Skrevet af: Ole Nielsen, 19. juni 2007 kl. 17.01
På min matrikel er den store plage ikke snegle af ibirisk afstamning, men derimod huskatte så forædte og fede, at de kan passere en mus uden at reagere.
Jeg undrer mig på, hvorfor kattenes ejere ikke evner at holde deres væsener på egen matrikel. Det gør en hundeejer med respekt for sig selv og sine omgivelser.
Hastigt må jeg tilføje, at jeg stort set aldrig ser en vilde kat i min have.
Min fortørnelse, som er tiltaget gennem nogen tid, skyldes, at de pågældende huskatte 34 stykker mener, at mine højbede skal være begravelsesplads for deres tarmudtømninger.
Efter at have sået nogle grønsager om tre gange har jeg forsøgt at gardere mig med meter høje hegn, men det er bestemt ikke et kønt syn.
Det kan ikke være rigtigt, at huskatte skal ødelægge fornøjelse ved at dyrke grønsager.
Med venlig hilsen
Ole Nielsen
Skrevet af: Lone Brems, 20. juni 2007 kl. 22.03
Hej Ole
Har du snakket med dine naboer om, at du oplever det træls at være nødt til at vælge at sætte hegn op omkring din urtehave?
Det kan da godt være, de bare ikke har tænkt på, at deres kat går lidt langt omkring...
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Ole Nielsen, 8. august 2007 kl. 16.01
Jeg bor i et parcelhusområde, hvor enhver hundeejer med respekt for sig selv holder sit firbenede kræ på egen matrikel.
I øvrigt har jeg min have indhegnet, således at hunde ikke kan komme indenfor og anrette skader.
Jeg mener, at folk, som har anskaffet sig kat i et sådant område, bør forhindre, at de kan forlade hjembasen.
Under alle omstændigheder kan jeg ikke indse, at det skal være mit problem, at diverse huskatte er direkte årsag til, at spæde afgrøder i højbede flås op.
Jeg understreger, at der ikke er tale om vilde katte.
I øvrigt deler jeg ovennævnte synspunkt, hvad angår hunde, idet hundelorte i høj grad tiltrækker dræbersnegle, som efterhånden er en landsdækkende pestillens.
Med venlig hilsen
Ole Nielsen
Skrevet af: Ole Nielsen, 16. august 2007 kl. 12.28
Sagen drejer sig udelukkende om principper og ansvarlighed.
Det må man efter min bedste overbevisning kunne diskutere på et meget sagligt plan.
Som tidligere anført har jeg som forhenværende ansvarsbevidst hundeejer indhegnet min parcelhushave, og en sidegevinst er, at jeg undgår besøg af eventuellle løsgående hunde.
Problemet er,
at gadens huskatte finder smuthuller i hundehegnet,
at de skider og skraber, som de passer dem i nysåede bede,
at de dermed anretter stor skade,
at man ikke blot kan genså, fordi bedet er for gødet.
Kattene ter sig, som det er deres natur.
Så min harme er ensidigt rettet mod ejerne.
Folk, der vil holde kat i et parcelhuskvarter, må investere i løbegård med videre, hvis de er ansvarbevidste.
Med venlig hilsen
Ole Nielsen
Skrevet af: Karna Maj, 20. august 2007 kl. 0.33
Kære alle i denne tråd
Jeg har slettet en stor del af indlæggene i denne tråd, da den havde udviklet sig i en retning, som bestemt ikke hører hjemme her på Havenyt.dk. Og som Ole Nielsen på ingen måde havde lagt op til. Han har netop understreget, at problemet skulle diskuteres på en saglig og principiel måde.
Hvis dette ikke overholdes, vil hele tråden blive slettet.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Skrevet af: Ole Nielsen, 20. august 2007 kl. 7.09
Jeg vil (henvendt til Karna Maj) sige som Peter Malberg i rollen som Kejser Frantz Josef i den danske filmudgave af opretten "Sommer i Tyrol":
Tak... Mange tak.
Med venlig hilsen
Ole Nielsen
Skrevet af: Anonym, 23. august 2007 kl. 12.15
Man må vel have en anden mening end den der opretter tråden...
Skrevet af: Bente, 23. august 2007 kl. 16.33
Begravelsesplads for tarmudtømninger lægger ikke op til den store saglighed.
