Skrevet af: Jens J., 16. maj 2011 kl. 22.40
Jeg har i går fyldt en stor murbalje med ½ del friske brændenælder og ½-del ålegræs jeg hentede på stranden i det tidlige forår og siden har ligget i et 20cm lag på jorden, så det værste salt er skyllet af.
Det har dog ikke regnet særlig meget, men det var ikke frisk tang da jeg hentede det, så jeg håber det værste salt allerede var skyllet ud.
Baljen er fyldt med vand, og jeg havde tænkt mig at bruge udtrækket til gødningsvand for hovedsageligt mine ca. 50 tomatplanter der skal plantes udendørs i spande og bede. Jeg kunne dog også finde på at bruge det til alt det andet i haven (div. krukker, frugttræer, bær- og prydbuske, køkkenurter, roser osv.).
I den forbindelse har jeg følgende spørgsmål:
Hvad mener I om at blande nælder og tang - burde jeg holde dem hver for sig eller måske helt udelade tangen?
Jeg har også masser af skvadderkål - vil det være en fordel også at komme det i?
Hvor længe skal det trække?
Kan jeg vande det direkte på bladende, eller skal det vandes i jorden.
Hvor længe skal det stå og trække.
Jeg har en balje mere. Nogler gode ideer til havd jeg kunne komme i den?
Skrevet af: Jens J., 16. maj 2011 kl. 22.44
Jeg skulle måske sige at min tanke ved at blande tang og nælder var at få en mere balanceret gødningsammansætning idet nælderne har et højt indhold af kvælstof mens tangen har et højt indhold af kalium.
Det er dog første gang jeg prøver noget i den retning, så jeg er lidt på bar bund.
Skrevet af: Uffe Steenberg, 16. maj 2011 kl. 23.06
Jeg brugte brændenælder sidste år i min køkkenhave. Rev dem i stykker og lod dem pjaske i en vandbalje nogle dage.. når det virkelig begynder at stinke skulle det være fint. Fortynd 1/10 med vand..måske lidt stærkere. Jeg fik fine afgrøder på en temmelig udpint jord og mener også brændenælderne er med til at holde gulerodsfluer mm. væk. Jeg havde i hvert fald ikke problemer med skadedyr... mht. tomater, så melder jeg pas, for alle mine rådnede i regn... på nær nogle små busktomater.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Udtræk af tang og brændenælde