Grøndække

Jeg har kun haft større køkkenhave og drivhus i et par år, så jeg er på indlæringsstadiet. Jeg er ikke så glad for de brune jord stier imellem mine planter og kan heller ikke altid nå og fjerne al ukrudtet. Vores køkkenhave har været ridebane/hestefold og en del af den hønsegård så i kan tænke jer der er mange slags ukrudt der ikke helt er til at få bugt med. Vi har fræset det en del gange både sidste år og i år, men har så fået i vide at det bare spreder ukrudtet, men pga ridebane tiden var det jo godt stampet jord. Nå til mit egentlige spørgsmål: Da jeg hiver en del ukrudt op og ikke har kompost, da jeg ikke har helt styr på det, plejer jeg at give hønsene det meste, men kan jeg bare lægge det imellem rækkerne i stedet, skal det hakkes i stykker eller hvordan. Jeg læste et sted herinde at noget ukrudt var bandlyst i kompost men der stod ikke hvilke, må det så heller ikke bruges til bunddække? Jeg har søgt på grøndække, men får ikke helt svar da der hele tiden står halvomsat kompost osv. og det har jeg jo af gode grunde ikke. Håber en eller anden forstår mit lidt brogede spørgsmål. På forhånd tak:-)

Hej Lizette Hansen

Jeg tror, jeg forstår hvad det er for nogen opgaver, du er igang med at løse - og jeg har nogen erfaringer, jeg gerne vil dele med dig. Men for at kunne gøre det på en måde, der er nyttig for dig, har jeg brug for at vide lidt mere:

Hvordan er jordens sammensætning ? Sandet, leret, muldrig, med mange eller få sten?
Hvad er de mest talrige ukrudtsarter ? Og er der flerårigt ukrudt som for eksempel tidsler, agerpakkerokke, snerler, senegræs ?
Dyrker du dine urter i rækker eller i bede ?
Hvor mange høns har du ? Går de frit en del af tiden eller er de i hønsegård alle årets dage ?

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone

Tak dit forsøg:-)

Jeg skal prøve at svare så godt jeg kan. Jorden er pga gruset der kom på ridebanen fyldt med småsten og får en hård skal når det er tørt, men ellers i andre dele af have en lidt fin jord som bliver hård men ikke leret. Den er mørk. Da der er fræset mange gang er den blød under den øverste skal og til at lue og plante i, hvis man ikke lader den være for længe.

Jeg kender ikke navnet på alle ukrudtsplanterne, men der er en del tidsler, både med og uden torne, der er også græstuer men jeg ved ikke hvilken slags, det ligner plænegræs men har aks med frø på, de der flest af, er nogle der som små ligner små mælkebøtteblade men vokser op og får gule knopper der aldrig springer ud, tykke mørke stængler, der er også mange af en lidt behåret plante med brede spidse blade og gule blomster. Men min datter har lovet at tage billeder i morgen så du kan se selv.

Vi dyrker i rækker ( min mand står med tommestok og måler mellem rækkerne:-) Pga den fart ukrudtet nogen gange har på, er det lettest at holde øje med en række under en snor.

Vi har 4 høns og en hane. De går i haven hele året på nær de her sommermåneder med ting i haven. Lige nu går der dog en del af dagen en høne med 7 kyllinger, men de bader mest i urtehaven. I dag har jeg luget i mellem de fleste af rækkerne, men har igen lagt græs i rækken ved broccolien da jeg er bange for at det måske har været ukrudt og græs under dem der har holdt skadedyrene væk fra endnu.
Men i den del af urtehaven hvor der ikke er sået noget og ved vores bær buske og små frugttræer har det totalt taget magten. Jeg må igang med en buskrydder men jeg skal sende dig billeder af det hele i morgen inden.

Håber det kan hjælpe dig lidt på vej.

På forhånd tak.

Mvh Lizette

P.s. Kom i tanke om i går da jeg lå i min seng at det jo ikke hedder grøndække, men brunt bunddække. !! Det grønne skal jo plantes og det tror jeg ikke jeg tør kaste mig ud i.

Hej Lone

Her lidt billeder af mit ukrudt i den sidste ende af mine løg hvor jeg ikke har fjerne det.
Det næste billede er enden af haven med buske og træer som er groet helt til. Da der er en del grus i jorden i denne ende er det næsten ikke til at hakke i. Jeg vil dog gøre et forsøg i dag hvor det har regnet lidt.

Mvh Lizette

Her er så billedet med buske og træer, ja og så ukrudtet:-)

Hej Lizette

Ang. dit stykke med frugtbuske og træer.
Jeg ved selvfølgelig ikke hvad din plan er der, men jeg har gode erfaringer med at dække med halm. Vores naboer er kartoffelavlere og bruger masser af halm til at dække kulerne. Det bliver ikke ret beskidt og rører ikke kartoflerne. Sent efterår, tit efter frost er kartoflerne væk, halmen er godt våd og klasker godt sammen. Der er ikke meget ukrudt der kan gro igennem det. Og så er det gratis og når jeg bruger det behøver naboen ikke brænde det af.

Håber du får styr på dit ukrudt.

Britt

Hej Lizette

Lige et billede

Britt

Hej Lizette Hansen

Jeg er nu klar over følgende udgangspunkt:
Jeres urtehave har en forhistorie som ridebane, hestefold og hønsegård, Jorden har et pænt lerindhold (ellers ville den ikke blive hård nogle dage efter fræsning) men også en god del muldinhold. Og ukrudt er der nok af – det meste er frøukrudt og så er der lige tidsler, agersvinemælk og som begge har et omfattende rodnet, som lagrer energi nok til at planten sender friske skud op igen og igen.
Jeres redskaber er fræseren, plantesnoren og en hel del flid og stædighed med hakkejern og fingersnilde.
Hønsene er for få til for alvor at kunne gøre nytte som ukrudtsbekæmpere – men de er helt sikkert et positivt indslag i havens liv :-). Nyd yngelplejen og æggene !
Og der er al mulig grund til optimisme.

Jeg vil dele mine erfaringer fra en lignende situation med Jer. Efter 7 års indsats på en stiv lerjord præget af traktose kunne vi sætte fræseren til salg og vores brug af hjulhakke, greb og skovl førte frem til en situation hvor kultivatorrive, cirkelhakke, lugeklo og greb var de mest anvendte redskaber til 500 kvadratmeter urtehave i højbede. Sædskiftet blev stabilt med 100 kvadratmeter grøngødning og 400 kvadratmeter urter. Timeindsatsen i urtehaven blev reduceret til under det halve – og blev en konstant og stor fornøjelse. Ukrudt groede hos naboen – ikke hos os.
Kompostering blev efterhånden også en lettere opgave.....

I kan tænke på at anskaffe en rullerenser, frø til grøngødning og voliere-net til et kompostsold.
Gammel halm kan måske fås for ingenting og en kop kaffe fra en nabo....
Lidt pilleret kyllingegødning skal der også til – men ellers er det kun gå-på-mod der skal til !

Frugt- og bærhaven:
I har allerede fået et fremragende forslag fra Britt Pedersen om at halmdække jorden ved frugttræer og -buske. Halmlaget skal være tykt – op til 20 cm, når I ryster halmen ud over ukrudtet.
Dels vil vægten tynge det ukrudt ned, som er i gang med at blomstre og sætte frø og dels vil skyggevirkningen forhindre mere fremspiring af ukrudt. Regn med at supplere halmdækket op til denne tykkelse en eller to gange årligt de næste 3 – 5 år.
Hvis der er tidsler eller agersvinemælk i frugthaven skal de (før halmen lægges ud !) fjernes sammen med så meget af rodsystemet, som I nu orker. Det der ikke bliver fjernet i år skyder igennem selv tykke halmlag – og så må I bare i gang med greb og handsker lige inden blomstring i de kommende 3 – 4 vækstsæsoner.
Metoden med halmdækning er ikke helt uden problemer:
Halmlaget vil blive omsat og den omsætning ”tager noget næring” fra buske og træer – men i løbet af nogen år vil der indfinde sig en balance, der er til at have med at gøre. Buske og træer vil vokse lidt langsommere indtil da. Løft evt halmdækket væk i cirka kronens diameter og giv et par skovlfulde kompost hvert forår. Læg halm ind over komposten med det samme.
Musegnav på unge træer i vinterperioder kan blive et problem i et tykt halmdække. Man kan mindske det ved at skrabe halmen væk fra stammerne og omvikle stammerne med plastrør egnet til formålet.
Jeg kan se af et af dine andre indlæg på Havenyt, at dræbersnegle kunne være eller blive et problem – og nogen vil fortælle dig, at jorddække betyder store problemer med dræbersnegle! Efter min og mange andres erfaring er dræbersnegle ikke mere udbredt i haver med jorddække af denne karakter end de er i haver uden jorddække. For mere info: læs Susanne Mørk Jensen's artikel i Havenyt's arkiv: ”Sneglebekæmpelse i praksis”

