Så direkte i kompost?

Nybegynder her. Jeg er ved at starte en no dig have op og har lagt kompost fra genbrugspladsen ud. Nu tænker jeg det måske er en fejl. Skal den blandes op, hvad siger I kloge mennesker? Jeg ser begge fremgangsmåder. Og hvis ja, hvilket forhold gør jeg det i? Jeg har nogle gamle platesække fra sidste års drivhus tomater jeg kan blande i og noget hjemmelavet havekompost fra sidste år. Jeg er spændt på at komme i gang og nervøs for at brænde alle mine fine grønne planter af når de kommer i jorden. Stort tak på forhånd. Maite

Færdig omsat kompost kan være temmelig kraftig, så den skal blandes med havejord, hvis den fx skal bruges i køkkenhaven. Du skal hverken plante eller så direkte i kompost, og i køkkenhaven kan du med fordel vente med at udbringe færdigomsat kompost, til frøene er spiret, og planterne begyndt at vokse.

@Maite
Jeg kan ikke helt blive klog på, om spørgsmålet går på haven, eller på forkultivering.
Skal du så direkte i jorden, kan du skrabe komposten væk fra sårillen, og så skulle det vel nok gå. Men der er ikke så meget, du kan så nu.
Til forkultivering skal komposten blandes med jord og grus.

Hej Malte Christensen

Før det kan vurderes, hvad der bedst kan gøres nu, må du give os et indblik i, hvad der er gjort inden du har bredt komposten fra genbrugspladsen ud ovenpå dine bede / dit jordstykke.

Er din jord løs og sandet eller er den løs og med et tykt muldlag - eller er den mere leret og fast sammentrykket ?
Er jorden renset for alt spiret ukrudt, inden du bredte kompost ud ?
Hvad skal du mon dyrke? Og vil du så frø eller udplante forkultiverede planter?

Venlig hilsen
Lone

Tak alle. Så ny i det at jeg ikke fik beskrevet ordentligt.

Jeg forkultiverer indenfor pt. i vindueskarm og derefter i drivhus. Spørgsmålet går på hvilken jord der er optimal når tiden kommer til at plante ud. Planterne er spinat, radiser, bønner, rødbeder, løg etc. Senere gulerødder, squash etc.

Det drejer sig dels om "gamle" bede og nye. Spiret ukrudt er fjernet.

De nye bede er dels et tidligere staudebed/skovhave, rødder fjernet samt et tidligere "bi" bed hvor der har været bl.a. løvemund, honningurt og et hugelbed. Bi-bedet er jævnet og dækket med pap.Jeg vil gætte på jordkvaliteten er god og ikke udpint, jeg ser masser af regnorme. Jeg mangler erfaring til at kunne beskrive den nærmere.

De "gamle" bede er mistbænk og højbede. Her har jeg blot lagt et tykt lag kompost fra genbrugspladsen på. Efter at have læst mere tænker jeg at den rigtige måde er at tage en del af komposten af igen og smide plantesække og sand på og blande det. Lyder det rigtigt? Og hvis ja, hvilket forhold skal jeg gå efter?

Tak for jeres tid.

Maite

Hej Maite Christensen

Staudebed, skovhave, hügelbed og "bi-bed" - du har gjort en god iagttagelse ved at lægge mærke til, at der er masser af regnorme. Det tyder på et pænt højt indhold af planterester under nedbrydning - et fint udgangspunkt for urtedyrkning.
Jorddækning med pap (som du nævner for "bi-bedet") kan hindre frøspiring fra fx honningurt. Med pap-laget som udgangspunkt er det et godt (og sandsynligvis det eneste) valg at satse på at dyrke forkultiverede planter.

I de øvrige bede, hvor dækket med kompost fra Genbrugsstationen er lagt ud, kan du vælge at følge Lars Holts råd om at skrabe komposten væk fra sårillen (og ikke dække sårillen med kompost bagefter).

Mere sikkert dyrkningsresultat vil du få, hvis du forfølger din idé med at skrabe komposten af igen - og så venter med at fordele den ud over jorden til det tidspunkt, hvor jordtemperaturen er så høj at vækstsæsonen for køkkenhaveurter for alvor går igang ( forventeligt sidst i april eller starten af maj - ca 10 grader).
Hvis du gør det, får du en mere sikker fremspiring af frøsåede urter og hindrer svidning (på grund af vandopløselige næringssalte i Genbrugsplads-komposten) af rødderne på de helt unge planter, som du har forkultiveret.

Du kan gavne jordens evne til at holde på / fordele nedbør ved at så grøngødning på de arealer, der kommer til at ligge blottet, hvis / når du fjerner genbrugspladskomposten. Det som kan spire ved forholdsvis lav temperatur er Havre, Boghvede og gul lupin (Lupinus Luteus - 1-årig).
På bede, hvor du ikke skal dyrke kål kan Gul sennep også anvendes.
Grøngødningsplanterne fjernes let ved omhakning - og hvis planterne giver bøvl ved såning efterfølgende kan de rives ind mellem sårillerne og blot ligge som fødeemner for mikrolivet og ormene

Det kan være gavnligt at bede en medarbejder på Genbrugsstationen om at skaffe en analyse af den kompost, du har hentet der. Med den analyse i hånden kan du bedre vurdere, hvilke næringsstoffer, du skal tilføre eller undlade at tilføre til urtehaven hen gennem vækstsæsonen - og du har tid til at skaffe det nødvendige hjem.

Din tanke om at ryste plantesækkene (som du dyrkede i i 2020) ud over dyrkningsjorden vil ikke gavne dine køkkenhaveurter.
Sphagnumindholdet vil efter al sandsynlighed påvirke jordens pH i mere sur retning (ikke noget ønskescenarium i urtehaven). Derudover er der næppe nogen næringsstoffer tilbage som kan gavne urterne.
Find i stedet for surbundsplanter (fx rhododendron, azalie, blåbær), hos naboen eller nogen af dine venner og doner plantesækkenes indhold til dem...
Og jeg vil gerne bruge 6 linjer (!) på at opfordre dig til at vælge andre vækstmedier end de, der indeholder sphagnum - alle former for indvinding af sphagnum er skadelig for de meget langsomt regenererende højmoser. Hvis flere efterspørger alternativer til sphagnum vil det påvirke forsøgsaktiviteten for at finde alternativer, der ikke uddyber biodiversitetskrisen.

Din hjemmelavede havekompost vil jeg foreslå, at du udlægger som brunt jorddække ved ikke så næringskrævende urter som fx gulerødder, når de er udtyndet første gang.
Du nævner bønner - de trives bedst helt uden jorddække ! (uanset om det er havekompost eller genbrugspladskompost).

Sandtilførsel kan ud over at være en komponent i så- og priklejord gøre mest nytte i en tætpakket lerjord - men som jeg forstår din beskrivelse er det god muldjord, du har at arbejde videre med. Så undlad at bringe det ud på dyrkningsområdet.
Skal det endelig være helt festligt ;-) (og du har nok sand) kan du afprøve dyrkning i rent sand i kombination med græsafklip som brunt jorddække - det giver nogen spændende resultater!
Søg på forlaget Naturochtradgard.se efter artiklen "Jordgubbsodling på sandbädd" af Niels Åkerstedt.

Jeg tænker, du kan have nytte af at kigge en artikel af Karna Maj igennem - titlen er "Spiretemperatur og spiretid". den ligger i Havenyt's arkiv - bare skriv titlen i søgefeltet øverst på Havenyt's side her.

Jeg ønsker dig et rigtig godt haveår !

Venlig hilsen
Lone

Tak for dit detaljerede svar Lone, yderst værdsat - jeg tager notater!

Jeg noterer mig flg:

På "pap/bi" beddet kun større forkultiverede planter

Ideelt skrab kompost af og kom først på når vejret er varmere.
Hvad er årsagen til dette? Det kan blive en udfordring at finde plads til den...

Plant grøngødning nu. Er det rigtig forstået?

Jeg havde fundet kompostdeklarationen (vedhæftet) men må erkende at min viden ikke slår til når det drejer sig om at fortolke hvilke næringsstoffer jorden vil have brug for.

Noteret med spagnum. Jeg researcher yderligere.

NÅR tiden kommer til at dele komposten ud, hvad, om noget, kan jeg blande i den? Eller blot blande den med det øverste lag muld? Charles Dowding får det til at se meget nemt ud men han har jo nok også primært sin egen kompost :-).

Maite

Deklarationen

Komposten, der ligger oven på jorden, isolerer, så solens varme ikke kan trænge ned. Det er grunden til at Lone anbefaler, at du fjerner den helt, til jorden er varm nok.
Ved brunt jorddække bruger man kompost uden at blande det med noget. Og ved "no dig" blander man det ikke ned i jorden - det gør ormene.

Hej Maite Christensen

Grunden til at fjerne laget af kompost er, at de vandopløselige næringssalte (som altid findes i færdigomsat kompost) siver med regnvandet ned gennem de øverste jordlag uden at der er bare lidt af det, der kan gavne voksende planter.
Det er ganske enkelt spild...

Så når du finder plads til en "samlestak" så bred en pressenning ud over den / placer den under halvtag hvis muligt.

Når vækstsæsonen er gået igang, vil frøplanter have øverligt liggende rodnet og nyplantede forkultiverede planter har det samme - dvs begge vil kunne optage næringssalte som siver ned i jorden med regnvand / når du vander planterne.
Det er ingen fordel at blande komposten ind i de øverste jordlag - der er langt større værdi i at et 5 - 6 cm tykt kompostlag lukker for spiring af uønskede planter (=ukrudt) og hindrer fordampning i den tørreste af forsommermånederne (typisk maj og juni).

Nogle typer af grøngødning - i dette tilfælde forafgrøde - kan sås nu eller indenfor få uger.
Det gælder fx havre, sennep og spinat.

De tre vigtigste (men ikke de eneste!) næringsstoffer som urtehavens planter har brug for er N = Kvælstof, P = Fosfor og K = Kalium
Indholdet af disse næringsstoffer er vidt forskelige i forskellige gødningstyper - her er nogle eksempler: (tallene dækker over den procentvise fordeling i rækkefølgen N - P - K:
Weibulls Hønsegødning 4% 1,5% 2%
Weibulls Blodmel 13% 0% 0%
Kompost (genbrugsplads) 0,5% 0,1% 0,3 %
Hestegødning 0,8% 1,8 % 13,5 %
Brændenældevand 0,36% 0,05% 0,5 %
Alene disse få eksempler illustrerer, hvor meget viden man som havedyrker, gartner eller landmand må samle sammen for at kunne høste sunde fødevarer på dyrket jord. Heldigvis er der meget viden til rådighed - så du "må til bogen" - der er nok ikke andre veje ;-).
En grundig indføring finder du for eksempel i "Økologisk have" af Jens Juhl og Sølva Falgren - Koustrup & Co 2. udgave 2018.

Venlig hilsen
Lone

Hej Maite Christensen,

Som supplement til Lones altid meget grundige og gode råd, vil jeg gerne tilføje følgende.

Sidste år gjorde jeg nøjagtig som du har gjort. Jeg anlagde ny køkkenhave på et område, hvor der dels tidligere har været dyrket grøntsager, dels sandet område hvor der havde ligget fliser, og dels på græsplæne.
Jeg fulgte Charles Dowdings metode, og lagde i marts kommunekompost oven på pap på alle bede. Pappet havde jeg lagt i efteråret, og dækket med pressening for at forhindre det i at flyve væk.
Jeg forkultiverede de fleste planter, og brugte simpelthen Charles metode med at prikke et hul med en "dipper" og plante mine forkultiverede planter i hullet. Det gik forrygende. Jeg såede også direkte i komposten, og det gik fint med gulerødder, ærter og bønner. Persillerod gik slet ikke - men de er også notorisk svære at få til at spire.
Kartofler oven på pap var heller ikke udpræget en succes ;-) men jeg fik da lidt kartofler ud af det.

