Kan jeg undgå et højbed?

Hej Havefolk,

Jeg har netop i forbindelse med flytning overtaget en have, hvor jeg overvejer at lave nogle højbede for at forhindre snegle i at spise det, der er blevet sået.

Imidlertid vil jeg faktisk helst undgå at opsætte højbede, hvis der findes en anden/andre effektive metoder til at holde sneglene ude - f.eks. at plante specielle planter (malurt?) rundt langs med bedet, eller andet brugbart ...

Når jeg læser på nettet lader det imidlertid til, at der ikke rigtigt er andre effektive (og enkle) metoder end et højbed med en vinkelkant foroven (og jeg er ikke til kemi) ... kan det virkelig være tilfældet?

Mit håb i at poste her er, at der her måske findes nogle mere sneglekyndige, som kan have ideer til andre effektive løsninger ...

Venlige hilsner

Jesper M

Højbede holder ikke snegle ude ..............

Hej Jesper Mønsted

Den have, du har overtaget og gerne vil kunne høste urter i - hvordan er den indrettet nu - og hvordan er haverne / naturen i nærheden indrettet ?
Hvis der er konkurrenter til dræbersneglen, som trives godt på din parcel (og på dine naboers) vil problemet næppe blive ødelæggende for dine planer... og her er det vigtigt at huske, at sneglene i almindelighed er gode "nedbrydere" i det økologiske system og at de er nødvendige at de samme grunde, som fx regnorme også er.

Men der skal jo findes acceptable metoder til at få balancen til at indeholde muligheden for, at du også kan hente mad i din have!

De to metoder, som kan fremhæves er:
Indsamling af dræbersnegle i skumringen eller tidligt om morgenen i månederne maj - september. Aflivning må foregå ved drukning (ølfælder, kogende vand o.lign - jfr lov om dyrevelfærd, som trådte i kraft 1.januar 2021)
Indsamling af æghobe i august, september og oktober.

Endelig kan man stræbe efter at give gode livsmuligheder for konkurrenter til dræbersnegle - fx Leopardsneglene (som ofte kan findes i og ved kompostbeholdere opbygget med træramme).

Erfaringen mange steder fra viser, at det kan være meget hensigtsmæssigt at forkultivere og udplante udsatte urtetyper fremfor at så alting ude i bedene.

Hvis du har lyst til at vide mere kommer her nogen forslag til læsning:

Den Økologiske Have i Odder har mange mange års erfaring - den videregives her til inspiration:
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/297.html
www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/1392.html

En status fra Videnskab.dk kan også være med til at sætte perspektiv på handlemulighederne:
videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/kun-en-effektiv-made-slippe-af-med-draebersnegle-pa.

Jeg håber, du finder gode veje til et fredeligt haveliv sammen med alt det kryb og kravl, de findes i din have - og at du får frisk grønt til dit bord, når det igen bliver vækstsæson !

Venlig hilsen
Lone

Jeg har lavet et el-hegn a to kobbertråde med 5mm afstand, som er monteret på et havetraktor batteri, det fungere fint :)

@Jesper

Hvis der ER en plage i området med dræbersnegle, så er det en god idé at bruge en ramme med sneglekant rundt om bedet - evt. strømførende sneglekant.

Bemærk, at du sandsynligvis skal være på udkig efter snegle i bedet, snegle fra æg eller overvintrede snegle.

Hvis du er så heldig at være arbejdsfri, kan du sikkert godt finde nogle æg, hvis du bruger al din tid på at lede - tro mig, det er spild af tid! Få høns eller løbeænder i haven - de er skabt til at finde og spise snegleæg mm.

Og så lige en lille hemmelighed: Der er INGEN snegle, som gør gavn i en køkkenhave! Der går en vandrehistorie om at Leopardsnegl alias Stor Kældersnegl alias Limax Maximus er sådan et godt nyttedyr at have i køkkenhaven. Den skulle spise både dræbersnegle og dens æg siger skrivebordsgeneralerne! Ak og ve - jo den spiser da de æg den tilfældigt finder og det gør dræbersneglen også, men at Limax Maximus skulle spise dræbersnegle har jeg simpelthen set for meget af deres aktive natteliv til at tro på :) Utallige er de gange jeg har set dem side om side i færd med at spise mine planter - eller de snegle jeg klippede en time tidligere. Det er heller ikke ualmindeligt at se dem kravle hen over dræbersnegle blot for at "skyde genvej" :)

Er der ikke en snegleplage i dit område, kan jeg ikke anbefale plantekasser, som er det rette navn for de "højbede" man ser overalt. Dem er der meget få fordele ved og masser af ulemper!

Held og lykke med din nye have !

Hej alle - & mange tak for jeres nuancerede tilbagemeldinger og forslag ...

Både Lone og Tom spørger lidt til, hvordan niveauet for dræbersnegle er i min nye have. Og det er egentlig et relevant spørgsmål for - hvor der i min tidligere have var dræbersnegle - så har jeg faktisk ikke set nogen i min nye have. Ideen om at lave et højbed for at holde den iberiske skovsnegl ude er nok ikke mindst en konsekvens af tidligere erfaringer fra denne have.

Min nye have har imidlertid en meget (?) rig plantediversitet - jeg gætter umiddelbart på 50-100 forskellige planter - og den har formentlig en anden balance. Jeg ser faktisk heller ikke iberisk skovsnegl i området omkring haven så måske jeg skal starte lidt nænsomt - og gerne udelade et højbed ...

@Nicholas D: Det ville være en enkel løsning med kobbertråde et par enkelte steder. Vil du være ok med kort at beskrive, hvordan du i praksis har opbygget dit kobberhegn? F.eks. om de er placeret på jorden, løftet lidt fra jorden, og hvordan forhindrer du, at sneglene kravler over strå/plantedele?

Igen tak for fin hjælp, information og inspiration :-)

Venlige hilsner - Jesper M

@Jesper.
Det skal ikke være som værn mod snegle, at du etablere højbede. Det vil være spild af tid og penge.
Er der den mindste revne mellem brædder, er det sneglenes stikvej ind i bedet.
Bruger du kompost fra haven i bedet, så er sandsynligheden for du kommer til at overføre nogle snegleæg stor.

At lave højbede i jern, har stor effekt. Sneglene kravler ikke op ad pladerne. Dræbersnegle kravler ikke på rustent jern og gør de, så dør de efter kort tid på pladen. Men det er en kostbar løsning og giver nogle rent praktiske problemer med opvarmning m.v.

Nicholas metode forekommer realistisk bortset fra, at fugle som sætter sig på el-trådene næppe kommer igen. Og fuglene er nu engang en effektiv måde at bekæmpe larver m.f. på.

Selv opgav jeg for mange år siden, at skærme højbedene.
I stedet købte jeg 10 plastfælder af mærket "Sneglejægeren".
(De sælges til meget varierede priser!).
I dag har jeg ikke længere problemer med husløse snegle.
Det særlige ved dræbersnegle er, at de følger "kendte veje". De følger hinandens spor.
Plastfælderne placeres jævnt fordelt i halvdelen af haven under , stauder, hæk buske m.v. så de ikke skæmmer (de er temmelig flade og ses ikke).
Plastfælderne kommer jeg noget granulat i. F.eks. "sneglefri" eller andet ferramol produkt.
Starter gerne med nøje afmålt antal på 20 i hver fælde.
Det er tydeligt at se, hvor der har været snegle.
Antallet afstemmes så med hvor mange der er ædt og i tilfælde af fælden er tom, så tilstrækkelig mange til der vil være noget til alle snegle, som kravler ind for æde.
Denne strategi har gjort, at jeg de sidste år ikke har haft problemer med dræbersnegle overhovedet (men naboer har haft det. De har hund der mener fælderne var sjove at lege med).
Sneglene forlader fælden så snart de har spist den første granulat (der er dog lidt forskel på hvor effektiv granulatet virker alt efter mærke).
Granulatet virker på den måde, at snegle ikke længere kan fordøje når de har spist granulat og dør gerne på vej tilbage hvor de kom fra og ædes af andre snegle, som så også får fordøjelsesproblemer.
Det er ikke helt så effektivt som nematoder. Men noget billigere, mere håndterligt og så ofres hussneglene ikke. Hussnegle kan ikke komme i sneglefælden.
Jeg ser gerne efter fælderne en gang om ugen el. hver 14. dag senere på sæsonen.
Selvom det er rigtigt, som Tom skriver, at snegle ikke gør gavn i køkkenhaven, så er det nu meget hyggeligt med en vinbjergsnegl eller to.

Hej Jesper og Willy.

Jeg kom i tanke om at der for nogle år siden var en artikel, der handlede om dræbersnegle og fælder og i den forbindelse var der en som havde opfundet en snegle fanger til meget billige penge .

I opskriften nævnes bruge af spraymalt, der ikke var til at opdrive dengang, men jeg har senere fundet det hos forhandlere af udstyr til ølbrygning . Men jeg fundet ud af at billig øl også kan erstatte spraymalt
www.tv2lorry.dk/sadan-slipper-du-af-med-draebersnegle/fik-du-laest-genial-sneglefaelde-i-maelkekarton

@Duun
Har prøvet metoden. Mælkekartoner kan også bruges til granulat, som jeg dog ikke prøvede. Helt kønt er det ikke i haven med 10- 15 mælkekartoner og så er det, at jeg gerne vil kunne holde øje med sneglenes ruter og "snegletrykket" på disse.

