Ny jord til køkkenhaven

Jeg skal bruge en hel del jord til mine højbede til foråret, og har kigget mig lidt om, der er tilsyneladende mange forskellige blandinger... lurer lidt på en jord der er varmebehandlet (anede ikke at man gjorde det), det lyder jo dejligt at der ikke er en masse ukrudtsfrø i det når man får det. Er det pengene værd? Og så et nørd-spørgsmål; hvormange trillebørfulde er en kubikmeter? ;o)

Hej Lotte.
Hvor stor er børen, og hvor meget læsser du på? :-).
1M2 er 1000 liter, så du må regne der fra.
Mvh. Hans

Hej igen.
Ang. ukrudtsfrø: Frø vil kun kunne spire fra ca. 10 cm. dybde, så varmebehandling af den jord, der er under 10 cm. vil være spild, medmindre du selv roder dybere og derved får nye frø frem.
Mvh. Hans

Hej Hans,

Se det var interessante oplysninger, jeg troede egentlig at frø kunne spire dybere... så kunne jeg jo fylde almindelig jord i bunden, og det dyre på toppen, lyder godt :o) Har nemlig mulighed for at hente nogle m3 havejord som jeg gerne vil bruge. Men det rækker alligevel ikke helt til de bede jeg vil lave så jeg skal også ud og købe

Jeg synte ikke at det er nødvendigt at bruge varmebehandlet jord . Jeg tror også at det bliver for dyrt for dig i længden og så er en varmebehandlet jord også steril og det ville være i mod de økologiske gartners generelle holdning,
sådan at aflive det dyr og mikroliv , som er vigtig for omsætningen.

Varm jord kan man bruge , hvis man dyrker i drivhuse og køre med mono-kulturer , som eksempelvis agurker eller meloner . Her er der en større risiko for at få sygdomme ind . Men om de også varmer jorden op med eksempelvis damp tror jeg ikke . Men til køkkenhaven er det bandlyst . Jord mere liv , jo sundere jord .

Så ved jeg godt jeg lyder frelst . Men jeg vil klart afvise det alligevel . Komposten må gerne blive varm , det er nu engang naturlig for den og den vil herefter være fuld af værdi for planterne og de organisimer som er her vil spille en meget stor rolle for jordens sundhed . I øvrigt dannes der også stoffer som bestkytter planterne imod sygdomme . Derfor skal vi hellere gøre alt for at fremme dette liv .

I øvrig vil jorden hellere ikke være steril i særlig lang tid , da den vil blive inficeret med svampe og bakterier rimelig hurtigt .

I hvor dejligt; det bliver billigere og billigere! Godt jeg har jer! Hvis det kun er nødvendigt med varmebehandlet jord når man dyrker monokulturer i årevis vil jeg bestemt ikke bruge penge på det, og jeg syntes egentlig også det var noget underligt noget med jord der har været opvarmet, selv om det da lød godt at man slap for at importere ukrudtsfrø til haven ;o) Og jeg er helt enig, jo mere liv jo bedre!

Og så til trillebøren, jeg kan se på Randersbørens hjemmeside at deres ligger omkring 100 liter, altså må jeg regne med ca. 10 i snit pr. m3. Der skal godt nok køres nogle gange så ;o) Nå pyt, det er god motion, og det er MIN jord, rar tanke :o)

Hej Lotte.
Nu må du ikke rive hovedet af mig, hvis der skulle komme en enkelt plante fra 10 cm. dybde. Enkelte storfrøede arter, såsom bønner, ærter, majs o. l., har så meget spireenergi, at de formår at komme igennem, men det er småting. Der vil altid i jorden være en frøpulje, som ligger uvirksomt hen, og som kan ligge i 50 år for nogle arters vedkommende. De spirer så , hvis de bliver rodet frem i lyset.
Mvh. Hans

Ukrudtsfrø kan stort set vokse fra 10 cm dybde og til at spire i overfladen . Ukrudt vil der i øvrigt altid komme .
Søren Ryge blev beskyldt får at påstå at hvis man fjernede alt sit ukrudt systematisk i 10 år , fik man aldrig ukrudt mere . Han har nok ment at , hvis man skulle udrydde en bestemt plante at så skulle man være efter den i mange år.

