Skrevet af: Ina Mosegaard, 23. september 2010 kl. 9.53
Jeg har i år prøvet to nye sorter kartofler i køkkenhaven, Jutlandia og Hamlet. Jeg er så glade for dem, at jeg gerne vil vide, om jeg kan anvende de der blev lidt grønne og de mindst kartofler som læggekartofler næste år? Hvordan opbevarer jeg den bedst indtil da?
På forhånd tak.
Ina, 7860 Spøttrup
Skrevet af: Anne Demant, 23. september 2010 kl. 20.01
Jamen det kan du da. Opbevar dem tørt, mørkt, køligt og frostfrit.
Skrevet af: Anonym bruger 1, 23. september 2010 kl. 23.18
Jeg har set et sted, at de grønne skulle være lidt bedre til læggekartofler, så dem skal du ikke smide ud.
Der er grænse for, hvor små de helst skal være. De helt små har for lidt med "hjemmefra", når de skal starte næste år.
Skrevet af: Gunnar K., 25. september 2010 kl. 12.47
De mindste kan også bruges som læggekartofler. Det siger Tom Wagner, der selv dyrker kartofler fra frø og var i Danmark sidste efterår. Jeg har nogle af hans TPS (kartoffelfrø).
Skrevet af: Anja Egeriis, 25. september 2010 kl. 13.23
Hej Gunnar -
jeg var også til workshop sidste år og fik frø af Tom Wagner. Jeg har fået en del læggekartofler ud af det, så jeg er spændt på at prøve dem til næste år.
Jeg fik den, der hedder John Tom Kaighin - hvilken slags fik du og har du sået nogen af dem?
Jeg skal snart have gravet op til læggekartofler - og det er ikke helt galt, at den er stort set skimmelresistent, så det er meget lovende! Og så smager den også rigtig godt....
Så fint med en tråd her om egne læggekartofler - det har jeg ikke gjort det så meget i tidligere, men når sorten nu ikke kan købes nogen steder, skal jeg jo til det!.
Jeg synes bare, at det kan være svært at finde et køligt sted på denne årstid, når vejret (heldigvis) er så fint!
mvh
Anja
Skrevet af: Anonym bruger 1, 25. september 2010 kl. 14.27
De helt små (som hasselnødder) skal nok spire til foråret. Jeg kommer så 2-3 stk, i hvert hul, da der mange gange kun kommer 1 spire på hver.
Jeg har aldrig haft problemer med at de vil spire om efteråret (Sava), hvis de bliver ude. Tørt, mørkt og så køligt som muligt. Det er muligt, at der er sortsforskel.
Skrevet af: Anne Demant, 25. september 2010 kl. 16.07
Hej Anja,
en af de nemmeste måder at opbevare kartoflerne nu, - i det gode vejr og faktisk ret længe endnu, er i jorden.
I sin tid da jeg havde meget have gravede jeg et stort hul, smed nogen blade altså fra træerne, ned i og ovenpå en "netsæk" (de der der er kartofler + løg i) med læggekartoflerne. dæk hullet løst med jord,- sådan ca som man opbevarer porrer, løs jord, gerne med halm eller andet i, der gør det ikke bliver for svært at få sækken op igen når det fryser meget. Så kan man fortsætte med at have dem i sækken et andet , - nu bedre tempereret rum.
Rent faktisk glemte jeg en sæk i vinteren 78-79
den kom først op da kartoflerne skulle lægges, det var ikke mange jeg måtte kassere, og de gav skam godt, selvom de da givet må have fået frost.
Skrevet af: Anja Egeriis, 25. september 2010 kl. 18.50
God idé - det vil jeg prøve!
mvh
Anja
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Læggekartofler til næste sæson