Urtehaven:
Rækkedyrkning, hvor ukrudtstrykket er stort, har bestemt fordele – og I vil kunne lette Jer selv for meget luge- og hakkearbejde ved at anskaffe en rullerenser (en nutidig udgave af hjulhakken, som måske kan findes på loppemarkeder). Med sådan en udvidelse af ”maskinparken” vil I kunne arbejde i jorden, selv om den har fået tilført brunt jorddække i form af halvomsat varm-kompost. Brugen af rullerenseren fremmer mulddannelse meget mere end fræsning, som bør begrænses til én eller højst to gange årligt.

Grøngødning:
Efterhånden som der bliver jordstykker eller jordstrimler, hvor urter er høstet og der ikke skal dyrkes mere i denne vækstsæson, skal jorden have et godt dække af grøngødning, som skal blive på voksestedet helt til forårsklargøring til nye såning og udplantning. Rodnettet fra grøngødningsplanterne løsner jorden og virkningen rækker langt ind i næste dyrkningssæson.
Grøngødningen skal være tilpasset en jord, der er hårdt sammenpresset i dybden og kun løsnet i de øverste 7 - 12 cm. Grøngødningen skal sås i en såbed uden ukrudt i vækst (ukrudtsfrø kan I ikke gøre så meget ved) og med mest muligt rodnet af flerårigt ukrudt fjernet med greb og handsker.
Fræs en enkelt gang eller riv stykket over, når det er renset for planter og rødder fra tidsel, mælkebøtte og agersvinemælk.
Til 200 kvadratmeter kan en god blandings-grøngødning være:1 kg havre, 1 kg fodervikke, 100 g honningurt og 0,5 kg boghvede være passende. Ingen af planterne vil overleve vinteren selv om de får lov at passe sig selv. Man kan også vælge grøngødning med særligt dybtgående rodnet: honningurt, gul stenkløver (kan overvintre og må trækkes op inden klargøring af jorden om foråret) eller olieræddike. Mængder kan oplyses fra forhandlere af grøngødningsfrø.
Grøngødning sås i rækker med 15 cm afstand eller bredsås. Fugtig jord og et let tryk efter såning (for eksempel med et bræt sømmet under træskoene) sikrer frøet gode spirebetingelser.
Tidsrummet august og første halvdel af september vil være egnet – grøngødningen vil kunne vokse godt til inden dagene bliver for korte og lysmængden aftager.

