Bitre spidskål

Jeg har dyrket nogle få spidskål i år, som jeg ikke fik dækket ned med bionet i tide. Derfor valgte jeg at høste nogle små hoveder, 4 stk, så jeg dog fik lidt ud af det, inden larverne fik spist det hele.

Men, men, men. De tre af hovederne, og også bladene udenom, er helt forfærdeligt bitre. Helt uspiselige, faktisk. Kun den største af dem var nogenlunde mild i smagen.

Nu ved jeg godt, at kål er noget bitre og at det er sundt for os med den bitterhed, men spidskål?
Vi kan godt lide rå kål-salat, men det kommer ikke til at ske med dem her i hvert fald.
Hvorfor er de mon blevet sådan? Er det en uheldig sort? Har de fået for lidt vand, eller sådan noget?
Jeg håber nogen kan hjælpe og på forhånd tak.
Vh Bente

Det kan skyldes vandmangel.

Det er vel kålens måde at forsvare sig på. Det skulle angiveligt være sundt at spise. samvirke.dk/artikler/bitre-guleroedder-er-bedst-for-sundheden

Hej og tak for svarene begge to. Jeg hælder selv til det med vandmangel. Det har været virkelig tørt i vores område, hele denne sæson, vi har dog vandet flere gange, men helt sikkert ikke nok.
Jeg håber på bedre høst næste år ; )
Vh Bente

Jeg har haft samme problem med pluksalat, som efter en periode med tørke blev bitter med tiden. Nu er de ved at gå i blomst, men hønsene elsker dem.

Hej Bente Poulsen

Der kan være andre årsager end tørke til øget indhold af bitterstoffer i kålplanter.

Der kan ske ændringer i gensammensætningen for den kålart, du dyrker. Det er dels en naturlig proces og dels en menneskestyret - så det er vanskeligt som lægmand at gennemskue eventuelle forandringer. Men gensammensætningen styrer (blandt meget andet andet !) indholdet at bitterstoffer i planterne.

Og så kan indholdet af svovl i dyrkningsjorden og tilgængeligheden til kvælstof hen gennem vækstsæsonen være to andre vigtige faktorer.
Rigeligheden og tilgængeligheden af de to er medvirkende årsager til dannelsen af flere bitterstoffer.
(Og her er vandindholdet i dyrkningsjorden en regulerende faktor, der betyder meget for, hvilke stoffer der er tilgængelige for de voksende planter hen gennem vækstsæsonen).
Begge dele kan du selv have indflydelse på gennem tildeling af næringsstoffer - hvad enten du anvender kompost eller gødning på en anden form end som kompost.

Og lige til eftertanke om kompost:
Hvis du laver din kompost selv - I forbindelse med kompostering kan der - hvis kompostdyngen ikke luftes tilstrækkeligt eller er for våd - opstå iltfattige forhold som fremmer dannelsen af svovlforbindelser. Ved brug af komposten fra en sådan (ikke velplejet) kompostdynge kan man risikere, at der kommer vandopløselige svovlforbindelser i større mængde end ønskeligt ud på dyrkningsjorden.
Og hvis du ikke laver kompost selv, men anvender den fra Genbrugspladsen - Hver enkelt genbrugsplads kan skaffe analyse af indholdsstofferne i den kompost, som de deler ud. Analysen kan (måske) afdække svovlindholdet. Hvis ikke det er tilfældet, gælder det almindelige forsigtighedsprincip: undgå at tildele for store mængder af denne komposttype til urtehaven og brug den hellere som jorddække / topdressing på græsplænen, langs hække og buskadser og i staudebedet.

Venlig hilsen
Lone

Søren. Ja, min salat kan også blive bitter ved vandmangel og helt sikkert, når den går i stok. Hvilket jeg lader den gøre med vilje også, fordi jeg gerne vil høste frøene ; )

Lone, tak for det udførlige svar omkring det, det sætter jo unægtelig nogle tanker i gang. Vores køkkenhave har fået rigtig meget jord fra Genbrugspladsen over de sidste 4-5 år.

Det kunne måske godt forklare noget, men de kål jeg taler om her, har dog groet i noget jord, hvor vi ingen verdens ting har gjort, andet end at give dem lidt økologisk hønsegødning og undersået med rødkløver.

Vi har kæmpet en del, for at få noget ordentlig jord i vore bede, og i nogle år var jorden fra Genbrugspladsen den nemmeste løsning, mens vi forsøgte at finde ud af en god måde for os og vores ret store have. Også fordi vi manglede jord til forskellige højbede.
Vi har ikke dyrket mange kål før og ikke mange sorter, der danner hoveder. De kål vi har haft, har været gode nok, de har smagt godt.
Jeg har bemærket, at den sort spidskål jeg har i år, er mere grov, kraftig og "tough" i det, måske skal jeg tænke på at skifte sort også.
Det med kompostbunker har vi aldrig rigtig brugt, det er simpelthen for hårdt for os at passe ordentligt, idet vi har lidt udfordringer med den fysiske formåen. Vi har dog to lukkede plast-kompostbeholdere, mest til køkkenaffaldet og de har heller ikke haft det for godt.

Vi synes også kompost i gammeldags forstand tager en krig at lave.

Nu er vi begyndt at bruge Bokashi-spande og kompostgær, til køkkenaffaldet, vores store kompostbeholdere er omdannet til jordfabrikker og gæt hvad vi fylder I, når vi skal dække med jord? Den fra genbrugspladsen!

Udover Bokashi, som vi også har gravet direkte ned - foreløbelig kun i et enkelt bed - så eksperimenterer vi med jorddække. Vi kan simpelthen godt lide at komposteringen foregår direkte i bedene, det giver et hav af regnorme og mikroliv.
Planterne bliver store og sunde og vi undgår arbejdet med at flytte på bunke, vende den og passe den for senere at have arbejdet med at køre det hele tilbage til bedene igen, når det er tilstrækkeligt omsat.
De større ting, kviste og mindre grene kører vi igennem en kværn og derpå ud på bedene.

Vi bruger også noget træflis i nogle af bedene og på gangarealerne imellem.

Jeg ved ikke, om det her forklarer noget som helst, udover at beskrive, hvad vi gør ; )
I hvert fald tror vi på flere sunde og velsmagende planter, efterhånden som bedene bliver sundere.

Jorddække holder godt på fugtigheden omkring planterne, men det kan godt være svært at skaffe nok til et ordentligt tykt lag, når der er mange bede.
Så, mere vand til kålen ; )
Vh Bente

Den bedste måde at kompostere på er fladekompostering, altså brunt jorddække. Så er hele jordarealet beskæftiget.
Vi gør det kun delvist, måske af gammel vane. Men noget ukrudt er så stort, eller gror videre, så vi benytter den næstbedste metode, at lægge det i depot i kompostbeholderen, for at blive kørt ud i haven igen, når det året efter er lettere at håndtere.
Kompostering bør ikke være en videnskab, for det er naturens måde at håndtere sit døde materiale på.
Videnskaben dukker vel først op der, hvor man ikke kan vente tålmodigt på naturens gang.

Hej Lars - jeg er meget enig med dig. Det er det samme vi gør. Der hvor jeg har skrevet jorddække mener jeg altså fladekompostering. Sorry.
Jeg synes ikke nødvendigvis Bokashi/kompostgær til køkkenaffaldet er så videnskabeligt eller utålmodigt, hvis det er det du tænker på. Planterne elsker det.
Alternativet for os ville være, at vi skulle grave vores køkkenaffald ned i køkkenhaven et par gange om ugen og det ville ikke fungere.
Vi kunne også bare smide det ovenpå bedene, men det tror vi altså også mus og rotter ville elske. Det er vist heller ikke helt lovligt.
Eller vi kunne lade det hele gå i affaldscontaineren. Det synes vi heller ikke om.

@Bente
Nu er det jo muligt at opsamle køkkenaffaldet i en større beholder udendørs og så tilføre dennes indhold til komposten efter behov.
Vi har brugt denne metode i 20 år - uden rotteplage.

Ulempe kan være konsistens og lugt af beholderens indhold, hvis man er sart :) Når den tømmes på samlekomposten fordeles den jævnt og dækkes med jord, kompost eller det organiske materiale klar til kompostering, som allerede er i samlebunken.

Sætter selve kompostbunken én gang om året.

Hej Tom. Ja, det er absolut en måde at gøre det på, som jeg ved mange haveejere anvender. Det har vi også brugt.
Jeg tror ikke vi kommer til at gå tilbage til en egentlig kompostbunke igen.

Jeg ville faktisk allerhelst bare smide vores køkkenaffald direkte ud i bedene. Bare lige ud med skålen hver aften og så dække det lidt til med noget, som du beskriver det med kompostbunken.
Måske lave et par kompost-bede også ; ) Vi har to nyanlagte, ledige bede, hvor vi har dyrket grøngødning, der nu bare ligger ovenpå og visner. Der er plads til rigtig meget køkkenaffald.

Det må være lige så lovligt, som at have kompostbunker. Af hensyn til eventuelle skadedyr, mener jeg ; )