Skrevet af: Jens Ledet, 25. april 2010 kl. 11.39
Jeg har købt en masse kryderurter. bla citron mellisse, purlø, persille, og mynte. Men de trives ikke rigtig. De er jo godtnok købt i supermarkedet hvor de står på køl. Men de burde da fungere når de er plantet ud i potte ?
Mvh Jens
Skrevet af: J. H., 25. april 2010 kl. 12.00
Jeg har selv lige lavet en tester på mynte og persille. De blev ikke plantet om, men fik en tår vand i underskål. Stod 2 dage inde og efterfølgende 2 dage og nætter "ude" på en lukket uopvarmet terrasse.
På anden dagen slaskede de sammen på terrassen - det er simpelthen for koldt, og er nu taget ind. Mynten har rettet sig igen, ved ophold i stuetemperatur.
Skrevet af: Jens Ledet, 25. april 2010 kl. 12.37
Okay, det passer også med at mine er klappet samen efter 2 dage. Men de har ikke været ude, de har stået i køkkenet hele tiden. Men her til morgen er de sunket sammen :-( ah de blev nu købt torsdag.. dde fleste er faktisk ikke plantet ud (i potter), men både dem der er og dem der ikke er, er klappet sammen og hænger rigtig meget. Vand har de alle fået
Mvh Jens
Skrevet af: Lone Brems, 25. april 2010 kl. 20.06
Hej Jens Ledet
Måske har de fået for rigelig vandtilførsel. Rødderne fungerer dårligt under iltfrie forhold og planten kan komme til at se vissen ud, selv om den tilsyneladende ikke mangler vand.
Krydderurter (og hovedparten af andre potteplanter) er oftest drevet frem i gartnerierne med undervanding - en fiberdug af porøst materiale suger vand op på pottebordet og potten er så placeret her - dvs jorden øverst i potten er nogenunde tør og planten suger den mængde vand nedefra, der passer til at forsyne de grønne, overjordiske dele. Rødderne har tilpasset sig denne situation og planten stresses voldsomt, når den placeres i plastpose, kommer på køl og transporteres over lang tid frem til butikken.
Hjemkommet med en lidt slap plante kan man falde for fristelsen til at give den en stor portion vand og håbe på, at den "retter sig". Men det kan meget nemt blive en "drukning" af planten.
Der er næppe nogen redning, hvis det er det, som er sket - andet end at købe igen - og køb dine planter i en planteskole, hvor du kan få overlevelsesegnede krydderurter.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Eivin Knidsen, 26. april 2010 kl. 13.09
Det er da kedeligt, når krydderurterne sådan slasker sammen. Jeg vil tilslutte mig korret, der siger for meget vand!
Mvh Eivin (^_^)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Kryderurter visner