens skyld, men også for de andre værdistoffer der er i diverse foderstoffer.

Mvh
Jan

Jeg mener at kan huske at Søren Ryge i en udsendelse om fodring af havens fugle fortalte om de forskellige foder emner og hvor en dyrlæge med speciale i netop havens fugle og så en ornitolog var meget uenig om man skulle fodre og i såfald hvordan. Jeg mener at ornitologen sagde at man gjorte fuglene en bjørnetjeneste. Årsagen skulle være at de svage fugle blev hold i live kunstig, frem for at lære at klare sig på naturens præmisser og dermed dø, hvis naturen tillod det.

Dyrlægen havde mange fine men også dyre foderemner med, som jeg tror de fleste nok ville vælge fra. Bl.a hamp

Hej Søren,

Hvis naturen nu bare var uberørt og vi mennesker var en del af den, så ville jeg give dyrelægen ret.

Men det der bliver sagt er det samme som at sige: det bare er ærgeligt at der er under 100 kirkeugle tilbage, lad os bare se dem gå væk uden at hjælpe til med at bevare bestanden. Vi mennesker er en del af grunden til at bestanden er gået tilbage (ikke hele grunden) og så må vi også gøre noget for at hjælpe dem.

Man kan også sige at vi ikke bør bekæmbe sygedomme hos os mennesker, da vi bare gør de svage en bjørnetjeneste – det er lidt det samme sagt med et skævt smil og nok også en diskussion som skal startes under et andet emne ;O)

En alsidig frø-/nøddeblanding er med til at stille de fleste behov tilfred og hvor nogle fugle kæmper med at holde en kropstemperatur på 40 grader, så skal der altså noget i skuffen for at de ikke skal gå til.

Mvh.

Jan

Det er lidt af det samme som at diskutere udsætning af truede dyr og planterarter. Jeg har haft nogle diskutioner med mange biologer, der mente at det var hel ud i hampen at man udplantede nogle af de vilde orkideer, som tidligere har groet i den danske natur. Jeg ved at man kan opformere dem via reagenglas og på den måde udsætte dem igen og håbe at de kunne vende tilbage til naturen. Disse biologer kaldte det fauna -forurening, hvilket jeg så ikke kan se, da mange af de arter vi planter i haverne må siges at være det. Mange høre ikke hjemme her og desuden vil deres pollen også give blandet afkom (eks. birktræer)

Men her møder man altså en omvendt forståelse hos eksperterne, der går ind for bevarelsen af netop de sjældne arter.

Men tilgengæld så har jeg læst i en af mine mange bøger om økologi at en tysk undersøgelse viste at hvis man fodre en vis antal fugle om vinteren, viste det sig at op imod 60% af dem blev tilbage om foråret/sommeren og fungerede som effektiv skadedyrs bekæmper. Forskerne bag undersøgelserne fodre dem udelukkende med spæk og intet andet. Det er så også et plus ved at fodre om vinteren. Så frem med fodrebrættet og redekasserne, der i øvrigt også bliver benyttet her om vinteren. Jeg har en mejse, der trækker sig tilbage kl. 16.00 får at gå til ro...

Jeg har 3 fuglehuse i haven hvor jeg fodrer med solsikkekerner, fuglebolde, og brød og vand.

Dette tiltrækker grå spurve, grønirsker, skovduer, blåmejser og skader og pindsvin.

Jeg kunne godt tænke mig at variere foderet så jeg tiltrækker nogle flere arter.

Er her nogen som kunne foreslå noget mere varietet foder.

Der var en fugle-ekspert i et naturpogram på DR2 forleden, som sagde at man ikke må fodre fugle med brød, da det svulmer op i maven på dem, og derved optager pladsen for mere nærringsrig føde. Brød ville faktisk få fuglene til at sulte.

Hej.

Jeg har investeret i foderautomater med "tallerken" under neden samt i foderblanding hos Vivara.dk. Jeg har sat arrangementet op lige ved hækken i håb om at der er mad nok og at der er gemmested i nærheden. Så skulle jeg vel kunne tage væk hjemmefra med god samvittighed.

