Skrevet af: Vagn Kristensen, 27. maj 2008 kl. 21.40
Vi har ofte oplevet at nogle af de tidligste nye kartofler er meget stærke.
Vi piller og koger dem, men vi får brænden i munden og kvælningsfornemmelser efter at have spist dem.
Efter nogle uger aftager det og forsvinder helt.
Hvad er årsagen og kan det afhjælpes.
Skrevet af: Anne Demant, 27. maj 2008 kl. 22.31
Det lyder bestemt ikke rart, nu skriver du "vi" er det hele familien? Jeg ved det jo ikke, men prøv at kigge på dette link, måske det er forklaringen. Jeg har det sådan med tomater, nogen sorter kan jeg spise, nogen skal være kogt/stegt og andre gør mig bare dårlig og elendig.
allergi.astma-allergi.dk/regado.jsp?type=page&id=66
Skrevet af: Anonym bruger 1, 27. maj 2008 kl. 23.55
Jeg har lagt mærke til, at kogevandet, det første stykke tid, bliver tydelig grøn/gulfarvet. Det kunne måske tyde på, at de nye kartofler, så længe de gror stærkt, indeholder en lille mængde solanin, ligesom grønne kartofler senere. Jeg har ikke selv nogle ubehageligheder af det, men der kan nok være andre, der er mere følsomme. Et gammelt råd siger, at man ikke skal bruge kogevandet fra nye kartofler, hvilket kunne pege i samme retning.
Mvh. Hans
Skrevet af: Jytte H., 28. maj 2008 kl. 7.16
Hej Vagn Kristensen,
Det er kedeligt du og familien ikke kan nyde de tidligste kartofler.
Jeg giver dig helt ret i de små nye kartofler har en lidt ''skarp'' smag, nogen finder netop det er smagen af nye kartofler.
Men i forbindelse med sygdom i familien fik jeg at vide jeg ikke måtte servere nye kartofler for patienten, hvis ikke jeg havde andre skulle jeg skrælle dem. Så der er måske noget om det Hans Pedersen skriver om at der kan være en smule solanin i nye kartofler.
Med venlig hilsen
Jytte Hansen
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Nye, stærke kartofler