Med baggrund i loven vil jeg gentage, fang kattende, aflever dem som omstrejfere, hjælper det ikke så fang kattene og få dem aflivet
Det var et sagligt råd, katteelskere vil mene jeg er ond, men sådan er der så meget
Skrevet af: Karna Maj, 23. august 2007 kl. 17.49
Kære Anonym
Man må bestemt gerne have en anden holdning, når bare man argumenterer sagligt og bruge er god tone i sine indlæg.
Gør man det, så kan man jo også være bekendt at skrive sit navn. Dette er dog ikke et krav, men sender et signal om, at man tør stå ved sine meninger.
Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør.
Skrevet af: Eivin Knidsen, 31. august 2007 kl. 18.31
Nå, men jeg vil da godt gentage mit indlæg som blev slettet af redaktionen af uvisse årsager, nemlig min personlige mening til denne problemstilling: At jeg personligt ville sætte pris på den gratis gødskning der er at hente i kattenes besøg. Hvorfor dette skal censureres bort er mig fortsat en gåde.
Mvh Eivin
Skrevet af: Karna Maj, 31. august 2007 kl. 18.46
Kære Elvin Knudsen
Til tider forsvinder sagligheden i en række indlæg, og så bliver der slettet en hel række indlæg.
Nu har du gentaget dit synspunkt og den får lov til at stå.
Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør
Skrevet af: Eivin Knidsen, 31. august 2007 kl. 18.55
Jeg hedder "Knidsen" til efternavn men det er selvfølgeligt ikke så vigtigt i denne sammenhæng.
Mvh Eivin
Skrevet af: Anne-Mette Pedersen, 20. januar 2008 kl. 11.53
Ingen af Jer lader til at se værdien i kattene. I burde takke dem for alle de gnavere, de hjælper Jer af med. Velnærede katte fanger og dræber mange mus, rotter, mosegrise og mulvarpe, som I uden tvivl også betragter som skadedyr i haverne.
Skrevet af: Sannah Schou, 22. januar 2008 kl. 15.31
Hej Ole
Jeg bor på landet og er ejer af 3 katte, så jeg ved jo godt, at de elsker at grave i læs nysået jord.
I stedet for at sætte et grimt hegn op, så lægger jeg tråd oven på det såede.
Så kan de jo ikke komme ti at grave.
Det kan jo selvfølgelig godt være træls at skulle bruge tid og penge på det, men det ER en brugbar løsning.
Huskatte kan man ikke holde indenfor et bestemt område.
Det er imod naturloven.
Og de SKAL have lov til at være her efter min mening.
mvh Sannah
Skrevet af: Tine Horsum, 4. februar 2008 kl. 17.31
Mine "fede forædte huskatte" hentede mosegrise og rotter hos naboerne. Især den gamle trefarvede var en god jæger- hun kom tit henad vejen med en mosegris, der så blev indtaget ud for vores hus.
Katte er også nyttige.
Ja, mine gør også i vores egen grusbunke, det var også et problem for naboerne? Hvor må de SÅ?
Så nu har jeg købt hegn. Så slipper vi også for genboens høns (især de tre haner, der skal gale hele vejen rundt om huset tre gange om dagen- og gasen! Kattene er rædselslagne for de smucking høns! Og jo- vi har også set en rotte i år- den første i 12 år)
MVH
Tine- katte-ejer
Skrevet af: Helle-Sofie, 5. februar 2008 kl. 16.39
Jeg vil tilslutte mig koret, der hylder katten.
Der lyder så mange negative røster om katte og deres hærgen. Jeg vil da indrømme, at det er irriterende at få besøg af naboens katte, når døren står åben om sommeren.
Men det er ikke muligt at holde katte væk fra grunden. Det er heller ikke muligt at holde egern væk fra nødderne, det samme kan siges om musen. For ikke at nævne skaden der tager æg fra rederne.
Venlig hilsen Helle-Sofie
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 5. februar 2008 kl. 20.06
Jeg vil gerne se bevis for at katte tager/æder rotter. Det gør de ikke. De er forædte og har slet ikke lært jagtindstink af deres forædte hovedpude sovende mor.
De er forædte, forkælede, overbespiste så de dårligt formår at komme af med lordet.
Skab jer racekatte, "som koster", og som I er ræd for at miste.