Men ak, de mange sultne skovspurvene får masser af mad, men smider også alle solsikkekernene ud, så de lander på tallerkenen. Nu VADER de simpelthen i et tykt lag af dem. Hvad gør jeg – kan jeg blande den købte blanding med havregryn eller andet på en måde, så foderet forbliver tørt og samtidig strækker bedre ved at komme ud i et mere passende tempo.

Gode råd efterlyses.

Hej.

Jeg har investeret i foderautomater med "tallerken" under neden samt i foderblanding hos Vivara.dk. Jeg har sat arrangementet op lige ved hækken i håb om at der er mad nok og at der er gemmested i nærheden. Så skulle jeg vel kunne tage væk hjemmefra med god samvittighed.

Men ak, de mange sultne skovspurvene får masser af mad, men smider også alle solsikkekernene ud, så de lander på tallerkenen. Nu VADER de simpelthen i et tykt lag af dem. Hvad gør jeg – kan jeg blande den købte blanding med havregryn eller andet på en måde, så foderet forbliver tørt og samtidig strækker bedre ved at komme ud i et mere passende tempo.

Gode råd efterlyses.

Hej.

Jeg har investeret i foderautomater med "tallerken" under neden samt i foderblanding hos Vivara.dk. Jeg har sat arrangementet op lige ved hækken i håb om at der er mad nok og at der er gemmested i nærheden. Så skulle jeg vel kunne tage væk hjemmefra med god samvittighed.

Men ak, de mange sultne skovspurvene får masser af mad, men smider også alle solsikkekernene ud, så de lander på tallerkenen. Nu VADER de simpelthen i et tykt lag af dem. Hvad gør jeg – kan jeg blande den købte blanding med havregryn eller andet på en måde, så foderet forbliver tørt og samtidig strækker bedre ved at komme ud i et mere passende tempo.

Gode råd efterlyses.

Hej Marianne Thorup og Randi

Tag et hop op til starten på denne tråd og kig Henrik Ahlmans artikel om Vinterfodring af havens fugle igennem.

Den giver ihvertfald inspiration til at tænke havens buske, træer og stauder ind i fodermulighederne – langtidsplanlægning men også langtidsholdbart ;-)

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone
Fint nok, men der er allerede god bær i haven og vi bor tæt på skov. Fodring giver mulighed for at følge fuglene lidt tættere på.

Så skulle du eller andre kunne have gode forslag til hvordan man får foderautomater til at fungere efter hensigten, så vil jeg stadig være interesseret i at høre om det.

– hvordan fungerer havregryn i foderautomater. Bliver de for fugtige?

Hej Randi,

Det er en dårlig ide at bruge havregryn, da de optager for megen fugt og det vil derfor klistre og mugne i automaten. Hvis man har "for mange" spurve(skov-/gråspurve), så skal du gå over til en ren blanding så de ikke får muligheden for at "fiske/sortere". Solsikkekerner vil de spise, men ved at vælge sikkefrø, så vil du tvinge dem til at spise dem eller at de må søge nye vegne til at få føden på.

Har selv haft samme problem og har nu valgt at fodre med sorte solsikkefrø med rigtig gode resultater. Det har gjort at det mere er flere grønirisker, mejser, dompap og kernebider som kommer forbi. Spurvene tager sige mere af de andre ting jeg tilbyder, fedt med insekter i dette hus www.vivara.dk/product/id=322 og resten af tiden rydder de op på jorden, under automaterne eller tager en tur hen over græsplænen. Vigtigst af alt gælder det om at der bliver SPIST op, da spurvene er meget dovne... det er hvad jeg har erfaret.

Held og lykke.

Mvh
Jan

Hej Jan og tak for dine ord om havregryn og sorte solsikkekerner. Rart du ville dele dine erfaringer, som jeg tror jeg får gavn af. Har i øvrigt selv et jupiterhus allerede og har STOR glæde af det.