Varmkompostering
Og så er der store fordele at hente ved at opøve færdigheder i at lave varmkompost. At lade ukrudt med frø ligge mellem rækkerne er det samme som at give sig selv en livslang opgave med at luge. Og den omsatte kompost er fremragende brunt jorddække, som omgående forbedrer dyrkningsforholdene for alle slags urter.
En superstart på den første af mange varm-kompostdynger kunne se sådan her ud: Saml familie, venner og bekendte til en grill-aften med indlagt motion før maden. Lad alle samle med håndkraft alt, hvad der findes af ukrudt og planterester (kålblade, løgtop, rabarberblade osv) i urtehaven.
Vælg en skygget plads til kompostering og byg i forvejen en lav ramme på ca 1 meters bredde og 1 – 3 meters længde – bare et brædts højde vil være god hjælp til at holde styr på bunken.
Inde i rammen lægges nu alt indsamlet plantemateriale i en ”megalagkage”: et lag ukrudt på ca 15 cm, så vandes let med spreder, ca 2 liter vand pr kvadratmeter, drys 1 håndfuld pilleret kyllingegødning over hver kvadratmeter og start forfra med et nyt lag ukrudt. For hvert andet lag tramper man rundt i øverst lag for at presse bunkens indhold lidt sammen, før der tilsættes vand og kyllingegødning. Bunken skulle gerne nå en sluthøjde på mindst 1 meter i sammentrampet tilstand.
Pilleret kyllingegødning kan byttes med løstrystet hønsemøg, gerne med halm / spåner i.
I løbet af et par døgn vil bunken blive varm, op til 55 – 60 grader. Ukrudtsfrø mister spireevnen ved denne temperatur. Bunken vendes med greb (og vandes evt, hvis der er tørre partier) med en uges mellemrum og trampes sammen igen, så omsætningen kan fortsætte. Går det for langsomt tilsættes lidt mere pilleret kyllingegødning eller løstrystet hønsemøg.
Når komposten efter 6 – 8 uger er omsat, kastes den gennem et kompostsold og er så klar til at blive bragt i vinterdvale ved at blive overdækket mod regn og smeltevand. De plantedele, der ikke kan gå gennem soldet indgår i næste kompostbunke.
Et kompostsold vil være ligeså nyttigt for Jer som en rullerenser – og kan bygges af genbrugsbrædder og voliere-net (2 gange 2 cm hulstørrelse er passende).

Jeg håber, at I kan hente inspiration i noget af hvad jeg har skrevet – og er der noget, som jeg ikke har fået forklaret, så det kan forstås, så sig til !

Med venlig hilsen og alle gode ønsker for Jeres vilje til at finde frem til at kunne høste masser af ”grønt guf” fra egen urtehave !

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone

Har været dybt begravet i regnskab her i regnvejret så har ikke fået svaret dig.

Tusind tak for et godt og forståeligt svar.

Jeg vil snarest skaffe mig en rullerenser, havde aldrig hørt om en sådan før. Den ser smart ud.

Vi har masser af halm da vi også har heste, men har for et par år siden prøvet at dække ved jordbærene med halm og der begyndte det at spire og gro af det korn som stadig var i halmen. Det er byghalm, men betyder måske ikke noget hvis det heller ikke kan overvintre.
Vi købte noget sort afdække på planteskolen som hun sagde vi kunne lægge under de små træer så vand stadig kunne trænge ned. Vi har ikke taget det i brug, men måske kunne man lægge det under halmen så man kan flytte det og lægge kompost. Eller et det en dårlig idé?

Jeg tror jeg vil forsøge mig med grøndække såning. Bredsås betyder det man blander de ovennævnte frø og sår det i hele det bare og rensede stykke. Eller er det bedst med rækkerne? Jeg tænker bare at ukrudtet måske når op imellem inden grøndækket får spredt sig;-) Men måske har det ikke så travlt der.

En af grundene til jeg vil så grøndække er også at min mand har planer om at sprede hestemøg og halm i hele stykket og fræse det ned, men jeg synes at have læst et sted at hestemøg ikke er så godt for en urtehave, hvad siger du?

Komposten skal jeg altså igang med så snart dette regnvejr holder en lille pause og jeg er færdig med det regnskab!! Jeg har bare lige et par spørgsmål:-), den må altså godt få regn i starten? Hvad dækker man den bedst til med i vinteren? Skal den få luft fra alle sider? Må alt fra haven komme i? også afklippede blomster, og evt. spåner og halm fra når vi renser kaninburene. Køkkenaffald vil hønsene nok stadig få mest af men har hørt at man også kan komme det i, men er det godt? Min mor er ved at sælge hendes hus og i haven havde min far en købt kompostbeholder, er sådan en noget værd eller er det bedst med en hjemmelavet?
Når det så er omsat og er kommet igennem kompostsoldet og det lægges i urtehaven lægger man det så midt i gangene eller helt ind til grøntsagerne? Jeg har lagt græs fra plænen i gangene men er lidt i tvivl om jeg har lagt det rigtigt.