Alt efter hvor meget du gøder , vil ukrudtet indikere din jords kvalitet og du kan"læse" det ud af de planter som dukker op som ukrudt . Har du givet en del halm og staldgødning kan ukrudtsplanter som kortstråle og brændenælder dukke op .
Er din jord hård og muldfattig er det som regel Vinterkarse og vejbred og stolt Henrik , som dukker op

Planterne fungere som en slags indikator for hvordan din jord er .

Med hesyn til højbede, ville jeg nok ikke lave mine højbede eller palleramme- bede for høje , da du dermed vil tabe en masse vand hvis solen står og bager direkte ind på dem . Jeg ville nok lave dem på max 20 cm . Hvis du har mulighed for at fremstille kompost kan du blande det i den eksisterende jord . En god jord skkal man opbygge igennem flere år og vedligeholde den løbene .

Jeg ville også helst lave mine højbede 20 cm, men er simpelthen nødt til at indrette mig efter at der er forurening i den almindelige jord, og den gider jeg altså ikke have i mine gode grøntsager :o(

Ok , men det duer det ikke kun at lægge lidt steril jord ud . Hvis der er forurening med tungmetaller vil du ikke kunne undgår at få det op i overfladen af jorden . Ormene vil optage det og lægge det højre oppe i jordoverfladen og nogle planter kan optage det . Vælger du at dybde grave jorden flytter du også problemet længe op .
Den bedste måde at komme af med det på er at få skiftet jorden , men det er en bekostelig affære .

Hvor ved du fra at der er gift i den ? . Hvis kommunen ved det bør de ikke anbefale, at man dyrker jorden .

Der finde et dansk firma , som havde held med at rense forurenet jord , men jeg tror nok at det var jorder med spild olier , da firmaet her brugte bestemte bakterier , som kunne nedbryde olien. Bag efter kunne man ligge jorden tilbage igen og dyrke fra den .

Mange kommuner, heriblandt Gladsaxe, har også nogle giftgrunde , som man helst ikke taler så højt om , da en udskiftning af jorden virkelig koster penge.
Men tungmetaller kan man ikke nedbryde . Nogle planter kan optage nogle af dem ( da de indgår som gødning) og så kan man destruere planterne . Men det er en langsommenlig og dyrbare metode og du er hellere ikke sikker på at det hele er væk .

Men ofte vælger man at udskifte jorden og så smide den forurenet jord i en grusgrav .

Det er en udbredt misforståelse at alle tungmetaller er giftige. F.eks. er guld og platin begge kemisk inerte, og gør overhovedet ingen skade på levende organismer, selvom de begge betragtes som tungmetaller.

Andre tungmetaller, som f.eks. kobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn, vanadium, strontium og zink, er i små mængder essentielle for levende organismer, mens de samme metaller er skadelige i høje koncentrationer. Nogle tungmetaller som kviksølv, bly og cadmium har – så vidt man ved - ingen afgørende eller gavnlig virkning på levende organismer, og ophobning af dem i pattedyrs kroppe vil efterhånden skabe alvorlig sygdom.

I medicinsk forstand er definitionen betydeligt bredere, og tungmetalforgiftning kan omfatte alt fra indtagelse af overdrevne mængder af mangan, aluminium eller beryllium (som i kemisk forstand ikke betragtes som et tungmetal) til forgiftning med de ægte tungmetaller.

Tungmetallernes giftighed skyldes deres tilbøjelighed til at binde sig til kroppens svovlholdige enzymer, som derved bliver sat ud af spillet, således at de mangler i stofskiftet.

Det er en uheldig egenskab ved de forskellige blyilter, som bruges i malinger, at de smager sødt. I Romerriget valgte man at søde visse vine ved at tilsætte dem blyilte, og sammen med brugen af blytallerkener og blyforinger i akvædukterne skabte det udbredt blyforgiftning i storbyernes befolkninger. Problemet og dets årsag var kendt, men der var ikke midler til at bruge det næsten ugiftige tin i de mængder der var behov for.

Afsnittet er hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Tungmetal"

Ja, ligesom i Gladsaxe har Glostrup også skeletter i skabet, som man helst ikke vil snakke om, men det er ikke en decideret hemmelighed, vi har allesammen kendt til forureningen i mange mange år...

Andre steder i kommunen f.eks. på grunde der bruges til daginstitutioner osv. har kommunen fjernet jorden i en vis dybde og lagt ren jord på, men de gamle nyttehaver har de ikke gjort noget ved, sikkert fordi det alligevel er planen at de på et tidspunkt skal bebygges.

Allerede i 80-erne blev der udsendt en generel anvisning til alle grundejere m.m. i hele området, på hvordan man skulle forholde sig med hensyn til hjemmedyrkede grøntsager, der blev lavet nye undersøgelser i 96 og anvisningen står stadig ved magt, jeg fik den sammen med papirerne til nyttehaven.

Der står skam ikke ligefrem at det frarådes at dyrke eller spise grøntsager, men det understreges alligevel at voksne ikke kun bør spise ting dyrket lokalt... eller servere dem for deres børn! Der er masser af folk der har køkkenhaver i området, men jeg har altså ikke lyst til at bruge jorden.

Jeg ville nu ikke bare lægge lidt steril jord ovenpå, jeg ved godt at nogle planter har meget dybe rødder, på den anden side har jeg heller ikke tænkt mig at rense grunden. Men med højbede der er så høje at planterødderne ikke kommer ned i den forurenede jord, og måske en ukrudtsdug under for en sikkerheds skyld, er jeg vist meget godt dækket ind

Jeg ved det ikke om du kan klare det på denne måde .
Måske skulle du kontakte levnedmiddel kontrollen i Mørkhøj og forhøre dig der . Vores nytterhaver ligger også langs Helsingmotorvejen og vi var selv lidt i vildrede over om det nu også var så sund med alle disse biler op mod haven .

Jeg ved ikke , hvem jeg i sin tid talte med , på institutet, for det virkede ikke som om at vedkommende viste noget omkring dette emne. Jeg spørgte bl.a. til bly indholdet og om der var taget målinger på det . Det kunne vedkommende ikke svare på , men mente at mange jo kørte rundt med blyfri benzin og så burde der ikke være mere tilbage .
Hun har sikkert ikke tænkt at biler på diesel og ude partikel flitrer kunne udgøre ligeså stor en skade . Men sikkert er det at bilerne og især lastbilerne er kommet for at blive . Motorvejen er lige blevet udvidet med 2 ekstra baner .

Jeg fik i øvrigt dette gode råd at jeg kunne bare skylle mine grønsager . Da jeg spurgte til om det var nok , fik jeg at vide at jeg også kunne komme lidt sæbe i vandet . Det er muligt at hun har ret , men jeg syntes godt nok at salat , spinat og grønkålen bliver for besværlige at tilberede hvis de først skal en tur i gennem nogle hold sæbevand . Normal skyller jeg mine grønsager, men det andet ,nej . Jeg skal skynde mig at nævnet at det ligger mindst 10 år tilbage , så man er nok blevet lidt klogere med tiden.

En af mine gamle venner er selvstændig elektriker og har købt en ejendom nede i industrikvarteret og lige efter han fik etableret sig fik han besøg af nogle vigtige personer med mappe under armene og de kunne meddele ham , at den bygning han lige var flyttet ind i lå på en af Gladsaxe kommunes giftgrunde , så det kunne godt ske , at man rev bygningen ned . Så han var lidt frustreret .

Jeg kunne forestille mig at man sylter den , indtil man bliver bedt om at gøre noget . Nu skal man også lige huske på , at der er tale om en erhvervs - ejendom , hvor jorden ikke skal benyttes . Men det bliver heller ikke billigere at vente .

Et andet problem som også er en hæmsko for kommunen er Bagsværd sø , som er mere grøn end den er klar . Her fik man for år tilbage et overslag på kr. 65 milioner og, da Gladsaxe kommune skal betale størstedelen var man også i vildrede og man havde faktisk regnet på, hvor mange lastbiler, som skulle til for at flytte alt den slam der var her og hvor skulle man så køre det hen ? . Desuden vil det med garanti give en masse ballade når nu at slammet blev gravet op og fik lov til at ligge og lugte . Både den lokale naturværns forening var oppe og toppens i medierne for søen er fredet og det ville være en stor brud på disse regler og fredninger at opgrave den.

Men det endte med at der blev sat nogle rådgivede fagmænd på og de kunne glædelig meddele at søen er ved at renovere sig selv . Men dette passede så ikke den lokale roklub , der gerne så søerne blive renset . Jeg er nu glad for at det ikke skete og jeg vil også mene at det ville være luxus at bruge så mange penge , når nu vores gamle ikke bliver passet som de burde . Men også dette er politik .

Ja, motorvejen slipper du desværre nok ikke af med. Men Bergsøe er heldigvis færdig med at svine, så det problem vi har bliver i hvert fald ikke større, selvfølgelig er der andre der forurener, men gudskelov ikke som i gamle dage, og vi har også motorvej men heldigvis ikke lige ved siden af.

Det er faktisk levnedsmiddelkontrollen der har udarbejdet anbefalingerne, men jeg tror ærligt talt ikke de er meget inde i dyrkningsmetoder og regnorme ;o) Hæhæhæ, vaske sine grøntsager med sæbe, de har sgu mange gode ideer! Ad siger jeg bare!

Strengt med din ven elektrikeren. Hvordan kan de sælge ham grunden uden at informere ham? Det trorde jeg der var regler for.

Det er da positivt at der findes forureninger som naturen selv kan rette op på :o) Jeg har set noget i tv engang, om små søer og vandhuller med for meget algevækst. De havde fundet ud af at man ved at smide nogle baller hø eller halm i vandet ret hurtigt fik renset søen, helt hvad for en proces det satte i gang kan jeg ikke huske

Jeg er sikker på at de rige borger som desværre må lade sig irritere af de "grønne" søer , yderligere vil få en føl på tværs , hvis der kommer en kolonne landbrugs maskiner, med anhængere fyldt med bigballer og smed dem i søen . Så vil både ejendoms priser og det gode naboskab lide et knæk .

Med hensyn til dette med at smide halm i vandet mener jeg gav en længere diskution , for var der ikke noget med at gjorte man det gik det ud over iltindholdet ? og fordi halmen ville frigør humussyren og pH-værdien ville komme under de 5.5 som kan dræbe fisk og planter - hvis der ikke passes på.

Det delte folk i to lejre . Ideen stammede vist fra Flemming Leths programmer (Det Leth) og udløste en sand "hvæserbrev" -krig ." Jeg mener også at vi havde en tråd herigennem . Men nok om det .

Med hensyn til min vens besøg af kommunes ansatte kunne jeg forestille mig at der har sikkert stået et eller andet i nogle papir ( servitutter) om at inden huset kunne videre sælges , at så skulle der gøres noget ved det . Da man så ikke har været opmærksom på det og huset i mellemtiden har skiftet ejer . Har man måtte skride til handling nu . Det kan godt være at det ender med en dispensation .

Det med at smide halm i søer praktiseres i nogle danske Put and take søer (hvor lystfiskere kan boltre sig) med godt resultat. Den proces der foregår når halmen langsomt nedbrydes fjerner grønkålssuppen i vandet. En af mine naboer har en stor havedam med kinesiske karper hvor han bruger samme princip til at rense vandet.

Når jeg søger på nettet kan jeg se at flere anvender metoden . Ofte er det en uballance i søen , som forårsager grønsuppen" og suppen opstår p.g.a kvælstof . I virkeligheden er det en slags omsætning der sker .
At nogle vand-levende mikro organismer spiser løs af halmen . Hvor meget en ph sænkning har af indflydelse over fisk fisk ved jeg ikke

Nede i Herlev ligger et gadekær (ved hjulemandens hus) og her bliver det fodre ænder ,måger , og desværre også rotter . og gødnings mængden fra disse dyr er enorm . Men her havde man sat et apparat op , som luftede vandet og efter nogle måneder kunne man se at vandet blev klart .

Umiddelbart vil jeg tro at halmen var bedre , da kvælstoffen dermed blev bundet i halmen . Ved den anden metode ilter man kun vandet og sikre at bundslammet bliver omsat til plantegødning og det vel gødningen man vil have væk eller halvere .

