Højbede, dimensioner, materialer mm.

Hej, jeg er ved at undersøge mulighederne for at etablere højbede til udplantning af grøntsager og krydderurter.

Hvilke dimensioner og mål er gode til højbede. Jeg tænker på 2,5 m. × 1 m. og 60 cm i højden. Hvad med tykkelsen i forhold til højbedet holdbarhed?

Hvilke træsorter er bedst? Jeg vil gerne bygge i ubehandlet træ og gerne bæredygtigt/FSC mærket. Er det bedst at vælge lærketræ, robinie eller eg. Måske eg som hjørnestolper?

Mvh. Elise

Jeg har 3*1,2m og 15 cm i højden.
Hvis det er for smalt og højt, får du problemer med at dyrke i det.

PS jeg bruger lærk.
PPS mit højbed er gravet ned, så den løse og gode jord starter 2½ spadestik nede.

ok, det lyder ikke særlig højt? i forhold til at gøre det nemt for folk at komme til, luge i det og kigge på planterne, kan jeg så ikke arbejde med en højde på 50-60 cm? Hvad med tykkelsen?

Redigeret af administrator 25. februar 2021 kl. 21.49.

Slettet af administrator 25. februar 2021 kl. 21.49.

Jeg troede, at det gjaldt om at planterne trivedes godt.
Den 15. cm kant gør, at man kan lægge et bræt over bedet, og således nå hele bedet fra én side. Det kan man ikke med et for højt bed.
De fleste bruger værktøj til at luge med, og der kan man få skafter, så man kan gå oprejst, og alligevel nå jorden.

@Elise

De plantekummer du beskriver kan være helt fantastiske til krydderplanter med sydlig oprindelse - mange af dem elsker den tørre varme jord, der findes i kasserne.

Grøntsager vil ikke trives særlig godt, med mindre du vander hver dag. Gør du det, vil der være behov for gødning i vandet, da daglig vanding udvasker næringsstoffer.

@Elise.
I mange, mange år har jeg - on/off - haft køkkenhave og foretrækker absolut højbede.
Højbede bliver senere frostfrie om foråret og tørre hurtigt ud langs siderne.
Ulemperne opvejes dog af, at jeg dyrkede langt mere intensivt.
Mine bede var 90x180 cm hvor der f.eks. blev hentet 21 flotte knoldselleri og f.eks. 8-12 kg kartofler eller nogenlunde samme forhold i løg, porre, pastinak, kål osv. osv. i ét bed.
Sidernes krav til ekstra vand blev tilgodeset med drypslanger langs siderne.
De fleste af mine bede var 50 cm. høje og enkelte højere.
Træet var egetræ og jorden blot læsset ind i bedet og lå direkte på træet.
Bræddernes tykkelse var 32 og 36 mm. og splint såvel som kernetræ og de holder endnu. De er etableret senest i 2007.
Størrelsen fastsatte jeg ud fra min erfaring med højbede jeg lavede engang i beg. af halvfemserne.
Disse var 1,2x4,0 m.
Disse bede fandt jeg alt for lange og ikke mindst havde jeg en tendens til at plante alt for meget af alt for lidt i disse.
Så de blev nedlagt få år efter.
Størrelsen 1,8x0,9 m. passer mig godt fordi størrelsen gav nogenlunde det antal rødbeder, selleri, kartofler, porre og løg osv. vi har brug for.
Det er nemt at række ind over - også når tunneler åbnes fra én side kan den anden side nås - og nemt at komme uden om.

Men lad det være sagt!
Køkkenhaven skal være en hobby. Insistere du på at dyrke den på basis af økologiske produkter - gødning, frø o.a. - er det langt billigere at købe grøntsagerne i en økologisk gårdbutik og Vandregningen er i de seneste somre bonnet ud for private haveejere..
Ikke fordi det er højbede. Men fordi somrene har haft lange tørkeperioder hvor en regnvandsbeholder eller fem ikke rækker langt i en køkkenhave.
Problemet er ikke at vandet er dyrt, med det er vandafledningsafgiften som også skal betales af vandet der bruges i køkkenhaven.

Utvivlsomt kan der ske en hvis reduktion af vandforbruget ved beklæde rammerne med plast indvendig.
Anvendelse af plast overlader jeg dog til andre. Det ønsker jeg ikke at beklæde haven med og spørgsmålet er også, om træet vil holde særlig længe, hvis der er plast indenunder.
På mine højbede er brædderne skruet fast og kan skiftes enkeltvis, vis nogen ( dem af splint ) skulle "stå" af.
Rammerne står ovenpå jorden. Der er ikke gravet noget ned.

Vil du tidligt i jorden om foråret kan højbedene beklædes med isoleringsmåtter. I modsætning til konventionel dyrkning i overfladen, er det ikke tilstrækkeligt at ligge plast over jorden.
Alternativ kan du forspire og hvis du har mulighed, omplante afgrøderne så de plantes store og kraftig ud når temperatur og jord er tjenlig.

Springer du ikke ud en køkkenhaven med bind for øjnene som en hobby, men som en udgift, er det vigtigt at regne på hvor meget den kommer til at koste dig og hvor meget tilsvarende produkter vil koste helt friske i en gårdbutik.

@Elise
PS. Regn også lige på hvor mange m3 jord der skal bruges, for få jord til kanten!

Jeg har set beskrivelser af, hvor intensivt man kan dyrke grønsager i den slags plantekasser af træ.

Men hvis man IKKE sidder i kørestol eller på anden måde er handicappet, sådan at det er besværligt at nå jorden, IKKE ønsker at bruge en masse ressourcer (tid, penge) på at snedkerere og senere vande og desuden har plads nok til almindelige højbede – altså dem, hvor jorden er løs i dybden – men ikke rager op i luften, hvor fordelagtigt er det så lige at have den slags plantekasser?

Jeg har selvfølgelig set den slags i ugeblade. Men der står aldrig noget om, hvorfor man skulle investere i plantekasser af træ. Sådan som jeg opfatter det, så bliver de mest vist frem, fordi ugebladene jo er nødt til at have noget at skrive om og vise billeder af. Mon ikke, at det er sådan, det hænger sammen?

M.v.h.

Doris Møller

Jeg tvivler på, at man kan dyrke mere i en plantekasse, end jeg kan i mine højbede, der er dybdegravede.

@Doris.
For lige få orden i sproget, så består en kasse af bund, sider og evt. låg. Det er en kasse.
Elise ser jeg ikke spørger efter plantekasser. Men højbede.
Højbede kan så godt opdeles i højbede som blot er et bed i et højere niveau end omgivende jord og så indrammede højbede som kan være alt fra 15 cm. som Lars Holt har til murede i ståhøjde på 80 cm.
Det er min erfaring, at den bedste metode til at få løs luftig jord er at ligge et tykt bladdække over bedet i det sene efterår/vinter.
Det er hvad enten det er et konventionelt bed eller et indrammet højbed.
Så er bedet fri for at graves. Ormene ordner til ovenud tilfredsstillende.
Hvorfor du mener højt udbytte, høj komfort og begrænset belastning ved havearbejde skal være forbeholdt kørestolsbrugere.
Bæredygtighed handler trods alt også om effektivitet og forebyggelse af uhensigtsmæssig fysisk belastning.
Her kan høje højbede være et godt bud på større effektivitet og mindre belastning af kroppen.

Hej Willy F

Ord betyder det, som brugerne vedtager, at de betyder. Men der er jo nødt til at være konsensus. Ellers misforstår vi hinanden.

I al den tid, jeg har debatteret her på Havenyt, har det været et problem, at der er forskellige meninger om, hvad ordet ”højbed” betyder. Et højbed har, så vidt jeg har forstået, traditionelt været defineret som et bed, som er dybt muldet, men ikke nødvendigvis højt. Dog kan der være en træramme, der rager en smule op over jordoverfladen.

Så har ugeblade og reklamer fra trælasten lanceret en ny forståelse af ordet, nemlig den type indretning, som jeg i ovenstående indlæg har kaldt en plantekasse. Andre kalder det en plantekumme.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan vi løser denne ordstrid.

Sådan som jeg ser på det, så må folk selv bestemme, hvordan de vil indrette deres have. Det skal jeg ikke blande mig i.

Og sådan som jeg husker det, så har du i mange tidligere indlæg klaget over udgifterne til vanding af dine afgrøder. Det må da være en ulempe, at man åbenbart er nødt til at vande ekstra, når man dyrker grønsager i et højbed/en plantekasse uden bund.

Ordet ”bæredygtighed” har vi som bekendt også tidligere været uenige om. Sådan som jeg forstår ordet, så handler bæredygtighed udelukkende om forholdsregler, der skal sørge for, at vi ikke efterlader vores planet i en ringere tilstand til vores efterkommere, hvorimod du åbenbart nu også vil blande fysisk belastning af den enkelte havebruger ind i ordets betydning. Så er det svært at tale sammen, når man ikke kan være sikker på, hvad ordene betyder ;-)

M.v.h.

Doris Møller

@Doris
Skal vi bruge ord til at manøvrerer i en dialog, er det nu nok vigtigt, at ord er veldefineret. Ellers er både retning og mål vist svært at håndtere.
Et højbed er altid højere end omkringliggende jord og det er rigtigt, at det sammenkædes med adfærd uden trafik i bedet. Herved får mikroorganismer, orme osv. rig lejlighed til bevæge sig uhindret rundt i jorden hvilket selvsagt er ideelt.
Men for at alle disse organismer skal findes i bedet, er det nødvendigt at tilføre gødning i en eller anden form. NPK er udmærket gødning. Men er det en levende jord man sigter efter, er den helt uegnet. Her er der forskellige former for husdyrgødning og vigtigst af alt, så der der planteaffald. NPK får planterne til at gro men efterlader stor set jorden "død" mens planteaffald både får planter til at gro såvel som det efterllader jorden "levende" ( planteaffald/kompost har dog sjældent tilstrækkelig med næring til mere grådige planter som f.eks. selleri m.f. så her er det husdyrgødning som et supplement ).
Alt i alt opnår man i løbet af få sæsoner en dybmuldet jord uden at stikke et spadestik i jorden! ).
Ikke mindst vand transporteres både ned og væk fra bedet hvilket er vigtigt for langt de fleste planter og så holder alt det plantemateriale ormene har trukket ned, på en passende mængde vand ).
Det er under ideelle betingelser. De seneste somres lange tørke perioder giver store problemer. Fordampningen fra afgrødernes blade er stor og selv den bedst dybe muld kommer til kort. Der kan simpelthen ikke indeholdes tilstrækkelig med vand til større og næste færdigudviklede planter.
Selvfølgelig klare nogen planter sig bedre end andre.
Gulerødder har et dybt rodnet mens løg har korte højt liggende rødder.

Jeg har ikke klaget over "vandudgifterne".
Men over vandafledningsafgiften. Selvfølgelig skal der betales for vand som der er folk der sørger for hentes op, renses og vedligeholder og etablere tekniske installationer.
Men der er ingen overhovedet som løfter en finger for aflede det vand jeg vander min have med.
Det giver simpelthen ingen mening, at der skal betales en afgift for vande køkkenhaven når først vandet er betalt.

Bæredygtighed er ikke isoleret til den flotte formulering om, at hvis vi efterlader verden i en ringere tilstand end den var i da vi kom, har vi ingen berettigelse haft.
Tværtimod ville verden være et bedre sted at være, hvis vi i det tilfælde aldrig havde eksisteret.

Bæredygtighed handler også om hvordan vi passer på os selv, også fysisk, og hinanden.
Der er ikke meget bæredygtighed i at grave have og komme på operationsbordet med en rygskade, hvis det kunne være klaret med en maskine, et højbed eller nogle orme.

Der er heller ikke meget bæredygtighed i selv dyrke pastinakker økologisk, når de købes billigere i en økologisk gårdbutik ( med mindre det er et restitutions projekt ).

Jeg foretrækker at hente de friske grøntsager i haven, når jeg skal bruge dem.

Hej Willy F

Jeg kan stadigvæk kun give dig ret i, at det er vigtigt, at vi er enige om, hvad ordene betyder. Det er derfor, at jeg påpeger den FORSKEL i definitionen af ordet ”højbed”, der eksisterer, sådan at vi alle kan være bevidste om, at det er ekstra vigtigt, at vi forklarer, hvad præcist vi snakker om.

