Skrevet af: Brit Kæseler Grell, 19. maj 2009 kl. 21.06
Jeg skal lave plantekasser i spærretræ. Er der nogen muligheder for at behandle kasserne med noget som vil forlænge deres levetid? Der skal dyrkes grønsager i kasserne!
Skrevet af: Lone Brems, 20. maj 2009 kl. 9.55
Hej Brit Kæseler Grell
Jeg vil lige gøre et forsøg på at få dig til at se lidt anderledes på holdbarhed af kanttræ på højbede...
Hvis du ikke behandler kasserne vil smådyr, svampe og bakterier få fine levesteder i kanten af bedene – og ja, træet vil blive nedbrudt ved disse organismers naturlige påvirkning af cellulosen.
Tusindben, bænkebidere, rovbiller, mider osv har hver deres plads i økosystemerne. Nogen af dem gavner som foder for mejsefugle, andre som fødeemne for pindsvin, andre er med til at spise snegleæg og -unger...
Når du engang synes, at der ikke er "hold på" dine bede længere kan du med den reneste samvittighed give de halvnedbrudte brædder tilbage til naturen, eventuelt i din grendynge. Så kan du glæde et savværk i nærheden med at bestille nogen nye brædder – eller skaffe nogen brugte brædder.
Og undervejs har du ingen grund til at være betænkelig ved at bruge urter, du dyrker i bedene!
Jeg ønsker dig held og lykke med dine nye urtebede :-)
Med venlig hilsen fra
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Plantekasser