Forum

Overlever de her?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Karina A., 4. juni 2022 kl. 11.56

Hej

Langt om længe fik jeg plantet mine drueagurker, og så kommer vejret da lige med en ordentlig forstyrrelse ugen efter. Der kom en voldsom haglbyge forbi, og som i kan se så tog bladene forholdvis meget skade.

Jeg står nu og overvejer om de kan overleve eller ej, eller om jeg skal ud og investere i nogen nye. Jeg har svært ved at bedømme deres tilstand pt, så er der et klogere hoved end mig der kan det? :)

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 4. juni 2022 kl. 18.48

Hvis du vil høre min mening så ville jeg kassere dem og købe nogle nye.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 4. juni 2022 kl. 23.37

Hvis det kun er bladene, der har taget skade, skal planterne nok komme sig.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karina A., 5. juni 2022 kl. 17.03

Tak for svar begge to. Jeg lader dem stå den næste uge, og er de ikke groet, så bliver de kasseret.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 5. juni 2022 kl. 21.19

Lars har ret i at hvis det kun er bladene, der er beskadet og ikke hjerteskudene kan de sagtens komme sig igen, men de er sat lang tilbage nu . Umiddelbart som jeg ser dine planter er de også meget gule ud og skal derfor have noget gødning.

Derfor vil jeg stadig holde fast ved at hvis du har nogle andre, som er bedre ville jeg erstatte dem med dem . Du kan også potte dem du har i reserve og så se tiden an. Kommer de ikke har du gang i nogle andre som du så hurtigt kan bytte ud. Sådan har jeg gjort med mine tomater, som lignede en vittighed . Men de kom alligevel så nu har jeg også tomater på friland .

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karina A., 5. juni 2022 kl. 21.37

Jeg har lige været ude og nærstudere, to af dem er knækket i toppen, så tænker ikke det tyder godt. Stikker fluks noget gødning, og håber at det kan fremskynde processen lidt.

Desværre ligger jeg ikke inde med reserver i år, udover den lokale planteskole. Har opdaget at små børn og forspiring ikke er den bedste kombination på matriklen, så det må vente et år eller to endnu.

Det er lidt ærgerligt at det er drueagurkerne det er gået udover, for det er første forsøg nogensinde og noget vi virkelig elsker at spise.

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karina A., 5. juni 2022 kl. 21.45

Apropos gødning, så undrer det mig faktisk at de mangler næring allerede nu. De har stået der i knap tre uger, det er helt nyanlagt højbed med nyt jord (30 cm muldjord ovenpå 20 cm harpet muld). Burde der ikke være næring nok til dem på nuværende tidspunkt?

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 5. juni 2022 kl. 22.35

Ud fra det jeg kan huske er der ikke nævneværdig næring i de jordtyper du nævner her, men som jordforbedring er det rigtig godt. Den eneste måde man kan se om man skal bruge mere gødning er at se på planterne og jeg kan kun vudere det ud fra det billede jeg har på min mobiltelefon.

Men dine planter er meget medtaget af hagl og skal derfor forkælede indtil de kommer igang igen .
Jeg mener at drueagurker ligesom drivhus agurker kan skyde fra et sideskud, så hvis du vil give dem en chance har du måske alligevel held med dem .

Nyt svar til emnet »Overlever de her?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Overlever de her?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider