Gravning af haven

Hej

Jeg vil bare høre om i mener det er for tidligt at begynde at grave haven.

Hilsen Christian

Hej Chr Garbenfeldy

Det er nok snarere for sent eller helt unødvendigt måske...

Hvis du vil give gode livsbetingelser for det liv, der er i jorden, ja så skal du ihvertfald tænke dig godt om, før du vender rundt på de øverste 15–20 cm af mulden – og det gælder hvad enten det er forår eller efterår.

Det kan være mere gavnligt blot at "lufte" jorden med en greb, tilføre kompost og så grøngødning, så snart det kan lade sig gøre.

Men prøv at læse Troels Østergaards artiklel:
"Økologisk jordbehandling" Du kan let finde den ved at klikke på Dyrkningsmetoder på bjælken herover. Derefter klikker du på emnet Jordbehandling.

Hvis du har lyst og tid er der flere gode artikler end den, jeg har nævnt.

Nu kan din jord jo trænge til mange slags hjælp for at komme i balance og være den gode dyrkningsjord, der er udgangspunkt for smukke blomster eller nyttige grøntsager.

Derfor er mit svar lidt svævende med det der "måske" til sidst.

Hvis du fortæller lidt mere om din jord, kan det være, at nogen her i forum'et kan komme med mere præcise svar.

Venlig hilsen fra
Lone

Min jord er meget leret og der skal arbejdes en del med den før den bliver rigtig god at dyrke i.

Jeg vil jo gerne at den er porøs og dejlig at rode i.

Den her jord er således at den meget hurtig bliver hård og svær at arbejde med.

Hej Chr. Garbenfeldt

Lerjord kan være vanskelig at dyrke – men det hårde fysisk arbejde er ikke den eneste vej, man kan gå. Hvis man vælger metoden med at bearbejde en sammenkittet jord med spade og grebt alligevel, så må man være villig til at fortsætte år efter år. Og man må indstille sig på at nedsætte forventninger til, at der ikke kommer nogen særlig gode dyrkningsresultater ud af det.

Jeg vil foreslå, at du starter med at hænge spaden bagest i redskabsrækken og fremover kun tager den frem, når du skal have gravet nogle store plantehuller til træer og buske. Find din allerbedste greb frem – eller investér i en RIGTIG GOD GREB, som passer til din højde og til dine armmuskler!

Så er du klar til at tage fat på opgaven – og du vil kunne se frem til hvert år at skulle gøre mindre og mindre hårdt fysisk arbejde og alligevel få flere og flere dyrkningsmæssige fordele!

Find ud af hvor stort et dyrkningsareal, du har brug for (100 kvadratmeter pr person i husstanden giver gode muligheder for selvforsyning med de fleste grøntsager og bær – og kræver mulighed for vinteropbevaring).

Overvej om du kan anlægge 110–120 cm brede bede, som du ALDRIG mere træder i – og anlægge gange / trampe jordstier mellem bedene. Det behøver ikke at være opskovlede højbede for at blive godt – bare du bruger de samme stier i køkkenhaven år efter år.

Hvis det ikke er muligt / ønskeligt kan du alligevel bruge de metoder, jeg vil foreslå – du må bare indstille dig på et mindre høstudbytte, end du vil kunne opnå ved at vælge at dyrke i permanente bede.

Du skal have fat i en passende mængde bakkegrus. Beregn et 5 cm tykt lag pr pr kvadratmeter. Til 100 kvadratmeter dyrkningsareal skal du indkøbe 5 kubikmeter grus.

Frø til grøngødningsplanter må du også have fat i -
købes f. eks hos Solsikken, Prodana, Trifolium eller Den økologiske have. Du kan tale med frøfirmaerne om de bedste frøblandinger og mængder af frø pr kvadratmeter.

Derefter skal du tømme din kompostbeholder / -dynge og tage det mest velomsatte fra til dit dyrkningsareal.

Nået så langt kan du komme igang med arbejdet:

Bred et ca 5 cm tykt lag grus od over dit dyrkningsareal. Arbejd det ind i de øverste jordlag 10–15 cm med en greb eller kraftig kultivator (resten tager regnormene sig af over nogle år).

Hvis du orker – og dingreb er langtandet nok kan du løsne jorden endnu dybere – men vend ikke jorden -den skal kun løsnes med greben!

Tilfør rigeligt organisk materiale – her i foråret velomsat kompost og til efteråret førne (Dvs ikke- komposteret organisk materiale i form af f. eks hø, nedfaldne blade, hækafklip, en smule tang, top og rødder fra grønstsagsdyrkning).

Dyrk forskellige grøngødninger. I den lune halvdel af året kan det for eksempel være blandinger af havre, phacelia(honningurt), sennep, blodkløver, et-årig lupin, boghvede, fodervikke.

Til vinterdækning kan du for eksempel anvende en blanding af rug og vintervikke.

Læs mere om grøngødning og om hvordan det kan indpasses i urtehaven, så der kommer masser af grøntsager ud af det alligevel. (Brug bjælken herover og gå ind under dyrkningsmetoder – søg på ordet grøngødning).

Du vil allerede efter et enkelt år med disse metoder have opnået nogle store forbedringer:

1. Jorden fortsætter med at være løs – uden
gravning!

2. Jorden bliver meget bedre til at tage imod regnvand og afgive vandet igen (hvilket ellers kan være et varigt og stort problem i sommertiden v. jord med stort lerindhold).

3. Høstudbyttet stiger.

4. Antallet af nyttige rovinsekter stiger

5. Antallet af regnorm stiger. Du får med andre ord en række medarbejdere, som for fremtiden vil udføre det tunge arbejde med lerjorden – de er trofaste, bare du passer dem godt med grøngødning, førne og kompost.

God arbejdslyst!

Venlig hilsen fra
Lone