Sidste udkald for det sorte egern

I et sidste forsøg på at redde det sjældne sorte egern skal det nu sættes ud på Langeland for at forhindre, at det helt fortrænges af de udbredte røde egern.

BT .http://www.bt.dk/danmark/sidste-udkald-det-sorte-egern

Jeg prøver igen .

www.bt.dk/danmark/sidste-udkald-det-sorte-egern

Søren !!

Hvad har det med vinterfodning af fugle at gøre , skal vi ikke prøve at holde trådene "rene" ellers bliver det alt for rodet.
Angående vildtfuglefodring prøv margarine det er billigt og næringsfuldt.

Mvh. Svend Høst

Ups jeg gik ind og kiggede om ikke der var skrevet noget om egernet, inden at jeg lavede en ny tråd omkring emnet og fandt denne . Jeg kan godt se at det var noget roderi, men

Skal vi ikke bare sige at det er en tidlig "nytårspøg"

Vi har det sorte egern her hvor vi bor ( tæt på Randers ), det er en sød lille fætter, selvfølgelig er det røde egern også flot, men det sorte er bare så sød.
Det er ikke nok at fodre fugle om vinteren det er ligeså nødvendigt at fodre dem om foråret når de har unger.
En god foder kan laves af margarine/fedt havregryn, nødder og forskellige frø, gerne fra en god vildtblanding, derudover er gamle æbler og rosiner en god fodring. Til egernt har vi masser af nødder, vores er forkælede da de får knækkede nøder sammen med alm nødder og frø fra bøg og eg som jeg har samlet her i efteråret, et stort arbjede men når så vinteren er over os som nu er det en fornøjelse at se alle de fugle der besøger fodrebrætterne her i haven ( 4 stk)

Giv solsorten en hjælpende hånd , den kan ikke finde nedfaldsæblerne som er dækket af sne , den prøver at nå de sidste æbler som stadig sidder på træet men det er ikke let .
Tag en kost og fej sneen væk under træet så nedfaldsæblerne bliver synlige.

Mvh. og god jul Svend Høst

Hvis man gerne vil hjælpe henholdsvis fugle, egernet og pindsvinet i den kolde vintertid kan man få mange gode ting fra Vivara, som er et dansk firma, bosiddende i Holland .

Man skal dog påregne fragt

Ders hjemmeside er : www.vivara.dk/home . Men inden man bestiller bør man lige tjekke op om ikke det lokale byggemarked ligger inde med nogle af de samme ting .

God jul til alle..............

Hvordan med kogt ris om vinteren?
Og knuste småkager?
Mvh
Bente

Endelig ikke ris hverken kogt eller rå, for det svulmer op i fuglens mave. Mange danske kirker fraråder at man smider ris efter brudeparet, for at skån fuglene.

Jeg tror også at ris og brød vil være dårlige emner , set ud fra et ernæringsmæssigt synspunk, da det som småfuglene har mest brug for er en del fedt og så nogle proteiner . Men kan de ikke finde andet må de bruge det . Men hvis jeg smider lidt brød ud her, har jeg en masse store måger og dem gider jeg ikke fodre på .

Jeg har været inde at kigge på det link, der er til et firma i Holland (tror jeg) og vil bestille der, når det foder jeg har er ædt.
Jeg fodrer ellers med svinefedt tilsat havregryn, rosiner og frø fra en foderblanding fra Bonnie Dyrecenter. Jeg spørger, fordi det måske vil være godt med lidt variation i fedtblandingen og jeg ikke vil give noget, der ikke er godt til dem.
Ellers giver jeg frø i automat som er samme slags som ovennævnte.
Det indeholder sorte solsikker, majs, nødder og nogle frø som ikke er så store og som jeg ikke ved hvad er og havre.
Skaderne er glade for fedtblandingen og levner sjældent til småfuglene. Solsortene får også økologiske æbler. Min have er en minihave, så der er ikke plads til et æbletræ.
Jeg kan desværre ikke hænge ting op i et træ i nærheden, da jeg er dårlig gående, og fodrer mest på jorden i denne tid med sne. Automaten er taget ind indtil sneen er væk. Måger har jeg set flyve forbi. Engang imellem har jeg også en due, men ved ikke hvilken slags

Indtil videre har jeg foruden de allerede nævnte set rødhalse, grønirisk, gråspurve, og en enkelt musvit.

Mvh Bente

Jeg har hørt at det ikke passer at det er skadeligt at fodre med ris.
Prøv at lave et forsøg- tag en kerne af hver af følgende kornsorter og se hvilken der svulmer mest op og føl så på dem om de er hårde eller bløde (som våd køkkenrulle)
Ris, byg, hvede, majs, hirse og hvad i ellers bruger.
Jeg har aldrig set billeder eller i levende live/død tilstand af en fugl der er kreperet af risspisning...

Hmmmm jeg vil mene at for at finde ud af, hvad en fugl er død af, med undtagelse af, hvis den er blevet slået ihjel af en kat, skal den da obduceres, eller skæres op, så man kan se, hvad maveindholdet er, for at vide om den er død, fordi den har spist ris.
Men det du skriver med at lægge de forskellige ting (frø) i vand, for at se, hvor meget, de svulmer op er måske ikke så dumt. Jeg tror selv, ris suger det de kan, mens de bliver kogt.
Men for en sikkerheds skyld undlader jeg at give kogt ris.

Mvh Bente

Det med ris og opsvulmede fuglemaver med døden til følge, kan jeg ikke få til at passe. Sidste vinter var jeg på Bali, og der, havde bønderne deres hyr med at holde fuglene væk fra rismarkerne, hvis ris er så farligt for fugle, havde de ikke haft de problemer, så var alle fuglene vel døde.

Efter en del søgning på nettet, må jeg revidere min opfattelse om fodring af fugle med ris. Det er åbenbart en gammel skrøne. Selv ornitologer anbefaler ris til fuglene. At kirken fraråder det, er vel for at undgå fejning mellem perlestenene.

Jeg har også hørt den med risen , der var skadelig for fuglene og så den anden version.
Måske handler det mest om at de ældre mennesker glider i risene, nå de kommer til gudtjeneste om søndagen . At det er ris til egen r... med den form for henkastning af løse ris .

Desuden uden er det ofte duerne , der æder løs af dem og har det med at svine over det hele . Så ingen ris .

Jeg vil såmænd bare drøje lidt på fedtblandingen med kogte ris.
men mange tak for svarene, som jeg vil give videre til andre fuglevenner.

Bente

Jeg er meget glad for de svar jeg har fået og har nu et spørgsmål igen.
Jeg er nybegynder i fuglefodring, og vil gerne lære en masse.
Der hvor jeg fodrer, synes jeg, der ligger en masse foder, som ikke er spist. Der er ingen fugle, og kommer de, bliver de kun i kort tid. Smider jeg en ny forsyning er de der med det samme!
Kan alt det, der ligner foder, være avner??
Kan jeg evt smide dem til langtbortistan med en skovl, så fuglene bedre kan finde de "rigtige" frø

Mvh Bente

Jeg er meget glad for de svar jeg har fået og har nu et spørgsmål igen.
Jeg er nybegynder i fuglefodring, og vil gerne lære en masse.
Der hvor jeg fodrer, synes jeg, der ligger en masse foder, som ikke er spist. Der er ingen fugle, og kommer de, bliver de kun i kort tid. Smider jeg en ny forsyning er de der med det samme!
Kan alt det, der ligner foder, være avner??
Kan jeg evt smide dem til langtbortistan med en skovl, så fuglene bedre kan finde de "rigtige" frø

Mvh Bente

Jeg er meget glad for de svar jeg har fået og har nu et spørgsmål igen.
Jeg er nybegynder i fuglefodring, og vil gerne lære en masse.
Der hvor jeg fodrer, synes jeg, der ligger en masse foder, som ikke er spist. Der er ingen fugle, og kommer de, bliver de kun i kort tid. Smider jeg en ny forsyning er de der med det samme!
Kan alt det, der ligner foder, være avner??
Kan jeg evt smide dem til langtbortistan med en skovl, så fuglene bedre kan finde de "rigtige" frø

Mvh Bente

Hovsa, skal lige love for det blev sendt.
Er der nogen steder, man kan slette de to, der kom med.

mvh Bente

om det er avner kommer an på om du har kornet direkte fra marken, ellers skulle div. rensemaskiner have fjernet dem.
Måske er det bare de upopulære korn der er tilbage, havre er vist ikke øverst på spisekortet.

