Frø og frost

Der var lige noget jeg ikke havde tænkt over.... måske et dumt spørgsmål men her kommer det. Når jeg bestiller frø kommer de med posten, men nu dumper de jo ikke længere ind af brevsprækken. Mange har deres nye obligatoriske postkasser udenfor, i frostvejret... det har jeg også... tager frøene ikke skade af at ligge måske i timevis i minusgrader?

Nej!!!!

Svend Høst

Tak Svend :o)

Ikke bare nej, men bestemt nej! Godt,så er jeg helt rolig igen, og glæder mig bare til at så de frø jeg fik fra Bjarne i går, og først opdagede i morges.

Der er jeg så uenig med Svend.
Hvis dine frø har ligget i postkassen natten over, i -10 til -15 grader, kan de meget vel have taget skade.
MEN KUN hvis de ikke var tørret ordentligt, og det er de jo som regel når man køber fra en forhandler som Bjarne.

Så svaret på dit spørgsmål er ja, de kan tage skade.
Men det har dine frø ikke, det vil jeg næsten garantere :)

Hos Nordisk genbank tørre man dem så meget at lige inden de tages i anvendelse skal de helst ligge en dag ekstra , så de optager den fugt , som er i luften . Ellers kan spireevnen godt forsinkes lidt . Alle deres frø ligger gemt i mange minus grader og der kan sagten gå mange år i mellem at de tages frem og dyrkes .

Teorestisk set kan der godt komme fugt på dine frø , inden posten kommer med dem . Men jeg tror også at du skal være meget uheldig . Som regel vil der også forekomme mug på dem . Mange frøposer har også en tæt membran , hvor vandet ikke sådan bare løber i gennem .

De her frø var pakket sirligt ind i små lynlås-plasticposer, og i en kuvert foret med bobleplast så jeg er ikke spor bange for at de skulle have optaget fugt. De ser også hele, fine og knastørre ud. Min bekymring gik mere på om selve kulden kunne ødelægge frøene. Jeg vidste ikke at genbanken opbevarede deres materiale frosset, der kan man bare se!

Jo og jeg kan ikke huske hvor koldt det præcis er de gør det . Men her må hellere ikke være den mindste fugt tilbage i frøene , da man risikere at de dermed går tabt for evigt .

De frø vi normal køber kan holde fra 1 til 5 år alt efter art ., og spireevnen mistes for hver år . Derfor skal man ikke gemme sine frø alt for længe . Jeg ved at nogle af medlemmerne i Frøsamlerne også fryser deres frø ned og kan derved udskyde deres ældning for en tid , men også her skal de være tørre .

Derimod har jeg masser af eksemplar på grønsager , der kan nå at modne frø , der så spire frem enten i komposten eller i køkkenhaven og det er selvom de har været udsat for lidt af hver .

Hej Lotte.
Tomatfrø er utrolig sejlivede, de kan gå igennem en grissemave uden at tage skade, for senere at spire og gro op.

Ja der er nogle frø der er seje! Men i det her tilfælde er det bl.a. agurk og tomatillo, jeg ved ikke helt om de også ville kunne klare en grisemave ;o)

Agurkefrø er lidt sårbare og de kunne godt finde på at begynde at spire . Men hvis de har ligget i en plastpose,
som du beskriver sker der ikke noget . Derimod kan de være svære at så og selv kultivere . Agurken er en tropeplante og kan derfor nemt få svamp hvis den står for kold eller med megen væde omkring sig .
Jeg gider ikke selv bekoste de mange penge som disse frø koster , men køber dem som udplantningsplanter. De få planter (ca. 2 - 3 stykker) jeg skal bruge koster næsten det samme som frøene . Tidligere har jeg haft held med at så skoleagurker .

Solsikken.dk har i øvrigt både agurker og tomatfrø , som er af økologisk oprindelse og som er bedre at så . Jeg tror at dem der forhandles i bl.a. byggemarkederne sikkert har fået et skud svampemiddel .

Grunden til at jeg har kastet mig over at så agurkerne selv er at der var nogle spændende typer som jeg gerne vil prøve og som nok ikke kan købes færdige; jeg skal forsøge med en hvid agurk, en citronagurk og en lillebitte grøn en der ligner en vandmelon ;o) Det kunne jeg ikke stå for. Så må vi se hvordan det går... Går det slet ikke må jeg bare købe mine agurker i butikken et år mere :o)

På forsiden af et tidligere nummer af Praktisk Økologi har Karna Maj taget et billede af en tomatplante , som groet i mellem nogle strandsten. Planten var i øvrigt temmelig stor , når man tænker på de forehold den stod under . Her har den måske kun ernæret sig med tang-gødning og regnvand - måske også saltvand .

Hvordan denne tomatplante er havnet her kan der være mange gisninger om . Om det er et dyr eller mennesker der stod bag, vides ikke . Jeg forstår ikke at den kunne gro i det saltholdige sand/jord og vand den må have fået undervejs .

Men det kan være at tomater har en større tolerance overfor salt . De planter man normal forbinder med strandplanter og salttålende planter såsom strandkål (der er tæt beslægtet med broccoli og kan tilberedes på samme måde) . har nemmere ved at klare sig under disse betingelser .