Hej Willy ... tak for dit indlæg & forslag til sneglefælde. Jeg vidste faktisk ikke, at den iberiske skovsnegl følger bestemte ruter - tænker, at det kan gøre det enklere at bekæmpe den ...

Imidlertid er jeg lidt forsigtig med - i bred forstand - kemi i min have og jeg vil foretrække ikke at bruge ferramol, selvom det, som jeg lige husker det, er blevet godkendt til økologisk dyrkning.

Vedr. kobbertrådene så har jeg prøvet det i min tidligere have og det var egentlig ret effektivt bortset fra, at sneglene ofte døde af det stød de fik. Og der var også enkelte, der alligevel fandt vej ind i bedet - men eftersom Nicholas jo åbenbart har haft god erfaring med sine kobbertråde må det jo kunne bringes til at fungere effektivt.

I forhold til fuglepåvirkning gætter jeg på, at spændingen mellem trådene kan have betydning. I min tidligere have brugte jeg et Li-ion batteri (~4V spænding), hvilket jo var mere end nødvendigt effektivt i forhold til den iberiske skovsnegl. Så måske væsentligt lavere spændinger er tilstrækkelige til at få skovsneglen til at vende om (f.eks. 0.2 - 0.5 volt) ...

Hvis det er tilfældet, så tvivler jeg på, at en fugl kan mærke det. Mig bekendt har de en forholdsvis tyk hud på deres fødder og det er typisk en ret effektiv isolator (måske med undtagelse af, hvis fødderne er våde).

Jeg vil nok afprøve en kombination med en lille solcelle, et Li-ion batteri og en spænding, der kan varieres mellem f.eks. 0.2 til 2 volt og så se, hvornår skovsneglen reagerer på det.

Apropos kobber så virker kobbertape åbenbart ikke jvnf.:
www.theguardian.com/environment/2018/sep/27/eggshell-and-copper-tape-do-not-protect-veg-from-slugs-and-snails

Hilsen Jesper

P.S.: Jeg har opgivet højbedet ... ;-)

Jesper

@Jesper
Det er rigtigt, at ferramol er godkendt til økologisk brug. Det virksomme middel er jern (jernsulfat/jernvitriol) og "bæremidlet" mel.
Om der anvendes et bindemiddel til at holde det sammen, kan jeg ikke se på deklarationen. Men mel burde være tilstrækkeligt som bindemiddel.
Midlet er derfor ganske uskadeligt (hvis det ikke er "parallelimporteret" og ellers godkendt til økologisk brug).

Forbruget er yderst begrænset når det anvendes målrettet.
For år tilbage monterede jeg en jernkant langs toppen på et højbed.
Det var også effektivt.
Men alligevel nåede der snegle ind til den grønne salat m.m. via sprækker i brædder, kompost og gange.
Derfor valgte jeg en strategi som havde til formål helt at afskære de husløse snegle fra komme ind i området og det har virket.

@Willy

Ferramol er IKKE "uskadeligt" og det er IKKE det samme som Jernvitriol! Det slår jo snegle ihjel OG der er undersøgelser som viser, at regnorme vejder mindre i områder hvor giften bruges.

Jernvitriol er en jern-sulfat forbindelse, mens Ferramol er en Jern-phosfat forbindelse.

Endelig er det IKKE rigtigt, at forbruget er "yderst begrænset" når der er tale om en reel snegle plage, som vi har haft. Dine udtalelser om dræbersnegle her på Havenyt igennem de seneste 5-6 år viser med tydelighed, at du aldrig har haft en stor bestand af dræbersnegle i din have.

Jeg er enig med trådstarter: Lad være med at bruge Ferramol i haven - det er en gift! Muligvis ikke et af de stærkeste pesticider i historien, men en gift er det!

Slut herfra og God Jul :)

@Tom
Du har ret i, at ferramol består af jern fosfat (og mel).
Jernfosfat er vanskelig opløselig hvorfor der i ferramol er tilsat et stof der "hjælper" med få fosfaten opløst.
Det er godkendt til økologisk drift og er ikke farligt på nogen måde.

Dit gætværk om sneglebestanden i min have, springer jeg over.
Men når jeg kan skrive, at forbruget er yderst begrænset er det også fordi jeg ikke bredspreder granulatet, men placerer det i de overdækkede sneglefælder.
Det er en anden fordel ved lukkede sneglefælder.
Granulatet bliver ikke vådt (og opløst og dermed hurtigt virkningsløst).

Men altså:
Ferramol er ingen gift og ferramol er godkendt til økologisk havebrug og drift (også hos petitesserytterne i Schweitz. Meget mere kan man ikke forlange).