Det er kun redaktionen som kan slette, men når man har trykket på Send svar skal man lige have lidt tålmodighed. Andre gange glemmer man at trykke Send svar, så er det bare forfra igen med romanen. Du har da hele 3 rødkælke i haven.

Nå, tak for svaret.
Foderet er købt i Bonnie Dyrecenter.
Der er en del af de små runde, som også er i undulatfoder. Hirse, tror jeg. Og sorte solsikker.
Har lige taget et billede, som jeg sætter ind senere, så kan du bedre bedømme det.
Det kan godt være det er de upopulære frø der er tilbage.

Mvh
Bente

Man skal have MEGET tålmodighed. Troede computeren var gået død.
Ja, jeg har mange rødkælke/halse. Det er vist samme fugl, efter hvad jeg kunne se, da jeg googlede for at se hvilken en det var.
Jeg har også rigtig mange grønirisker, men kun en enkelt musvit, desværre.
Jeg er vist lidt langsomt opfattende, det er først nu, det går op for mig, hvad du mener med, jeg har tre, hehehe!

Mvh Bente

Dårligt billede, jeg synes det er svært at se på de minibilleder, når man skal vælge, hvad der er på dem.

Bente!
Når du upload billeder tager det tid alt efter din internet forbindelse hastighed .
Men du er ikke den eneste , der er mange andre der også tror at systemet er gået i stå og trykker send flere gange .

Mvh. Svend Høst

Har lagt mærke til, det kun er når man sætter billeder ved, det tager tid.
Jeg har 10 M/1M, hvad det så skal sige.
Skidt med det tager tid, bare man ved det. Man kan jo lave kaffe og drikke den i ventetiden.
Tak for oplysningen.

Mvh
Bente

Det første år jeg havde have, fodrede jeg med en importeret vildtfugleblanding - det tænkte jeg ikke nærmere over før sommeren kom og de særeste og for mig ukendte urter dukkede op under foderautomaterne! Til historien hører, at haven var et vildnis og det er først de to sidste somre, der er blevet slået græs, så frøene havde gode betingelser for at spirre. Senere læste jeg, at der er kommet en meget invasiv bynke til landet - som man mener stammer fra importerede fuglekorn.

Siden har jeg udelukkende fodret med solsikkekerner og jordnødder samt æbler til solsortene. Der er et mægtigt leben derude - trods den beherskede menu! Der kommer endda ofte en Stillits forbi og den skulle være en sjælden gæst i en have.

Det var også min erfaring at der var en masse frø i vildtfugleblandingen, som ingen gad spise. Det var altid den automat, som blev tømt sidst. Jeg har sat et 2 år gammelt billede ind af æbletræet med automaterne. Træet står små syv meter fra terrassedøren, så jeg har 1. parket fra sofaen!

Her er noget mere om den omtalte Ambrosie Bynke i fuglefrø.

www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/Viborg/2009/10/07/072245.htm&regional

Hej Bente.
Kort fortalt:
10 Mbit. Download = den tid det tager at få noget ned til din pc.
1 Mbit. Upload = --- " --- at sende noget ud fra din pc.
Så det er ganske fint.

Hvis man vil undgå at fuglefrøene sår sig selv , så er en tur i ovnen i ca 15 min ved 100gr. C en god ide .
Fyld brade panden op og sæt den ind i en forvarmet ovn , så er spire evnen væk.

Mvh. Svend Høst

Jeg siger tak for de mange svar jeg har fået fra de mange hjælpsomme mennesker, der er i Havenyt.
Det med at sætte frøene en tur i ovnen er en god ide, som jeg vil følge.
Jeg har jo kun en lille mini have, og håber ikke, der kommer for mange nye planter. Håber de kan tages med kultivator, som skal flittig i brug til forår og sommer.
Den lyder ikke rar den Ambrosia plante, der er omtalt.
Jeg vil nok i fremtiden købe mit foder i en foderstof forretning, men først skal der spises 15 - 20 kg frø. Jeg har kiggget på posen, og der er selvfølgelig ingen deklaration.
Mvh Bente

Jeg er begyndt at få rigtig mange måger, der flyver forbi. De er vel også sultne, når der er lukket for maden, hvor de plejer at finde den.
Hvad giver man dem?
Jeg kan forestille mig, de får de samme problemer som småfuglene af franskbrød?

Mvh Bente

Der er ganske vist gået ret lang tid, siden der har været gang i debatten om fuglefodring, men jeg vil da gerne fortælle lidt om, hvordan jeg fodrer.
Der er altid en automat med solsikkekerner (der går mindst 60 kg til om året) og en beholder med metalnet til jordnøddekerner. Det er ikke godt med automater med en lille "tallerken" under, for is stopper nemt beholderen.
Ved siden af hænger jeg trækævler med udborede huller, hvori jeg stopper hjemmelavet fedtfoderblanding lavet af margarine, tørt fintdelt brød og havregryn. Blandingen skal være lidt løs i det, men selvfølgelig kunne blive i hullerne.
På jorden lægges æbler. Det hele hegnes ind med hønsenet, så fuglene ikke ender i maven på vore tre katte, som desværre også er fugleinteresserede.
Et stykke væk er der et hævet fuglebad, som jeg ofte fylder med varmt vand om vinteren, så det ikke fryser til lige med det samme.
Lige ved fodringspladsen er der et lille træ, som bliver klippet, så det er så tilpas tæt, at fuglene let kan søge skjul for spurvehøgen.
Stamgæster ved margarineblandingen er: Blåmejse, musvit, sumpmejse, sortmejse, spætmejse, stor flagspætte, af og til skovspurve, halemejser og grønsisken.
De mange frø, der lander på jorden spises af dompap, bogfinke, kvækerfinke, grønirsk, kernebider.
Solsort, sjagger og af og til silkehaler tager sig af æblene.
Det er svært at holde krage, husskade og skovskade fra at forsyne sig for rigeligt, men når jeg smider noget brød et stykke væk, går de derhen i stedet for.
Desværre tror spurvehøgen også, at den er inviteret.
Jeg fodrer næsten året rundt, og fuglene vælger det foder, de mener passer til deres behov efter årstiden. Det betyder, at de gerne propper fedtfoderblanding i deres unger, hvis vejret ikke er til at jage en fugl ud i.

jeg har flere forskellige oprekalmerede fuglefodere ophængte i haven, men hvorfor sværmer fuglene ikke omkring eller på dem? ja jeg spørg bare. håp

Hej Hans Åge,

Vil tror at det enten ligger i fodret, men en anden "fejl" mange gør er at fylde automater/foderhuse helt op. Det er vigtigt at lægge stille ud, altså med små mængder fra starten og langsomt øge mængden som fuglestrømmen stiger.
Mange kan ikke holde ud til at se på tomme automater, men for fuglenes skyld er det bedre at lade dem rydde op efter sig selv på jorden osv. så mindskes riskoen får dårligt foder/sygdom omkring fodringsstedet.

Selv har jeg også en del automater/fedtsøjler hængende og selv efter en lang vinter indtil nu, så har fuglene holdt stedet helt rent og de kommer dagen lang. Sjovt at se om morgnen når de sidder og venter på drivhuset til det er lyst nok og dermed sikkert nok imod evt. bagholdsangreb fra katte :o)

Jeg vil anbefale at du starte med at tømme alle dine automater/huse for at starte et sted. Som antallet af fugle øges, så tag hus/automat nr. 2 i brug. Glem dog ikke reglen, huset skal minimum have været HELT tømt nogle timer før det fyldes op... det holder dem også vakse. Og med kvalitets fodre skal man ikke være bange for at de ikke når at få spist nok inden natten.