Dræbersneglene har ganske rigtigt holdt sit indtog, men jeg bruger en times tid hver aften lige før tusmørke og samler dem sammen. Ca. 80-100 stykker hver aften i 6 dage i træk, suk. Men synes da det bliver lidt mindre dag for dag. Første aften tog jeg næsten 200 stks. Men nu kommer solen vel og hjælper lidt til. De opholder sig mest i ukrudtet omkring urtehaven og ved hækken så de har ikke lavet den store skade endnu.

Jeg har fået større lyst til at fjerne ukrudtet med hånden nu da du har fortalt det nytter og kan da også se at der ikke kommer særligt meget op igen i rækkerne med afgrøder. Så det skal nok gå og så med hjælp fra rullerenseren, men tænker så, hvad nu når der er lagt halvomsat kompost, kan man så stadig køre igennem med den?

Hvis du ikke har tid til at svare på alle mine spørgsmål er det altså helt i orden, det bare når man søger rundt på nettet er der så mange forskellige svar på tingene så man bliver helt forvirret. Så det alså bedre med en som har prøvet det hele selv:-)

Igen tusind tak for hjælpen til at komme videre med vores have. Kan se mine unger også har fået interesse for den og har lavet små bede med grønsager hjemme hos dem selv. Det er skønt når det smitter.

Glade sommerhilsner
Lizette

Hej Lizette Hansen

Jeg kommenterer dine emner i nogenlunde den rækkefølge, de står i dit indlæg nr 9:

Halmdækket ved jordbær skal være et sammenhængende lag på ca 10 cm, når det lægges ud - det er ikke så mange fremspirende planter, der skal trækkes op, når halmlaget er tilstrækkelig tykt. Og kommer de mange spirer skal de bare have et nyt lag halm ovenpå, det kan de sjældent klare at vokse igennem !

Rådet fra Jeres planteskolekontakt er muligvis godt nok - og det kan da lade sig gøre at skære slidser, så det er muligt at give frugttræer og -buske den årlige "fodpose" af kompost. Men over et større areal er det nødvendigt at lægge et eller andet ovenpå ukrudtsdugen, for at den ikke skal blafre op i vinden og efterhånden samles i bunker, hvor der er læ eller forhindringer. Og da det jo ikke er let at lægge tilstrækkeligt mange sten ud er halm jo en nærliggende løsning. Og her kommer så vanskeligheden, fordi de fleste ukrudtduge er fremstillet af en eller anden form for plastmateriale, som nedbrydes meget langsomt i naturen. Hvis man vil kombinere med halmdække eller efter nogen år ønsker at dyrke jorden er det en meget vanskelig arbejdsproces at fjerne ukrudtsdugen igen....

Bredsåning af grøngødning giver det bedste resultat, fordi mest mulig jord er dækket af planter i længst mulig tid (fra august/september til marts).
Og her er der en modsætning mellem din mands planer om at fræse hestemøg og halm ned og nytten af grøngødning. Hvis hestemøg & halm skal nå at blive omsat bare delvist skal det "nedmuldes" i oktober / november - og dermed er det ikke muligt at få gavn af grøngødningens roddannelse og dækkende virkning.
Så en mulig vej kunne være, at din mand gennemfører sin plan i en del af urtehaven og du gennemfører grøngødning-planen i en anden del af urtehaven. Det møg og halm som han så ikke får brug for, kan du sætte i en varmkompost, der vil have gennemløbet en tilstrækkelig omsætning til at du kan brede det ud som brunt jorddække til marts, når de visne overjordiske dele af grøngødningen er revet sammen.

Dækning af kompost kan ske ved hjælp af halm (som en roekule), presenning, udtjente metaltagplader eller med et egenligt halvtag.
Der skal kunne komme luft til - men skygge og skærmning mod nedbør er nødvendige for at omsætningsprocesserne kan ske uden for store tab af næringsstoffer.

Alt organisk materiale - og dermed både det der renses ud fra kaninbure, køkkenaffald, ukrudt (pas på med senegræs og frøbærende ukrudt), hestemøg og halm vil kunne omsættes i en varmkompost. Ofte vil det være nødvendigt at tilsætte kvælstofholdigt materiale - hønsemøg er absolut en god kvælstofkilde !
Noget materiale omsættes hurtigere end andet ! Træspåner, grene, træagtige rødder har meget lang omsætningstid - op mod flere år. Som hovedregel gælder, at jo mere findelt materialet er jo hurtigere omsættes det. Men skal komposten anvendes som brunt jorddække, gør det ikke skade på jord eller planter, at der er uomsat materiale - det nedbrydes jo videre der, hvor det bredes ud ovenpå jorden. Når der skal anvendes rullerenser er det vigtigt ikke at springe arbejdet med at kaste kompsoten gennem et sold over - det er bøvlet med for mange kviste og lignende store emner eller klumper af halm o.lign.

En kompostbeholder til varmkompost skal have mindstemål på 1x1x1 meter og skal helst være bygget i ubehandlet træ. Sådan en beholder er let at arbejde systematisk med - men har man kun én og er urtehaven på mere end ca 200 kvadratmeter, som man gerne vil have dækket med brunt jorddække, så er kapaciteten for lille !!
Men det er jo altid muligt at fremstillet en større mængde kompost ved at varmkompostere i en dynge ved siden af :-)

Placeringen af det brune jorddække skal tilgodese to formål: Planterne skal have næringsstoffer og jorden skal være dækket bedst muligt. Den mest effektive måde at jorddække på er på hele fladen, hvor der dyrkes. Men da vi mennesker jo ikke er udstyret med vinger, må vi nødvendigvis have lidt plads at gå på mellem rækkerne ;-). Med forudsætningerne: Grønt jorddække fra september til marts + brunt jorddække i form af halvomsat kompost over hele fladen i urtehaven vil jorden være løs og rimelig let at køre igennem med rullerenseren ( som kan påmonteres kultivatorskær ). I næste dyrkningssæson kan du jo varmkompostere dit græsafklip - det er ikke nogen men kombination at jorddække med uomsat materiale, hvis man vil anvende rullerenser - den bliver alt for tung at skubbe igennem og græsafklippet vil samle sig i klumper omkring skærene.
Om tre - fem år kan du med de her metoder (beskrevet i dette indlæg og i indlæg nr 8) se frem til meget mindre ukrudtstryk og kan så begynde at tænke på, om det kunne være værd at samle erfaring med et tillempet højbedsystem, som gør ukrudtsbekæmpelse endnu lettere, giver bedre betingelser for god vækst for alle slags urter og som gør, at du kan ende med at klare arbejdsopgaverne med ganske få håndredskaber. Man kan sagtens tillempe et højbedsystem til en flad urtehave, så man kun har en ganglinie for hver tredje række. Dvs man kan lægge brunt jorddække ud i baner på 110 cm bredde og dyrke 3 rækker i hver bane. Mellem banerne kan der være en gangsti på 40 cm bredde. Øvelsen går så ud på, at fastholde denne inddeling, så ganglinierne ligger samme sted fra år til år.

Lige en sidste ting om sneglebekæmpelse - du vil kunne lokke sneglene til at lægge æg under en række flamingokasser placeret langs hegnet og sat med åbningen opad og en mursten lagt ned i kassen. Ved at tjekke kasserne et par gange om ugen i august, september og første halvdel af oktober og fjerne æghobene hver gang der findes nogen, kan du mindske antallet af snegle ganske betydeligt.

Fortsat god arbejdslyst i urtehaven :-)

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone
Du skriver, at ukrudtsfrø mister spireevnen ved 55-60 grader. Det er også, hvad jeg har læst mig til. Men min varmkompost er de sidste 3 gange havnet på 58 grader, og jeg har været i tvivl, om det er nok til at dræbe spireevnen ? Hvor mon man kan få en mere præcis angivelse af, hvor høj temperaturen skal være ? (Man el. jeg måler jo temperaturen i midten fra oven, så lige udenfor midten må man vel regne med, at temperaturen er lavere, ikke ?)
Hilsen Clara

Hej Clara Andersen

Min kilde er en rapport fra en kongres for Økologisk Landbrug i Norge i 2002. Rapporten beskæftiger sig mest med mulighederne for ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder gennem stribedampning i afgrøderækken. Dampningen medfører en temperatur på op til 70 grader i en dybde af 2,5 cm med en påvirkningstid på 6 - 9 minutter. Der sker under de forudsætninger praktisk taget fuldstændig bekæmpelse af agersvinemælk, almindelig fuglegræs og enårig rapgræs.
Rapportens forfattere en forskere ved Danmarks Jordbrugsforskning, afdelingerne Flakkebjerg og Bygholm.

Analyseresultater som underbygger metoden, angiver ødelæggelse af spireevnen for ukrudtsfrø allerede ved ca 60 grader i kompostbunker.
Da ukrudtsfrø i varmkompost jo dels er udsat for længerevarende (som minimum 6 - 8 uger) varmepåvirkning, fugt og deraf følgende svampe- og bakterievækst, vil der være flere samtidige skadelige omstændigheder, der tilsammen vil ødelægge spirevenen.

Jeg er enig med dig i,at der i de yderste dele af en varmkompost næppe opnås en temperatur på 60 grader - men den samlede påvirkning af høj temperatur, fugt og svampe- og bakterievækst er formentlig alligevel fuldt tilstrækkelig til, at man ikke behøver at bekymre sig for om der er spiredygtigt ukrudtsfrø i den omsatte kompost.
De anbefalede vendinger af en varmkompost vil jo iøvrigt øge sandsynligheden for, at størstedelen af en given varmkompost faktisk opnår temperaturer i nærheden af 60 grader.

Mere præcise informationer kan fås en af rapportens referencer:
Grundy A.C. ,Green J.M. & Lennertson M. 1998 "Compost Science and Utilization) 6 (3) s 26 - 33

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone

Tak for al din hjælp, nu føler jeg mig bedre rustet til at have urtehave i år og næste år. Der skal ske en masse ændringer.

Jeg tager på ferie nu og håber så ikke der er total kaos når jeg kommer hjem:-)

Kompostbunken er i igangsat:-)

Mvh Lizette

Hej Lone
Tak for fint svar. M.h.til vendinger af en varmkompost, er jeg også i tvivl om, hvornår jeg kan starte med at vende den ? Du skriver, at den vendes med en uges mellemrum, men betyder det, at første gang er en uge efter, at højeste temp. er opnået ? Hvor tidligt kan man starte vending og forvente at genskabe en høj temp. (evt. efter lidt vanding, tilsætning af urin el. gødning og klapning med greb) ?
Hilsen Clara

Hej Clara Andersen

Du kan starte med at vende dyngen en uge efter at dyngen er sat - det er ikke altid, at højeste temperatur er nået på dette tidspunkt; Ved vendingen "poder" man så at sige resten af dyngen og særligt de dele af dyngen, hvor udviklingen går langsomt.

Hvis temperaturen har toppet er det fuldstændig korrekt, at lidt kvælstofholdig tilsætning kan speede processerne op igen - men hvor ønskeligt det er, afhænger jo af hvad man vil bruge sin omsatte kompost til.

Ofte er tilsætning af kvælstofholdigt materiale vigtigst for en hurtig komposteringsproces og bør ske med en vis omtanke, ihvertfald hvis man anvender helomsat kompost som overfladedække.

Med disse betragtninger afslutter jeg mine indlæg i denne debattråd, hvis overskrift er Grøndække.....

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone
Tak for igen et udførligt svar. Min varmkompost plejer at toppe efter 3-4 dage. Og jeg har faktisk ikke lyst til at tilsætte mere kvælstof derefter. Næste gang vil jeg prøve, om den tager varme igen uden ekstra kvælstof efter vending. - Hidtil har jeg slet ikke stukket den om, men brugt det midterste til jorddække mellem urter straks efter ca. 6 uger, hvor temp. var lig omgivelserne. Resten lod jeg gå videre i alm. kompost eller brugte som jorddække før vinter med risiko for udvaskning af kvælstof, hvilket jeg godt vil undgå. (Sidste år brugte pindsvinet iøvrigt de plast-overdækkede rester af min varmkompost som vinterhi, klogt valgt, det er et lunt sted med tag over).
Varmkompost er et emne, som det er svært at finde så detaljerede svar om, som du nu har givet mig, så tusind tak for din vilje til at give dem !
Hilsen Clara