Skrevet af: Lone Schneider, 25. maj 2006 kl. 22.47
Mon der er nogen der har erfaringer med hvad der er bedst.? At så sine porer eller plante færdige planter ud?
Hvilke planter bliver kraftigst?
Hilsen Lone.
Skrevet af: J. H., 26. maj 2006 kl. 12.40
Hej Lone.
Jeg har prøvet at forså sommerporre i drivhus til senere udplantning og købt forspirede vinterporre til udplantning.
Begge metoder lykkes helt ok og gav et godt udbytte. Mine vinterporre har altid været de kraftigste i vækst og det tror jeg er helt naturligt, også i forhold til sommerporren, men ved det så ikke med sikkerhed.
Men hvis du mener, at så frøene direkte på friland, har jeg ingen erfaring med det.
VH Jeanet
Skrevet af: J. H., 26. maj 2006 kl. 12.56
Hej igen.
Blev lidt nysgerrig og fandt en hjemmeside hvor der står at porre også er velegnet til at så på friland når jorden er bekvem og tilføres næring for at opnå et godt udbytte.
www.dr.dk/have/aaret/show.asp?categoryid=0EE886A065AD-44A38E4B-FF07A05784FB&show=category
VH Jeanet
Skrevet af: Lone Schneider, 26. maj 2006 kl. 13.10
Hej Jeanet.
Tak for rådet. Jeg har allerede sået porrerne her i formiddags. Så nu håber vi at de bliver til noget. Jeg vil så huske at gøde godt. Vi mangler blot det lune vejr : )
Hilsen Lone
Skrevet af: Rikke, 26. maj 2006 kl. 14.50
Jeg har gode erfaringer med at så porrer på friland.
De bliver ikke så kæmpestore, men det er jeg heller ikke interesseret i. Foretrækker at anvende dem, når de er små og fine. Til wok og lidt stegte på en pande sådan a la brugen af porrer i Asien. Når man sår selv er der også flere sorter at vælge imellem det er ihvertfald min erfaring.
Skrevet af: Lone Schneider, 26. maj 2006 kl. 17.53
Hej Rikke.
Det lyder da tilfredsstillende. Jeg synes også at det er svært at håndtere udplantningsporrerne. de er bare så skrøbeliga at sætte. Jeg har lige været ude for at købe nogle der hedder pibeløg. Dem vil jeg så imorgen og så må vi jo se...
hilsen Lone.
Skrevet af: Fritz Sørensen, 16. juni 2007 kl. 16.51
Er det rigtigt at man skal klippe toppen af Porer når de er i god vækst, for at få kraftigere planter?
hilsen Fritz
Skrevet af: Birthe Olsen, 17. juli 2008 kl. 13.20
Ja, jeg kunne også godt tænke mig at høre, om man skal klippe toppen af porrerne for at få skaftet til at vokse? Jeg har hyppet jord op om dem.
Hilsen Birthe
Skrevet af: Lone Brems, 18. juli 2008 kl. 12.36
Hej Birthe
Et gammelt gartnerråd går ud på at studse rod og top på udplantningsplanter. Der opnås tre ting ved den fremgangsmåde:
Det er lettere at håndtere de små porreplanter, meget lettere få roden placeret, så planterne let kommer til at gro og trives og endelig er fordampningen fra en lang top mindsket noget i den periode, hvor rodsystemet skal udvikles.
Når planterne først er begyndt at gro har de brug for mest mulig grøn top for at samle reserver til overvintring og blomstring det følgende forår.
Reserverne oplagres i den hvide del af planten, hvorfra blomsterstilken dannes.
Så det er en dårlig idé at klippe noget af toppen på porreplanter i vækst.
Hvis du ikke har erfaringer med at anvende porretop, kan du f. eks prøve at snitte den fint og blande den i råkostsalat. Snittet top kan indgå i wok-retter og i mange sammenkogte retter, hvor den kan erstatte løg.
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Birthe Olsen, 18. juli 2008 kl. 14.53
Hej Lone
Mange tak for dine gode råd.
Jeg synes bare ikke, at jeg får nok ud af skaftet
på porren, jeg har altid nok grønt. Tror du, det er fordi, jeg ikke har gødet jorden godt nok?
