Sygdom i bl.a. gulerødder og rødbeder

Min have giver normalt et fint udbytte af grøntsager. MEN i år er der flere lidt besynderlige ting.
Mine gulerødder i et stykke af en række har været dækket af et fastsiddende jordlag, og indtil i dag ved høst af nogle få rødbeder nu også set på en enkelt af dem.
Vi sår hvert pr frø af egne ærter og de kommer altid ca. 99%. De kom også fint op, men så blev de pludselig spinkle og dårlige at se på. Vi fik derfor næsten ikke ærter og kunne for første gang i flere pr ikke tage ærter fra til næste år. Sidste år frøs vi ca. 10 kg ned🙂.
Vores løg blev som altid IKKE ramt af løgfluer eller andet, men de voksede slet ikke til den normale størrelse af hvad de ellers gør her.
For dildenes vedkommende blev de heller ikke til noget.
Mine asier gav ca. 25 fine asier, men så ramtes blandende af skimmel i højere grad og jeg tror, også tidligere end vi før har set. Det samme med squash, men måske en smule senere angrebet end asierne.
Kruspersille og rodpersille får 🤙🙂. Jordbær og øvrigt frugt det samme 🤙🙂.
Men hvad søren er der sket i vores grønthave i år?
Jorden er ikke tilført noget vi kan komme i tanke om ift de andre år.

Hej S Jensen

Jeg vil helst ikke komme med et bud på, hvad der præcist er årsagen til det, du har oplevet i den her vækstsæson.
Men vejret har nok spillet en rolle, for det har været et anderledes dyrkningsår, når man kigger efter på DMI's månedsopgørelser...

Maj var sjaskende våd - næstvådeste efter 1874, solfattig og knap 2 grader koldere end normalen.
Juni var meget varm og der var knastørt - og en del under normalgennemsnittet for nedbør.
Juli var meget forskellig rundt om i landet - mange steder med skybrud (kan få mulden til at "klaske" sammen og hindre luftgennemstrømning i de øverste jordlag).
August var koldere end normalt, tørrere og mere solfattig end den plejer at være.
Så med store udsving fra gennemsnitlige soltimer, nedbør og temperatur må noget af forklaringen på dine observationer ligge omkring klimaforhold.

Dine beskrivelser for helt forskellige urtetyper får mig også til at tænke i retning af muldens tilstand i din have. Og her vover jeg en blanding af at være spørgende og at stille forslag til overvejelse:

Det kan jo være, at din urtehave trænger til en "dyrkningspause" og at du vil kunne opnå ret stor forbedring ved at overveje, om dine jordbehandlingsmetoder er optimale.

Disse spørgsmål kan måske lede dig på vej til at ændre lidt eller meget på, hvad du plejer at gøre i haven:
* Er der et højt / lavt indhold af halv-og helomsat kompost i din
muld?
* Er mulden løs og luftig ned i 30 - 40 cm dybde ?
* Kan jorden mangle kalk ?

Hvis du har mulighed for det, kan det være en god idé at
tage en del af urtehaven ud af drift et år og så følge denne fremgangsmåde på det udvalgte areal:
Dæk hele området nu i oktober med brunt jorddække på ca 10 cm tykkelse i form enten af vissent løv hold på plads af smågrene /kviste / godt udvasket tang eller i form af hø (behøver sjældent at blive holdt på plads af noget).
Lagtykkelsen forhindrer spiring af de fleste ukrudtstyper (bortset fra fx mælkebøtter, tidsler og andet flerårigt, som skal luges væk)

Lad det ligge i fred hele vinteren.
I april 2022 rives resterne af brunt jorddække sammen med let hånd og der udsås en god frøblanding til grønt jorddække. Kan fx være havre+honningurt+blodkløver i forholdet 1 : 2 : 2.
Lad det vokse som det vil og lad det visne ned i efteråret 2022.
Hvis der bliver "bare pletter" i det nedvisnede, kan du supplere med lidt hø.
Lad det ligge i fred hele vinteren.
I april 2023 rives resterne af jorddække og evt supplerende hø sammen og du starter på en frisk med at dyrke det, du plejer at have held med.

Jorddække (brunt eller nedvisner grønt) som rives sammen ved dyrkningsæsonens start kan være en rigtig velegnet udgangspunkt for en fyldig og god kompostdynge!
Vær opmærksom på, at hvis du vælger at give jordkur til et areal i din urtehave, så skal sædskiftet tilpasses.
Hvis metoden har virket for den del, der fik "jordkur", kan du jo vælge at fortsætte med det næste felt i urtehaven de efterfølgende vækstsæsoner....

Hvis du almindeligvis graver eller fræser din urtehave, kan du som et alternativ til jordkur overveje at undlade gravning / fræsning i år og så bruge en god gravegreb til at løsne jorden med. Vend ikke jorden! Stik grebet så dybt den rækker og vip så greben lidt ind imod dig selv. Lad jordklumperne ligge som de er og forsøg ikke at jævne dem med greb eller rive.
Det kommer til at se lidt rodet ud - men det gavner jordstrukturen og dyrelivet. Hvis du har noget halvomsat kompost kan du sprede det med let hånd ovenpå den løsnede muld. Regnormene vil elske det - og hvis de trives bedre, bliver dyrkningsresultatet også bedre.

Det var så mine bud på, hvad du måske kan overveje og på, hvad du måske kan sætte igang af handlinger, som forbedrer mulighederne for god høst fremover.

Venlig hilsen
Lone

Tak Lone
Det var nogle gode bud og vejret har jeg også tænkt på være en del af forklaringen - i al fald ift rødbederne og gulerøddernes sære sorte jord.
Desværre må jeg nok fortsætte på det urtestykke, som jeg hidtil har brugt. Ikke fordi jeg som landmandskone mangler havejord, men fordi jeg i sin tid fik min ellers dejlige urtehave ødelagt af kompost hentet på den gamle kommunes genbrugsplads.
Det viste sig, at jeg havde fået et par bonusprodukter med - nemlig den giftige sort natskygge (kørnes skræk) og den omkringsiggribende kortstråle, som har været så voldsom, at vi har måttet isolere et passende stykke til urtehave.
Jeg kan næsten ikke tro, at jorden som sådan fejler noget, for så måtte den vel have vist tegn på det sidste år?
Der ligger altid mange bøge-, valnød-, ahorn, hassel og andre blade på stykket, som ligger øst for vores træer.
Hele sommeren igennem anvender jeg kun luge- og skuffejern i haven.
Om efteråret og foråret bliver der fræset. Vi har ikke så mange kræfter mere pga alder og helbred, så når vores mange georginer, blomster i øvrigt samt krukkeplanter skal ud om foråret og georginerne skal plantes ud og graves op om efteråret, er det ved at være rigeligt.
Sidste vinter “hjalp” Vorherre os af med hovedparten af vores over hundrede georgineknolde, så nu er der mindre at tage sig af i år.
Jeg har (desværre kun een) kompostbeholder. Den er pænt stor og jeg bruger den også, men… det ville være godt med to, for jeg må jo grave ned under det nytilførte, for at må det formuldede.
Der bliver tilført lidt hestegødning en gang imellem, som sætter fut i omsætningen.
Jeg vil skrive dine gode forslag ud, og se om ikke det er muligt at anvende elementer af det i min have og se om det kan gøre det bedre.Tusinde tak for dit indlæg🙂🤙
Venlig hilsen Synnøve

Hej Synnøve Jensen

Jeg er glad for, at du har lyst til måske at afprøve nye måder at dyrke små felter i haven på - det er jo den nysgerrighed, som "driver værket" og som gør, at det bliver ved med at være en god oplevelse at sætte sig for at "tage endnu et nøk" i haven.

Hvis nu kortstråle er en problemplante for Jer (andre steder end det var i den forrige køkkenhave)- så prøv at kigge med her i Havenyt's arkiv:
"Har I et godt råd til bekæmpelse af kortstråle" - (brug søgefeltet øverst på Havenyt's side - så dukker den op).

Venlig hilsen
Lone

Rødbeden på fotoet tror jeg er inficeret med noget. Måske en form for rodbrand. Det er lidt atypisk at en plantesygdom rammer så bredt som du beskriver, men der på den anden side nogle sygdomme som er generalister. Angrebet kan sagtens hænge sammen med vejret eller andre stressfaktorer, men nu hvor det har fat ville jeg give veddet en pause på mindst to år.