Det er ikke kvælstoffet, som er den store synder. Kvælstof som plantenæringsstof er en diffus størrelse, som dannes og forsvinder igen. Synderen er det fosfor, som mange års tillednig af spildevand har tilført søerne. Der skal være et forhold mellem fosfor og kvælstof på 1-7, hvis de "gode" alger skal trives. Hvis der er for lidt kvælstof, trives blågrønalger, som mange gange er giftige,da de selv skaffer sig kvælstof fra luften. Alger vil der altid være så længe der er et overskud af fosfor.

ok , men fosforen binder sig ikke til halmen på sammen måde som kvælstoffen vil gøre? . Jeg skal være ærligt og sige at min viden også på dette felt er begrænset . Jeg har bare fået tudet ørene fulde omkring kvælstof udledningen stort set altid . Jeg kan godt huske at der også var noget med fosfor og at den oprindeligt stammede fra vaske pulver , der blev udledt sammen med spildevandet . Vi har aldrig vendt disse emner under min uddannelse , så det er kun viden jeg har fra medierne .

Men kan du ikke huske alt den ballade , der var omkring det med at smide halm i søerne ? .Jeg kan bare huske at det gav en farlig ballade og en masse skriverier .

Os der i aften på TV så Jørgen i Frilandshaven, er da spændte på at se resultatet af at så og plante i ren sandjord? Som en har gjort i mange (19) år, med godt udbytte. Jørgen hakkede noget, tilsyneladende tilfældigt grønt i (?) ovenpå som gødning. Os her i forummet går bestemt mere op i hvad det hele består af i det hele taget, og er det så kompliceret mon? håp

Jeg har eksperimenteret med en enkelt peberplante i en spand i drivhuset sidste år, og jeg er lidt imponeret.

Planten - med den jord, der var omkring rødderne - blev plantet ud i rent grus, der blev lagt ca. 10 cm græsafklip ovenpå og den blev kun vandet med rent vand og påfyldt lidt mere græs et par gange.

Og jeg er lidt imponeret - for ud af de 7 planter af samme sort var denne hele klart den flotteste og gav de største frugter!

Så måske skal der eksperimenteres lidt mere med det...

Lotte - måske skulle du prøve i et par af dine bede - hvis du har adgang til den del græsafklip, for der skal suppleres en smule op i løbet af sæsonen.

Og det er altså lidt sjovt - selv om Jørgen talte om sand i udsendelsen, så var det jo grus, han mente. Jeg er stødt på det flere gange - er det et jysk fænomen eller?

For resten - her er et link, hvor man kan læse lidt mere om dyrkning i sand:

www.naturochtradgard.se/gronmassa_fraga_nisse.html

Det handler netop om ret høje bede, så det må lige være noget for dig, Lotte - ikk'?

Mvh
Anja

Hej Anja.
Det er lidt sjovt, det med sand og grus. Jeg er øbo, og har talt med jyder, der sagde sand om det man graver i grusgrave. Sand, for mig, er det, jeg henter ved stranden, og grus det der kommer fra grave og bliver brugt til mange forskellige ting. Strandsand duer ikke til ret meget andet end sandkasser :-)
Mvh
Hans

@Hans Åge og Anja,

ja det er helt sikkert spændende! Og lidt fantastisk, det der græsafklip må være kraftige sager! Jeg har bare ikke adgang til noget, der ikke er "dyrket" her i området så jeg vil ikke bruge det til mine madplanter af hensyn til førnævnte bly- og cadmium-rester i jorden. Har nu planer om at flytte på landet når engang datteren ikke går i skole mere, til et sted hvor jorden er sund. Og SÅ skal der dyrkes og eksperimenteres! Den tråd med dyrkning i vand er også super interessant...

Sand og grus for viderekomne:
Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm. Sand kan findes i helt ren, dvs. sorteret form, når det er aflejret af vand (strandsand, flodsand) eller vind (sandklitter). Det kan også findes blandet med partikler af andre kornstørrelser, når det er aflejret af is (sandmoræne, bakkesand).
Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 20 mm.
Men nu skriver Hans jo også at han er øbo, så er han vel lidt undskyldt ?

