Skrevet af: Wina Fiona, 15. marts 2009 kl. 11.28
Nu har jeg læst alt igennem her på havenyt som jeg kunne finde om kartoffeldyrkning.
Jeg købte i går en pose aspargeskartofler i mit lokale havecenter. Den venlige ekspedient fortalte mig at jeg skulle lægge dem til spirring et lyst og køligt sted, evt i en æggebakke, og plante dem ud når spirene er ca. 3 cm. lange.
Så vidt, så godt nu ligger de ude i mit bryggers, og der er både lyst og køligt.
Men nu er det jo så, at jeg her på siderne har læst, at aspargeskartofler er besværlige at dyrke, og at de giver ringe udbytte.
Er der nogen som har erfaret hvori det besværlige ligger, så jeg ved hvad jeg skal gøre, og hvad jeg kan forvente?
Skrevet af: Anonym bruger 1, 15. marts 2009 kl. 12.50
Der er kommet en ny kartoffelsort, som skulle ligne aspargeskartoflen meget. Den skulle være meget nemmere at dyrke og give et større udbytte, samt have aspargeskartoflens gode smag, farve og konsistens. Navnet skulle være Allians. Er der nogen, der har hørt om den er kommet i handelen, eller den kun er i fremavl endnu?
Mvh. Hans
Skrevet af: Søren S Duun, 15. marts 2009 kl. 17.36
Hej Hans
Jeg tog lige en søgning på Google og fandt bl.a. dette :
Cremede kartofler fra Ringe
Smagen af Allians er meget blød, cremet, let syrlig og ikke så sød som forventet. Middelsmag. Flot farve både indeni og på skrællen. Egner sig godt til mos eller PURE, rørt med ost eller smør. Den er dog lidt svær at pille uden at den smuldrer.
Sorten Allians er konventionelt dyrket i Ringe af avler Peder Illum. (ja ham kender vi da alle, ikk...ironi)
Jeg har selv lige købt både asparges og den, der også minder om den og som jeg hellere ikke kan stave til (exi...osv).
Den anden skal jeg kigge efter i detailen og evt prøve til næste år. I år bliver der ikke plads i haven (tror jeg ikke).
I kartoffelbladet er der også nævnt lidt omkring den
www.kartoffelproduktion.dk/bladet/blad/2006okt/nr5_2006.pdf
Skrevet af: Anonym bruger 1, 15. marts 2009 kl. 18.20
Hej Søren.
Jeg har ikke alverdens forstand på kartofler, andet til husbehov.
Jeg faldt over nedenstående, som jeg har sakset fra en større artikel i et af vores fagblade, og som jeg syntes lød spændende.
Mvh. Hans
Nemmere end Asparges
Anette Møller Sørensen nævner en sort som Allians, der er et eksempel på en af de nye, moderne sortstyper, der er godt på vej. Allians er kendtegnet ved at være meget gulkødet og fastkogende. Det er en lidt aflang salattype med en rigtig god smag, som minder om Aspargeskartoflen både i udseende og smag, men dyrkningsmæssigt er den langt nemmere at have med at gøre for avleren. Sorten sætter rigtig mange knolde og anvendelsesmulighederne er derfor mange.
Skrevet af: Søren S Duun, 15. marts 2009 kl. 19.33
Jeg ved at svenskerne også har en de kalder mandel-potatis, men den har efter min mening ikke den samme gode smag som aspargesen.
Jeg har iøvrigt haft held med at gemme dem i drivhuset, ved at ligge dem i tørrede tørv og herefter lagt sække med haml og kaninmøg over således at sækkene holdt frosten ude. Jeg så til dem fornyeligt og de som havde ligget yderst og uden beskyttelse havde fået frost og var rådnet. Normalt syntess jeg at det er svært at opbevare kartofler, når man ikke har de nødvendige faciliteter(frostfrie rum). Køber man ikke lægge kartofler, men derimod de billige risikere man at de har ligget i kølehus og kommer senere i gang
Skrevet af: Finn Larsen, 15. marts 2009 kl. 21.04
Jeg har aspargeskartofler i haven hvert år med gode resultater.Jeg lægger dem til spiring så de er klar til 38 April.
Læste i et brev herover at nogle anbefalede 3 cm spire ved forspiring...De knækker meget nemt ved jordpålæggelse og så er det spildt.1cm spire er der på mine og høster de første i starten af Juli.Der kan overdækkes med plastic de første 14 dage efter lægning...Det gælder om at få dem så store som muligt inden skimmelangreb.
Skrevet af: Morten S., 15. marts 2009 kl. 21.38
Hej Finn... Godt at høre at nogle fortsat er optimister med Asparges kartoflen :)... jeg dyrker den også selv, men er kommet i tvivl om jeg tar den for sent op... hvad tid plejer du at grave dem op?
Venligst Morten
Skrevet af: Finn Larsen, 16. marts 2009 kl. 7.01
Til Morten.
Som jeg skrev i foregående indlæg begynder jeg at ta de første i starten af Juli eller efter de er afblomstret.Jeg lader dem blive i jorden til de er spist op.Hvis du har nogle som skal overvintre er det fint hvis du tager dem op i første halvdel af Sep.Aspargeskartofler er utrolig spirevillig så ingen fordel at ta dem for tidligt op...Og husk at de skal kunne få luft så de ikke rådner.
Skrevet af: Morten S., 16. marts 2009 kl. 19.26
Til Finn.
