Skrevet af: Pia Iversen, 3. februar 2012 kl. 18.39
Hej herinde!
Jeg har i 3 år nu dyrket mine egne kartofler og nydt hver gang jeg har gravet en top op. Men indtil videre er det kun blevet til de almindelige kartofler, SAVA og Bentje og lidt aspargs kartofler. Sidstnævnte uden stor succes :-( Jeg syntes det er så som så med herlighedsværdien af de 2 andre kartoffeltyper...
Jeg så i TV en kok der aggiterede for en kartoffel der var meget fast og havde en flot gul farve, samtidig med at den skulle smage fantastisk.. Men selvfølgelig fik jeg ikke navnet skrevet ned..
Nogen der kan hjælpe - eller har bud på andre gode kartofler?
Mvh
Pia
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 3. februar 2012 kl. 22.32
Hej Pia,
Jeg er sikker på, at du mener æggeblommekartofler, som er blevet anbefalet i Spise med Price. Jeg har selv fundet dem i nærheden af Grenå (www.vaeverslund.dk/ - men jeg ved ikke, om de har læggekartofler) - og de er lækre. Men søg på siden her - der kan du finde nogle artikler om dem. Og jeg har set, at du kan købe læggekartofler hos BoGrønt - men de er sindssygt dyre.
Held og lykke med projektet.
mvh
Elsebeth
Skrevet af: Lilium J., 4. februar 2012 kl. 11.43
Den bedste kartoffel ( holder sig godt,smager godt og giver stort udbytte ) er efter min mening Raja.
Den er ( næsten ) resistent overfor kartoffelskimmel!
Hvad angår Æggeblomme er dem meget modtagelig for sygdomme og sidste
år måtte jeg kassere ca. halvdelen.
Skrevet af: Karna Maj, 5. februar 2012 kl. 17.53
Både Raja og Æggeblomme hører til mine favoritsorter, men de er meget forskellige.
Raja er meget velegnet til alle slags ovnkartofler og til kartoffelmos, men ikke til pillekartofler. Den giver et godt udbytte, og knoldene er ret resistente overfor angreb af kartoffelskimmel.
Her er Æggeblomme meget fin, fast, gulkødet og lille. Jeg bruger den som små pillekartofler og til sukkerkartofler (bruge kartofler) er den fantastisk fin. I Spise med Price skrællede de dem - det må have været lidt for sjov, for det er de for små til. Men man skal sørge for at få toppet Æggeblomme af, så snart man ser det mindste til kartoffelskimmel. Men ellers synes jeg, at den giver et godt udbytte, når den tages op i løbet af august. Jeg har i hvert fald mere held med den i min lerjord end med aspargeskartoffel.
Hilsen Karna
Skrevet af: Pia Iversen, 6. februar 2012 kl. 9.59
Tak for jeres svar. :-)
Jeg tror det bliver de 2 kartoffeltyper jeg prøver i år. De matcher ret godt mit behov - æggeblommekartoffel til bål/grill mad, hvilket er det vi gør mest i til måltiderne fra forår til efterår og Raja til alm. koge og ovn.
Tak for hjælpen.
Mvh
Pia
Skrevet af: Karna Maj, 6. februar 2012 kl. 10.05
Hej Pia
De to sorter er begge middeltidlige sorter, så du vil komme til at mangle en tidlig sort. En god sort er Sofia, som du kan købe de fleste steder. Sava er lidt senere end Sofia, men tidligere end de to andre.
Mange hilsener
Karna
Skrevet af: Pia Iversen, 6. februar 2012 kl. 13.46
Hej Karna
Den del havde jeg slet ikke tænkt på - men selvfølgelig en meget vigtig detalje. SAVA har jeg som sagt prøvet nogle gange, så jeg tror jeg forsøger med dit forslag, Sofia.
Tak for reminderen.
Mange hilsner
Pia
Skrevet af: Mads Jørgensen, 12. februar 2012 kl. 11.05
Jeg kan godt li' King Edward og så Røde Islandske. der er små til mellemstore med dybtliggende øjne men smage fremragende.
Skrevet af: Anonym bruger, 14. juni 2023 kl. 12.19
Slettet af administrator 14. juni 2023 kl. 20.00.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hvilke kartofler skal jeg vælge?