Bliv "rigtige" katteelsker", hvor I ekstremt holder kattene indendørs, ellers skab jer et katte- voliere hvor katene har fri har adgang til deres bekvemligheder, og I får kattens meget mere fornøjelse.
Det gør I ikke, I ubetinksomme. I fordømmer fortvillede naboer, som kværulanter og husdyr fjentlige, hvilket netop kan være det fuldstændige modsatte af virkeligheden.
Skrevet af: Sannah Schou, 5. februar 2008 kl. 22.29
Nu må du da lige tage og trække vejret hans åge.
Katte er skabt til at leve frit og i naturen.
Om nogen katte fanger og æder rotter skal jeg ikke sige, men de fanger i hvert fald mus.
Nu bor jeg på landet og har ikke naboer, der er generede af andres katte, men én ting er helt sikkert, kattemødre er super mødre, der er kærlige, omsorgsfulde, tålmodige og er eksperter til at opdrage og lærer deres killinger god opførsel og at jage.
Det er rigtig kedelig, når det går ud over vores skønne vilde fugle, men naturen har jo sin gang, og det er som regel kun de svageste, der går til den vej.
Jeg skal heller ikke sige, om en kat skal lukkes inde i et voliere, bare der er rigelig med plads, og de har det vel også ok når de kan komme ud.
Der er jo også kattefolk, der holder kat indendøre, og de har det helt sikkert også ok.
Det med tykke katte, jo det er vi enige om, det er jo en ren misforståelse af godhed.
Skrevet af: Anne-Mette Pedersen, 6. februar 2008 kl. 23.47
Hans åge
Katte tager rotter. Ofte bider de dem ihjel og lader dem ligge. Noget kan tyde på, at de ikke synes om smagen. Det samme gælder muldvarpe. Kattene tager dem, men spiser dem ikke. Der er også forskel på, hvilke mus, kattene kan lide. Spidsmus bliver bidt ihjel, men sjældent spist. Markmusen derimod er tilsyneladende en delikatesse. Mine katte er velnærede, men ikke svært overvægtige. Jagtinstinktet har de helt bestemt i behold!
Skrevet af: Bente, 7. februar 2008 kl. 11.30
Katte tager ikke rotter, har rotter som kæledyr og de gider hverken dræbe eller æde dem, så hans åge er nu ikke helt ved siden af (gik i panik da naboens fugledræber kom ind men den rør ikke mine kære små)
Skrevet af: Kll, 7. februar 2008 kl. 11.44
Nå, men jeg har altså set at de tager rotter
Skrevet af: Elsa, 7. februar 2008 kl. 14.09
Jeg har selv have og kat, og det bedste våben er en vandpistol, som ligger lige ved havedøren. De aller fleste katte hader vand. Min kat gik nemlig også i de ny såede bede, men efter 23 gange hvor den fik vand, holdt den op. Jeg ved så ikke om den kan huske det til forår igen, men så må man jo efter den en gang til.
En god måde, som ikke skader katten, og som kan glæde enhver der ikke bryder sig om katte :-)
Skrevet af: Karna Maj, 11. februar 2008 kl. 0.35
Kære alle
Jeg tror, at vi hermed har fået så rigelig debat om katte æder mus og rotter eller bare er forædte. Enighed opnås alligevel ikke.
Jeg har slettet en hel del indlæg herefter, da debatten pludselig blev for usaglig og med personlige angreb.
Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør
Skrevet af: Eivin Knidsen, 11. februar 2008 kl. 8.35
Tak det var da også på tide. Næ, lad os holde på formerne og ikke lade os rive med. Adel forpligter!
Mvh Eivin
Skrevet af: Maria Jensen, 19. februar 2008 kl. 17.27
Hejsa!
Jeg står med et ben i begge lejre af debatten!
Jeg er katteejer og elsker jo de små dyr,vi bor i lejlighed på 1.sal så det der med andre folks haver er ikke en mulighed!
Som barnebarn af en mand der elskede sin have og passede og plejede den på alle måder forstår jeg også have ejerens dilemma med hensyn til hærgede blomsterbede:-D
Vi skal allesammen være her!
En god dialog med kattens ejere er sikkert en løsning.
V.H Maria
Skrevet af: Im, 18. maj 2008 kl. 20.46
Um. hvad gør man så hvis kattene er ens egne?
Har nogen et godt og nogenlunde præsentabelt desigt på et kattehegn? Gerne et som også er lidt smart så man ikke skal bøvle med det hver gang man skal til jorden.
Jeg har både sået og sat små spæde planter købt i planteskolen og jeg kan se at de små porre-planter ikke er så vilde med at få et fuglenet lagt over sig min nødtørftige løsning.
Skrevet af: S.G.J, 18. maj 2008 kl. 22.35
Det er en rigtig god ide at lave en kattegård. Kattene trives i en sådan, indretningen er selvfølgelig vigtig, et klatremuligheder, gemme- og liggesteder skal der være, men desuden er mange planter i vores gård. På denne hjemmeside er der inspiration at hente.
www.manac.dk/Vores%20katte/Kattegaard/Kattegaard.html
Med venlig hilsen
Lullu, Lille, Ludvig samt deres madmor
Skrevet af: Im, 19. maj 2008 kl. 8.31
Nu er jeg så heldig at bo i et område hvor næsten alle naboerne har kat. Deres katte går frit hos os og vore katte hos dem.
Så det hjælper ikke meget at hegne vore egne katte ind nabokattene vil grave mine grø og planter op.
Jeg vil meget hellere hegne højbedene ind det løser alle problemerne.
Skrevet af: Solveig, 19. maj 2008 kl. 10.58
Hej Im.
Ja, katte har nok egentlig også bedst af at gå helt frit, men vores er racekatte så...
Men så kan du måske gøre som vi gør for at holde solsorte væk fra vores jordbær.
Vi har lavet et bur met grøn kyllingetråd, det kan skilles helt ad. Det består af nogle trærammer i forskellig længde og en højde på 40 cm, som vi kan bolte sammen og til nogle pæle, der stikkes i jorden for at holde på det hele. Bedet, højbed, er 1,20 m bred så der er lavet løse rammer som nemt kan flyttes på 1 m x 1,20 m til top.
Med venlig hilsen S. Johansen
Skrevet af: Im, 19. maj 2008 kl. 11.09
Det lyder brugbart har du et billede eller en tegning det ville virkelig hjælpe mig med at visualisere det!
Det lyder også som om det fylder meget når det opbevares for vinteren?
Skrevet af: Ole Nielsen, 19. maj 2008 kl. 14.38
Folk, der anskaffer sig hunde, katte og andre firebenede væsener, bør have en pligt til at holde dyrene på egen matrikel.
Jeg har opsat adskillige fuglekasser i min parcelhushave, fordi jeg gerne vil have fuglene som forbundsfæller i kampen mod bladlus og andet utøj, som går til angreb på planterne.
Jeg forarges dybt, når jeg konstaterer, at naboers katte begår bestialske drab på de værgesløse fugleunger.
Med venlig hilsen
Ole Nielsen
Skrevet af: Anne-Mette Pedersen, 26. maj 2008 kl. 21.12
Vedr Bentes indlæg 7. feb -08:
Du har set én kat, som ikke har taget dine rotter og konkluderer, at katte ikke tager rotter. Jeg har adskillige beviser for, at katte tager rotter!
Skrevet af: Eivin Knidsen, 27. maj 2008 kl. 16.28
Det gør de også nogle folk hader bare katte og er derfor villige til at lukke øjnene over for deres fantastiske jagtinstinkt.
Mvh Eivin
Skrevet af: Susanne Vinther, 1. juni 2008 kl. 13.30
Her er et lille tip til alle med grøntbede og katte-/fugleproblemer.
Jeg lavede en ramme af 5 x 5 cm lister der passede lige over bedet og på begge langsider borede jeg huller med jævne mellemrum. I hullerne stak jeg lange bøjelige pilegrene og derefter spændte jeg net udover.
Disse rammer giver plads til planterne, holder uønskede dyr væk (hvis nettet er fint også snegle) og rammerne kan også bruges med klar plast over i de tidlige måneder.
Når man skal til planterne vipper man bare rammen til side, så er der fri adgang og til vinter tager man pilegrenene ud af hullerne og opbevarer dem i bundter. Det er en løsning der er let at fremstille, vejer meget lidt og tilfredsstiller alle mine behov.
Jeg har lavet dem til både almindelige bede og højbede.
Skrevet af: Susanne Vinther, 1. juni 2008 kl. 13.31
Det fremgik måske ikke helt klart, men pilegrenene skal have en ende i hver side af rammen, så de danner en bue.