Jeg har mange snegle i min have, og bruger derfor ikke halvt omsat kompost eller "fældet grønt" på mine bede, da det indbyder til sneglefest, hos mig.

Charles Dowding argumenterer for at der ikke sker nedsivning af næring fra kompost, da det omsættes langsomt i samarbejde med mikrolivet i jorden - jeg er ikke uddannet til at vurdere hviælket der er korrekt her.

Men jeg kan blot konstatere at der er mange veje til en frodig køkkenhave, og det jeg gjorde virkede.

Venlig hilsen
Helle

Hej Helle M

Din bemærkning om nedsivning af vandopløselige næringsstoffer får mig til at gøre et forsøg på at beskrive, hvordan man ser forskel på helt og ikke helt omsat kompost.
Og jeg vil også gerne begrunde, hvorfor det er bedst for urterne, for mikrolivet i muldlaget og for grundvandet at sæsonafgrænse anvendelsen helt omsat kompost.

En helt omsat kompost kompost mørk, smuldrende og ensartet = det er vanskeligt at identificere hvad komposten består af er den form for kompost hvor nedsivning af vandopløselige næringsstoffer er maximal.
Den kompost der hentes på kommunale genbrugspladser er komposteret i meget store miler, hvori der udvikles meget varme Disse kæmpedynger (10 - 15 meter brede, 4 - 6 meter høje og 70 - 100 meter lange) luftes maskinelt mindst to gang i løbet af komposteringsperioden. Der indgår ofte meget (knust) grenmasse i dyngerne.

En ikke helt omsat kompost (som ofte er resultatet når man hjemmekomposterer) har mange farver, er uensartet i struktur og farver = det er let at se, hvilke ting komposten består af (fx kålstokke, småkviste, blade hvor man kan se, hvilket træ de stammer fra, græsstrå og løgskaller). Fra en sådan kompost bliver der kun langsomt og parallelt med stigende og faldende temperatur hen gennem vækstsæsonen frigivet vandopløselige næringsstoffer.

Jo tiere man har vendt sin kompostdynge og holdt den passende fugtig jo hurtigere får mikrolivet i komposten omsat det man nu har samlet til bunke. For at nå en høj omsætningshastighed skal man op på en vis størrelse på kompostdyngen - ca 1x1x1 meter. Der kan udvikles meget høje temperaturer i en havekompost (jeg har målt 63-65 grader i nogen af mine havekompostdynger)

Den viden jeg formidler omkring vandopløselige næringsstoffer bygger på Miljøstyrelsens Brugsvejledning - "Standardiseret produktblad for kompost"
Citat fra afsnittet om private haver og grønne områder:
"Anvendelse af maksimal kompostmængde i forårs- og sommermånederne er optimalt. Anvendelse om efteråret bør primært finde sted på allerede bevoksede arealer (komposten udlægges ovenpå jorden), - som minimum bør arealet beplantes lige efter udlægning/indarbejdning. Enhver anvendelse i vinterhalvåret af ren kompost skal undgås.
Formålet med at begrænse tilførsel af kompost er at nedsætte den potentielle risiko for udvaskning af nitrat og at undgå overgødskning med især fosfor på længere sigt. Overskrides den anbefalede maksimale mængde kompost, er der udover forøget risiko for nitrat-udvaskning også risiko for svidning af planterødderne"

Venlig hilsen
Lone

Det er altså spændende det her, det er nok fordi jeg er ved at være en moden dame og har lidt coronakuller!

