Skrevet af: Dorthe Rasmussen, 5. maj 2010 kl. 15.49
Kære "brugere",
Vi har været så ivrige at placerer et æbletræ på espalier på altanen. Nærmere betegnet "Rød Ananas" (Malus domestica). Nu vil vi selvfølgelig gerne have æbler på - er der nogle gode fif til, hvordan vi gør med hensyn til bestøvning? Vi har knapt plads til et træ mere - men er åbne for kreative gøremål i øvrigt for at projektet lykkes :o)
VH Dorthe og Bjarne
Skrevet af: Boi Jensen, 5. maj 2010 kl. 20.03
Hej Dorthe
Hvis du ikke har andre æbletræer i nærheden, må du enten få podet en sort mere i dit æbletræ og det skal så være en sort, der kan bestøve Rød Ananas og blomstrer nogenlunde samtidig. Ellers skal du ud og finde en blomst af en anden god bestøversort når dit træ blomstrer, den blomst piller du kronbladene af og bestøver ved at sætte blomsten ind i de åbne blomster i dit træ, husk kun en bestøvning for hver hånds bredde, mere bør træet ikke bære og så slipper du måske for udtynding senere.
En bestøversort kunne være Bøghs Citron, eller et prydæble. Hvis du vælger ompodning af en enkelt gren, skal den bare holdes kort og blomstre lidt - for det skal være for bestøvningens skyld - eller hvis du vil have flere sorter på træet, skal du overveje hvor meget der er plads til, når du nu har valgt altan pladsen.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 5. maj 2010 kl. 21.12
Hej Boi Jensen
Sidste år bestøvede jeg alle buske og træer med en radiator-pensel, som svang henover blomsterne. Jeg fik nok af frugt og bær. Undtaget på Gråsten. De to humlebier som (har kun urtehave, 120 m2) er her i byen (?) kan jo ikke overkomme det. De 5 slags (ifl. Pol. havebog) som kan bestøve Gråsten har jeg ingen af, men der kom dog 5 Gråsten æbler ud af det
I øjeblikket interesserer de sig kun for solbær selvom der er meget andet der blomstre. Duer den med penslen slet ikke? Jeg har Ing. Marie, Discovery, Aroma, Ananas. håp
Skrevet af: Boi Jensen, 6. maj 2010 kl. 20.28
Hej Hans Åge
Jo - penslen dur også, men det er alt andet meget lettere med en blomst, for du har både håndtag i stilken og al udstyret til bestøvningen er lige for, når kronbladene er fjernet - så hvorfor gøre det mere besværligt end nødvendigt.
Det er heldigvis mange flere bestøvere til Gråsten, der iøvrigt selv er steril i hanblomsteranlægget, end beskrevet i div. bøger, der har forfattere, der kun ser på de aller mest almindelige sorter, oftest kun de ca. 20 sorter, medlemmer af Dansk Planteskoleforening forhandler.
Hvis ellers et par humlebier kunne komme omkring, skal de nok finde de æbletræer, der er i nærheden og så bliver bestøvningen også i orden, for oftest er der filippa og aroma træer i mange haver - og de bestøver stort set det hele, bortset fra deres egen sort.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Pernille Østerbro, 2. april 2011 kl. 19.55
Jeg har fået mig et discovery på altanen som jeg gerne vil bestøve ved blomstring.
Hvilke sorter er bedst egnet, hvis jeg skal bruge blomsten fra træ til træ?
Skrevet af: Boi Jensen, 2. april 2011 kl. 20.27
Hej Pernille
Sorter som Filippa og Aroma er altid gode bestøvere, bare ikke til samme sort.
Det er 2 sorter der er meget udbredt og nemme at genkende, så de fleste ved, hvis de har en af de 2 sorter.
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 2. april 2011 kl. 21.33
Jeg har stor respekt for Boi Jensens viden og erfaring. Men kom alligevel til at tænke på, om alle honningbierne mon er afskaffet der hvor Dorthe bor.
Bestøvning kan jo ellers stadig også foregå efter naturmetoden !
Der er jo masser af haver med kun et enkelt æbletræ, som ikke desto mindre bærer rigelig frugt år efter år.
Til orientering så flyver honningbierne gerne op til ca. 2½ km for gratis at bestøve jeres frugttræer. Og det skulle da være sært om ikke der er gode bestøvere i området ?
Det var blot et supplement til diskussionen.
Skrevet af: Pernille Østerbro, 3. april 2011 kl. 8.45
Mange tak. Ser frem til blomstringen.
Skrevet af: Pernille Østerbro, 3. april 2011 kl. 8.58
vil virkelig gerne slette foto. Naivt troede jeg det ville fungere som profilbillede. Havde ik sat mig ind i tingene.. Ups..
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Bestøvning af æbletræ…