Skrevet af: Jane Lytthans, 16. april 2009 kl. 15.26
Er det muligt at dyrke fennikel i Danmark? Hvor mon man kan købe frøene?
Skrevet af: Søren S Duun, 16. april 2009 kl. 23.16
Du kan også købe den som en staude har jeg set, men såning er også en mulighed. Prøv at gå ind til en etnisk grønthandler, han vil sikkert hjælpe dig og gør alt for at skaffe dem til dig. Hvis du køber frøene via nettet koster de sikkert det 3 dobbelte
Ved at Google fandt jeg disse oplysninger :
Botanisk navn: Foeniculum vulgara
Familienavn: Umbelliferae
Fennikel er en høj, benet, flerårig aromatisk skærmplante af persille familien. Fennikel er i slægt med anis, kommen og koriander. Planten er hjemmehørende i det sydlige Europa og middelhavsområdet, hvor den hovedsageligt gror i nærheden af havet. Planten dyrkes i vid udstrækning i Indien og Argentina, samt flere steder i bl.a. Europa og Nordamerika.
Fennikelplanten har fine fjerlignende blade og gule blomster.
I det indiske køkken er det næste udelukkende fennikelfrø der benyttes.
Fennikelfrø benyttes meget til fisk, kød og i grøntsagsretter.
De serveres ofte efter et indisk måltid, hvor nogle få frø tygges sammen med sukkerkrystaller for at "rense munden" efter maden.
Hele eller stødte fennikelfrø indgår i visse krydderiblandinger, som for eksempel Panchphora.
I folkemedicinen benyttes den friske urt og frøene mod kolik, oppustethed og tarmbesvær, ligesom længe har været anset som et middel mod skorpionbid.
Skrevet af: Lilium, 17. april 2009 kl. 19.00
Du kan købe frø i enhver velassorteret frøhandel.
Jeg har mange gange dyrket fennikel på friland og de bliver kæmpestore og flotte. Jeg har en stiv lerjord og det trives de godt ved. Lad være med at lave 10m det kan du ikke nå at fortære før de løber i stok sidst på sommere-efterår. Jeg har sået 6 potter i år som dækker mit forbrug (sv. til 6 stk).
De skal sås nu -helst i potter og plantes ud når faren for frost er ovre og det iøvrigt er godt vejr. De har en ret lang pælerod og kan derfor ikke så nemt prikles om. Der bør være ca. 20 cm mellem hver plante. De sammensatte bladskeder som man bruger kan efter fjernelse af toppen snilt veje 500g.
Skrevet af: Lone Brems, 18. april 2009 kl. 8.46
Hej Jane Lytthans
Hvis du får dyrket mere, end du kan overkomme at spise / servere for andre skal du vide, at Fennikelknolde udmærket konserveres ved rensning, snitning, blanchering og frysning. Derefter er de velegnede i gryderetter og suppe.
Høsttidspunktet er vigtigt – knolden skal være kompakt og skal høstes inden midtskuddet strækker sig og der derved kommer afstand mellem bladskederne. Hvis "strækningen" er sket oplever du "træede" fennikel, som ikke kan koges møre.
Med ønsket om stor høst af den velsmagende urt og venlig hilsen fra Lone
Skrevet af: Mikael, 22. juli 2009 kl. 10.40
Jeg dyrker fennikel i min have lige nu. Købte frøene i Bilka, så de skulle da være til at få fat på. Og hvis ikke man lige kan finde dem blandt de andre frø-poser, så kan man bare gå ned til krydderierne, hvor man også kan finde hele fennikelfrø.
Hvordan udbyttet bliver, ved jeg dog ikke endnu...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Dyrkning af fennikel