Forum

Kæmpe myretue i køkkenhaven

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lilian N. Nielsen, 27. marts 2007 kl. 23.12

Er der nogen, der kan give mig et godt råd om hvad jeg stiller op med én stor myretue ca 5 meter fra min køkkenhave og en anden ca 10 m derfra. Den første ligger i et areal, som jeg tidligere brugte som køkkenhave og som jeg planlægger igen at inddrage som køkkenhave. Derfor ønsker jeg ingen "giftige" løsninger.

Vi bor i en skov, så der er tale om en ret stor myreart.

Jeg har længe syntes at vi skulle være her allesammen – både myrerne og mig, men nu har de fået et uacceptabelt omfang.

På fohånd tak
Lilian N. Nielsen

1 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 27. marts 2007 kl. 23.18

Så vidt jeg ved er skovmyres bo fredede i skoven, men ved ikke om det gælder tilliggende haver.

Iøvrigt er de nyttedyr der tager mange skadelige insekter...så måske bør du overveje om dette ikke opvejer generne.

Hvis du ikke vil slå dem ihjel, må du sætte fuglekasser op-så ordner de det for dig.

Lilium

2 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 28. marts 2007 kl. 8.53

Masser af kogende vand er en ugiftig metode, en anden er en ukrudtbrænder, men hvis de ikke genere eller er i vejen så lad dem være i fred. Du kan jo betragte dem og derved have nytte af dem især hvis det er røde skovmyrer.

Mvh.Svend Høst

3 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 3. april 2007 kl. 21.49

Hej Lilian

Når du har skov i nærheden, vil der komme nye myretuer til ligeså hurtigt, som du kan aflive de gamle. Jeg har haft held til at flytte en sådan myretue ved at skovle rup og stub (!) op i min trillebøre, køre en skovtur med dem og glemme at tage dem med hjem igen. De genopførte faktisk deres bo, der hvor jeg efterlod dem, men almindeligvis vælger de selv deres matrikel. Nye myretuer er kommet til hvert år (jeg har også lidt skov i nærheden) og de elsker min kompostbunke, når den bliver for tør. Brug vandslangen flittigt der, hvor myrerne ikke er ønskede. Jeg har lært, ligesom ovenfor anbefalet, i det store og hele, at tage myren som en oplevelse. Dog er oplevelsen med de mest frisindede myrer, som i denne tid invaderer vores køkken uden at bede om tilladelse først, af tvivlsom karakter. Jeg sætter min lid til at vejret snart bliver mere tillokkende, så de igen vil vælge de udendørs aktiviteter!

Venlig hilsen, Knud

4 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilian N. Nielsen, 4. april 2007 kl. 9.14

Mange tak for jeres svar.

De to myretuer, som jeg omtaler er blot 2 ud af mange tuer i vores skov. Jeg synes skovmyren hører til i naturen. Imidlertid er myrene fra disse to bo i år blevet en noget større plage end de nogen sinde har været, så derfor må jeg gøre noget.

Fuglekasserne vil jeg forsøge mig med; det kogende vand er jeg lidt tilbageholdende med, da det jo vil blive enorme mængder kogende vand, jeg skal transportere.

Andetsteds på nettet har jeg set siliciumdioxyd anbefalet som et ugiftígt middel. Det er knust kvarts og skulle virke ved at udtørre de insekter der kommer i berøring med det. Stoffet er optaget på EU's positivliste og må altså bruges i fødevarer – og vistnok også i økologiske. Er der nogen her på sitet der kan berigtige dette – altså hvorvidt der er harmløst at sprede i køkkenhaven og er der nogen som har erfaringer med stoffet.

mvh Lilian

5 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J.O., 7. april 2007 kl. 14.53

Myrerne laver deres bo der hvor der er sol. Hvis de får skygge, og en solrig plads et andet sted, kan det være de flytter.

