Appelsinskræl i komposten

Kan alt vegetabilsk køkkenaffald også bruges i komposten - også f.eks. appelsinskræl og bananskræl - eller er det kun haveaffaldet og de uspiselige rester/afklippede toppe fra egne rå grønsager som kan komposteres?

De kan sagtens ryge med i komposten - og selvfølgelig helst, hvis det er øko-frugter...

Kaffegrums og teblade kan også fint ryge samme vej!

I teorien kan alt organisk affald puttes i . Men kød og andet, for rotter, spiselige ting er selvfølgeligt ikke godt . Rotter er i stand til at komme ind de mest utrolige steder og konsumere en masse og kan gå hen og blive en alvorlig plage

Men også hår, skæg og negle er gode kvælstof-kilder .

Hej Wina.
Min erfaring er at sprøjtede appelsin og citronskræller ofte bliver til store grønne mug klumper i den lukkede kompost beholder. Æggeskaller og kaffefilter er lang tid om at blive omsat. Men afklippet græs fremmer processen.

Det allervigtigeste er også at der er vand /fugt til stede . Indenfor få dage kan komposten godt tage varme og så kan man se at det nærmest ryger fra den . Det er et godt tegn at der sker en omsætning sted og der er derfor ikke så lidt vand , der tabes . Men omvendt er det for fint det vi putter i sker der næsten ingen omsætning , da for meget vand kan udlukke muligheden for at mikro organismerne kan få ilt .

Med hensyn til appelsinskrællerne , så er jeg meget sikkert på at de indeholder sprøjtegifte som har indflydelse på omsætningen , så der tager lidt længe at få dem omsat . Desuden indeholder alle citrusskaller en naturlig olie , som bliver brugt til bl.a. affedtning indenfor industrien . Det kan derfor ikke udelukkes at det også har en indflydelse .

Men jeg mener at alle former for frugt mm. i hele EU ikke må indeholde giftrester , der ikke kan nedbrydes 100 % .

Jeg har også prøvet med økologiske madariner og syntes ikke at kunne se nogen nævneværdig forskel i omsætningen .

Mange appelsiner og citroner er mærket med :overfladebehandlet: , de hører ikke hjemme i en kompost.

Mvh. Svend Høst

Den overfladebehandling citrusfrugter får, består af voks og en ganske lille mængde mug-hæmmende middel. Med mindre man spiser helt usædvanligt store portioner af citrusfrugter behøver man altså ikke at være nervøs for ophobning af giftstoffer i komposten på baggrund af citrusskaller.

Mine kompostorm gider bare ikke at spise de mugne citrus skraller, de ved åbenbart hvad der er godt og skidt.

Hej Wina Fiona

Omsætningen i en kompostbeholder / kompostdynge sker i den hastighed, som temperaturen og de kemiske forhold i beholderen / dyngen tillader. Nedbrydningen af enhver form for organisk materiale starter med processer hvor bakterier og svampe er aktive - og de som trives i kompostbeholdere er mest aktive ved temperaturer over 20 men under 45 grader.

Disse organismer har biologisk aktivitet, som er begrænset af de forhold, som er i kompostmaterialet.
Hvis der er kemiske stoffer til stede, som begrænser den biologiske aktivitet er der ingen nyttevirkning af en temperatur eller fugtighed, som er optimal. Og omvendt hjælper den rette kemiske sammensætning ikke processerne, hvis temperaturen eller fugtigheden ikke er optimal.

Så øvelsen går ud på at sammenbringe et kompostmateriale, som ikke indeholder hæmmende stoffer (overfladebehandlede citrusfrugtskaller for eksempel), som har en kemisk sammensætning som er optimal (især kvælstoftilstedeværelse er interessant) og som har en tilstrækkelig stor masse til at temperaturen kan svære stabil (erfaringsmæssigt mindst 1 kubikmeter) og en tilpas fugtighed ( over 60 procent).

Hvis du vil have den bedst mulige omsætning i din kompost, må du sørge for at:
dyngen er stor - mindst 1 kubikmeter
dyngen ikke er kompakt, men består af blandet fint og groft materiale
dyngen er tilpas fugtig
der ikke indgår mug- / skimmelhæmmende stoffer
at der i kompostmaterialet er en god blanding af kulstof og kvælstof.

Så hvis du har brug for, at dit tiloversblevne plantemateriale omsættes fra år til år, så må du udelukke de "små smarte" kompostbeholdere, som rummer mindre end 1000 liter. Og det er nødvendigt at være omhyggelig med at opblande findelt materiale med groft materiale både for at bringe luft ind i massen og for at sikre en god fugtighedsfordeling.
Og medmindre du er sikker på, at citrusskaller og bananskræller er fri for skadelige stoffer er det mest hensigtsmæssigt, at disse ting ikke indgår i komposten.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej.
Som en sidebemærkning, kan jeg nævne, at der er lavet undersøgelser om sprøjtemidlers nedbrydning, hvor man fandt ud af, at hvis der blev brugt det samme middel i flere år, blev der oparbejdet bakterie og svampestammer, så nedbrydningen til harmløse stoffer skete meget hurtigere, med formindsket risiko for nedsivning.
Mvh Hans

Jeg vil også være så grov og mene at det , der også gør os syge er alle de bekymringer vi har overfor disse midler .
Når jeg tænker tilbage er mine olde og bedste forældre nået en høj alder , dog ikke mændenene . Men ofte har det været p.g.a stress og velfærds sygdomme . Fælles for dem var at de alle har arbejdet meget, røg, og så deres kostvaner .

Man skal huske på at mange af de midler der benyttes i dag bliver kontroleret og det skal man blive ved med . Det er ikke kun landbruget og også industrien produkter , der indeholder kemiske midler , der kan give problemer .

Vi skal som forbruger også stille krav og så fremme salget af de sunde ting , ved at købe dem . Ofte er det forbrugernes egen skyld , hvis ikke vi gøre det

(Det lød godt nok som et udkast til en valgtale .)

Ja, der er mange ting at tænke over med den kompost. Læste også et godt råd fra én inde på inspirationssiderne: Hun graver haveaffaldet ned istedet. Det er måske også en mulighed. Jeg har gjort det som forsøg et par steder i haven, og er spændt på at se hvor meget det er formuldet, når det bliver sæson igen. Hvis det er et godt fif, så kunne man jo grave render mellem rækkerne til direkte kompostering..
Klart at der ikke skal noget i komposten som er behandlet med gift, men mine overvejelser omkring appelsinskræller var mere mere banale - jeg stod og pressede appelsiner, og endte op med en vældig masse skræller, og kom så til at spekulerer over om vores danske orme overhovedet vil æde eksotisk affald, eller om det bare ville ligge og rådne...
Det må også komme an på et forsøg...

Hej Wina.
For år tilbage havde jeg ikke særlig meget held med min lukkede kompost beholder. Den var fyldt med en stinkende masse pladder, som jeg om efteråret gravede et spadestik ned i køkkenhaven. Næste sommer var langt det meste omsat til god muld. Siden jeg smed græs i beholderen har det kørt godt, og en fordelerstok til at vende rundt i affaldet med, er en god investering.

Jeg har heller ikke særlig meget held med min lukkede beholder ( den runde grønne ) men det er nok fordi jeg glemmer at vande den..

Wina. Hvis den runde grønne står i skyggen er det faktisk ikke nødvendigt at vande. Er den placeret i solen flygter ormene og det hele går i stå.

Hvis i blander nogle papirskugler ned i komposten, eller spåner/barkflis kan i får struktur i komposten .

Problemet ligger i at affaldet bliver for fugtigt og indholder meget vand og dermed klasker sammen og så lukkes ilten ude . Så opstår der en "anarob"omsætning sted, der stinker som et ...osv .(http://da.wikipedia.org/wiki/Anaerob) Så snart at der kommer mere ilt herned vil der også ske en bedre omsæltnng sted .

Jeg selv løber også ind i dette, under min kompostering, der så nogle gange resultere i at der kommer så meget varme, så komposten tørre ud . Jeg kommer både kaffegrums , kartoffelskræller og andet fugtige ting heri . Men efter at have fået flere kompost orme syntes dette problem at aftage , da lagene ikke når at blive så tunge, at problemet opstår .

Man skal ikke være bange for at komme aviskugler i og gerne fugte dem forinden. Jeg tror at mange har en tendens til at komme det bløde og kvælstof-holdige affald i fra husholdningen , uden at vi tager højde for dette problem. Hvis man gemmer lidt af det omsatte kompost kan kan blande det med sit nye kompost og dermed fremme omsætningen. Når det sker for mig smider jeg det som regel op i trillebøren og blander det med den gamle kompost . På den måde kan jeg både ilte og "pode det" med mikro organismer .

Dette arbejde skal for mit vedkommenede helst gøres når jeg har skygge eller det ikke er så varm, da lugten bliver for gennemtrængende i området.
Tidligere syntes jeg at have opdaget at kompostorme ikke altid er gode til at bryde dette lag , hvilket sikkert skyldes enten varme , giftige gasser eller at der dannes nogle stærke syre som ormene ikke kan tåle .

Man kan også , som i selv er inde på , lave nogle render og så grave det ned . Så vil det ligger og formulde og passe sig selv . Detfor er det en god ide at have sine kompostbeholder tæt ved køkkenhave .