Tak for de gode oplysninger, og undskyld at jeg ikke lige havde set det med optagning i juli... men nu er det forstået!
tak igen :)
Skrevet af: Kirsten Ahrensborg, 18. marts 2009 kl. 9.29
Jeg har også haft god held med aspargeskartoflerne, men det er også min erfaring, at de helst skal spises inden september, da de ellers bliver dårlige.
Men bentje kartoflen som jeg købte på torvet af dem man spiser og så satte jeg dem til spiring, er det ikke det bønderne gjorde før, og som jeg også gik ud fra denne torvehandler gjorde og som han også sagde var ok. Men Men disse kartofler var der mange der var dårlige.
Har nogle erfaringer med om det skal være dem man køber i butikkerne?
Alle de andre år har jeg haft gode kartofler, men købt dem fra samme torvemand hvor han selv havde forspiret dem. Venlig hilsen Kirsten.
Skrevet af: Eivin Knidsen, 18. marts 2009 kl. 9.56
Aspargeskartoflerne kan sagtens dyrkes. Det er vi mange der har haft held med. Om det skulle være specielt besværligt har aldrig strejfet mine tanker.
Men det er vel bare at kaste sig ud i det, og prøve at følge de retningslinjer, man jo altid følger ved kartofler. Så kan det vel aldrig gå helt galt. En af mine bekendte, ja lad os da bare kalde ham en god ven, har gjort det til en sport at dyrke forskellige kartoffelsorter, ja han kan rigtigt. Og så tilbereder han dem på de mest fantasifulde måder. Der er en fryd at komme ned til ham efter en lang travetur og spise kartofler, som vel er noget af det mest danske vi har!
Rigtig god held og lykke med dine karfolerier!
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Wina Fiona, 18. marts 2009 kl. 17.40
Tak for gode råd.
Jeg har jo ikke prøvet at dyrke kartofler før. Og gik da osse bare ud fra at en kartofel er en kartofel...
Nu vil jeg lægge dem i jorden, når der er 1 cm. spire, og høste dem når de har blomstret i en uge. Og så vil jeg gøre som bøgerne anbefaler så en bønne mellem hver kartofel.
Min have er jo ikke så stor, men jeg regner da med at få plads til en 1015 kartofler.
Skrevet af: Wina Fiona, 26. marts 2009 kl. 11.28
Jeg har ikke kunne finde nogen steder, hvor der står, hvor dybt kartoflen skal lægges i jorden...? Og hvor tæt...? Og er det ligemeget hvilken vej den vender...?
Skrevet af: Svend Høst, 26. marts 2009 kl. 14.14
Dybde 58cm ca25cm mellem planterne ca 5060cm mellem rækkerne eller prøv dig frem der skal være plads til at du kan hype dem.
Mvh. Svend Høst
Skrevet af: Lone Brems, 26. marts 2009 kl. 15.14
Hej Wina Fiona
Tjek temperaturen i jorden der hvor du vil plante kartofler den skal helst være over 5 grader (som gennemsnit over nogle døgn).
Du kan følge udviklingen i jordtemperatur for din landsdel på www.planteinfo.dk. Der går jo nok lidt tid men spirende kartofler kan godt tåle at vente, bare de har lys nok og ikke får for meget varme. Spirerne skal helst blive ved med at være grønne og korte og sidde rigtig godt fast på knolden.
Bønnesåning kan du først forvente at få held med, når jordtemperaturen er oppe på 14 grader.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Elsebeth Paaby, 30. juni 2009 kl. 9.21
Vi har også dyrket aspargeskartofler i flere år, og med et stort udbytte. Desværre er de meget skurvede, selvom vi skifter læggested hvert år.
Er der mon nogen der ved hvorfor de bliver skurvede?
Mvh Elsebeth Paaby
Skrevet af: Finn Larsen, 30. juni 2009 kl. 17.05
De bliver skurvede hvis jorden er for kraftig kalket og hvis der er lidt småsten i jorden...Hvis jorden er stiv bliver de også skurvet...Kort sagt...Det er jordens beskaffenhed der er skyld i det
Skrevet af: Finn Larsen, 29. september 2009 kl. 20.29
Så er årets høst af aspargeskartofler taget op...Har aldrig kendt magen til et udbytte...I en ni meter lang række var der 35kg og aldrig har de været så store...ærgeligt der ikke kan komme billede på her...De blev gødet med Animix og lidt kvælstofgødning...
Skrevet af: Martin P, 29. september 2009 kl. 22.52
Kære Finn Larsen
Der findes mange gratis tjenester på internettet, hvor du kan samle dine billeder, og så kan du linke til dit billede hvor som helst du måtte have lyst til.
En god billede-tjeneste er f.eks. Picasa.
Den bruger jeg selv. Se her et billede af årets ribshøst:
picasaweb.google.com/lh/photo/suKjlC62goDX8vau262O1A?feat=directlink
Skrevet af: Wina Fiona, 30. september 2009 kl. 6.31
Jeg har også høstet alle mine 36 Aspargeskartofler.
Altså ikke at høsten gav 36 kartofler, men jeg satte 36 stk., og de har alle, på nær én, givet godt. De blev ikke så store, men der var utrolig mange, og de var alle flotte og fine. Ingen mystiske sygdomme eller skavanker.
Jeg har ikke vejet høsten, men min pilefletkurv af helt alm. str. som en indkøbskurv, er blevet fyldt 3 gange.
De fik ingen gødning, og blev ikke kunstvandet, men jeg havde grønt dække mellem rækkerne, og de blev hyppet tre gange. Og havde Valske Bønner som naboer.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Aspargeskartofler