Venlig hilsen
Birthe.
Skrevet af: Birthe Olsen, 18. juli 2008 kl. 14.53
Hej Lone
Mange tak for dine gode råd.
Jeg synes bare ikke, at jeg får nok ud af skaftet
på porren, jeg har altid nok grønt. Tror du, det er fordi, jeg ikke har gødet jorden godt nok?
Venlig hilsen
Birthe.
Skrevet af: Lone Brems, 19. juli 2008 kl. 20.39
Hej Birthe
Nej hvis porrene ellers trives, så er din jord god for dem at vokse i. Men forklaringen kan ligge i porresorten.
Jeg kan forestille mig, at du har sået / købt prikleklare porrer af en slags, der ikke får så lange skafter.
Kig indenfor hos forskellige frøfirmaer inden du skal bestille frø til næste forår. Der findes flere sorter, som udmærker sig ved at give meget langskaftede porrer.
Det kan også være at det sted, hvor du evt. køber udplantningsplanter, kan fortælle om sortsnavn og egenskaber. (Men ofte er det desværre upræcise oplysninger, man får på den måde og tit er der kun sommer- og vinterporrer at vælge imellem).
Jeg håber, du får held med at finde frem til den porretype, du bedst kan lide.
Venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Birthe Olsen, 20. juli 2008 kl. 12.35
Hej Lone
Ja, det er rigtigt, at jeg kun kunne vælge mellem sommer og vinterporrer i det plantecenter, hvor jeg har købt porreplanterne.
Så til næste forår vil jeg være mere påpasselig med at finde den rigtige sort, måske er det bedst selv at så dem. Jeg har et drivhus.
Det er jo skønt selv at have dyrket sine grøntsager til suppen til vinter.
Venlig hilsen
Birthe
Skrevet af: Lilium, 20. juli 2008 kl. 21.57
Jep-men man skal være en mere end en multiuheldig gartner for ikke at få held med porrer. Det være sig sommer- som vinterporrer.
Råd:
1.Masser af gødning (hver måned). Økologisk er OK.
2. Vanding i tørre perioder.
Porrer er en af de afgrøder der skal gødes frem til september-måske oktober -afhængig af klimaforandringerne.
Skrevet af: Henrik Ahlmann, 21. juli 2008 kl. 7.17
UDPLANTNINGSDATO Porremøl (Acolepia assectella) kan genere dyrkningen, enddog ret voldsomt. Larverne minerer i blade og skaft.
Derfor er det en god idé at undgå sommerens 1. generation af møl ved at vente til Grundlovsdag med at udplante.
Porremøllets angreb varierer lokalt afhængig af klimaforhold og om naboer har gamle porrer stående fra sidste år i aprilmaj.
Se også www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/105.html
Skrevet af: Lars Hammerskov, 7. juli 2009 kl. 7.31
Deadline porrerudplantning
Andre ting forhindrede planlagt udplantning af vinterporer 16
Kan det betale sig at plante dem ud nu start juli-jeg tænker på om de bare bliver nogle gnallinger grundet for kort vækstperiode
Skrevet af: Boi Jensen, 7. juli 2009 kl. 8.50
Hej Lars
Plant du bare ud de skal nok blive til noget. Normalt bliver porrer først store hen på sommeren og får de godt med vand og gødning, skal du også nok få noget, der er væsentligt større end gnallinger.
Skrevet af: Alice E., 7. juli 2009 kl. 9.58
Man bliver hvert år i en normal november forbavset over, hvor meget porrerne stadig vokser. Selvfølgelig med god afstand og velgødede og ikke med jorden til den tørre side.
Skrevet af: Eivin Knidsen, 7. juli 2009 kl. 18.06
Porrer synes jeg nu og måske i særdeleshed blandt de unge mennesker at det er en grøntsag eller måske rodfrugt som bliver til stadighed overset. Det kan skam kun opfordres at dyrke den, da det jo da bare er lækkert! Mums!
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Svend Pape Gadegaard, 27. august 2009 kl. 10.57
Hej...hvorfor går mange porer i stok...?
mvh. svend
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Porer