Diverse bøger er bestilt og der er læst artikler, mange tak for anbefalinger Lone!
Hvis jeg kan finde nok plast i mit skur, ville det så være en ide at dække den allerede pålagte kompost til? Tror jeg har nok til i det mindste at dække nogle af bedene...

Helle, super fedt at høre du lykkedes! Kan det tænkes at din kompost allerede har været op blandet fra Genbrugsstationens side? På deklaration fra min kommune står der at man ikke kan plante direkte. Om det så er baseret på videnskab eller ankedoter er uvist... Jeg sender dig en privat besked.

Jeg læser/lærer videre, tak!

Jeg fik postet inden jeg havde læst din besked Lone. Tak.

Så ved at lade den HELT omsatte kompost ligge på jorden NU og sandsynligvis opleve regn inden plantning, vil disse vandopløselige salte forsvinde relativt hurtigt. Dette er ikke optimalt pga. øgede mængder af nitrat og fosfor i jorden med tiden. Anede det ikke, fantastisk info. Det afklarer spørgsmålet om hvornår kompost pålægges (i hvert fald på det vidensniveau jeg har pt.).

Potentiel afbrænding af rødderne er stadig uklart for mig. Min tanke er jo at lægge en stor mængde på. Betyder det at komposten er uegnet til at plante direkte i, tidspunktet "aside"? Og hvis ja, hvad bør jeg blande i....

Mette

Hej Maite Christensen

Måske kan dette lille afsnit af Miljøstyrelsens Brugsvejledning - "Standardiseret produktblad for kompost" hjælpe dig til at beslutte, hvor meget genbrugsplads-kompost, du kan dække din jord i urtehaven med:

"Det er vigtigt ved rådgivning overfor især private haveejere at give så enkle råd som muligt. Tilsvarende skal anbefalingerne til anlægsgartnerne være lette at implementere og forholde sig til behov og praksis af i dag. Derfor forenkles mængdebetragtningerne ved anvendelse i private haver og grønne områder til, at der som årligt gennemsnit maksimalt bør tildeles 1 cm have-parkkompost eller 0,5 cm husholdningskompost, og dette erstatter normalt samme års behov for P og K. Der bør ikke tilføres mere end 4 cm have-parkkompost eller 1,5 cm husholdningskompost på en gang.
Den maksimale komposttilførsel erstatter normalt samme års behov for kvælstof, og behovet for P og K i minimum tre år. Nogle plantearter har specielle krav, f.eks. krav om meget lav gødningstilførsel"

og:

"Ved et udtalt behov for jordforbedring, kan der om foråret tilføres op til 8 cm have-parkkompost på en gang, men dette kræver, at komposten som minimum er stabil og endvidere kræves en meget god sammenblanding med jorden på stedet, hvilket vil være vanskeligt. Evt. kan en stor del af komposten udlægges som et dæklag efter plantning i stedet for at blive indarbejdet i jorden. Der bør ikke tilføres mere end 1,5 cm husholdningskompost ad gangen for at undgå skade på plantevæksten. Forholdsvis næringsfattig husholdningskompost, hvor der f.eks. kun indgår lidt madaffald i råmaterialerne, kan dog tilføres i større mængde.

og Miljøstyrelsens note nr 4:

"Ca. 90% af total kalium i kompost er vandopløseligt. Andelen af vandopløseligt kalium kan dog være væsentligt lavere, hvis komposten indeholder større mængder af muld, ler eller silt (denne fodnote udbygget maj 1999)".

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone,

Det var en super god forklaring!
Så på en måde har Charles Dowding lidt ret - men ikke i forhold til fuld omsat kompost, hvis jeg forstår dig ret.

Det er altid dejligt at få sat perspektiv på den "viden" man samler op rundt omkring. For os der ikke har en videnskabelig tilgang til tingene, kan det være svært at vurdere hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.
Så tak for endnu en super grundig forklaring, Lone - det er altid en fornøjelse at læse dine indlæg.