6 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 10. august 2007 kl. 20.37

Svend Høst. Hvordan vil jeg kunne betragte røde (Skov-) myrer? Mine røde myrer ser jeg kun når jeg tilfældig graver dem op! håp

7 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Johan Ponsaing, 20. august 2007 kl. 15.27

Jeg har flere myretuer uden for mit sommerhus, men myrerne løber også rundt inde i huset. Om foråret ligger der i hundredevis af døde myrer på gulvene, mange sammen med spindelvæv og nogle klumpvis i hjørnerne. Efter rengøring kan det godt gentage sig, hvis huset derefter ikke har været beboet i nogle uger. Hvad er årsagen til disse mange dødsfald? Er de døde af sult, fordi ikke kan komme ud? Eller er det edderkopperne der dræber dem eller suger dem ud? Hvad gør jeg?

8 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J.O., 20. august 2007 kl. 17.01

Jeg vil gerne have de store skovmyrer oppe i min skov. De kommer måske selv. Indtil da må jeg nøjes med de små.

9 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Heidi, 1. juni 2008 kl. 18.30

Har læst et sted at de ELSKER brun sukker men ikke kan tåle det så måske er det den mest humane løsning, så dør de da lykkelige :-)

10 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Lyngsø, 2. juni 2008 kl. 9.03

Et par pakker gær, lidt sukker og lidt vand røres sammen til en pasta. Dette giver du dine myrer. Det dør de af.

11 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole, 6. marts 2009 kl. 9.11

Hej

12 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 8. marts 2009 kl. 20.20

Jeg bryder mig ikke om "øretæver". Jeg har fået en del her i forummet – men har skrevet det tidligere. Drys lidt Borax på myretudet. Borax har tidligere været brugt til mennesker, på forskellig vis, dog slet ikke til udryddelse. Det cementerer sig i indvoldene, og insketerne dør. Er det utøj eller os, hvilket er højaktuelt nu, med alle de bander der velfarter til os blåøjede danskere. Men bare roligt, de kommer også her. håp

13 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper Danhøj, 9. juli 2009 kl. 13.08

Vand, vand og atter vand skulle gøre det så surt for myrene, at de flytter. Jeg har haft held med at grave i de store skovmyretuer hvorefter jeg har lagt en vandslage og gennemvædet det hele. Om det er derfor myrerene forsvandt ved jeg ikke (og der er opstået nye tuer andre steder – det er nok en evig kamp :-)). Men myrene er da dejlige at observere men blot i behersket mængde :-)

Jesper Danhøj

14 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilian Nørmark Nielsen, 22. juli 2009 kl. 15.41

Hej.

Tak for mange gode råd. Jeg har en glædelig nyhed, at jeg kan fortælle at det er lykkedes mig at få myretuerne til at flytte til mere velegnede lokaliteter og jeg har i år derfor kunnet inddrage området de lå i oprindeligt til køkkenhave.

Det hele er sket ved hjælp af kogende vand, som Svend Høst d. 28. marts 2007 anbefalede. I virkeligheden har det vist sig ikke så meget at være mængderne af kogende vand (som jeg oprindeligt havde forestillet mig), men mere den tilbagevendenhed hvormed det blev hældt over boet. I en periode fra det tidligste forår frem til for 1½ måned siden hvor den sidste myrer forlod boet har jeg to-tre gange dagligt hældt en kedelfuld kogende vand i de huller, som tjente som boets "hovedindgang".

Så endnu engang tak for rådene og til andre med tilsvarende problem...kogende vand og vedholden ihærdighed...så pakker myrerne deres habengut og finder andre græsgange
:-)
Med venlig hilsen
Lilian N. Nielsen

15 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Fup, 26. oktober 2009 kl. 12.25

Hvor hurtigt kan en myre løbe?

16 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: B0113 M4ster, 26. oktober 2009 kl. 12.27

Sutte sutte ikke bide ind i hullet skal den glide hvis den ikke glide vil skal den suttes en gang til!

17 af 17 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 27. oktober 2009 kl. 12.10

Mon det er John Knudsens, som forsøger sig med en dating profil her igennem?. Eller bare et dum skolebarn, som forsøger at være sjov?

Nyt svar til emnet »Kæmpe myretue i køkkenhaven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Kæmpe myretue i køkkenhaven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider