Forum

Valg af æblesorter

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Simon Hansen, 7. februar 2007 kl. 11.51

Hej!

Jeg bor på Orø i Isefjorden. Jorden er forholdsvis let med lidt sand og sten. Min have er ganske stor, men der er også en del vestenvind i den, fordi jeg bor højt på øen.

I haven er der et kæmpestort og gammelt Belle de Boskoop, som jeg er meget glad for. Jeg har plads til at plante 8 til 10 nye æbltetræer, og er derfor på kig efter sorter.

Det skal være sunde og hårdføre sorter, der kan tåle noget vind og den jord, vi har her. Skal nævne, at jeg forsøger at dyrke min have økologisk.

Nogen som har gode erfaringer?

Venlig hilsen
Simon Hansen
Bygaden 72
Orø

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 8. februar 2007 kl. 9.21

Til Simon Hansen.

Jeg nævner her nogle æblesorter som er både sunde og hårdføre:
Rød Ananas, Guldborg, Discovery, James Grieve, Ildrød Pigeon, Filippa, Aroma / og Rød Aroma / Prima / Bodil Neergaard og til dels Indrid-Marie.

Disse sorter kan man få et fint udbytte af uden sprøjtemidler. I selve plantehullerne kan du jo evt. forbedre din sandstenet jord med muld inden plantningen.

hilsen
Peter.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Simon Hansen, 8. februar 2007 kl. 9.41

Hej
Mange tak for dit svar! Jeg har også skrevet og spurgt hos planteskolen "De gamle sorter", og her fik jeg med mail en meget spændende liste over gamle, hårdføre sorter, alle afprøvet på magre, vindblæste jyske jorde. Fornem service!

På hans liste står bl.a. Rød Ananas, Belle de Boskoop, Bodil Neergaard, Broholm, Bøghs Citron, Grænseæble, Glasæble, Høve Reinet, Jrenæble, Kathrineæble, Maglemer og Skovfoged.

Så nu har jeg da fået noget at tænke over.

Flere gode forslag er stadig meget velkomne.

I vørigt har jeg en del mosegrise i en lavere del af haven. Har hørt man kan fore plantehullet med kyllingenet for at holde mosegrisene væk fra det nyplantede træs rødder. Nogen der ved noget om den fremgangsmåde?

mvh
Simon

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: T.Rasmussen, 8. februar 2007 kl. 9.59

Hej igen Simon Hansen.

Det er sikkert også nogle gode gamle sorter som er sendt til dig, her kender jeg personlig kun Bodil Neergaard og den er sund. Det kan da også være ganske spændende og "sjovt" at prøve nogle af de gamle sorter sådan som privat-æbledyrker, og skulle de måske nogle pletter m.m. gør det vel ikke så meget i en privathave.

Nu har du et fint udvag – hvad med at vælge 5 ældre og måske 5 nyrere sorter? så kan du jo sammenligne frugterne om nogle få år.

Peter.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Simon Hansen, 8. februar 2007 kl. 12.21

Hej
Ja jeg tænker jeg vil vælge en enkelt nyere sort og så ellers prøve de gamle. Nu skal jeg bare lige have valgt ud.

Ved du noget om det med at beskytte med trådhegn i jorden mod mosegrise?

mvh
Simon

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Dorte, 8. februar 2007 kl. 17.38

Vil bare nævne at James grieve har frugterne til at hænge i spidserne og blæser nemt af.Jeg bor i Thy of får ikke mange frugter da de blæser af i august. Rød Ananas giver bedre,men frugterne bærer præg af at vinden ramler dem sammen.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 8. februar 2007 kl. 21.43

Hej Simon og øvrige skribenter.

Jeg laver og sælger "gamle frugtsorter", hvor jeg har et erfaringsgrundlag fra det Vestjyske, hvor jeg har lavet over 2000 frugttræer, mest æbler til Statsskovene vest for Holstebro, helt ud til 2 km fra Vesterhavet.

Opgaven gik i korthed ud på at forøge publikums værdi af et skovbesøg og det kunne gøres ved at der blev noget frugt at plukke af. Vi var godt klar over, at det kunne være en vanskelig opgave, hvis vi bare valgte de sorter, der findes i "brugsen". Derfor blev diverse gamle bøger gennemgået og det bedste opslagsværk viste sig at være "Danmarks Frugtavl" med undertitlen "frugtsortsundersøgelserne 1916–1922, udgivet 1925.

Her er landet opdelt i herreder og politikredse og der blev lavet undersøgelser i det meste af landet over de 6 år, både hvad der blev gjort ved træerne af gødning, sprøjtning, beskæring og om det gav frugt, der var noget værd. Alt skematisk opstillet for hvert område og en del beskrivelser at hvad der burde gøres i de enkelte områder, hvor tingene ikke lykkedes specielt godt, d.v.s. erfaringsudveksling fra nabodistrikter.

I korthed blev oplysningerne fra det Vestjyske i 1925 overført til at vi opsøgte de interessante sorter, efter vi havde fået folk til at melde sig, hvis de havde nogle af de gamle sorter stående. Når træerne i 1920erne var sunde og stadig var det i 1993 – besluttede vi at de var bevaringsværdige og ville kunne bruges i skovene. I første omgang valgte vi 20 sorter ud og lavede dem i 1993 og 1994, udvidede sortimentet i 1995 og årene derefter, så jeg nu vil anbefale omkring 30–40 sorter i Vestjylland afhængig af jordbund og læmuligheder.

Jeg vil anbefale alle, der ønsker en større frugthave at låne bogen på biblioteket for at blive klogere på hvad der trives, hvor man bor og husk at tage hensyn til at klimaet er blevet lunere, vi har fået mere læ, som giver den effekt at gennemsnitstemperaturen stiger.

De sorter, der nu 10–14 år senere viser sig at være de aller sundeste er: Astrakan Gyllenkroks, Bodil Neergaard, Boiken, Bramley, Bøghs Citron, Coulon, Filippa, Grænse, Gul Richard, Høve Reinet, Katrine, Keswick Codlin, Lord Lambourne, Nonnetit Bastard, Pederstrup, Rød Høst Kalvil, Skovfoged, Säfstaholm, Tyrrestrup og Venus.

Husk det er vigtigt at have en så lang spisesæson som muligt, for at kunne spise sit eget usprøjtede frugt det meste af året, igen afhængig af om muligheden for at opbevare det er til stede.

God held med frugtavlen
Boi Jensen, www.de-gamle-sorter.dk

Nyt svar til emnet »Valg af æblesorter«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Valg af æblesorter

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider