Kommentarer til »Kartofler uden at hyppe«

Det er virkeligt en god idé, i "hyppesæsonen" har jeg fundet mere morskab ved at høste jorddække til kartoflerne end at luge og hyppe. Nu hvor jeg tager kartoflerne (sava) op finder jeg mange, store kartofler og ingen grønne, det plejer der at være. Tak!

Kartofler unden at hyppe, kan man da også undgå hvis man lægger kartoflerne dybere,
men grunden til at man hypper er jo som bekendt at når kartofel skimmelen kommer, skal det være sådan at rengvandet bliver ledt væk så den ikke går ned og smitter kartoflerne.

Med hilsen Henry Bentsen

Jeg lægger kartoflerne i dybe furer. Så kan plast eller fiberdug ligge på jordvoldene til kartoffeltoppene har nået toppen af disse. Og det sker hurtigt, for de har det lunt og godt dernede i furerne med lidt luft over.

Så skubber jeg voldene ned omkring kartoflerne, så der er jævnt – eller hvis kartoflerne er høje nok, passer det ofte med, at de har en smule mere jord end omgivelserne. Og derefter bliver alt omkring dem dækket med græs.

Jeg forstår måske ikke lige det med grøn dække er det ukrut I hiver op eller er det fordi man sår en anden køkken urt ind i mellem?

Jeg har heller ikke fattet hvad "det grønne bunddække" går ud på?

Hej
lyder jo dejligt at man ikke skal "hyppe", men kunne da være helt rart at få nogle specifikke ideer til hvad det "grønne bunddække" kan/skal være ude over halm fra heste ;-)

Man hypper kartoflerne for at dække dem mod lyset, hvoraf de bliver grønne (solanin) og giftige, slå det op på nettet. håp

Hej
tak for svaret Håp

men jeg ved godt hvorfor man hypper kartoflerne, det vare med et spørgsmål om hvad det grønne bunddække er man kan bruge?

Jeg dyrkede i mange år kartofler på følgende måde:
Evt. ukrudt blev fjernet fra bedet, jorden blev løsnet med en greb, ikke vendt, kun løsnet, derefter en let omgang med kultivatoren og så blev kartoflerle bare strøet ud på jorden, nogle gange pænt i rækker andre gange ret tilfældigt alt efter om børnene hjalp. Så blev de dækket med halm. I første omgang ca. 20 cm, derefter kom vi halm på efterhånden som toppen voksede indtil der var omkring 50 cm halm på.

Fordelen ved denne metode var at vi kunne ''plukke'' kartofler og fik et langt større udbytte end normalt. Vi begyndte at tage kartofler lige så snart bare en til to kartofler på hver top havde en rimelig størrelse og blev ved helt til jul, eller til frosten blev for hård. Kartoflerne var fine og friske, det var ikke nødvendigt at pille dem, vi spiste dem med skræl. I den tid så vi ikke en kartoffel med skurv, selv om vi prøvede flere forskellige sorter.

Det hele sluttede desværre da vi et år fik et læs halmballer fra en mark der havde fået stråforkorter.

Med venlig hilsen
Jytte

Græsafklip fra plænen...

Herligt tanke at være fri for at hyppe. Jeg har tænkt på, om man kan bruge levende bunddække, f.eks. jordkløver, som bunddække. Jeg har et stykke jord, som jeg er ved at lave til køkkenhave for de stationære planter: Jordbær, rabarber, asparges mv.. Det blev fræset sidst på sommeren sidste år og blev så sået til med efterafgrødeblanding. I år har jeg så tænkt mig lægge kartofler, så jeg kan kan sætte de andre ting i sensommeren. Vil det være en ide at så jordkløver efter at jeg har lagt kartoflerne, så jorden også får tilført noget næring?
Mvh. Lise

Hvis du sår jordkløver samtidig med at du har sat kartoflerne, vil du ikke kunne hyppe dem, da kløveren også vil være en konkurrent til kartoflerne, da de begge skal bruge vand .
Det er kun, hvis kløveren bliver inficeret med en bestemt svamp, at den kan opsamle kvælstof .
Er der for meget kvælstof i jorden i forvejen opnår du ikke hel den samme effekt . Derfor er det bedre at "dyrke kvælstof" på en nærings fattig jord .

Hvis du vil undgå at skulle hyppe, spare vand og forbedre jorden samtidig, skal du gøre som jeg . Jeg har et dække af halm med lidt kaninmøg liggende vinteren over . Om foråret når kartoflerne skal lægges fjerne jeg først dækket, kultivere, hvorefter jeg lægger kartoflerne ca 20 cm dybt i jorden. Herefter ligger jeg dækket tilbage og evt suplere med noget nyt . Der kan sagtens komme 20 - 30 cm løst halm oven på .

På den måde holder jeg mit kartoffelbed fri for ukrudt, jeg kan holde lidt af vandet tilbage (især i de tørre perioden) og bedet passer sig selv . Når jeg skal til at høste mine kartofler , får jeg en jord , som er meget lig kompost og mine kartofler er rene og pæne . Kartoflerne ligger desuden oppe i overfladen , hvor den bedste jord er og har man praktiseret denne dyrkning i nogle år er den en sand fornøjelse at grave i jorden . Man kan også gøre det at man høster de kartofler , der ligger i overfladen og senere gravet hele kartoffelplanten op .
Det med at hyppe er for at kartoflerne har en løst jord at
sætte kartoflerne i, men det får man også hvis man dækker dem med halm . Det er en god ide at have meget halm i , da kartoflerne ellers kan få en for kraftig vækst, hvis der er for meget gødning heri . Men er der meget halm i , kan lidt hønsegødning være et godt supplement hertil, da halmen ellers vil tage for sig af kvælstoffet . Det har taget mig nogle år at finde denne balance . Men jeg har fået gode kartofler og intet ukrudt .

Derfor er det en god ide at kigge efter dette halm hos den lokale kaninavler, eller i den nærmeste fritidsklub, hvor de vil tage imod en med glæde , for bare at komme af med det .

Mange tak for dit grundige svar. Mit "problem" er imidlertid, at jeg kun vil have kartofler i det bed i år for at bearbejde bedet til at kunne sætte jordbær mv. til efteråret. Da bedet ikke har været dyrket før formoder jeg, at det vil have godt af også at få tilført noget næring. Jordkløver bliver også anbefalet her på siden til at forberede jordbærbed, derfor tænkte jeg, at man kunne slå to fluer med et smæk, men jeg kan godt se, at de i modsætning til dødt plantemateriale vil drikke vand. Og så kan jeg forstå, at man skal være heldig for at jordkløver har den tilsigtede effekt. Findes der andre grøngødningsplanter, der ikke skal inficeres med svampe? Vil halm iblandet noget heste- og hønsemøj i lige så høj grad tilføre næring til de ting jeg vil plante til efteråret? jeg håber, du vil tage dig tid til at svare igen.
Mvh. Lise

Du får lige en ordentlig smøre fra mig .

Man kan godt bruge kløver, men det er meget vigtigt at den ikke konkurrer eller svækker hovedafgrøden eller at den skal vokse sammen med en afgrøde , der kræver jordbearbejdning, som i dette tilfælde med kartoflen . Det vil afkorte kløverens funktion som kvælstof opsamler, da den kun kan udsås efter at hoved afgrøden er kommet i god vækst.

Hvis man vil bruge kløver til undersåning, skal den derfor være konkurrence svag og tåle at blive nedklippet flere gange i sæsonen . Mange bruger derfor jordkløver og/eller sneglebælg til dette formål. Afgrøder som bl.a. kål, tomater, gulerødder og majs er også nogle gode værts planter så snart de har fået fat. Så kan de alle ”næsten” stå i fred lige indtil frosten kommer., Dog skal kløveren som sagt klippes ned nogle gange, hvilket kan gøres med en hækkesaks.

Skal man udnytte kløveren bedst, skal man vælge de kløver arter, som indsamler store mængder kvælstof og som for lucernens vedkommende også giver en god og dybt jordbearbejdning. Men disse vil ikke kunne bruges som undersåning , uden at det vil give problemer .
De skal derfor dyrkes separat og indgå i et vekseldrift, hvilket hellere ikke er noget problem .

