Skrevet af: Lisbeth Riget, 21. juni 2009 kl. 17.16
Nu har jeg igen læst en madartikel, hvor der står at basilikum kun er noget man dyrker i drivhus. Jeg har dyrket basilikum i flere år udeukkende på friland har ikke drivhus. I år plantede jeg den ud 30. maj og det skal i sandhedens tjeneste siges, at den ser ikke køn ud. Men der er skam masser af liv i den. Jeg bor på Amager, tæt ved vandet.
Er der andre der også har held med sig på friland?
Skrevet af: Boi Jensen, 21. juni 2009 kl. 18.03
Hej Lisbeth
Basillikum har jeg også på friland og det går udmærket, den tåler bare ikke kulde og jeg sår den bare direkte. Der er utroligt mange frø i en pose og de kan gemmes i masser af år uden det går ud over spireevnen, da det er olieholdigt frø.
Skrevet af: Lone Brems, 21. juni 2009 kl. 20.05
Hej Lisbeth
Jeg har også gode erfaringer bedst går det, når basilikum står i læ.
Mange års flotteste høst var et år, hvor basilikumbedet var hegnet med et 25 cm højt pileflethegn (i en cirkel med diameter på 1,2 meter.
Efter min mening er smagen mere nuanceret og kraftigere i frilandsplanter end i drivhuseksemplarerne af basilikum.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Maria, 27. juni 2009 kl. 21.53
Vi havde sidste år succes med at dele en basilikum-plante fra supermarkedet i fem-seks mindre stykker og sætte dem på friland i juni. Det blev til et helt bed af glade og velsmagende planter. Vi forsøger også i år, og efter en periode med sørgeligt udseende, ser det ud til at gå fremad nu. De står solrigt og skal have godt med vand.
Skrevet af: Preben Badstue, 5. juli 2009 kl. 15.14
Jeg har desværre haft et dårligt "basilikumår" Købte frø i dyre domme, såede dem i marts. Der kom mange planter, og jeg indså, at de ikke kunne blive ved med at stå i den lille bakke, så de blev plantet ud direkte i et veltilberedt bed sidst i april.
De trivedes slet ikke sikkert, fordi de var udplantet for tidligt.
Ukrudte bredte sig fint, og jeg kunne efterhånden ikke se, hvad der var basilikum.
Jeg greb til den nødløsning, at købe en potte med store fine planter, dele den og plante ud. Der er endnu ikke kommet ret meget gang i det. Står i let jord med læ, sol og vandes jævnligt.
Er der andet at gøre?
Preben
Skrevet af: Lilium, 5. juli 2009 kl. 16.07
Sådan gør jeg med basilikum:
De skal sås i VARMT vejr (i potter) i potter og frøene skal ikke dækkes.
De spirer ved at optage vand der dækker frøet med en blålig hinde.
De skal derfor holdes fugtige i 35 dage med daglig forsigtig vanding (man kan evt. bruge spray).
De spirer herefter og vokser godt til hvis de ikke er sået for tæt.
Jeg dyrker dem i mit drivhus og planter dem ud mellem tomater og peber (hvor der altid er plads).
Jeg har 15 forskellige typer hvoraf nogle er mere for duften end anvendelsen.
Frøene kan holde i mange år i køleskabet!
Nogle af dem jeg såede i år var 5 år gamle. En 10 cm potte behøver ikke mere end 1020 frø. Så man må hellere så " tyndt " end vælte en masse frø ud over arealet. Det sidste vil resultere i andgreb af gråskimmel.
Skrevet af: Preben Badstue, 5. juli 2009 kl. 17.39
Ja, jeg er lidt misundelig på dem, der stadig har drivhus.
Vores 10 m2 drivhus blev desværre ødelagt i efteråret, da vi uheldigvis kom til at fælde en stor rødæl på en dum måde, så den brasede lige ned i drivhuset, som blev totalt ødelagt.
I drivhus kan det meste lykkes.
Det delikate problem er dyrkning af basilikum på friland.
Hvordan gør man?
Preben
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Basilikum på friland