Skrevet af: Michael, 14. august 2008 kl. 13.43
Det er underlig denne debat opstår igen og igen.
Der er en lov der pålægger katteejere at holde kattene på egen grund. Hvis dette ikke sker kan de efter advisering/fremlysning i avis, brev, opslag eller ved personlig henvendelse til ejeren, fanges og afleveres til politiet, evt. til aflivning. Loven siger også at såfremt katten tager skade eller dør, under indfangning, er der ingen erstatningpligt.
Dette er vedtaget ved lov i Danmark ligesom alle andre love f. eks. straffeloven, færdselsloven, socialloven osv.
Er det da meningen at vi blot skal bryde lovene som vi har lyst?
Tænk lige på vores samfund hvis tyveri og vold ikke blev straffet?
Skrevet af: Ulla, 14. august 2008 kl. 18.12
Det er nogle billige point du tager i land der, Michael. Selv et barn på seks år vil kunne forstå, at dine analogier ikke holder en meter! Lad os få en saglig diskussion igang, i stedet for indlæg på samme lave niveau som ovenstående.
Mvh Ulla
Skrevet af: Søren S Duun, 14. august 2008 kl. 22.11
Hej Michael
private personer må umiddelbart ikke selv indfange katte og så bare aflevere dem til politiet. Jeg har fået fortalt af en prof. kattefænger at man imod betaling skal kontakte kattens værn, der så opsætter fælder. Kommunen giver desuden også et tilskud hertil. Hvis de viser sig at katten er øremærket skal den sættes fri igen, for så har den en ejer. Hvis den derimod er en vildkat må kattefængeren aflive den og gør det ofte, dog ikke hvis den har hævet patter for så har den killinger. Om der i jagtloven også er en mulighed for at søge om dispensation skal jeg være usagt for det er vel begrænset hvor mange steder Kattens værn kan være.
Men man kan ikke skælde ejeren ud og bede denne om at "opdrage" katten. Den er endnu engang sin egen. Jeg kan sagten sætte mig ind i at nogle mennesker ser sig sur på katten, men det er næppe kattens skyld for det er dens natur at jage fugle og mus "skide" der, hvor man ikke har bedt den om det.
Fejlen ligger i at vi indføre katten til et stykke natur, som vi ÅBENTBART ikke har den fulde forståelse for hænger sammen og hvis der for mange katte på et begrænset plads vil det næsten altid give en del problemer. Det er i bundt og grund os mennesker der med vores egoisme har misforstået den. Omvendt er det også vigtig lige at nævne at katten også har en rolle som nyttedyr når det gælder at begrænse antallet af mus og rotter. Desværre har den også fået mange af havens sangfugle med på menu-kortet
Skrevet af: Mads, 15. august 2008 kl. 12.06
Ole Nielsen skrev bla.:
Jeg har opsat adskillige fuglekasser i min parcelhushave.
Mit svar til Ole Nielsen:
Vil du venligst holde dine fugle inden på din egen grund! Du har fuglekasser og fodrer dem ergo er det dine fugle! Og jeg hader fugle. De skider på min bil, mine vinduer og spiser nysået frø. Du har et et ansvar for at holde dine fugle indenfor dit eget område. Hvis du ikke fodrede de fugle har vi ikke det skide problem. Det burde forbydes at have fuglekasser oppe og smide korn ud til dem!
Skrevet af: Ulla, 15. august 2008 kl. 16.14
Hehe nu må du lige tage en slapper Mads. Alle og enhver ved at man ikke kan eje de fugle der lever vildt i vor natur. Og så tror jeg altså ikke man kan fortælle fuglene hvor de må flyve eller skide, selvom tanken da er sød. Fortsat god dag!
Mvh Ulla
Skrevet af: Anne-Mette Pedersen, 17. august 2008 kl. 12.06
Det er chokerende indlæg, man konfronteres med i "Havenyt". For jordklodens skyld må vi håbe, der ikke er alt for mange af de mennesker, der ikke vil se fugle og katte på deres matrikler. For når kloden er så overbefolket af mennesker, har dyrenes brug for al den hjælp og støtte de kan få til at overleve. Tænk Jer til en verden uden fugle og katte. Kan I se for Jer, hvilke konsekvenser, det vil have for livet på kloden?