Lucernen og andre tåler i øvrigt også at blive nedklippet og giver derfor en stor mængde tørstof , der så bliver til humus med tiden . Jeg selv bruger den og rødkløver, blandet med græs, som tilskuds fodring til mine kaniner, der så laver kød og gødning ud af det . Har jeg overskud ryger det i komposten eller ud som jordækning. Har man et ønske om at lade køkkenhaven være på ”stand by” i et år, er en køkkenhave med kløver et udmærket valg . Her kan nedklipningen klares med en græsslåmaskine .
Kløver må helst ikke gå i blomst, da det vil stoppe væksten . Derfor kan man godt risikere at skulle vande den i tørre perioder. Som en sidebemærkning siges det at nogle kløver arter kan opsamle omkring 400-600 kg kvælstof pr. hektar . hvilket svare til 25 gram kvælstof pr m2. Den er derfor en god ven at have i haven .

Hos de enkelte kløver arter spiller det også en rolle m.h.t. hvor meget kvælstof de kan opsamle. Bogen ”Grøngødning og efter afgrøder beskriver hvor effektive de enkelte er og hvilket jord de foretrækker, og deres gode egenskaber på andre områder.
Du må derfor ind og finde den kløver som passer bedst til din jord og afgrøde. Men jeg vil tro at jordkløver eller sneglebælg også kan bruges hos dig.

Det er vigtig at nævne at ”kløverne” skal kunne gå i symbiose med en svamp, hvis man have dem til at opsamle kvælstof, mod at svampen så får sukker via kløverens rødder . Jeg har erfaret at jeg har nogle af disse svampe i min havejord, da jeg har set disse mykoriza-svampe kolonier siddende på henholdsvis hvidkløver, rødkløver og lucernens rødder men ikke på lupiner , uden at frøene har været podet . Så snart de er her forsvinder de ikke igen . Det kan derfor godt være mange år siden at de har været dyrket her .

Førnævnte bog nævner også disse svampe og hvem af kløverne de bedst kan ”samarbejde ”med .
Det er ikke altid at disse svampe findes i jorden . Derfor er det en god ide at pode frøene først. Eller i det mindste at så et lille stykke til og bag efter se efter på rødderne . Hvis det kun er den kvælstofsamlende egenskab man går efter .

Nu til det aktuelle og lidt om gødningsmængden .

Lad os antage at du starter i år med at dyrke henholdsvis kartofler og kløver og som undersåning vælger du jordkløver. Du ved ikke hvad der er af gødningsstoffer i din jord som du skal til at dyrke i . Men du ved at du vil have kartofler og efter følgende jordbær. Jordbærrene består af en meget stor del vand og kan derfor nøjes med mindre kvælstof . Jo mere tørstof en plante skal opbygge, jo mere kvælstof forbruger den . Kål bruger meget kvælstof (omkring 20 gram pr m2) Ifølge oversigten "gødningsmængder til køkkenhaven” www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/319.html skal jordbær ikke have mere end 8 gram kvælstof, hvor kartoflerne skal have ca 14 gram pr. m2

Derfor benytter du lidt organisk gødning og i dette tilfælde har jeg taget udgangspunkt i enten tørrede kyllinge, høns eller due gødning , som alle indeholder en god portion kvælstof og som er let at få fat i og udbringe. Kyllinge gødningen kan i øvrig købes som 100% økologisk, men kvælstof-mængden er en smule mindre heri (ca. 20 %).

Bruger du fugtig hønsegødning fra hobby avleren er der mere vand i og dette giver gødnings mængden større volume og dermed et mindre mængde kvælstof . Fugtig hønsegødning indeholder som regel kun den halve mængde kvælstof, end den tørrede. Derfor skal man bruge mere af den fugtige.
Men som regel er han lykkelig over at slippe af med det og så er der to, som er glade . Køber man tørrede kyllingegødning ved man fra mange analyser at indholdet af gødninger passer med de tal de nævner (oftest 5 % kvælstof). Begge gødninger ligger forholdsvis tæt op ad hinanden og man kan som regel regne med at det ikke indeholder andre kvælstoffattige emner (halm, grus eller spåner) .
Bruger man staldgødning fra større dyr skal man dels bruge endnu større mængder og man skal forsøge at gætte sig til hvad der ca. er i af næring og det kan godt være lidt af et regnestykke, hvor man som sagt kun gætter sig frem . Hvor meget er væske ? og hvor meget er halm-hø eller spåner? . Jeg har efterhånden dannet mig et indtryk af , hvad jeg har at arbejde med og fundet en balance ved også at se på mine afgrøders trivsel .

Kort fortalt handler det om at den let tilgængelige gødning ikke må være for stor så næringstofferne bliver udvasket om efteråret, hvis man udlægger det som jorddækning men der må hellere ikke være for lidt , så halmen stjæler kvælstoffet fra vore hovedafgrøde i vækstsæsonen.
Men bruger man det vil man får som en sidegevinst bygge sit humus lag hurtigere op efterhånden.
Man kan også kompostere det , men så for man ikke andre fordele med .

Du skal regne med at der kun bliver frigjort ca. 60 – 70 % af gødningen, som du har udbragt i det første år . Derfor er vi nød til at beregne om vi har nok gødning til vores kartofler i dette år . Jeg vil derfor foreslå, at du, udbringer ca 400 – 500 gram tørrede kyllingegødning pr m2 – eller den samme mængde duemøg (eller halv af hver).
Du har så ca 25 gram kvælstof pr m2 til dit kartoffelbed men da det ikke er det hele, som frigives det første år har du i virkeligheden 30 – 40 % mindre kvælstof til rådighed .
Der bliver derfor frigivet ca. 15 – 17 gram kvælstof i det første år og vi skulle bruge 14 gram
(14,2 for at være hel sikker) til kartoflerne . Men det lille overskud på ca. 2 gram betyder ikke så meget.

Det efterfølgende år (år 2) bliver der også frigivet 60 – 70 % af det gødning , som ikke blev frigivet i det første år . Vi får ca. 7 – 10 gram kvælstof , pr m2, frigivet i det andet år , til vores jordbærbed og vi skulle bruge de 8, så det kan ikke passe bedre . Har vi kultiveret vores jordkløver ned har vi lidt kvælstof her at trække på i dette og det næste år (år 3).
.Man kan også benytte fintklippet græs som erstatning for dette lag, hvis ikke man fik sået kløveren .

Jeg ville derfor gøre følgende nu.

Jeg tager udgangspunkt i at min jord er lige til at gå til og at der er tale om en god muldrig lerjord . Er der tale om en sandjord skal jeg bruge mere gødning, da disse jorder ikke er så effektive til at holde på kvælstoffet. Jeg ser derfor bort fra dem.

Jeg lægger mine kartofler ud indenfor de næste 14 dage (i april), sammen med min kyllingegødning og gerne sådan at gødningen er let tilgængeligt for kartoflerne . Kartoflerne kan godt vokse med lidt organisk gødningen omkring sig, uden at det skader dem .
Jeg vil derfor lave en rande på ca. en spadestiks dybde, hvor jeg først bearbejder jorden lidt i dybden og herefter lægger både kartoflerne og min gødning i. En rende på eksempelvis 30 cm bred og 500 cm lang har jeg 1,5 kvm ( 0,3 x 5,0) dyrknings område og jeg skulle bruge ca.450 gram gødning pr m2. Jeg skal derfor udbringe og fordele 675 gram ( oprundet til 700 gram) gødning i den rende jeg har sat kartoflerne i .
På den måde kan jeg derfor spare en del gødning, der også i sidste ende er til gavn for miljøet end hvis jeg gødet hele køkkenhaven til . Så gøder jeg i øvrigt også ukrudtet og det er der ingen grund til.
Kartoflerne kan udlægges når jorden er ca 12 – 14 grader varm. Fra april og frem skal de hyppes
Når vi når frem til slutningen af maj eller i starten juni måned skal jeg ikke hyppe dem mere men så kan jeg så min jordkløver i mellem rækkerne og når jeg senere graver kartoflerne op lader jeg kløveren vokse videre og gerne hel frem til det får frost . Kløveren har så haft ca 6 måneder , hvor den har indsamlet lidt kvælstof (forudsat at dens mycoriza – svamp har været til stede ) .