Held og lykke.

Mvh.
Jan

Jeg har også prøvet at sidde spændt at vente på gæster ved et veldækket bord. Det hjalp at hænge f.eks. 4 -5 fedtkugler op med et lille stykke imellem, så flere fugle kan spise samtidigt. Der skal også lægges flere æbler ud, hænges flere automater ikke så langt fra hinanden, for om vinteren færdes fuglene i småflokke.
Og så kan man være uheldig, at foderautomaten er stoppet, uden at man kan se det, fedtkuglerne kan være harske, jordnøddekernerne mugne. Det sker, og så vil fuglene selvfølgelig ikke æde det.

Er silkehaler ikke så kloge?

Forleden sloges en lille flok silkehaler om et halvt spist æble, der lå på jorden. Ved siden af lå 5 fine æbler, som ikke en fugl bemærkede.

Jeg tog en kniv og skar æblerne igennem og lagde dem med den flade side opad, og meget kort tid efter sad der 6 silkehaler ved hver sit halve æble. Freden var genoprettet, og alle blev mætte.

Kan fuglene mon ikke kende et helt æble, eller er det først rigtig lækkert, når andre gider æde af det?

Alice

Hej Alice,

Godt nok 5 år siden du skrev om silkehaler ikke var kloge. Jeg forestiller mig at æblet afgiver en duft når det er skåret over, og at den duft måske ikke kan duftes når æblet er helt. Et helt æble dufter ikke som et æble som er skåret over.

Slettet af administrator 9. oktober 2018 kl. 9.35.

Lad mig starte med at pointere at det følgende er et resume af nogle timers research på nettet. Det er altså ikke ”min mening” og man skal derfor ikke argumentere for eller imod med mig. Jeg har blot brugt et par timer til at grave oplysninger om stærefoder frem på nettet.

Stæren (den europæiske) angives at være en omnivor med en stærk tilbøjelighed over mod at være en en insektivor. En ”omnivor” er en art der er ”altædende”, mens en ”insektivor” naturligvis er en insektæder. I England er bestanden af stære vokset og det angives at artens success netop er baseret på dens evne til at udnytte nye nicher skabt af mennesker.

Videnskabelige undersøgelser viser at protein er uhyre vigtig i stærens menu. Helt op til 75% af føden vil typisk bestå af insekter, larver, orme og snegle. Stærene i kirsebærtræerne skulle fortrinsvist være ungfugle, der endnu ikke helt mestrer kunsten at fange insekter og andre dyr. Selv om vinteren vil stæren finde protein (insekter m.v.) og det er typisk kun når jorden er dækket af sne, at den tyr til frø. Stærens fordøjelsessystem er mindre egnet til at fordøje vegetabilsk føde med en relativt lav udnyttelsesgrad. Den skal altså fylde sig med forholdsvist store mængder af frø og kerner for at udligne den dårlige udnyttelse. Fuglefrø, brød og korn er altså decideret dårlig føde for stæren.

Det angives også at stæren har et behov for mættet fedt i – i modsætning til os mennesker og det er her margarine bliver aktuel. Så vidt jeg forstår består margarine især af fler-umættet fedt. Det er altså ikke det stæren har brug for.

Andre ting, der taler imod margarine: Ihvertfald 2 kilder anfører at man ikke må fodre vilde fugle med margarine, da dette kan medføre diarre og tilsmudsning af fjer og næb. Hvis fjerene bliver tilsmudset kan det betyde at fjerene ikke isolerer mod kulden. En kilde skriver, at stæren ikke kan optage ”fedtopløselige vitaminer”, at vitaminer er vigtige for lipid dannelse og forbrænding og at animalsk protein er essentiel for disse processer. Lipider er en bestemt type fedt der er vigtig for fuglens evne til at isolere mod kulden og dannelse/forbrænding af fedtdepot.

