Skrevet af: Thea Rindom, 17. januar 2023 kl. 10.47
Jeg sidder på denne regnvejrsdag og kigger på frø til nyttehaven. Og der er jo så mange muligheder!
Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre jer, hvad vil i ikke undvære i urtehaven eller drivhuset? Gerne med sortens navn.
Mvh. Thea
Skrevet af: Doris Møller, 17. januar 2023 kl. 14.46
Hej Thea Rindom
Selv om jeg ikke tror, at du kan bruge mit indlæg til så forfærdeligt meget, så vil jeg alligevel slappe af her i regnvejret, med at skrive mine præferencer ned.
Sagen er jo, at pladsforholdene i folks haver er forskellige, graden af selvforsyning også, og så er vi nogle, der på grund af alder drosler lidt ned ;-)
Men jeg vil absolut ikke undvære de mest almindelige krydderurter: persille, purløg, timian, oregano, basilikum, mynte, dild. Jeg har også salvie, citronmelisse, estragon og rosmarin, men dem bruger jeg sjældent.
Derudover sår jeg salat (Iceberg), ærter, bønner (haricots verts), samt 4 grønkålsplanter. På et tidspunkt vil jeg anskaffe mig en anden salatsort, men Iceberg-frø kan jeg købe i Rema, det er så nemt.
Jeg har gerne 10 tomatplanter, hvoraf 3 i min udestue, sammen med en agurkeplante (skoleagurk). 7 tomatplanter står på friland. De bliver sået fra sidst i februar. Jeg har frø af ret mange tomatsorter, men regner med at så især Gardener’s Delight, Ox Heart og en gul meget velsmagende tomat, der vistnok hedder Sungold.
Desuden har jeg 30 jordbærplanter. Jeg kender ikke sorten, men de er meget velsmagende. Derfor prioriterer jeg jordbærrene højt.
Jeg prioriterer også andre bær højt: hindbær, brombær, stikkelsbær, blåbær, solbær.
Fra næste år dropper jeg at have rødbeder, og fra sidste sæson droppede jeg at have kartofler. Årsagen er dels min alder og dels, at frugttræerne efterhånden bliver større, hvilket giver mindre plads til grønsager.
Jeg har lige læst et forslag om at man kan lave pesto af grønkål. Det vil jeg prøve. Jeg elsker pesto af basilikum, men det er jo ikke i sæson nu.
Jeg håber, at ovenstående var, hvad du ønskede at se.
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Thea Rindom, 19. januar 2023 kl. 12.24
Jo tak for svar, det er dejligt at høre andres overvejelser. Netop det kedelige vejr giver jo mulighed for at sidde og drømme om hvad man skal finde på i haven.
Vi har en helt almindelig villa med en grund på 700kvm. Primært prydbede, terrasser, drivhus og græs. Vi er så heldige at der til huset hører ca. 2600kvm gammel hestefold med. Vi har i de knap 9 år vi har haft huset forsøgt at omdanne denne til have. Ting tager jo tid…. Vi har 100 kvm. urtehave, et område med frugttræer og buske, 15 højbede (af pallerammer) og ikke mindst er dejligt område med geoginer. Så vi har jo plads nok. Det vi synes er sjovt, at at få vores børn med i haven og det vil de gerne hvis det vi høster smager godt og er sjovt. Vi har de fleste almindelige ting i urtehaven, men sorten er ofres bare det brev vi nu køber i supermarkedet eller havecenteret. Vi har ikke gjort os så mange tanker om specielle smage eller egenskaber førhen, men det vil vi til nu.
I haven har vi også et stort område med høns, terrasse og legeområde med trampolin og hængekøjer. Vi drømmer om et udekøkken, det er vist projekter til sommer.

Skrevet af: Chris J., 19. januar 2023 kl. 13.54
Har I Sødskærm (Myrrhis odorata)? Frøkapslerne smager af anis, og er sådan en grøn snack jeg går og gnasker på, indtil frøstandene bliver for modne. Måske synes jeres børn om anissmagen.
Tomater: hvis det er helt små sorter, er der oftere nogle, der er helt modne og søde, som børn kan plukke når de kommer forbi.
Skrevet af: Thea Rindom, 19. januar 2023 kl. 15.11
Nej det har vi ikke prøvet. Det lyder spændende. Vi har tomater i drivhuset har en enkelt haft på friland. Mener sorten hed yellow window, men er ikke sikker. Fin lille busk tomat.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Nyttehave