Gødning af frugttræer

Hej, kan nogen sige mig, hvordan man bedst gøder unge frugttræer? Når man lægger flis rundt om dem, vil flisen jo forbruge en del kvælstof, så vidt jeg har forstået. Kan man drysse hornspåner eller lignende på jorden under et evt. dække af pap?

Hornspåner er en rig kilde til kvælstof men bestemt også dyrt at anvende. Her vil jeg hellere bruge tørrede hønsemøg. Du kan sagtens ligge det under pappladen

Du har ret i at flis benytter mere kvælstof under omsætningen og det skal man også tage højde for og i sær unge træer er mere modtagelige for kvælstof underskud end ældre træer.

Som en lille sidebemærkning skal det nævnes at Frugttræer og -buske kræver ikke en masse gødning, men har dog godt af at få et lille tilskud et par gange hen over vækstsæsonen. Her er det bedst at bruge organisk gødning, da den sikrer en langsom frigivelse af næringsstofferne, samtidig med at den gavner mikrolivet i jorden.

Jeg har også en del unge frugttræer i en fold med løbeænder. Jeg udlægger pap og holder pappet ned med møg fra ændernes hus.

Jeg supplerer med kalk.

Den største effekt kommer af at holde græsvæksten væk rundt om træerne.

Den rigelige gødning vil give mere vækst end frugt de første år og det er også hensigten :) Gødningen stoppes eller reduceres når træerne er 3-4 år gamle / hat fået rigtig godt fat.

Er gødning fra fjerkræ ikke ret stærk? Jeg tænkte, at hornspåner ville være mere uskadelige.

Kompost eller dyremøg i stedet for, eller under flisen vil virke godt. Det forbedrer samtidig jorden.

Hvis man har lidt udgåede græstørv, f.eks. fra afstikning eller nedlæggelse af græsplæne – og gerne med meget udgået kløver i – kan de også bruges som gødning og til at holde på fugtigheden.

Jeg sørger selvfølgelig for at være helt sikker på, at græsset og kløveren er helt død, inden jeg genbruger græstørvene. Jeg lægger græstørvene omvendt – altså med det, der var rodnet øverst – i en rundkreds om æbletræerne.

Min grund er skrånende. Det betyder, at der er lavet flere plateauer eller terrasser. På sådan et plateau kan der nemt blive meget tørt, for det første fordi solen bager ind på det nederste af planterne og træerne, og for det andet fordi regnvandet automatisk vil løbe væk fra et skrånende plateau.

Græstørvene hjælper på det. Og når det er græstørv med meget kløver i, skulle de jo også indeholde en del kvælstof ;-)

M.v.h.

Doris Møller

Hej Bente m.v.
Frugttræer har normalt ikke brug for kvælstof ud over hvad der kommer fra luften - og det bedste der kan anbefales er godt komposteret hestemøg med masser af halm, det indeholder ikke noget kvælstof af betydning, men masser af kali, som er det samme som træstof - og det har træerne brug for i hvert fald til de begynder at bære noget frugt af betydning. Er jorden noget der har været brugt som landbrugsjord eller grøntsagsdyrkning, er der masser af næringsreserver i jorden, som træerne kan udnytte og så skal der ikke tilføres noget med kvælstof i.
Iøvrigt vil I fremme frugttræskræft hvis træerne får for meget kvælstof, så spar på det - og hold øje med at Jeres træer gror mindst 20 cm på alle skud, så er der balance mellem hvad træet kan yde og hvor mange frugter der er på træet. Gror det mindre end 20cm, skal der tages frugter af.

Ja, pas på med at give frugttræer for mange næringsstoffer!

Jeg plantede desværre et frugttræ lige ved siden af min ene kompostkasse, som blot består af en stabel pallerammer uden bund!

Det gik helt galt. Træet satte helt vildt mange lange skud og fik masser af frugttrækræft. Jeg måtte kassere det og plante et nyt et andet sted.

M.v.h.

Doris Møller

Det undre mig hvordan at man på planteskolerrne kan lave frugttræer, der er så hurtigt fremdrevet og med lange kraftig skud
Uden at man støder på sygdomme . Jeg har fået fortalt at de frugttræer man kan købe er mellem 2 til 3 år gammel fra podning.

Jeg ved at de får "flydende kost" og derfor får meget gødning, men om det så er kvælstof fattigt ved jeg så ikke. Det har været en hemmelighed hvordan man gøder og med hvad .

Jeg har kigget i bøger omhandlede "planteskoledrift" og her står der intet om gødning af frugttræer .

Hvis man googler gødning af unge frugttræer kan man bl.a finde denne hjemmeside, hvor man kan læse at for lidt gødning kontra meget gødning ikke gøre nogen synderlig forskel og at tang som gødning er ideel til dem, da det indeholder bl.a Kali, som Boi også nævner det.

www.growveg.com/guides/how-to-fertilize-fruit-trees/

Som i så mange andre tilfælde, når det gælder havedyrkning, handler det om at KIKKE på sine planter og SE, hvordan de trives.

Problemet er bare, at man – hvis man ikke har så meget erfaring – ikke rigtigt ved, hvad man skal kigge efter.

Jeg har to æbletræer. Det ene, som blev plantet for et par år siden, agter jeg ikke at give gødning, for det ser ud til at trives godt i forvejen.

Men det andet, som nok er lidt mere end 15 år gammelt, virker presset. Der er en del lav på grenene. Jeg har læst, at lavet egentlig ikke er et problem for træet. Men tilstedeværelse af lav skulle være et tegn på, at træet ikke er i så god vækst. Det er derfor, jeg agter at lægge udgåede græstørv under det – også for at holde på fugten.

Så måske skal man lige kigge på sine frugttræer, før man gør noget!

M.v.h.

Doris Møller

Når jeg gøder giver jeg lidt gødning som erstatning for det som jeg høster, dvs frugter og de få grene jeg afskærer. Men nu er mine træer så store at de kan klare sig uden gødning.

Problemet med at gøde rigtig er at der er delte meninger om det, at nogle gerne så at man brugte en masse gødning og det er ofte producenten af gødningen, men også mange have konsulenter holder sig ikke tilbage i at der skal benyttes gødninger i sådanne mængder, at haven strutter af sundhed og vækst. Det undre mig bare at de ikke ved bedre.

Hvis man kigger i mange havebøger så er gødning lære noget man viger udenom. Man skriver ikke noget om hvor meget gødning den enkelte art af have planter skal have eller hvad der er bedst for dem. Derfor er der ofte mange misforståelser iblandt havefolk

PS.

Ved godt at det også har lidt at gøre med jordbund forhold og hvilket gødningsstoffer, der er i jorden i forvejen, hvilket gøre at man ikke kan præcisere det hel nøjagtig hvad jorden/planterne har brug for .

Tak for mange svar og tips vedr. gødning. Mit spørgsmål gik jo egentligt på, om man skal tilsætte gødning for at kompensere for det kvælstof, træflis bruger under nedbrydning. Da min jord virker ret kvælstofholdig (mange brændnælder), og frugttræer har et lavt kvælstofbehov, vil jeg udelade gødning i første omgang. Senere kan jeg så bruge hestegødning. Kan nogen sige mig, hvordan man bedst komposterer hestemøg? I åben bunke eller tildækket? Må det ligge direkte på jorden?

Hej Bente

Jeg ved godt at vi kom lidt ud for emnet ,men jeg ville nok kompostere det i en lukket beholder. Kvælstof indholdet er ikke så stort i hestemøg, men vigtigt for at omsætningen kan finde sted og hvis det ligger frit vil du miste en del af de "vandopløselig næringstoffer" med regnvandet. Men hvis du som Boi skriver det blander det med lidt halm vil kvælstoffet binde sig til halmen og du får hellere ikke problemer med sygdomme i dine frugttræer.

Vil det sige, at hvis der er meget halm iblandet møget, kan det ligge i en åben bunke? Måske en idé at tildække den under alle omstændigheder, så man undgår at halmen flyver rundt på hele matriklen.

Vil det sige, at hvis der er meget halm iblandet møget, kan det ligge i en åben bunke? Måske en idé at tildække den under alle omstændigheder, så man undgår at halmen flyver rundt på hele matriklen.

Ja lige præcis...

Hej Bente Røsling

Der findes en god oversigtsartikel om principperne for hhv kold og varm kompostering her:
www.bolius.dk/lav-din-egen-superkompost-16576.

Artiklen peger ikke udelukkende på Økologiske metoder - men giver på trods af det alligevel et godt overblik over, hvilke veje man kan gå for at tage vare på de næringsstoffer som gerne skulle forblive i ens egen have.

Venlig hilsen
Lone

Jeg har undret mig en del over indlæg nr. 7, der er skrevet af dig, Boi Jensen.

Du skriver, at frugttræer normalt ikke har brug for kvælstof.

Fair nok. Det kan man også læse andre steder, har jeg set. Men du har en tilføjelse, og jeg citerer: ”ud over hvad der kommer fra luften”.

Hvad er det nu for noget? Mener du, at frugttræer kan tappe kvælstof fra den omgivende luft, lidt ligesom vi har lært, at bælgplanter kan og desuden også lucerne og kløver? Nå ja, disse planter gør det vist ikke alene, men i samarbejde med nogle bakterier. Skidt med det. Men frugttræer! Kan de også gøre det?

Det undrer mig meget, for det har jeg aldrig hørt om!

Desuden skriver du, at hestemøg indeholder masser af ”kali, som er det samme som træstof”.

Her er der to ord, som undrer mig, nemlig ordene ”kali” og ”træstof”.

Jeg kan læse mig til, at Kali er navnet på en indisk gudinde! Men i gødningssammenhæng, vil jeg gætte på, at du tænker på grundstoffet kalium. Og jeg kan læse, at man i gammeldags sprogbrug ofte bruger forstavelsen kali- om visse kemiske produkter, hvori grundstoffet kalium indgår. Der tales f.eks. også om kalisalpeter.

Træstof, derimod, skulle ifølge ordbogen være det samme som cellulose. Men den kemiske formel for cellulose har slet ikke kalium med i opbygningen!

Så hvordan kan kali være det samme som træstof?

Ville du bare se, om vi var vågne, eller hvordan skal man ellers forklare dit indlæg?

M.v.h.

Doris Møller

Hej Doris.

jeg har fundet denne forklaring...skal du gøde æbletræet?

Generelt har æbletræer ikke brug for ret megen gødning. Faktisk kan for stor tilførsel af kvælstof (N) resultere i angreb af svampesygdomme. Næringsstoffet kalium (K) har træet dog brug for, da der er meget kalium i vedmassen og i æblerne.

Kali er det samme som kalium. I hestemøg er der masser af kalium .
Vedmassen er det samme sin træstof.

Frugttræer som f.eks æbler kan ikke optage kvælstof direkte fra luften, men via bakterier i jorden kan der ske en optagelse sted. Dog er mængden af kvælstof meget ringe og ikke på fuld højde som med bælgplanter ,der giver et kæmpe overskud. Ud over bakterier fra jorden kan regnen også tilfører kvælstof fra luften . Bor man tæt på en gylletank er man ikke i tvivl...

Det er umiddelbart de forklaringer jeg kan finde på dine spørgsmål

Hej S. Duun

Det er meget venligt af dig at google disse emner, så vi kan få belyst mærkværdighederne i indlæg nr. 7.

Men jeg googlede selvfølgelig selv, inden jeg lagde mit indlæg på!!! Naturligvis gjorde jeg det!

Det, jeg beder om, er en reaktion fra Boi Jensen. Det er selvfølgelig særdeles tvivlsomt, om han ser mit indlæg. Men jeg synes ikke, at man bare kan skrive hvad som helst, uden at bringe kilder til oplysningerne. Så vidt jeg har forstået, er Boi Jensen sådan en slags ekspert. Jeg vil gerne præcisere mine spørgsmål til Boi Jensen:

1. Kan frugttræer udnytte kvælstof fra den omgivende luft, sådan som du påstår? Bring helst en kilde, hvor jeg selv kan læse om det.

2. Hvordan vil du forklare din sætning ”kali, som er det samme som træstof”?

I håbet om et svar fra Boi Jensen

M.v.h.

Doris Møller

@Doris

Mens du venter på svar fra Boi kan jeg anbefale denne tekst:

videntjenesten.ku.dk/park_og_landskab/etablering_park-_og_landskabsbevoksning/goedskning_og_vanding/videnblad-04-05-03/

Og så vil jeg lige gætte på at Boi bestemt ikke mener at frugttræer kan optage luftens kvælstof, men tænker på den luftbårne kvælstof som bl.a. kommer fra landbruget i form af ammoniak og deponeres på jorden og vaskes ned med regnen.

Du kan skrive til Boi direkte - email finder du her: www.de-gamle-sorter.dk/

Det ser ud til at være grundig og redelig information, som jeg vil studere ved lejlighed, Tom Andersen.

Jeg mener stadig, at folk ikke bare skal kunne skrive hvad som helst i disse debatter.

Men om jeg vil gøre mere ved sagen, ved jeg endnu ikke.

M.v.h.

Doris Møller

Det er jo ikke nemt at skrive så alle forstår tingene 100%. Når jeg skriver at træer normalt ikke har brug for anden kvælstof en den der kommer med luften, mener jeg den del der falder ned på jorden og som rødderne dermed kan fange. Det største problem i forhold til æbletræer, er at hvis de får for meget kvælstof, vil mange af dem få øget kræftangreb, og det kan ingen være tjent med, for ofte vil træerne dø af det. Træerne har brug for kali for at lave grene - og det kan de bl.a. få ved at der tilføres halm og andre former for træstof, der nedbrydes og vil kunne optages af træerne.
Og jeg er ikke hverken videnskabsmand eller lignende, derfor vil jeg heller ikke henvise til artikler eller andet. Jeg bringer de erfaringer jeg gennem et langt liv har tilegnet mig ved praktisk arbejde med træer og buske.

Hej Boi Jensen

Jeg kan – stadigvæk - kun give dig ret i, at det er problematisk, hvis frugttræer får for mange næringsstoffer, sådan som jeg skrev i mit indlæg lige efter dit (indlæg nr. 8).

Jeg håber, at jeg forstår dig ret i min tolkning af den mest mystiske sætning fra dit indlæg, og jeg citerer: ”og det bedste, der kan anbefales er godt komposteret hestemøg med masser af halm, det indeholder ikke kvælstof af betydning, men masser af kali, som er det samme som træstof”.

Det, du mener, må lyde nogenlunde sådan her:

Komposteret hestemøg med meget halm kan anbefales, for det indeholder ikke kvælstof af betydning, men masser af kalium, som er godt for træernes grendannelse.

Men det kunne læseren jo ikke vide!

Men mange tak, nu er der bragt klarhed over de to mærkværdigheder.

M.v.h.

Doris Møller

Jeg er enig i, at træer og buske, der skal producere frugt, ikke må få for megen kvælstof (N). Men så vidt jeg forstår kemien er kali lig med kalium (K). Det har frugtbærende planter stort behov for, men ikke større, end at de også skal kunne optage magnesium (MG).
At kali skulle være det samme som træstof (C) #7 er jeg uforstående overfor.
Træstof (eller kulstof) er det, der opbygger humus, og det er vigtigt for alle planter, for det giver mulighed for en levende jord med gode vækstmuligheder for planterne.
Man kan ikke få for megen humus i sin jord!
Det er i hvert fald, hvad jeg lærer de nye vinavlere.

Jeg har googlet lidt mere for at finde informationer til belysning af den rolle, kalium spiller for frugttræer.

Jeg vil gerne bringe dokumentation, men for ikke at gøre indlægget for besværligt at læse, har jeg samlet henvisningerne nederst i en notefortegnelse.

(Hvis du hverken orker at læse dokumentation eller mellemregningerne, så spring ned til KONKLUSIONEN!)

Her er, hvad jeg har fundet:

Det meste af et træs masse (90 %) består af 3 grundstoffer: kulstof, ilt og brint. Det er en oplysning, der gælder for træer som sådan, og derfor også for frugttræer. (1)

Kalium udgør 2-6 % af en plantes tørstof. Det er en oplysning, der gælder planter som sådan og derfor også frugttræer. (2)

Planternes kalium findes i opløst form og er specielt koncentreret i knopper, unge skud og blade. (3)

Træernes ved, altså deres stammer og grene, består hovedsagelig af tre slags stof: cellulose, hemicellulose og lignin. De er alle kulhydrater og består af kulstof, ilt og brint. Tilsammen udgør disse tre stoffer 96 % af træets ved. (4)

NB! Ingen af de tre hovedbestanddele af træernes ved indeholder kalium!

I veddet som sådan findes 50 % kulstof, 6 % brint, 43 % ilt, 0.2 % kvælstof og 0,8 % andre stoffer. De 0,8 % andre stoffer fordeler sig på organiske og uorganiske stoffer. De uorganiske stoffer, askestofferne, udgør sædvanligvis 0,2- 0,5 % af vedstoffets tørvægt. Der nævnes en række kemiske forbindelser, herunder – HURRA - faktisk kaliumilte, K2O. (4)

Så der ER faktisk kalium i træernes ved – bare en forsvindende lille mængde!

Som en bonusoplysning har jeg fundet, at halm indeholder 50 % kulstof, 6 % brint, 42 % ilt samt små mængder af kvælstof, svovl, silicium og andre mineraler som alkali og klorid. (5)

KONKLUSION:

Boi Jensens påstand er, at kalium spiller en vigtig rolle for dannelsen af træernes stammer og grene. Det, vi kan se af oplysningerne, er, at kalium IKKE indgår som en bestanddel af veddet, eller i hvert fald kun i forsvindende lille grad. Men kalium har mange funktioner. Det kunne jo spille en rolle som katalysator, altså fremskynder af kemiske processer, der har betydning for dannelse af træernes stammer og grene. Det kan jeg bare ikke se noget om.

Kalium findes snarere i blade og grønne skud og i frugterne. Kalium har blandt andet stor betydning for vandbalancen og for fotosyntesen, altså den proces, hvorved bladet optager kuldioxid og ved hjælp af solens energi danner sukkerstof.

Kalium er altså vigtigt for træerne, og det er da fint, at Boi Jensen på grundlag af sine mangeårige erfaringer har givet os det råd at give frugttræer godt komposteret hestemøg med meget halm. Men jeg tror nu snarere, at halm tilfører kulstof til jorden, mens kalium-tilskuddet må stamme fra hestemøget.

Og som Lars Holt påpeger er kulstof vigtigt, fordi det giver jorden humus.

M.v.h.
Doris Møller

(1) videntjenesten.ku.dk/park_og_landskab/etablering_park-_og_landskabsbevoksning/goedskning_og_vanding/videnblad-04-05-03/
(2) denstoredanske.lex.dk/kalium_-_%C3%B8kologi
(3) www.haveabc.dk/38/kalium
(4) www.trae.dk/leksikon/kemiske-sammensaetning-af-trae/
(5) www.google.com/search?q=halm+kemisk+sammens%C3%A6tning&sxsrf=APq-WBt9OqWq8nlFzCHuu_vJJE4k1Z-pfA%3A1647341235631&ei=s24wYoPvJbqXxc8P89iyoA8&ved=0ahUKEwjDlLGp-Mf2AhW6S_EDHXOsDPQQ4dUDCA4&uact=5&oq=halm+kemisk+sammens%C3%A6tning&gs_lcp=Cgdnd3Mtd2l6EAMyBggAEBYQHjoHCAAQRxCwAzoECCMQJzoICAAQCBANEB46BwgjEOoCECc6DgguEIAEELEDEMcBEKMCOgsIABCABBCxAxCDAToFCAAQgAQ6BQguEIAEOgQIABBDOggIABCABBCxAzoLCC4QgAQQsQMQ1AI6CAgAEIAEEMkDOgcIABCABBAKOggIABAWEAoQHkoECEEYAEoECEYYAFC_BVjwSmDgTmgCcAF4AoABbYgBhx-SAQQ0Ni4ymAEAoAEBsAEKyAEIwAEB&sclient=gws-wiz

Hej ! Mit spørgsmål drejer sig om Pæretræet Conference er
selvbestøvende ? Hvis ikke hvilken sort skal jeg så plan- te for at bestøve dette træ ?
Venlig hilsen Kristian Frederiksen.

Hej ! Mit spørgsmål drejer sig om Pæretræet Conference er
selvbestøvende ? Hvis ikke hvilken sort skal jeg så plan- te for at bestøve dette træ ?
Venlig hilsen Kristian Frederiksen.

www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwiQ7Pq_wtr2AhVhwQIHHeH2AGIQFnoECDEQAQ&url=https%3A%2F%2Fdcapub.au.dk%2Fdjfpublikation%2Fdjfpdf%2Fgvha173.pdf&usg=AOvVaw0VX3cbnxYMBtYkTE5MAtMn

Conference er selvbestøvende, men hvis du har mulighed for at få det bestøvet af en anden sort plejer det at give flere frugter det er min erfaring. Jeg har også et conference, der bliver bestøvet af en asiatisk pærer, men ingen bier i miles omkreds . Derfor giver det få frugter hos mig. Samme gælder mine blommer .