I løbet af et døgn kan stærens vægt om vinteren variere med 10 g. En voksen står vil veje omkring/godt og vel 100 g ved starten af vinteren.

Stæren skal altså have foder med mættede fedtsyrer, et højt indhold af animalsk protein (i modsætning til vegetabilsk protein) og vitaminer.

Så vidt jeg ved fremstilles margarine idag fortrinsvist af planteolier . det er altså vegetabilsk og det er som nævnt umættet fedt i modsætning til det mættede som stæren har behov for og kan anvende.

Hvad kan man så fodre stæren med?

Tilsyneladende må man holde den europæiske stær i fangenskab i UK og man kan også finde anvisninger på foder til nødstedte vilde stære. Her er altså faktuelle erfaringer at hente. Her er, hvad man skal fodre stæren med, hvis man virkeligt vil tilgodese dens behov:

Pulveriserede hunde- eller kattepiller, evt. blandet med en mindre del (20%) (pulveriseret) æglægningsfoder til høns. Hunde- eller kattefoderet skal have et proteinindhold på omkring 26-28%.

Desuden kan man, hvis det skal være vild luksus, fodre med kogte æg, frugter og bær, kogt kød og melorm (tørrede eller friske).

Men, stæren er altså ret god til at finde mad selv – også om vinteren. Problemet kan opstå, hvis der er længere perioder med stærk kulde og snedækket jord. Når stæren vejer omkring 100 g og kan miste op til 10 g af sin kropsvægt i løbet af en kold vinternat, så kan man jo let regne ud at der skal måske ikke mange dage uden foder til, før den når de ca 50 g der anses for kritisk.

Til allersidst: Det fremføres sommetider som et underforstået argument at hvis fuglene er ”glade for” et eller andet foder, som vi lægger ud til dem – så er foderet automatisk godt (for fuglene). Er det, sådan rent objektivt, en holdbar antagelse? Vil fuglene ikke – i perioder med mangel på foder – stort set æde, hvad der er tilgængeligt: råddent og bakteriefyldt foder fra beskidte foderbrædter, mejsekugler af dårlig kvalitet, junk-food, gammelt frø fra sidste år, brød – og margarine?

Fuglene ved foderbrædtet har en stor rekreativ og pædagogisk værdi. Diskussionen af den ”biologiske” værdi af vinterfodring i haverne hører ikke hjemme i denne tråd, men jeg vil gerne slå et slag for at man snakker ”kvalitet” fremfor ”pris” på det foder men tilbyder fuglene. Det er de principper vi anvender på vores egen og vores husdyrs/kæledyrs foder. Hvorfor ikke på det foder vi giver til de vilde fugle? Derfor synes jeg ikke at diskussionen skal handle om ”de billigste mejsekugler” eller ”den billigste margarine”, men om kvalitet.

Alle, selv et barn, kan lave kvalitetsmejsekugler ved køkkenbordet, alle kan se på en pose vildfuglefrø fra et lavprissupermarked og checke produktionsdato eller foretage et minimum af research på hvorfor noget vildfuglefrø er dyrere end andet. Det kunne jo f.eks. være fordi kvaliteten var højere. Det kunne altså være, at vi ved at købe det billigste vildfuglefoder ikke blot spilder vores penge, men også sætter fuglenes velfærd på spil.

I modsætning til osselv, vores husdyr og kæledyr, så er gæsterne ved foderbrædtet anonyme og vi har ikke rigtig mulighed for at følge deres tilstand. Fuglene kommer og flyver igen. Havde de noget ud af at besøge vores foderbrædt – eller var det blot os der havde fornøjelse af det?

@Johnny
Godt indlæg - helt enig og kan tilføje at opskriften stort set er den samme for Solsort og sikkert også andre drosselfugle.

PS
Ingen - hverken dyr eller mennesker - som har deres helbred kært skal spise transfedt / margarine!

Det skulle være en skrøne at fugle dør af ukogte ris. læs linket. videnskab.dk/naturvidenskab/slaar-jeg-fugle-ihjel-naar-jeg-kaster-ris-over-brudeparret