Skrevet af: Bente Dam Hansen, 28. september 2021 kl. 20.32
I september 2020 købte jeg mindre jordbærplanter privat type ukendt. De blev plantet i nyanlagt urtebed, som havefræse-manden sagde var god jord. De er vokset super meget og har sat mange stiklinger, men jordbær har der kun været 2-3 stk. af. Hvorfor mon?
I en anden række plantede jeg POLKA jordbær, men med samme resultat. Hvad gør jeg forkert?
Skrevet af: Lars Holt, 28. september 2021 kl. 21.01
Hvis du gøder med for meget kvælstof vil de vokse i stedet for at sætte bær.
Skrevet af: Søren Duun, 28. september 2021 kl. 22.15
Som Lars skriver, så giver for meget kvælstof alt for mange planter (udløbere) og alt for få jordbær.
Det samme har jeg lavet i år, hvor jeg har sat jordbær sorten "Senga Sengana" og gødet med kompost og gødning. Jeg skulle bare have nøjes med komposten. Men en anden årsag til de manglende bær sætning har både været få planter, men også manglende vand i vækst perioden. Jordbær må ikke mangle vand når de skal sætte bær.
I denne artikel af Karna Maj kan du læse meget mere om dyrkning af jordbær
www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/jordbaer_og_rabarber/71.html
Skrevet af: Doris Møller, 29. september 2021 kl. 8.33
Hvis man gøder jordbærplanter sidst på sommeren, men IKKE om foråret, kommer det til at passe. Man får kraftige planter og mange bær – hvis man altså også husker at vande dem.
M.v.h.
Doris Møller
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Jordbær