Skrevet af: Morten Terkildsen, 8. maj 2021 kl. 19.59
Er der nogen der har erfaringer med japansk(kinesisk) blomme prunus salicina?
Jeg overvejer at bestille et selvbestøvende Santa Rosa blommetræ hjem fra Tyskland. Ifølge de amerikanske planteskoler er det vinterhårdført og kan dyrkes i de nordlige zoner i USA. Ville dog gerne høre lidt fra andre angående vækst, bæring mm. I Danmark inden jeg trykker på knappen.
Skrevet af: Morten Terkildsen, 8. maj 2021 kl. 21.44
Kan se Anton Pedersen angiver Danmark som værende nær deres nordgrænse. Spørgsmålet er om det kan trives og bære frugt i Danmark uden for et drivhus?
Skrevet af: Søren Duun, 9. maj 2021 kl. 19.55
Hej Morten.
Det du skal sikre dig er at prunus salicina ikke skal fremmedbestøves, at dyrke det i et drivhus vil nok volde dig problemer med tiden, både mht størrelse af træet, men også den tidlige blomstring. Samme problemer man kan have med ferskner og abrikoser, der også er af Prunus familien..
Jeg kan Google mig frem til at de dyrkes i Nordamerika og bør derfor være hårdføre nok til det danske klima. Anton Petersen siger du skriver at det er den nordiske grænse at dyrke prunus salicina, men det samme har man også sagt om visse pærersorter, så det kan du ikke helt regne med. Klimaet har trods alt ændre sig en smule...
Nu kender jeg af gode grunde ikke den nævnte blommesort, men jeg ved at Boi Jensen har en stor viden omkring frugttræer generelt og har i sin planteskole en samling af de gamle blomme sorter så lang. Jeg ville tage en snak med ham og spørge ham om han kender til den og om p. salicina evt dyrkes i Europa. Boi snakker med en del tyske pomologer og ved derfor hvad der røre sig.. Boi Jensen har også planteskolen De gamle sorter...
Skrevet af: Morten Terkildsen, 11. maj 2021 kl. 19.29
Tak Søren
Som jeg kan læse menes den at være selvbestøvende. Jeg tænker den skal stå på friland, og jeg tror du har nok ret angående klimaet. Vi har så mange af ikke helt de strenge vintre som Pedersen skriver om.
Jeg kender ganske godt Boi Jensen, og du har ret han har en kæmpe viden om blommer. Jeg vil prøve at skrive til ham ved lejlighed. Det haster ikke helt nu, da det sidste træ blev solgt for næsen af mig og nu ser ud til at være udsolgt de fleste steder i Tyskland. Hvis andre ser et sted de udbydes til salg må de endelig skrive det her.
Skrevet af: Morten Terkildsen, 15. maj 2021 kl. 21.49
Nu har jeg brugt tiden på at læse på de amerikanske foraer og det ser ud til at santa rosa nok kan holde til klimaet i både nord og syd i USA. Men, den er ikke god til at bære når man dyrker den i Nord. Generelt, skriver flere, at den lider under kulden selvom den ikke nødvendigvis dør af det.
Jeg tror jeg dropper ideen om japansk blomme og finder en variant der er bedre egnet til vore breddegrader.
Skrevet af: Søren Duun, 15. maj 2021 kl. 22.58
God ide, det er lidt ærgerligt at gå og vente på noget, der måske ikke bliver til noget. Jeg har selv en blomme, der er 5 år gammel som jeg fik af et familie medlem i 50 års gave og som er delvis selvbestøvende og som blomstrer rigtig flot, men den giver bare ingen blommer. Dette skyldes både at vi ingen bier har, da det ofte er kold når den blomstrer, at den nok skal fremmedbestøves og så må tiden vise om det er nok. Ellers bliver det nok fældet.
Jeg har plantet et opal, der skulle være en god bestøversort og en udmærket spiseblomme...
Så det gælder virkelig om at plante rigtig fra start. Har man der imod masser af plads kan man bedre gå og plante lidt af det sjove...
Skrevet af: Morten Terkildsen, 16. maj 2021 kl. 0.10
Opal er rigtig god. Den stod i barndomshaven og jeg har også sat den i min egen have.derudover har jeg blommerne:
Althan reine claude
Oullin reine claude
Ital. Sveske
Victoria
Czar
Gul abrikosblomme
Brahys Reine claude
Jeg har desuden bestilt et Laxtons Blue Tit
Jeg mangler dog et træ der kunne skærme huset i forhold til indkig. Her var det jeg tænkte Santa Rosa. Men selvom jeg burde være dækket med blommer, gider jeg ikke sætte et træ der ikke kan give noget på vore breddegrader, når det nu er et frugttræ.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Erfaringer med japansk blomme?