Forum

Hvor hård kan jeg være ved min figen?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 8. august 2009 kl. 12.07

Jeg har en lille Brown Turkey, som egentlig skulle have været plantet i mit drivhus – men nu har jeg fundet en mere spændende sort, som også skulle være mere drivhusegnet, så den lander derinde i stedet.

Jeg kunne godt tænke mig at beholde Brown Turkey i en krukke, og et par år endnu er det ikke et problem pga. størrelsen.

Men kan jeg beskære den så meget, at jeg kan blive ved med at have den i en krukke, så den kan overvintre i mit frostfri drivhus? Og vil f.eks. en 45 l krukke være stor nok?

Mvh
Anja

1 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anna M.J., 8. august 2009 kl. 22.39

Jeg købte en staude sidste efterår,, der hedder Anna Bella...den har mange store hvide blomster, på afstand ser de næsten ud, som runde kugler...

Jeg kan ikke finde, pasningsvejledning om den, desværre fulgte der ikke et latinsk navn med...

Jeg vil gene vide om den skal beskæres?

2 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 9. august 2009 kl. 1.17

Hej Anna Marie -

du bør nok oprette dit eget emne i stedet for at skrive i denne tråd, som jo omhandler figner...

Mvh
Anja

3 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 9. august 2009 kl. 18.51

Hej Anja.

Brown Turkey er en dejlig figen men den kan blive meget stor. Efter et par år kan den nemt gro næsten en meter om året, og rødderne løber langt ud til siden, så den skal ikke stå for længe i en stor spand. En større plante kan sagtens klippes ned til ½ m. over jorden. Jeg vil anbefale dig at plante din B.T. ud på friland hvis du kan finde en plads med lidt læ og fuld sol og så i ganske alm. havejord. Jeg har lidt dårlig erfaring med klipning af figen, for året efter kommer der mange flere blade, og så er det vanskeligere at finde frugterne. Hvad er navnet på den nye du har fået fat i...

4 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 9. august 2009 kl. 19.00

Hej Mogens -

den hedder Ronde de Bordeaux – har fundet den hos Lars Westergaard på Fyn, som gør det i nødder og eksotiske træer, og den skulle være bedre i drivhus end Brown Turkey.

Jeg har desværre elendige erfaringer med figner på friland i min have, da jeg mangler en god lækrog, så derfor ville jeg eksperimentere lidt med en stor krukke...

Måske kan jeg have den i krukke et år eller to og så prøve mig lidt frem med beskæringen? Går det så helt galt, må jeg jo plante den ud på friland.

mvh
Anja

5 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 9. august 2009 kl. 21.06

Hvis du beskærer din figen lige inden Sct. Hans, er der en god chance for at den sætter nogle ganske små figner, som med lidt held overvintrer. Når din figen næste år så skal bruge energi på at danne figner, så gror den noget mindre. Der skulle være gode chancer for at dyrke den i en stor potte (45–60 liter) i flere år. Figner tåler kraftig beskæring.

6 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 9. august 2009 kl. 21.09

Hej Villy -

det lyder godt, så det må prøves!

Mon ikke de kan overvintre, når de kommer ind i et frostfrit drivhus vinteren over? Jeg har en plan om at holde omkring 5 grader derinde, så jeg skal have gang i bobleplasten!

7 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 9. august 2009 kl. 21.28

Hej Anja -

Ingen tvivl om, at de nok skal overvintre, hvis du kan holde temperaturen over frysepunktet.

8 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 9. august 2009 kl. 21.31

Det skal jeg kunne – for jeg har mange planter, der skal overvintre!

Men mit nye drivhus er med termoglas i siderne og 16 mm polycarbonat i taget, og når jeg samtidigt sætter et lag boblefolie op, så satser jeg på, at det er nogenlunde overkommeligt at holde de 5–6 grader derinde.

Jeg er meget spændt på at se, hvor meget jeg kan holde liv i...

9 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 10. august 2009 kl. 9.18

Jeg har et ganske alm. drivhus uden varme i vinterperioden,og jeg har min figen plantet der, direkte i jorden.Den er blevet enormt stor med meget tykke stammer og toppen på vej ud af tagvinduerne. Jeg må regelmæsig beskære den, for ellers fylder den hele drivhuset, den giver masser af frugt, hvor en del overvinter.

Så med det gode drivhus du har, så skulle du ikke have problemer, og du skulle ikke behøve at varme op, figen er trods alt hårdfør.

Mvh. Svend Høst

10 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 10. august 2009 kl. 9.27

Ja – men det er alle de andre ikke, så lidt varme skal jeg nok bruge. Derfor boblefolien – både af hensynet til økonomi og Co2...

