Forum

Køkkenhave under vand

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 27. juni 2007 kl. 14.01

Den nedre del af vores køkkenhave står lige nu under ca 10 cm vand. Skal vi vente os se om det siver ned, eller skal vi til at hive løg op, og grave kartofler frem?

Hvis nej, hvor længe kan det tåle at stå under vand?

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 27. juni 2007 kl. 15.14

Hej Jesper – forhåbentlig er det regnvand og ikke kloakvand, der dækker Jeres urtehave.

Hvis det er det første, så tag en dyb indånding og lad gå en dag eller to eller tre og tag så bestik af situationen. Ihvertfald er det en skidt idé at gå rundt og forsøge at høste, før jorden igen er nogenlunde tør. Og hvis den bliver nogenlunde tør igen, så er der ikke grund til at tænke på høst endnu – andet end til det daglige forbrug. Og det er rigtig svært at opbevare tørt nok og køligt nok på denne årstid.

Lidt fremadrettet kan I overveje, om jordstrukturen er optimal – er jorden porøs og i stand til at opsuge store vandmængder hurtigt? (Det er enkelt at nå frem til væsentlige forbedringer med en rimelig arbejdsindsats!)
Hvis jordstukturen er så god, som den kan blive, kan I overveje, om køkkenhaven er placeret det bedste sted (hvis der er andre muligheder), om der skal drænes / drænene fungerer eller om der skal anlægges højbede.

Venlig hilsen Lone

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 27. juni 2007 kl. 15.37

Hej Lone,

Det er ganske alm. regnvand – der er bare kommer over 60 mm det sidste døgn. :) Jorden er lidt stiv på det pågældende sted, så vi havde tænkt os en jordforbedringskur til efteråret, men der har ikke været problemer med vand før nu. Så nu tager vi en dyb indånding og ser om det ikke gør helt af sig selv.

Men du siger altså at planterne godt kan tåle at stå under vand et par dage?

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 27. juni 2007 kl. 18.04

Hold da op – det er helt skidt. Løgene har løsnet sig fra jorden, og toppene er blæst omkuld.

Her er lidt billeder:

www.flickr.com/photos/9146184@N02/sets/72157600516774154/

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 27. juni 2007 kl. 22.38

Hej Jesper.

Jeg tror ikke der sker noget med de urter, der stadig "har fat" med roden, hvis vandet siver ned i løbet af nogle dage.

Hvis det skulle blive nødvendigt at samle løg ind om nogle dage, så kan det meget anbefales, at I renser, skiver og fryser dem – der kan komme meget god løgsuppe ud af det til vinter!

Hvis I derimod forsøger at tørre løgene nu, hvor de ikke er modnede, kan I komme til at opleve stor skuffelse over resultatet – og det er næppe bærligt ovenpå Jeres oplevelser i dag!

Håber det ikke går helt i "udu" for Jer – og god fornøjelse med jordforbedringskuren!

Venlig hilsen
Lone

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Lyngsø, 28. juni 2007 kl. 8.56

Prøv at plante løgene igen når vandet er væk.

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 28. juni 2007 kl. 11.13

Tror jeg kører ud og køber en dykpumpe og pumper vandet ud i den nærliggende grøft. Det er ikke faldet en cm i løbet af natten. Jorden er nok mættet.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 29. juni 2007 kl. 6.41

Jeg investerede i en dykpumpe til smudsvand og en 20 meter lang slange. Efter 7 timer havde vi pumpet 50.000 liter vand væk, og der er nu kun pytter tilbage. Jorden er dog totalt mættet med vand, så jeg håber solen kommer lidt til hjælp.

Resultatet kan ses her:

flickr.com/photos/9146184@N02/656731816/

Nyt svar til emnet »Køkkenhave under vand«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Køkkenhave under vand

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider