Skrevet af: Nat Violen, 22. juni 2024 kl. 15.20
Hej,
jeg har i årevis klaget over at det er så svært at opdrive syltekirsebær. Nu har en venlig sjæl foræret mig et surkirsebærtræ.
Jeg har plads nok i haven, men har fundet ud af at træet kan blive 6-8m højt. Jeg er ikke nogen ørn til at kravle højt op ad stiger, der står på blødt og ujævnt jord.
Hvad om jeg kappede stammen når den har nået ca 3m? Er det en dum idé?
Skrevet af: Søren Duun, 22. juni 2024 kl. 19.42
Du kan sagtens skære det ned til de 3 meter du ønsker men det kommer an på hvilket grundstamme det er podet på. Er det en lav grundstamme behøver du jo ikke en stige.
Skrevet af: Nat Violen, 23. juni 2024 kl. 21.37
Tak for svar.
Jeg ved desværre ikke meget om emnet. Kun at træet er købt (altså ikke podet selv), at sorten er Kirsa og grundstammen prunus colt. Selve træet er p.t ca 1,60m højt og har 5 sidegrene. Grundstammen er ca 30cm.
Jeg har ledt efter billeder af et voksent træ for at se hvordan det kommer til at se ud, men kunne ikke finde noget.
Om ikke andet, kan jeg jo se tiden an og først skride til handling hvis det bliver nødvendigt. Jeg har læst mig frem til at jeg skal plante det, så der er rigelig plads til at det kan vokse i bredden.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Beskæring af kirsebærtræ