Knoldselleri

I år ville jeg så gerne have held med mine knoldselleri ... jeg har prøver forskellige steder, forskellig gødning m.m. bl.a. har de fået hestegødning. Alligevel udvikler de ikke knolde af værdi, selvom selve planten er fin. Hvad gør jeg mon forkert?
vh
Bodil

Hej Bodil
Nu kender jeg ikke selv til dyrkning af selleri (bryder mig ikke om smagen) men der er da en artikel her på havenyt som måske kan bruges ?
www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/rodfrugter/64.html

Hilsen Randi

Jeg har aldrig haft held med knoldselleri . For år tilbage købte jeg nogle udplantnings planter og satte og fik en flot vækst på dem , men da jeg skulle optage dem var knoldene næsten spist op af nogle larver, der lignede melorme og jeg fandt ud af at de manglede et mikro-gødningsstof . Jeg mener at de generelt er vaskelige for os "udødelige" . Hvilket Jens Juul, også skriver på sin hjemmeside, slottet i smørmosen .

www.slottet-i-smoermosen.com/planter/gronsager/gront042.html

Derimod er det let nemmere med bladselleri , hvis bare de får lidt vand . Men også disse kan få larver : www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/21.html

Jeg fandt i øvrigt denne økologiske dyrknings vejledning på selleri : li.lr.dk/planteavl/informationsserier/dyrkningsvejledninger/GR_OKO_DV_knoldselleri.pdf

Fremover køber jeg knoldene i supermarkedet . Det er i øvrigt også meget få vi bruger af dem om året .

Ja, jeg kunne jo næsten sige, at det glæder mig, at det er så vanskeligt, så er det ikke mine grønne fingre det er galt med; men det ærgrer mig, for det er billig og sund mad ... så jeg forsøger mig endnu en gang!
vh
Bodil

Hej.
Det kunne måske være en idè at gøde med en anelse køkkensalt (natriumclorid). Selleri og beder (rødbede og sukkerroer) er oprindelig strandplanter. Vi har strandbeden, som er stammoderen til alle beder, groende vildt helt ud i strandstenene her på storebæltskysten. Tidligere gødede vi roer med chilesalpeter, som indeholder natrium, eller, hvis dette ikke kunne skaffes, med alm køkkensalt. Det hørte med til gødningslæren dengang.
Mvh.
Hans

Knold-selleriet har en lang tradition i det danske køkken og bladene kan såmændt bruges som suppevisk. den hører i øvrigt til skærmplantefamilien.
Dyrkning kan med fordel ske i veldrænet jord med høj næringsværdi. Og så er de også glade for læ.

Hej Hans

Jeg har tit tænkt over hvad dette chilisalpeter , som bliver nævnt i mine gamle havebøger, egenlig bestod af .
En søgning på nettet siger at det er salpeter (nitrat) og salt (natriumklorid) fra Chile (naNO3) . Så enkelt kan det siges.

Men jeg sidder og spekulere på om ikke de fleste planter teoretisk set kan komme i underskud af netop kogsalt ? .
Jeg ved godt af for meget salt kan give skader og der hvor det kan blive et problem er bl.a. på lerjorder , hvor det ikke bliver udvasket og derfor ophobes men da det ikke længere fremgår i kunstgødning kan det hurtig blive en mangel .

Netop broccoli,(hvis stamfader er strandkål) tomater og beder er alle salttolerante . Man har i mange år været fokuseret på kloren i kunstgødningen men ikke saltet som gødnings stof .

Jeg ved at der i bl.a. høns og kaninpiller er tilsat fodersalt og jeg vil tro at kompost herfra vil dække behovet for salt til de fleste planter. Men kan man ikke forestille sig at der via kunstgødning kan forekomme saltmangel ?

Hej Søren.
Jeg vil uddybe det lidt, det der med chilesalpeter.

Oprindelig var det milioner af søfugles ekskrementer, som blev afsat på chiles stillehavskyst. Da det regner meget lidt der, udvaskes det ikke, men kunne udvindes til gødning andre steder. Så har man senere fundet den kemiske formel og fremstillet det syntetisk. Det afgørende her, er indholdet af natrium.

Du nævner strandkål. Den gror også vildt her på stranden.
Før i tiden blev der også, her på egnen, brugt tang til asparges, da den også har et vist behov for natrium.
Mvh.
Hans

Hej igen.
Jeg prøvede lige at søge efter "guano" på nettet. Det var det navn, vi lærte i geografitimerne i skolen. Der er forklaringen. Alt kan findes på nettet :-)
Mvh.
Hans

Guano skulle vistnok stadig indgå i nogle af de tyske gødnings
blandinger og som sælges af bl.a. lidl . Men jeg har en lumsk mistanke om at det i stedet er kyllingegødning, evt tilsat hornmel som de har puttet heri . Dette giver et højt kvælstof værdi .

Det kan være at gødnings producenterne mener at kyllinger, der også får fiskeaffald i deres foder også må være havfugle :-) . Jeg tror næsten af disse gødnings kolonier er blevet fredet for eftertiden . Men ordet "gyuno" er noget de fleste forbinder med en god gødning .