Skrevet af: Jeanette, 23. juni 2006 kl. 12.25
Hej
Andre herinde, som er indehaver af en solstikbusk?
Hvordan skal man egentlig behandle bærrene – jeg mener, kan man tage de grønne bær nu og lave grøn "solstikgrød"?
Det er godt nok en sjov ting at have i sin have...
Skrevet af: Jes Kasper Klittum, 23. juni 2006 kl. 15.50
Ja, eller det vil sige der står nogle stykker i min fars gamle have og der er lavet et par nedkrogninger, så forhåbentlig har jeg også snart solstik i min have. :)
Jeg kender ikke til brug af bær grønne, men da det er en blanding af stikkelsbær og solbær så kan den vel laves på samme måde som stikkelsbærsyltetøj?
Hvis du skal finde noget om den så søg på google efter Ribes x culverwellii som er det latinske navn. Den kaldes "Jostaberry" på engelsk.
Fandt lige en del opskrifer her:
www.lymanorchards.com/or/recipe-jost.htm
Her en søgning på opskrifer med Jostaberry:
www.google.com/search?hl=en&client=safari&rls=da-dk&sa=X&oi=spell&resnum=0&ct=result&cd=1&q=Jostaberry+recipes&spell=1
Skrevet af: Boi Jensen, 23. juni 2006 kl. 18.01
Hej Jeanette og Jes
Enig i at det er en spændende plante at have adgang til – og i samme familie findes der også en med torne, der er mindst ligeså god i smag – "Worchesterberry". De er begge forrygende at spise i rå tilstand og mange gange holder de på planten i langt over en måned. Derudover bruger vi dem til saft og marmelade. Husk det er kraftigt voksende buske, så det er vigtigt at klippe lidt i dem en gang imellem, samtidig med de sidste bær høstes. Så er der hele tiden plads til nytilvækst.
Husk at lave nye planter en gang imellem ved at klippe 30 cm lange stiklinge i september og stikke dem 20–25 cm i jorden efter bladene er hevet af.
Så er der normalt rødder på dem i det tidlige forår.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Solstikbusken