Jordbundsanalyse

Vores grøntsager har ikke givet resultater der er værd at fortælle om.
Vi har passet jorden med masser af gødning fra høns og geder og jævnligt spreder vi aske fra vores masseovn.
Vi har lagt gødning/halm ud over jorden om vinteren så den er dejlig løs.
Porerne er små og tynde, kartoflerne er små og meget skurvet, kålene er ikke rigtigt blevet til noget osv.

Jeg tror at jorden mangler bestemte næringsstoffer, men jeg kan ikke se hvad. Vi har jorden delt ind i bede, og jeg vil gerne have en analyse af hvert bed. Derfor bliver det for dyrt at sende jordprøver ind.

Hvilket analysesæt kan anbefales. Jeg har godt kendskab til kemi, så det må gerne være et avanceret sæt.

vh
anders

Hej Anders.

Hvis du ikke allerede har målt reaktionstal, var det nok det første, jeg ville gøre. Det er ret simpelt.

Din beskrivelse lyder for mig som der nok er et alt for højt tal. Især brug af aske kan give høje tal. Løs jord og skurvede kartofler peger også i den retning. Mange havesager bryder sig ikke meget om høje reaktionstal. Hellere 6 end 7 og derover. Samtidig vil høje tal og løs jord give en binding af mangan til forbindelser, som planterne ikke kan optage med mangelsymtomer til følge (lyse planter). Manganen frigives igen når jorden bliver fastere og reaktionstallet bliver lavere.

Mvh. Hans

Hej
Tak for svar.
Hvordan skal måle reaktionstallet så det er sammenligneligt med litteratur?
Hvordan skal jeg ændre reaktionstallet?
Er der andet der kan give samme symptomer?
venlig hilsen
anders

Det lyder vel nok teknisk, men haanden paa hjertet, ogsaa spændende. Det er jo det jeg alle tider har sagt: Den moderne teknik er altsaa utrolig. Ja tænke sig. Da jeg var knejt, ja det var forresten før Krigen, ja da havde de fleste intelligente mennesker paa landet et eller andet forhold til dyrkning og landbrug. Den slags kan nu suppleres med jordebundsanalyser med videre. Det er spændende sager at sætte sig ind i. Men for os ældre ogsaa helt umulige at forstaa.
Dog gør jeg gerne forsøget. Vi læerer saa længe vi lever. Saa jeg vil da gerne udfordre mig selv og spørge ind til den konkrete diskussion, om hvordan det er man skal maale det der reaktionstal?

Mvh Eivin (^_^)

Reaktionstallet findes ved denne ligning:
RT = pH(0,01M CaCl2)+0,5.

Blandingsforholdet mellem jord og CaCl2 er forskellig fra land til land, men i Danmark er den autoriserede metode til at måle reaktionstallet Følgende:

Opslæm jord(tør) og 0,01M CaCl2 i forholdet 1:2½ (målt i gram). Denne blanding rystes og henstår en time hvorefter der rystes igen, prøven bundfældes og der måles pH i væskelaget lige over bundfaldet. Denne værdi skal så lægges til 0,5 og man har reaktionstallet.

Jeg mener, at der i havecentre kan fås nogle sticks, som groft kan give et fingerpeg om hvor Rt ligger.

Det er selvfølgelig ikke så nøjagtig som en egentlig jordprøve, men kan vise om det er helt galt til den ene eller anden side.

I alm. dyrket jord vil Rt typisk ligge mellem 5,5 og 7,5, hvor 7 er neutral. Mange haveplanter trives bedst i en let sur jord d.v.s. Rt under 7

Der skal temmelig meget til at ændre Rt med 0,5 enhed, og det er nemmere at hæve (tilførsel af kalk).end sænke.

Hvis der er spredt meget aske, kan der være et meget højt Rt, som ikke er så nemt at sænke igen, da den basiske effekt ikke vasker ud med regnvand. Hvis det er helt galt kan det være nødvendigt at fjerne et lag og erstatte med anden mere sur jord.

Mvh. Hans

Jeg har i rigtig mange år brugt både nogle nogle papir og plastic strimler, hvormed det er meget let at aflæse reaktionstallet - og spændende. Tidligere har jeg også sendt det et eller andet sted hen (?), hvor det anvistes jorden skulle tages forskellige steder i haven og så blandes og fugtes. En datter er lærer på frisørskolen, dér bruger de også disse plasticstrimlet. Jeg mener at huske at materialisten også har dem. håp

Jeg har i rigtig mange år brugt både nogle nogle papir og plastic strimler, hvormed det er meget let at aflæse reaktionstallet - og spændende. Tidligere har jeg også sendt det et eller andet sted hen (?), hvor det anvistes jorden skulle tages forskellige steder i haven og så blandes og fugtes. En datter er lærer på frisørskolen, dér bruger de også disse plasticstrimlet. Jeg mener at huske at materialisten også har dem. håp

Det er alle tider skønt med ny viden. Tænke sig, ellers ville vi jo da endnu være paa stenalderstadiet. Dengang levede man af naturen og det der der var at finde. Fiske fangede man i søer og lignende. Ja, det har været en tilværelse meget ulig den vi kender i dag. Ja. Ja jeg har alle tider været interesseret i arkæologi, som jo da ogsaa Hendes Majestæt Dronningen er uddannet i fra et af de der fine universiteter.

Mvh Eivin (^_^)

Tak til Martin for den flotte og overbevisende forklaring.

Er rekationstallene det samme som ph-værdier?

Selv om jeg ikke helt forstår formelsproget, så kan det være sjovt at afprøve unersøgelsen.

Derfor ville det være virkelig dejligt at få præciseret hvad, 0,01M CaCl2, er?
Jeg har på fornemmelsen at M er en meget lille mængde, hvad bruger man til at veje så lille en mængde?
Hvad bruger man ellers CaCl2 til, altså overført til noget dagligdags? Skal man købe det i løs vægt, og hvor kan man købe det?

Helle-Sofie

Hej Helle-Sofie
Ja, reaktionstallet er ph-værdien.
CACl2 er calciumclorid, og jeg har læst, at det laves ved at opløse marmor i saltsyre. Altså ikke noget, vi almindelige bruger, kun laboratorier.
I Silvan kan man købe et lille sæt til jordbundstest, lavet af www.ecostyle.dk for 50 kr. Det indeholder et lille reaktionsglas, en lille flaske destilleret vand og nogle tabletter, som formentlig er calciumclorid. Der er til 8 test og en brugsanvisning. Jeg har prøvet 2 test af 2 bede fra urtehaven, og de var som forventet, den ene på 6 og den anden nærmere 7.
Det er meget småt altsammen, så man skal være nøjagtig og helst bruge jord, der ikke er for våd. Men det er en billig måde at at forsøge på selv, og vurdere om der skal tilsættes kalk eller ej.
Hilsen Clara

Hej Clara

Tak for svaret, og henvisning til hvor man kan købe forsøgssæt.

Men den test fortælle så kun om jorden mangler kalk eller ej. Så kommer det næste hvilket måske er et langt større studie...

Er det forskellige ph-værdier der giver mulighed for at forskellige mineraler kan frigives af jorden. Eller er det ph-værdien som giver forskellige mineraler mulighed for at tilføres jorden? Og sidst skal der så være forskellige ph-værdier i haven for at man kan have forskellige slags grønt og frugt?

Ja jeg er klar over at der helt naturligt er forskellige ph-værdier rundt om i havens jord. Hvor meget kan man egentlig styre ph-værdien, bliver kalken ikke opløst og vaskes væk, ved nedbør?

Mvh Helle-Sofie

Hej Helle-Sofie
Med de spørgsmål, du stiller, skal du få lavet en udvidet jordbundsanalyse (der er flere grader), og så stille spørgsmålene til dem, der har foretaget analysen.

Du ønsker tydeligvis at have total kontrol; det kan man ikke i en have, så skulle du få lavet tests hver gang, du har gødet eller flyttet jord.
Hilsen Clara

Hej igen, vil lige tilføje en anbefaling om at læse eller købe

"Jordbundsøkologi" af Sten Porse, (1995)

Den kan vist stadig købes via Praktisk Økologi og koster ikke ret meget. Prøv at søge den her på Havenyt.
Hilsen Clara

Hej Helle-Sofie.

Hvis du får lavet en analyse på et autoriseret laboratorium, kan du selv bestemme hvor omfattende den skal være. Hvor mange mikronæringsstoffer du vil have med i analysen.

De gange hvor jeg har fået taget prøver, har der altid fulgt bemærkninger med om tallenes størrelse, og hvordan eventuelle mangler afhjælpes.

Mvh Hans

Hej med jer alle.
Dejligt her i den kolde tid at læse om den interesse, der er for dette emne.
Der er ikke så meget hokus pokus i al den kemi. Det er noget vi alle bruger i forskellige sammenhænge. I mit køkkenskab står der en flaske CaCl2. Varemeærket er Tørsleff og det hedder Nonoxal. Altså det vi kommer i rabarber, så de oxalsyren i rabarber ikke gør tænderne ru. Hvis man ikke kommer CaCl2 i rabarber så bliver aluminiumsgryderne dejlig lyse indeni.

Jeg bruger af og til rødkålssaft til at måle Ph (reaktions-tallet)? men jeg har ikke prøvet på jord, og kan ikke afgøre ud fra farveskiftene i rødkålssaften om jorden har den rette Ph værdi. Er der nogen der har prøvet dette eller med rødbedesaft. Prøv selv at lege med det. Rødbedesaft med citronsaft, eller rødbedesaft med stærkst fortyndet kaustisk soda. Nogle perler i et glas vand. Det er stærkt.

Et andet problem jeg har, er at jeg af og til fordeler en spand aske fra træfyret ud over bedene i urtehaven.
Har stofferne (jeg kunne formode Kalium) i træaske betydning for Ph-værdien på en anden måde, end hvis det er mangel på kalk (Ca), således at man får en misvisende Ph-værdi.
Kan man, hvis nødvendigt, få en nem måde til måling af dette, eller på anden vis se det.

Vi kan ikke have kontrol med alt i en have, og det er det charmerende ved havearbejdet.

Jeg håber der er mange der følger denne debat og får lidt indsigt i emnet. Jeg vil i hvert fæld prøve at støve en gammel bog i jordbundsøkologi af eller købe en.

venlig julehilsen
anders brandt

Hej Anders

Aha! Nonoxal, glimrende. Så mangler jeg kun at finde ud af hvad mængden M, står for og hvordan man måler den med almindelige måleapperater.

Så vidt jeg er bekendt med så tilføre træaske fosfater til jorden, og det skal man vist ikke gøre ret tit. Der er vist så meget at det vaskes ud i grundvandet.

Tak for svarene til Clara og Hans

Jeg har hørt/læst at når ved skal formulde, bruges der store mængder kalk, og derved kommer der mangel på kalk. Og man skulle, på de mosser og svampe der vokser frem, kunne se, at jorden mangler kalk. Eller er det helt galt forstået?

Mvh Helle-Sofie

Hej Anders.

Dette er helt ud af hukommelsen, da min gamle jordbundslærebog fra landbrugskolen, desværre er gået til.

Kalium(K) har ingen påvirkning på Rt. Kaliumtallet (Kt) svinger meget fra sted til sted, fra u.10 til o.30, afhængig af jordtype, gødskning og hvad der dyrkes på jorden. K vasker delvis ud med regnvand på sandjorder, hvorfor der her bør tilføres hvert år.

Kalk er også et planteræringsstof, men bruges primært til at regulere reaktionstallet. Det er mere stabilt i jorden, og tilføres normalt hver 3-4 år med en mængde der svarer til nedbrydningen ( ca 2 tons pr 10000 m2) hver tredie år.

Mvh. Hans

Helle-Sofie.

Det er helt rigtigt.

Ved formuldning af plantemateriale frigives co2. Dette går sammen med vand og danner kulsyre, som forbruger kalken og resulterer en forsuring af jorden. Der må så tilføres kalk for at opretholde et ønsket Rt.

I forgangen tid lærte vi en lang række planter, som var karakterplanter for forskellige Rt.

Dette er nok gået i glemmebogen i vore dage, hvor man bare sender en prøve ind uden at tænke så meget på, hvad Rt de enkelte planter trives bedst ved.

Hans

Uf, ja svært område.
Først vil jeg nævne, at Sten Porse, der har skrevet "Jordbundsøkologi" er en af "Spørg Eksperterne", så han kan fortælle, hvor bogen/heftet kan købes samt svare på de svære spørgsmål.

Dernæst vil jeg nævne, at i bladet "Praktisk Økologi" nr. 2, 2002, s. 14 er der en liste over urter, træer og blomsters behov af ph-værdi.

Og så har jeg da også luret på, hvad Martin mon mener med "M". Hvis han mener molekyle, så ser jeg hans regnestykke sådan:

8,76 g tør jord + 21,9 g calciumclorid (formentlig det flydende) rystes sammen. Sæt en ph-stik fra apoteket ned og mål ph-tal. Tillæg værdien 0,5.

Aske består alt efter type af forskellige mængder af både natrium, kalium, calcium, lidt fosfater og resten er (Al+Si, som også er i jord). Vores jord har vist generelt mere brug for kalium end natrium, så bøgeaske er bedre end æbleaske.

Netop fordi der bruges kalk under formulding, tilsætter man ofte kalk til komposten.

Som Hans var inde på så er det meget vigtig at holde igen med asken da PH-værdien stiger og dette hindre planterne i at optage bestemte næringsstoffer .
En anden vigtig ting er også at komposteret husdyrsgødning, som i jeres tilfælde, har en PH-værdi på ca. 6,5-7-8 .
Mange har fået den opfattelse at der skal masser af kalk i komposten . Det behøves ikke . Komposten starter med at være sur men bliver senere i slut-procesen neutral til svag basisk og erstatter derved kalken når den udbringes.

Jeg ved godt at der i mange havebøger nævnes at man sagtes kan putte sin aske i både komposten og i køkkenhaven, da det jo indeholder en masse mineraler, forudsat at der er tale om ren træ. Men selv ren træ kan også indeholde tungmetaller.....bare en lille side bemærkning . I gødningen er der i øvrigt rigeligt med mineraler .

Men det har den ulempe at det hæver PH-værdien og man skal ikke komme meget på af gangen . Allerhøjest 2 kg pr 100m2 p 1 gang årligt . Som sagt skal man hverken komme for meget aske, kalk eller andet med en basisk PH-værdi på sin jord, hvis PH--værdien er for højt . Skal man forsøge at sænke PH værdien kommer man på Herrens mark", da man både skal køre en masse ugødet spagnum, samt en bruge mere kvælstof. Begge ting er ikke gavnlig for miljøet, eller pengepung og det kan ikke gøre af en gang men skal ske over flere år . Får man ikke fundet fejlen for man aldrig ændret det med tiden .I skal derfor holde inde med asken fremover .

I kan evt. supplere jeres staldgødning med lidt hønse -duegødning, da der her er en stor del kvælstof i . Efter nogle år (uden aske) vil det lykkedes jer gradvis at sænke ph-værdien .
På nogle havebøger, samt poser med kunstgødninger er der en illustration bag på, som viser hvilket stoffer, der optages bedst ud fra den given pH. Ligger jeres PH ca. fra 5.5 - 7 er det meget fin . .

Jeg ved ikke om jeg fik formuleret det sidste forkert, men i skal ikke udbringe spagnum, men gerne hønse eller duemøg sammen med jeres staldgødning . Med tiden vil ph -værdien falde . Grunden til at jeg lige nævner spagnum er blot teori.

I øvrigt så vil syreregn også bidrage med en sænkning af ph-værdien i jeres have .

Tanker omkring brug af aske på dyrkningsjord:

Et træ, der bliver fældet til brænde, har hentet mineraler fra 100m2 eller mere i måske 100 år. Alt dette bliver koncentreret i asken, som er rigtig stærke sager.

På landbrugsjord regner vi med et årligt forbrug af jordbrugskalk på 60- 80g pr. m2 for at holde et stabilt Rt.

Alle andre mineraler bliver også kocentreret, og de kan have giftvirkning, hvis ikke der bliver holdt meget igen med mængderne.

Mvh. Hans

Det er rigtigt, sikkert er det dog ligeledes, at svedjebruget er en overlevering fra de saakaldt primitive samfund. Dermed kan det ligeledes være en inspiration til at vende tilbage til en mere enkelt og nogle vil maaske sige autentisk form for dyrkning.

Mvh Eivin (^_^)