Skrevet af: Jakob Kirkegaard Andersen, 20. april 2021 kl. 10.23
Hejsa havefolk 👨‍🌾😊
Har et forholdsvis simpelt spørgsmål.....
Er der noget "galt" i at benytte et gammelt nedsænket bålsted, som jordbærbed.......?
Der skal selvfølgelig fyldes ny jord i, men jeg er bekymret for om der evt kunne være nogle "knap så heldige stoffer", opstået ved afbrænding af diverse (bl.a malet og trykimprægneret træ), som kunne være trængt ned i jorden og om, hvis og såfremt, dette kunne få betydning for hvorvidt det er forsvarligt at dyrke jordbær til konsumption?
Mvh Jakob
Skrevet af: Svend Høst, 20. april 2021 kl. 10.37
Jeg ville ikke dyrke andet end blomster i det hul , absolut ikke noget spseligt , med mindre du fjerner mere end flere m3 forurenet jord.
Skrevet af: Lone Brems, 20. april 2021 kl. 12.59
Hej Jakob Kirkegaard Andersen
Jeg er helt enig med Svend Høst - og jeg er glad for at du kom tilpas meget i tvivl til at lufte problemstillingen her i Havenyt.
Hvis din formodning om afbrænding af trykimprægneret / malet træ er korrekt, skal du som udgangspunkt ikke dyrke noget som helst spiseligt (heller ikke kaninfoder) på stedet.
Optimalt - men besværligt og ikke uden omkostninger - kan du fjerne stenene og derefter grave jorden væk under bålstedet.
Du kan få en aftale med den lokale genbrugsstation om hvor og hvordan jorden skal afleveres til deponi / rensning.
Genanvend evt stenene i en stendynge et sted med godt med solskin og læ til glæde for sommerfugle, der lige skal have et hvil et lunt sted i haven.
Hvis du nu havde været sikker på, at der kun havde været afbrændt rent umalet & imprægneret træ ville mit svar have været helt modsat. Den oplagrede mængde trækul / trækulstøv ville have været fint at anvende opblandet med rigelig havekompost - det kunne rent praktisk ske ved at fjerne stenene og derpå grave bådpladsen ud i et spadestiks dybde og til sidst opblande den jorddyngen med almindelig havekompost.
Det ville derimod ikke være nogen god ting blot at fjerne stenene , hælde plantesæk-jord i hullet og til sidst plante jordbær.
Og hvorfor nu det:
Fordi jeg gætter på (men her kan jeg jo tage fejl) at de plantesække du har med på billedet indeholder sphagnum - -- jordbærplanter har ikke brug for sphagnum for at vokse godt. De trives meget bedre med muld og jorddække af kompost og halm.
Venlig hilsen
Lone
PS Hvis du er mere nysgerrig - søg på Miljøstyrelsen (mst.dk) og find vejledninger her:
"Informationsmateriale om lettere forurenet jord".
Skrevet af: Claus K Madsen, 20. april 2021 kl. 21.37
I mine ører lyder det mærkeligt at bygge sådan et fint bålsted for at brænde affald af, men hvis du ved der er brændt trykimprægneret træ (særligt gammelt tryktræ) synes jeg du skal fjerne jorden uanset om du dropper jordbærene. Det vil være forurenet med tungmetaller. Som minimum kobber, evt. også krom, tin, arsen mv. Jo ældre træ, jo værre. Forklar sagen på genbrugspladsen, så vil jeg tro du bliver henvist til deponi.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 21. april 2021 kl. 17.42
Jeg vil ikke gerne ændre emnet til noget andet end der bliver spurgt om, men skulle nogen få den ide at bygge et bålsted som det viste, vl jeg høre opmærksom på at IKKE ALLE sten egner sig til det. Jeg har set et lignende bålsted, hvor et par sten ved opvarmning splintredes og fløj rundt som projektiler. Søg viden om hvilke sten der er egnede!
Ingeborg, gammel og med erfaring!
Skrevet af: Lars Holt, 21. april 2021 kl. 17.55
Det er flintesten, der skal undgås.
Som spejdere lavede vi maoristeg i en stengrube, der var dybere, end den viste.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Jordbærbed i gammelt bålsted…!?