Skal vejledninger ændres?

Jeg opfangede forleden et budskab på TV.

Essensen var, at denne november har været et varmere bekendtskab end oktober.

Skal man derfor ændre vejledningen om anbefalede så- og høsttidspunkter?

Jeg ved det ikke.

Det har for mig haft den konsekvens, at jeg endnu ikke har umiddelbare planer om at høste mine sellerier, mine porrer og mine persillerødder samt min kruspersille.

Af min Havens Logbog – baseret på daglige notater – fremgår, at høsten i fjor skete omkring 1. november.

Jeg lader de lærde disputere/skændes om, hvorvidt der er tale om metorologiske tilfældigheder, eller om menneskeskabte vedvarende ændringer i den globale opvarmning.

Jeg forholder mig udelukkende til de iagttagelser, jeg gør.

En af disse er, at mine sellerier – efter at være dækket en smule med visne blade – har det særdeles fortræffeligt på voksestedet.

Jeg har ikke ændret min adfærd generelt, men lysten til eksperimenter er nok øget.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Jeg er helt enig i, at vi har haft længere og mildere efterår de senere år end i de mange foregående årtier. Men om vejledningerne skal skrives om, eller de bare skal gøres bedre, er nok spørgsmålet.

En dyrkningsvejledning skal jo helst kunne bruges af alle i Danmark, som er et lille geografisk område. Men alligevel med store forskelle.

Hvordan det er at bo et frostudsat sted, kan man læse om I Winnie Poulsens nyudkomne bog, hvor hun skriver om årets gang i haven. Den hedder "Have hver dag".

Jeg bor lig modsat er meget mildt sted – normalt. Her på Vestlolland er der de fleste efterår ingen grund til at hive gulerødder, bladselleri, ræddiker, majroer osv. op og lægge på lager, hvis de skal bruges inden jul. De skal bare dækkes med lidt blade og måske et lag fiberdug, hvis der kommer et par dage med frost. Jeg har netop hentet den sidste salat, som har klaret frostnætter dækket med en omvendt styroporkasse.

Så måske skal vi bare udvide dyrkningsvejledningerne og gøre dem mere detaljerede, få skrevet om mulighederne for at dyrke senere og tidligere i de milde områder. For vi kan vel stadig fået snestorm først i november, barfrost i lange perioder og frost ned mod 1 m, så vandledninger begynder at fryse. Det har jeg også prøvet inden for de sidste 25 år på det milde Vestlolland. I 1979 var der stadig en rest snedrive den 10. maj, da jeg såede ærter, står der i mine haveoptegnelser.

Dyrkningsvejledninger skal efter min mening først og fremmest være 100% sikre, så nye haveejere kan være sikker på at få en afgrøde, uden at de har erfaring med lokalklima eller havedyrkning.

Det er korrekt, at der kan være mærkbare temperatur-forskelle i det danske ganske land.

Jeg skal derfor tilføje, at jeg bor på sydsiden af Limfjorden ungefer midtvejs.

I øvrigt kan jeg 100 procent tilslutte mig Jarna Majs betragtninger.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Jeg hader stave/slåfejl. Især mine egne.

Men desværre er der i dette system ingen mulighed for fortrydelse, når man har trykket SEND.

Der skulle naturligvis have stået Karna Maj.

I øvrigt en meget stor ros til hende og flere af de øvrige eksperter for et højt niveau, hvad bogstavering og det danske sprog generelt angår.

Men tilbage til emnet.

Jeg har benyttet lejligheden til at studere danmarkskortet over officielle jordtemperaturer (målt i 10 centimeters dybde).

De varierer fra 4.9 grader i mit område til 6.6 grader i Karna Majs område. Og det er ej og ingenlunde en uvæsentlig forskel.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Interessant med så stor en forskel på jordtemperatur.

I øvrigt kan jeg lige berette, at jeg har været nede og hente gulerødder, som blev sået på bedet efter de tidlige kartofler. Engang i første halvdel af juli. I september var de ikke særligt store – som min lillefinger i tykkelse. Nu er der flere af dem, som har en hel normal gulerodsstørrelse. Der hvor der ikke er tyndet godt nok ud, er de dog ikke så store.

Nu ærger jeg mig bare over, at jeg ikke dækkede med fiberdug, for der er orm i.

Det er langt fra sikkert, at man kan få så godt et resultat andre steder i landet – det her skyldes måske også en mild november. Er der nogen, der har erfaringer med julisåning af gulerødder andre steder i landet? Med andre ord – er det her en erfaring at bringe videre?

Kun at jeg også har observeret, at I på Lolland åbenbart er ca. 1 uge før mig her i Århus i foråret. Jeg har ellers en have med rimeligt læ, men lidt nordvendt og med store træer, der skygger for en varmende lav eftermiddagssol i vinterhalvåret.

Så sent som juli har jeg ikke sået gulerødder, men et år såede jeg nogle 23. juni, altså sct. hans. De artede sig på samme måde, at de var små længe, så jeg nærmest opgav dem, men nåede at blive af en pæn og brugbar størrelse. Så vidt jeg husker, havde jeg fiberdug over en tid og at de var rimeligt ormfrie. Og jeg husker ihvertfald, at de var friskere i smagen end de tidligt såede.

Og så mangler vi forskellene på jordtyper. Jeg bor på Vestmøn, hvor temperaturene minder om Lolland. Men jeg har ikke fed lerjord som så mange steder på Lolland men let sandet muldjord- på en bakketop- mine forældre bor lidt i et hul- ganske tæt på men med tung lerjord og jeg kan somregel så ca 2 uger før dem- så jeg har ofte sået min køkkenhave til i starten af april- men godt resultat.

Ja, forskellen på jordtype er noget af det svære, når der skal skrives plantevejledninger med såtidspunkter.

De fleste afgrøder skal dog have en vis høj temperatur, inden det er en god ide at så, så her vil de fleste jorde være såklare. Men især for de tidligste såninger af spinat, gulerødder, havemelde osv. er det virkelig stor forskel på, hvornår man kan komme ti l at så på forskellige jordtyper.

Men der er ikke noget helt fast mønster, da der indenfor det enkelte år kan være meget store variationer. JPå min fede, men muldede lerjord, kunne jeg sidste år så i marts. Mens jeg andre år ikke har fået sået førend sidst i april, alt for sent til at få noget ud af spinaten. Og så såede jeg endda lidt før jorden var rigtig bekvem.

Så på det punkt, er den enkelte haveejer overladt til sin egen fornemmelse for jord. Hvis man er ny haveejer, så kig over hækken til dem, der har nogle frodige haver og se, hvornår de sår.

Men det vil generelt være en god ide at der i dyrkningsvejledninger gøres mere ud af såtidspunkt i forhold til jordens beskaffenhed. Og det er der jo så god plads til her på nettet – og det koster ikke ekstra at bruge et par linjer mere på det.

Jeg har normalt en tung lerjord. Men de let hævede urtebede er efterhånden blevet gødet, så de ikke er så tunge mere.

Gennem de sidste 4 år eller mere har jeg sået spinat og rukola mellem 26. marts og 2. april. Der har hvert år været dage i den periode, hvor det har føltes tiltalende at arbejde med jorden. Jeg bruger 1. april som min vejledning, så må vejrudsigt og fornemmelse afgøre resten.

Det er vel de færreste, som sår udendørs i disse dage, hvor den officielle jordtemperatur i 10 centimeters dybde svinger (16. december) fra 1,1 til 3,2 grader.

I mange bøger kan man læse, at en række køkkenhaveafgrøder kan sås ved en jordtemperatur omkring 10 grader, og man samtidig kan konstatere, at ukrudtet gror.

Teknisk set er det ikke en uløselig – omend dyr og energikrævende opgave – at tilvejebringe en højere jordtemperatur.

Hvad ukrudtet angår, er der intet problem. Det milde efterår har sat sine mange grønne spor.

Og en tilpas varm jord er udelukkende et spørgsmål om penge.

Problematikken omkring diverse jordtypers forskelligheder kan også klares. Ud fra en teknisk betagtning. En tung lerjord kan ændres til en ideel havejord gennem tilsætning af 40 procent sand.

Men vil det være muligt med 10 grader varm og optimalt sammensat jord at opnå en resultatorienteret dyrkningsgevinst?

Jeg tvivler.

Det ville vel forudsætte, at man kan gøre sig til herre over Solen og dens bevægelser på Himmelhvælvet.

Begreber som lysintensitet og fotosyntese med nære forbindelser til solen, må være nødvendige medspillere, hvis tingene skal lykkes.

Det er min konklusion.

Eller forholder det sig anderledes?

Jeg spørger folk, der ved mere end mig.

Dem er der mange af.

Er det ønskværdigt at gradbøje naturen og dens spontane muligheder?

Skal vi tilstræbe at dyrke tomater det meste af året?

Eller skal vi lade naturen gå sin uforudsigelige gang?

Hvis forlængst afdøde verdensberømte dansker Søren Kierkegaard har ret i sin antagelse om, at forventningens glæde er den største (af alle glæder), tror jeg nok, at jeg i modsætning til en Harry Potter vil vælge den kendte perron til indstigningen i havedyrkningens tog.

Jeg vil gerne belæres og er meget spændt på eventuelle reaktioner.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Som udgangspunkt mener jeg, at vi bør dyrke den jordtype, vi har, og bruger vi kompost, bliver lerjorden lettere at bearbejde – også tidligere i foråret, og sandjorden holder bedre på næring og vand.

Jeg har selvfølgelig overvejet at køre 10 sand på for at se, hvor meget det ville betyde for at komme tidligere i gang med nogle enkelte afgrøder. Men har endnu ikke fået gjort alvor af det. 10 cm forhøjelse af 200 m2 køkkenhave – det er lidt uoverskueligt.

Men Ole Nielsen har ret i, at det kun er få afgrøder hvor en lunere jord kombineret med fiberdug vil kunne give tidligere afgrøder. Men man får langt mere ud af spinatdyrkning,da den under alle omstændigheder går i stok i maj. Man kan også høste 1–2 uger før af det allerførste hold gulerødder, salat, rucola, radiser, persille. Og de 7–14 dage før synes jeg gør en stor forskel i forår/tidlig sommer, hvor der er lavvande i forsyningen fra køkkenhaven.

Men det er som sagt få afgrøder, hvor man vinder ret meget ved at så tidligere. Prøv at studere linket til en tabel, hvor man kan se forskel i spiretid. Så kan man fundere lidt over, om det er bedre at vente til temperaturen er optimal, da arten så spirer hurtigere. Til gengæld giver det så kortere vækstsæson. Hvis det er salat med kort vækstsæson er det jo lige meget. Men er det vinterkål med lang udviklingstid, så ender man med små minihoveder, hvis man bare venter. Det er derfor at det er en god ide at forkultivere, hvis jord og temperatur udenfor ikke er tilpas til f.eks. kål og majs.

Link til tabel med spiretid
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/froe_og_saaning/338.html

Jeg beklager, at jeg ikke har formuleret mig med tilstrækkelig klarhed.

Punkt 1: Jeg hylder enhver ædel kappestrid og deltager med 100 procent god samvittighed i bestræbelserne for at få tidlig persille, dild, salat og kartofler med videre.

Punkt 2: Jeg mener ikke, at sådanne tiltag er en gradbøjning af naturen.

Punkt 3: Det, jeg har et lidt famlende forhold til, er erhvervsgartnernes politik med at bryde traditionerne med mange blomsters naturlige vækstperioder.

Punkt 4: Er det teknisk muligt gøre sig til herre over solens og dens altafgørende betingelser for enhver vækst i naturen, hvis man vil betale regningen for den nødvendige kunstige lysmængde ved kasse 1? De øvrige forudsætninger i form af optimal jord og jordvarme er der ingen problemer med at fikse selv på en kold decemberdag.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Først vil jeg nævne, at jeg har prøvet engang at tilsætte en pæn mængde sand og fint grus til en lille del af urtehaven, den mest tunge og våde del.

Men det hjalp ikke. Dels forblev jorden djævelsk kold, dels skal det vel nærmest gøres med fræser eller andet, for at der ikke stadig er klumper af næsten rent ler i, som stadig gør gravning/løsning tung

Derimod har god gødskning, hos mig øko.-tør hønse/kalkun gødning marts/april, ormekompost juni/juli og tæt løv/vinterdække et par vintre, givet en markant forbedring, så løsning af jorden er blevet meget nemmere. Det er stadig det bed, jeg venter længst med at så/plante i, men i 2002 havde jeg store kål i bedet.

Dernæst synes jeg, at nogle indlæg har indikeret en næsten krampagtig stræben efter at fremskynde jordens ydeevne.

Alle glæder sig vel til de første kartofler, fordi de smager så godt. Men jeg nyder nu også den pause, vinteren giver. Tid til at beskæftige sig med andet end haven. At have fri fra haven ind imellem. Dyrke andre ambitioner. I vindueskarmen har jeg en potte basilikum og en flerårig koriander, det er sommerpust nok for mig.