Skrevet af: Ole Madsen, 15. maj 2009 kl. 17.56
Jeg vil gerne forbedre jorden ved mine kartofler og kål.
Har mulighed for at få hestemøg med spåner (ikke omsat).
Er det tilrådeligt at anvende det med det samme (vendt ned, kartoflerne er ikke lagt endnu) eller skal det en tur igennem kompostbunken sammen med græsafklip og andet godt fra haven?
Jorden er let (sandmuld) og trænger til struktur og tilført organisk materiale.
Med venlig hilsen
Baadsen
Skrevet af: Søren S Duun, 16. maj 2009 kl. 10.54
Hej Ole
Du kan sagten lægge det ud efter at du har lagt dine kartofler. Hvis du lægger et lag ud på ca 20 cm vil det ligge og formulde og til efteråret når kartoflerne skal op er det faldet sammen til ca. 10 cm og kan fræses ned.
Hvis du vil have det ned i jorden, får at undgå lugtgener kan du godt nedfræse det og herefter sætte kartoflerne, men vil du så andet kan du løbe ind i problemer. Gulerødder kan ikke lide frisk gødning, modsat kartofler.
Ved at nedfræse det omsættes det også hurtigere. Husk at hestemøg (uden halm) indeholder ca 700 gram kvælstof pr 100 kg og kartofler foretrækker ca 15 gram pr m2, hertil skal lægges ca 30% mere, da det ikke er alt møget, der omsættes det første år... Du skal derfor udlægge ca 20 gram pr m2, svarende til ca 3 kg pr m2.
Hvis der er halm eller spåner i, bliver regnskabet en anden, da halm og spåner vil tage en del af kvælstoffet i brug,under nedbrydningen. Så søg for at får det så ren som mulig...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Heste(møg) i urtehaven