Men fignen i drivhuset bliver nu heller ikke plantet frit ud – den bliver sat i en murerbalje på 90 l med drænhuller. Så regner jeg med, at den ikke bliver helt så voldsom, så der stadig bliver plads til resten af mine planter. Begrænsning er nemlig ikke en af mine stærke sider, så selv om drivhuset er stort, er der pænt fyldt op derinde!

11 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Lise, Mariebo, 10. august 2009 kl. 14.12

Til min fødselsdag fik jeg foræret en slags busk af mine kollegaer, jeg kan ikke huske hvad den hedder eller hvad de kaldte den. Men de kaldte den noget med "gedde"-et-eller-andet. Kan man godt beskærer den tilbage?

12 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 10. august 2009 kl. 14.19

En gang til, det her er en tråd omkring FIGEN!

Opret en ny tråd med dit problem og du vil sikkert på et godt svar.

Mvh. Svend Høst

13 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Lise, Mariebo, 10. august 2009 kl. 14.20

Den har meget mørke og robuste blade. Måske siger det jer noget?

14 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 10. august 2009 kl. 16.51

Nej – jeg vil sige lige som Svend – du bør oprette din egen tråd til spørgsmålet – denne handler om figner...

Mvh
Anja

15 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Lise, Mariebo, 10. august 2009 kl. 18.09

Stammen er middeltyk, vil jeg sige. Måske kan jeg finde den på googles billedsøgningsfunktion. Skriv også gerne hvis det siger jer noget.

Tak

16 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Arne Olsen, 12. august 2009 kl. 14.16

Hvad kan I fortælle om beskæring af roser? Jeg er ny indenfor feltet men vil så gerne lære. Det er da nogle flotte planter og blomster i hvert fald.

17 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 12. august 2009 kl. 21.48

Jeg tror, at jeg har fået at vide, hvad jeg skulle bruge om figner lige nu – og det kniber åbenbart med at holde tråden "ren"...

Foreløbig tak til jer, der har hjulpet – åbner en ny tråd, hvis jeg får brug for jer igen!

Mvh
Anja

18 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 12. august 2009 kl. 22.30

Ja Anja, det er irriterende at folk ikke kan fornemme hvad en tråd handler om, man kan jo kun håbe på, at det er uvidenhed om at at at man bare kan starte en ny tråd eller bruge en gammel som dækker ens spørgsmål.

Mvh. Svend Høst

19 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Arne Olsen, 13. august 2009 kl. 0.03

Svend, det var da om noget et arrogant svar...

20 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 13. august 2009 kl. 8.19

Hej Arne -

Jeg er godt nok enig med Svend her.

Det står tydeligt i overskriften, at det handler om figner – og det har allerede været nævnt flere gange i de relativt få indlæg, at man bør oprette en separat tråd, hvis man har et spørgsmål, der ikke drejer sig om beskæring af figner.

Trådene bliver alt for uoverskuelige, hvis de handler om flere forskellige ting, og så er de ikke særligt brugbare, hvis man senere søger i dem for at finde gode råd.

Så er du ikke sød at oprette din egen? – du får jo også en meget større chance for, at du får et svar på dit spørgsmål, når folk kan se, hvad tråden handler om.

Mvh
Anja

21 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 13. august 2009 kl. 14.40

Arne olsen!

Hvis du vil vide mere om rosenbeskæring så prøv at skrive et søgeord øverst oppe til højre.

Det er til alles fordel hvis tråden holdes nogenlunde ren.

Roseneksperterne kan jo ikke vide at der er et rosenspørgsmål i en figen tråd, og dermed kan du ikke forvente et godt respons.

Du kan også bruge :opret nyt emme: og dermed starte en ny tråd.

Mvh. Svend Høst

22 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Arne, 13. august 2009 kl. 17.39

Anja, denne tråd handler om beskæring, ikke om figen!

23 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 13. august 2009 kl. 18.07

Hej Arne!

Det ved jeg vel bedst – da jeg har oprettet tråden...

Hvis du vil vide noget om roser, så brug søgefunktionen eller opret en ny tråd, som både Svend og jeg har skrevet herover.

mvh
Anja

24 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 13. august 2009 kl. 21.37

Hej Arne.

Jeg var også uvidende i begyndelsen, om hvad man mente med en tråd. Alle spørgsmålene her over i denne tråd handler om figner, hvis du stiller spørgsmål om andre emner her i tråden får du ingen svar. Derfor opret et nyt emne med dit spørgsmål, eller brug søge ruden øverst til højre.

25 af 25 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Arne Olsen, 13. august 2009 kl. 22.44

Anja! Jeg tillader mig at være uenig!

Nyt svar til emnet »Hvor hård kan jeg være ved min figen?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hvor hård kan jeg være ved min figen?

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider