Forum

Økologisk bæredygtig frilandskøkkenhave?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 14. marts 2025 kl. 11.11

Hvilke krav må man stille til en økologisk bæredygtig køkkenhave på friland.?

Hjælp og inspiration søges til udvikling af en klar og enkel definition.

1.udkast:
"En frilandskøkkenhave, som med stor sikkerhed ikke forurener eller langtidsskader det omkringliggende økosystem, og den forbruger et minimum af værdifulde råstoffer."

Hvilke (nye?) dyrkningsmetoder kan det fordre i praksis.?

På forhånd tak for en god diskussion. :-)

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. marts 2025 kl. 12.50

Er det for ukonkret, hvad jeg ønsker at optimere.?
Jeg helmer f.eks. ikke, før jeg har en opskrift på en frilandskøkkenhave, som med ekstrem stor sikkerhed IKKE forurener drikkevandet med nitrat.! ;-)

Men nitrat-traumet og den modvilje, der er forbundet med at finde løsninger, kan godt sætte flere tanker i gang.
Når hele danmarkskortet er sværtet med drikkevandsboringer med for højt indhold af det kræftfremkaldende stof nitrat, og politikerne stadig ikke forstår alvoren, hvor meget andet og mere er der så, som vi blot ikke har hørt om endnu...

Har vi styr på alle de stoffer, der er og dannes i køkkenhavens jord og kompost, og hvad der egentlig sker, når vi roder det hele sammen og udsætter det for vanding og tilfældigt vejrlig.?
Jeg er tilbøjelig til at mene, at det ofte bliver en temmelig uoverskuelig grød af utallige kemiske forbindelser, og selv ved grundig test for udvaskning kan vi ikke helt udelukke, at der i praksis bliver tilført skadelige stoffer til 'vaskevandet'.
Så strengt taget er det måske umuligt at skabe sikkerhed, og hvad gør man så.?

Jeg mener nok, at det med fokus på nitrat bør afspejles i nogle mere forsigtige dyrkningsmetoder, hvor der f.eks. tilføres mindre og rodes mindre i jorden.
Der skal måske videre etableres et permanent effektivt bunddække, som altid har et rodnet liggende under afgrødernes rødder.
Hvilke muligheder.?

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 15. marts 2025 kl. 13.26

Hej Jakob.

Jeg tror at det bliver svært for dig at finde et dyrknings sikker havebrug, der er 100 procent miljø venlig. Det tætteste jeg kan komme det er biodynamisk landbrug/ havebrug, der bliver rost for deres varer de producerer, men om der også slipper lidt nitrat ud fra dem ved jeg ikke. Det har været diskuteret herinde om økologisk landbrug udleder nitrater og det var vi ikke hel enig om. Problemet var at økologisk landbrug udledte nitrat om efteråret, som regel i september måned, hvor jorden var varm og afgrøderne høstet. Så hvis ikke at der blev sået grøn gødning/ efterafgrøder havde man problemet med nitraten.

Hvis du skal være 100 procent sikker på at der ikke slipper nitrat ud fra dit dyrkning skal det være et lukket system. Jeg har ikke lagt skjult på at jeg dyrker mine drivhus planter i et lukket system, mens resten af køkken haven bliver dyrket så tæt på de økologiske principper som jeg nu har mulighed for.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 17. marts 2025 kl. 10.52

Der er så mange jordtyper, afgrøder og kombinationsmuligheder, at der måske er behov for 1000 gode eksempler, hvor alle sikkerhedsforanstaltninger er anvist.

Hvis udgangspunktet er en brakmark, hvorfra intet udvaskes, hvor meget køkkenhave kan vi så etablere og stadig være sikre på, at intet udvaskes.?

Jeg er umiddelbart fristet til at sige god for dette:

Eksempel 1 på brakmark:

Plant frugttræer og frugtbuske og gør intet andet.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 17. marts 2025 kl. 20.57

Hej Jakob.

Du giver mig søvnløse nætter:-)...uden at jeg skal gå i dybden med mit forslag så tror jeg at du ikke kan høste fra noget uden at give igen eller sagt på en anden måde at dit system skal være i symbiose. Det som jeg har i tankerne er en skov og allerbedst en regnskov hvor livet er så specielt at det kan høstes uden at den tager skade og hvor hvert et liv har sin funktion. Hvis vi fælder eller høster mere end skoven kan bære og evt gøder for vi en ubalance i systemet. Dette er ikke nogle ny viden, men at man har vist det i mange år .

Tilbage til brakmarken med de tilplantet frugtbuske og træer. Her vil jorden give et meget lav udbytte da den ikke får tilstrækkelig næring og der skal renholdes og vandes omkring træerne, hvis de skal have ordentlig forhold. Men du vil godt kunne dyrke eksempelvis æbler på vildstamme og så så kløver i græsset, der så vi virke som kvælstof samler. Men der vil gå 4-5 år før at du vil høste frugterne. Og din høst vil også være ringe
Når jeg sætter frugttræer gøder jeg dem som regel kun de første 3-4 år for så er de igang med at vokse. Måden man kan se om de mangler næring er på bladene, men også på årskudet længde. Det er ingen grund til at overgøde for så skal man jo bare klippe mere af. Omvendt må de hellere ikke lide, hvis de skal kunne bære frugt.
Men en brakmark kunne sagtens fungere som et pomet , men den vil stadigvæk kræve pasning og pleje og hver gang du renser jorden med redskaber vis du dels forstyrrer mikrolivet, men også risikerer at der sker udvaskning af næringsstoffer sted.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 19. marts 2025 kl. 9.01

Ja, jeg tænker også, at så snart man fjerner planter og dermed skaber den sorte jord, så øger det udvaskningen.
Den mest grundlæggende økologiske nøgle (Nøgle 1) til at undgå udvaskning må være et permanent godt buddække.

Det meste af udvaskningen opstår dog typisk, fordi man ønsker at øge udbyttet (større planter med større frugter) og derfor fråser med gødning eller gøder i et uheldigt mønster.
Men hvis udbyttet f.eks. bliver halveret uden gødning, så må det kunne bringes tilbage til "normalen" ved blot at fordoble jordarealet og antallet af frugttræer.
Jeg mener derfor, at det at øge jordarealet må være endnu en af de vigtigste nøgler (Nøgle 2) til at undgå udvaskning.

Men mindst ligeså interessant kan man måske ofte nedsætte planteafstanden (Nøgle 3), så der bliver flere og tættere rødder i jorden, og næringsstofferne derfor vil blive udnyttet mere effektivt.

Alt efter, hvor meget man høster, så kan der efterhånden opstå en udpining af jorden og medfølgende mangelsygdomme, og det må man så evt. håndtere.

Begynder der med dette så småt at vise sig en ny måde at tænke køkkenhave på.?
Er der noget i det, som kan anklages for ikke at være økologisk bæredygtigt.?

Jeg forstår godt, hvis den professionelle gartner kan få søvnløse nætter. Han vågner sikkert badet i sved ved tanken om først fortidens forureningen og siden kundernes reaktion, når de nogle år senere står med sammenvoksede frugttræer med mangelsygdomme. ;-)

Nyt svar til emnet »Økologisk bæredygtig frilandskøkkenhave?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Økologisk bæredygtig frilandskøkkenhave?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider