Hestemøg

Der er godt nok skrevet meget om hestemøg, men synes ikke jeg kan findesvar, der helt dækker mine spørgsmål. Jeg har fået adgang til hestemøg. Det er relativt frisk og helt uden halm eller spåner, da det er samlet på en eng, hvor der går heste. Ofte har jeg jo læst at det helst skal mindst et år igennem komposten før det kan bruges pga. evt. halm, men det har jeg altså ikke tålmodighed til. Kan jeg ikke kultivere det ned i køkkenhaven nu evt. sammen med noget græsafklip, finthakkede ærtetoppe og bønneplanter? Vil det give problemer med fx gulerødderne til næste år og kan jeg evt sætte hvidløg i det nu i efteråret?

mvh
Bente

Hej Bente Madsen

Først et det vigtigt at slå fast, at mængden af møg plus findelte plantedele skal være mindst en kubikmeter, hvis der skal komme gang i varmeudviklingen i en kompostdynge.

Har du en mindre mængde end det, så følg din lyst og gør dig erfaringer med den fremgangsmåde, du skitserer.

Overvej om du har brug for nyttevirkningen af overfladekompostering - altså hvor plantedele og møg lægges ovenpå jorden og bliver udsat for regn, vind og frost.
De væsentligste nyttevirkninger ved ikke at grave / kultivere plantedele og møg ned i jorden er, at der ikke sker en ødelæggelse af jordstrukturen (den gode dyrkningsjord er kendetegnet ved masser af luftkanaler og en "løs krumme") og at omsætningen af plantedele og møg sker i iltrige omgivelser med hjælp af de bakterier og svampe, som trives der.

Kultivering kan jo være hensigtsmæssig på en stiv jord med et lille indhold af humusstoffer - men ofte er en helt let bearbejdning at det allerøverste jordlag med kultivatorrive suppleret med et 3 - 5 cm tykt lag lag førne (= halvomsatte plantedele under nedbrydning) en rigtig god vinterpleje af dyrkningsjorden.
Den allerbedste kur er at sørge for at vinterdække jorden med grøngødning, som blot får lov at visne ned og ligge i vissen tilstand indtil jorden er varm nok til at forårsarbejdet med såning og udplantning kan begynde.

Og jeg vil da gerne bidrage med lidt relevant om hvidløg og gulerødder:
Hvidløg skal bruge næringsstoffer - med det er yderst lidt, der er brug for! Hvidløgets rødder og den smule grøn spire som dannes gennem efterårsmånederne kan dannes alene ud fra hvidløgsfed'dets egen beholdning af næring + lidt vand.....
Gulerødder trives bedst i jord, som ikke er tilført frisk gødning og får de bedste betingelser for roddannelse i en porøs jord uden flager eller klumper af gødning eller uomsatte plantedele.

Jeg prøver nu alligevel, om jeg kan at få held med at styrke den tålmodige side af dit havehumør - og håber at du endnu engang vil overveje varmkompostering.... (og måske også finder energi til det eventuelle bøvl med at samle kompostmateriale nok til at sætte igang).
Så du får lige et par grunde til at tænke en ekstra gang over, hvad der er bedst for dine nytteplanter.

Ukrudtsfrø får gennem varmkomposteringen den varmepåvirkning, som forhindrer dem i at spire senere. (Og enggræs vil have sat frø forlængst og disse frø nedbrydes ikke i hestens fordøjelsessystem).

Det er ikke optimalt at bringe næringsstoffer ud i jorden på denne årstid, hvor der ikke er plantevækst til at optage næringsstofferne. Sker tilførslen i opblanding med planter under nedbrydning kan en relativt lille del af næringsstofferne indgå i bakteriers og svampes omsætning af plantedelene hen gennem efteråret. Den største del af næringsstofferne vaskes med regnvandet længere ned (og formentlig ned under rodzonen for de nytteplanter, du gerne vil have i trivsel til foråret - ihvertfald på sandet jord).

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lotte
Tak for dit svar. Der er nok ingen vej uden om. Møget må i komposten Det er jo nærmest spild af godt møg sprede det her i efteråret.

Men som du nævner, lægger jeg nok også en lille vinterfrakke, min jord er meget leret.

mvh
Bente

Hej Lone
Sikken flot og lærerig kommentar til Bente, den er printet ud. Jeg har lavet varmkompost i flere år, skønt min have kun er 400 m2. Og da alt har været findelt (staudestilke og grønt), har den klaret at nå 58-60 grader selvom den kun var 70/80 cm høj, dog 1 meter i omkreds.
Det er dejligt at have denne dyne at lægge på i efteråret, dog er det inderste ofte for godt at sprede, så det samler jeg i brugte spiremuldssække til god kompost i foråret.
Jeg dækker komposten med fiberdug, men kommer plast over ved kraftig regn, og det bliver der så til efteråret. Men er det den rigtige måde at dække den på sommeren igennem ?
Hilsen Clara

Hej Clara Andersen

Tak for rosen - selv om jeg jo ligesom dig og mange andre også "står på skuldrende" af vidende og entusiastiske havefolk, så er det da rart at nogen værdsætter vores øvelser med at formidle erfaringer :-)

Dine materialevalg til afskærmning lyder da til at fungere - og ihvertfald er afskærmningen mod udtørring og mod slagregn rigtig vigtig.

Så længe der ikke bliver lukket lufttæt omkring en kompostdynge er der mange muligheder - jeg har brugt så forskellige ting som:
- 20 cm halmdække (super men ikke så let at få fat i små
halmballer længere)
- jutesække suppleret med et stykke (gammel og stiv) presenning
- vandfast krydsfiner som halvtag over kompostbeholdere af lærketræ suppleret med et tykt lag vissent løv.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone
Tak for svar. Ja, det var også det med, om det blev for tæt med plast, men det er dog ikke bundet til forneden.

Min almindelige kompost dækker jeg ofte kun med rabarberblade, altså i den tid, jeg kan tage af dem.
Hilsen Clara