Mit forslag til de mennesker, der udviser en sådan grad af intolerance over for andre levende væsener burde bure sig selv inde på deres matrikler, så de stakkels dyr ikke kan forvilde sig ind. Jeg ved godt, det kan være svært at holde insekter og gnavere ude, men dem prøver I jo nok at dræbe med de utallige gifte, I kan købe i dyre domme. Det er Jer, der har den indstilling, der er med til at ødelægge vores klode. Hvem har i øvrigt bestemt, at mennesket har mere ret til at færdes her end dyrene?
Hilsen Anne-Mette
Skrevet af: Mads, 6. september 2008 kl. 13.19
Svar til Anne-Mette Pedersen:
Hvis man selv vælger af egen fri vilje og i god ro og orden, at man vælger at have solsorte, gråspurve og majser som kæledyr, ja så må man også selv sørge for at holde dem inde på egen grund. Jeg har kontaktet kommunen for at høre, om ikke det skulle være muligt at opstille fuglefælder inde i min nabos fuglehuse. Hans kæledyrsfugle flyver nemlig altid ind til mig, så det vil jeg anse for at være ret og rimeligt. Han har også en stabel gamle brædder liggende, som huser en masse biller, edderkopper med mere, som alle finder stor fornøjelse i at liste lige så ubemærket ind på min grund! Hvad skal de der, når de tilhører min nabo!? Jeg vil henstille til at folk holder deres dyr på deres EGEN grund! Jeg vil ikke fodre andres husdyr!
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 6. september 2008 kl. 17.51
Mads du er jo helt afmarcheret med din vrede mod naturligt forekommende arter, der bare trives i haverne fodring eller ej.
Du får i tilgift en massiv insektbekæmpelse med som en del af naboskabet.
Dit indlæg handler vist mere om perfektionisme om kontrol og "rene haver" strengt styret til mindste deltalje.
Man ser for sig et bittet menneske, der på SIN side af hækken sprøjter mod alt insekter, svamp eller ukrudt hvorefter dobbeltmoralen er total. Gift i kredsløbet, grundvandet omkring dig, til skade for alle. Meeeen så slem er du forhåbentligt ikke... (smil)
Skrevet af: Mads, 11. januar 2009 kl. 18.09
Henrik, du forstår vist ikke, hvad jeg mener. Jeg synes at dyr bør holdes hos deres ejer! Det er saftsusmene ikke mit ansvar at fodre naboens fugle. Hvorfor i alverden skulle det dog være mit problem. Insikter som bor i naboens brædder kan vist heller ikke være mit problem! Det er jo ikke mig der har valgt at have det skrammel til at ligge og flyde der op af hækken, vel! Jeg kan oplyse, at kommunen desværre ikke ville være behjælpelig med, på lovlig vis, at opsætte fælder inde i naboens fuglehuse, javel ja, så må man jo finde på noget andet. Ja, du har fuldstændig ret i at jeg sprøjter haven mod ALT! I min have skal der være det græs JEG har plantet og de buske og træer som JEG vælger. Det og INTET andet. Fugle, katte, hunde, insikter, mus, muldvarper det tager vi os nok af.
Skrevet af: Karin Nicholas, 17. maj 2020 kl. 14.39
Jeg har katte der er forkælede. Deres mor lærte dem fra de var kun nogen få uger gamle at fange mus, mosegrise, muldvarper og rotter. De spiser flere mus om dagen, men efterlader rotter og muldvarper. Kun en af mine katte vil sidde ved siden af en mus og synes den er sød, han blev taget for tidligt fra sin mor, så han lærte aldrig at jage. Så jo, katte fanger og slår rotter ihjel, det er bare ikke alle der gør det.
Skrevet af: Karin Nicholas, 17. maj 2020 kl. 14.39
Jeg har katte der er forkælede. Deres mor lærte dem fra de var kun nogen få uger gamle at fange mus, mosegrise, muldvarper og rotter. De spiser flere mus om dagen, men efterlader rotter og muldvarper. Kun en af mine katte vil sidde ved siden af en mus og synes den er sød, han blev taget for tidligt fra sin mor, så han lærte aldrig at jage. Så jo, katte fanger og slår rotter ihjel, det er bare ikke alle der gør det.
Skrevet af: Anonym bruger, 25. maj 2020 kl. 20.11
Slettet af administrator 26. maj 2020 kl. 8.16.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Forædte Huskatte