God søndag til jer alle (Her er lidt syd for Århus, er det kun vejr til at begrave sig i havebøgerne i dag - herligt herligt)

Hej Gert.
Selv en øbo kender ganske godt de forskellige jordtyper og kornstørrelser :-). Jeg har haft nogen forbindelse til grusgravsfolk gennem tiderne, så det er nok den vej, jeg er belastet med de forskellige betegnelser alt efter, hvad "gruset" skulle bruges til.
Mvh.
Hans

Der findes en bog af Nils Åkersted , som beskriver alle hans erfaringer med dyrkning af de forskellige planter , hvor der benyttes græs som gødning . Jeg har tidliger skrevet om den her igennem .

På Havenyt.dk ligger denne artikel .http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/goedning/7550.html

Jeg selv har begge hans bøger, hjemme og kan derfor være behjælpelig med evt oplysninger . Vælger man at dyrke med græs skal man ikke lægge så stort lag ud af gangen og vide at man kan risikere at få masser af ukrudtsfrø med . Indsamler man græs fra egne plæner vil der fremkomme mere ukrudt med tiden, i plænerne Det er svært at opbevave græsafklip , da det som oftest vil ligge og gære efter meget kort tid . Desuden går der utroligt meget græs til . Jeg selv ville nok foretrække at smide græsse igennem komposte først .

Ja Anja, Jørgen fra Frilandshaven pointerede ganske tydeligt, at det netop skal være 100% rene sand, hvorfor forsøger du så at gør vores regel forfejlet. Jeg synes eksperimentet er spændende. håp

For at få den bedste udnyttelse af græs, som gødning skal man blande det med sand og kompostere det i en plastsæk , hvor man så skal blande og lufte det engang i mellem . Det tager ca 3 måneder får det er omsat og klar til brug . (Så man kan plante i det) . Det er stadig meget begrænset hvor meget gødnings effekt man har af sand og græs blandet sammen. Man kan hellere ikke plante i det før det har komposteret ordenligt .

Man skal også bare huske at jo mere græs man samler sammen jo mere ukrudt vil der komme med tiden .
Ellers skal man have store arealer og indsamle det på .

Som en erstatning for spagnum er det en god ide og kan man hente det i den lokale fodboldsklub , hvor der gødes og klippes græs jævnlig men ikke nødvendigvis sprøjtes for ukrudt er det en god ide . Man skal blande græsset stor set med det samme , da større mængder græs ofte går i gæring meget hurtigt og bliver giftig for planter . Men som en topdressing er det godt . hvor det både gøder og kan holde ukrudtet i ave .

Herlig forvirring omkring sand og grus....

Så for at præcisere - vi taler dyrkning i den slags sand/grus, som man f.eks. lægger under en flisebelægning.

Det er i hvert fald det, som Niels Åkerstedt skriver om i sine bøger, som desværre ikke er så lette at få fat i - de kan dog skaffes hjem til ens lokale bibliotek med lidt ventetid.

Mvh
Anja

herunder et glimt af mit gruseksperiment.

Grus har en bedre "luftning"s evne og pakker sig derfor ikke så let men til gengæld vejer det også som et ond år .
Du kan sagtens bruge alle former for grus/sand .
Bare du lufter blandningen engang i mellem . I øvrig ved jeg ikke hvor du vil hente den store mængde grus som du skal bruge hertil.
Du må ikke hente det på stranden, hvor det i øvrigt også er for saltholdigt og i alle bygge markeder koster det penge .

Grunden til at han bruger grus er for at få struktur .
Men det kan du også let få ved at bruge organisk materialer på din jorder. Dette sker efter nogle få års dyrkning . Man skal bare ikke være for fedtet med det . At bruge meget organisk materiale er lang fra det samme som at overgøde sin jord . De ting hænger nødvendigvis ikke sammen.

Jeg selv bruger en blandning af kompost spagnum (fra mine drivhuse ) til mine potter og baljeplanter og ville bruge græsset som en topdressing i mine potter og køkkenhave . Der ville ikke være så meget bøvl og pasning med det .

Hvis jeg vi gå efter at få struktur, ville jeg blande med spagnum med eksempelvis hampe eller alm. spåner, fliset hæk affald og så lidt af græsset sammen
Så ville jeg både løse et affalds problem og bruge de resurser jeg havde indenfor rækkevidde . Men jeg ville aldrig plante i det .

Alt sammen er noget der vil formulde og kun gøre jorden bedre med tiden . Alt for meget grus bliver kun til besvær og for uhandy at arbejde med . Prøv at tage en spandfuld grus i en sæk og så løft på den .
Hvis ikke græsset er ordenlig komposteret risikere du at der dannes giftige gasarter og det er der ingen rødder , der bryder sig om .

I Nils åkerstedt bog min have, uge for uge (oversat) skriver han at han bruger sand og græs i foreholdet 1:1 og at han kun bruger blandningen til baljeplanter , stikling-jord .
Efter 2 måneder er det komposteret . Han kalder det i øvrigt hans Eko-blanding (øko-blanding)
Skal du ud og gøde en køkkenhave på 100 kvm så skal der indsamles en stor mængde græs , samt grus og jeg vil næsten tro at græs og grus ikke alene kan dække gødningsbehovet men at dette vil give gødningsmanglen .

Bogen beskriver ikke specifik omkring brugen af græs , som mange tror men om hans mange opgaver/dyrkning for hele året (uge for uge) i haven og indendørs . Han beskriver både podning, stikling, såning og meget mere . Jeg selv blev noget skuffet da jeg fik den for år tilbage .

I den andenaf hans bøger der hedder biologisk dyrkning (ikke at forveksle med biodynamisk havedyrkning beskriver han det der står skrevet i mange andre bøger . Her er ikke noget nyt at komme efter .
Jeg ved selv , hvilket dyrkningsmetoden jeg ville bruge og som både giver en fantastisk jord , ingen mangel symtomer og hvor både ukrudt og krudt er en leg at arbejde med .

Hvis man kunne få adgang til til en kløvergræs mark eller har så meget jord at man kan så en stor areal med en blandning af henholdsvis kløver og græs villle det være lang at fortrække , da man ikke mister så meget kvælstof . Nils har netop så stor en have og udnytter derfor dette græs .
Kløveren vil opsamle det og i stedet undgår man for meget ukrudt i græsset og senere i køkkenhaven . Men det kræver også at kløver stykket indgår i en sædskifte . Så det er ikke bare lige sådan . Hvis man ligger lige op ad en økologisk drevet gård med malkekvæg og må høste af kløvergræsset , som man har gjort på denne hjemmeside .

www.skarregaard-kolding.dk/verdens_kokkenhave.html

Ville det være lang at forestrække . Men som ofte skal bonden bruge det selv får at laver kløvergræs - ensilage eller hø af det .

Er det for at snakke udenom at du blander fliser ind i opl.?
Jeg mener helt bestemt vi taler om dyrkning af jord. håp

Er det for at snakke udenom at du blander fliser ind i opl.?
Jeg mener helt bestemt vi taler om dyrkning af jord. håp

Det var mig , som nævnte både grus og sand i mine tidligere indlæg . Så det er ok at Anja også lige spørger .

Desuden er der forskel på, hvornår det hedder grus, perlegrus, aftræks sand og sand . Det handler om hvad det skal bruges til og det har noget med størrelsen på kornene at gøre. Om de er 1mm eller 0,001 mm osv . Men jeg har til vane bare at kalde det enten det ene eller det andet .

Jeg tror ikke kornstørrelser er det primære i dyrkningen, tværtimod, jeg tror heller ikke det er græsset, også tværtimod. Det det i Praktisk Økologi opfatter jeg som den rigtige næring / MAD til planterne. Hvilket også tydeligt fremgår af vor interesse derudi. Det er så meget mere interessant som de ud-meldingerne der fremkommer. Helt reelt er det trivselen i det vi ønsker at opnå som er kernen. Det fremkommer nærmest som er græs er guden. Græs smidt uopmærksom i kompostbeholderen er jo ingen gud. Græs er nok som anden animalsk gødning godt , det skal som alt andet visne først, ellers klasker det bare sammen, lukker og stinker.

Det helt spændende er om, hvor meget jord strukturen har indflydelse på på det. håp