Det er vigtig at nævne at kløveren ikke optager særlig meget kvælstof , hvis der er kvælstof i jorden i forvejen . Derfor skal man aldrig gøde den med andet end fosfor og kaliums gødninger .
Hvis ikke man har adgang til andre organiske kvælstofs gødninger er kløveren eller de andre kvælstofsamlende planter , såsom lupiner ganske udmærket til dels at opbygge en god mængde tørstof og perfekt til at fodre dyr med eller til at sætte gang i komposten og naturligvis til stor gavn for jorden . Mange af dem kan også ligge en dæmper på ukrudtet

Håber at du kan bruge lidt af det……………..

Tusind tak for dit svar. Det er jo en hel doktordisputats. Jeg skal se, om jeg kan hitte rede i alle de gode råd, men de ser meget praktisk anvendelige ud. Hvor er det pragtfuldt med dette net, hvor passionerede mennesker vil dele deres kostbare viden ganske gratis med en nybegynder som mig.
Mvh. Lise Nordenhof

Jeg dyrkede kartofler på et tidspunkt, og på det tidspunkt brugte jeg tang fra stranden som jorddække i en række forskellige sammenhænge.
Jeg brugte det også til kartoflerne, og til efteråret dækkede jeg hele kartoffelbedet til med tang.

Vi kunne så hele vinteren helt frem til marts måned gå ud og grave helt riske kartofler op med en helt fin "babyhud".

Jeg har ikke prøvet det siden, men jeg synes at det er forsøget værd for andre at prøve om det bare var et tilfælde.

Det er en god idé at benytte tang, da nogle af arterne indeholder jod, som vi ofte mangler .

Jeg brugte græsafklip i stedet for hypning sidste år. Det virkede fint.
Godt med kartofler, ingen ukrudt og meget få grønne kartofler.

Hej
Jeg har dyrket kartofler i mange år ude at hyppe. Når jeg har fjernet toppene i juli på grund af skimmel, kan jeg let trykke de få synlige kartofler dybere ned i jorden.
Hvert år er der alligevel nogle kartofler, der er grønne. Men jeg er ikke så sart, så jeg spiser dem bare. Giftstoffet kan give ondt i maven, men det har jeg aldrig oplevet. Jeg tror ikke at grønne kartofler er mere giftige end gluten eller laktose.

Og til Sørens forslag om at bruge tang - ja så indeholder den også ofte høje koncentrationer af miljøgiften cadmium.

@Malene

Det er dig frit for at spise giftige fødevarer, men hvis du vil slippe for en gang myldrebæ (undskyld) vil jeg anbefale dig at bruge de grønne kartofler som læggekartofler i stedet for at spise dem.

Det er rigtigt, at visse tang-arter kan opkoncentrere tungmetaller, herunder cadmium, men det er for det første kun relevant, hvis du spiser tang og for det andet gælder det ikke de almindelige tang-arter i DK som blæretang, ålegræs og sø-salat. Endelig skal du tænke på at der er ret stor forskel på at bruge tang til jorddække og så at spise tangen direkte.
Læs evt. denne artikel, hvor du også kan finde henvisninger til yderligere læsestof om emnet:

ing.dk/artikel/udskaeldt-tang-er-slet-ikke-farlig-158333

Fødevarestyrelsen advarer om visse fødevarer og cadmium:
www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Cadmium-i-f%C3%B8devarer.aspx

Og her kan du se fordeling af kilder til cadmium i udvalgte fødevarer:

www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Materiale%20til%20guides/Cadmium_s%C3%B8jlediagram.pdf

Livet ER farligt :)

Ingen tvivl om, at vi må afprøve at spise tang.

Tang er også godt som gødning, fordi det netop indeholder så utrolig mange mikronæringsstoffer, som vi ofte ellers ikke får med.

I morgen har jeg planlagt at hente frisk hestemøg.
Det er min plan at lægge kartofler på jorden, og så lave en vold af hestemøg over kartoflerne. Det er mit første forsøg, så jeg kan endnu ikke fortælle noget om resultatet.

Tankegangen er, da kartoflerne skal ligge mellem vinrækkerne, at dyrke kartofler "oven på" jorden, så jeg ikke ødelægger vinplanternes rødder, når kartoflerne skal høstes, samt at vinen bliver gødet hvert fjerde år med langtidsvirkende gødning.