Også angående ordet ”bæredygtighed” er der åbenbart en forskel. Men jeg tror nu, at du er ret alene om den alternative definition ;-)

Man graver ikke længere have. Det er en dyrkningsteknik, der hører fortiden til. Når jorden er dybt muldet, og ingen træder i bedene, er det faktisk direkte skadeligt at gøre det, fordi man skader de små organismer, der er så vigtige for jorden. Så hvorfor skulle nogen gøre det?

M.v.h.

Doris Møller

P.S. At ord skifter betydning er helt almindeligt. Der er tit en generationsbestemt forskel på opfattelsen af ords betydning. Unge mennesker opfatter f.eks. ordet ”bjørnetjeneste” som en meget stor tjeneste, mens ældre opfatter det som en tjeneste, der ikke gjorde gavn, men derimod skade.

@Doris
Bjørnetjeneste er en metafor. Som sådan er den foranderlig alt efter hvordan og hvem der bruger den.
Ordene bæredygtighed såvel som økologi er fagord og som hver især dækker en række begreber.
Bæredygtighed tænkes ind i al menneskelig virksomhed og som sådan også i hvordan vi påvirkes psykisk og fysisk af omgivende menneskelig aktivitet.
Der er for så vidt ikke noget nyt heri.

@Lars.
Dit brøl har jeg hørt før :) og selvfølgelig kan det ikke gentages for ofte. Dertil er vi ikke nået hvor det er ligegyldigt at sige.
Det er vel også det som piner mig allermest og årsagen til, at jeg stadig har gulerødder, radiser, kartofler m.m.
Mine børnebørn skal sgu opleve hvad det vil sige at trække en gulerod op af jorden og sekunder efter, når den er blevet skyllet, sætte tænderne i den.
Der er en verden til forskel fra denne, til guleroden der har ligget i nogle timer eller dage.
Det de ældste efterhånden når de leger udenfor og jeg graver et par gulerødder op i vintersolen ( jeg har en frostsikker vandhane ).
( Jeg tør næsten ikke nævne det, men har du regnet på hvor meget det koster i vandafledningsafgift at skylle grøntsagerne ;)

Nej, jeg har ikke regnet på hvad det koster at skylle grøntsager. Og jeg har ikke tænkt mig at gøre det. Jeg bruger ikke mere vand, end jeg føler nødvendigt.
Men købte grøntsager skal jo også skylles. De kan have været i forbindelse med forurenet vand.
I forgårs satte jeg atter regnvandspumpen op, så nu betaler jeg ikke afledningsafgift for vanding i drivhusene.

Hej alle,

Tak for jeres forskellige input. Jeg har lidt tabt tråden i forhold til det oprindelige spørgsmål jeg stillede:-) Måske jeg skal præcisere det lidt mere. Når jeg skriver højbede tænkte jeg nogle træ-kasser, der er løftet 40-50 cm op i højden, da det er til en undervisningshave også tilkørestolsbrugere, hvor de skal kunne komme helt hen til planterne og krydderurterne, dufte til dem. Det skal også være nemt at luge og arbejde i højbedene. Derfor tænkte jeg på plantekasser/højbede i egetræ. Spørgsmålet er blot hvor høje og hvilke dimensioner, de skal have. Udover det vil jeg gerne lave nogle lavere højbede til grøntsager, som er til børnehaver/daginstitutioner - her behøver de nok ikke at være så høje og kan måske graves lidt ned. Jeg håber, at dette er mere præcist.

Hej alle,

Tak for jeres forskellige input. Jeg har lidt tabt tråden i forhold til det oprindelige spørgsmål jeg stillede:-) Måske jeg skal præcisere det lidt mere. Når jeg skriver højbede tænkte jeg nogle træ-kasser, der er løftet 40-50 cm op i højden, da det er til en undervisningshave også tilkørestolsbrugere, hvor de skal kunne komme helt hen til planterne og krydderurterne, dufte til dem. Det skal også være nemt at luge og arbejde i højbedene. Derfor tænkte jeg på plantekasser/højbede i egetræ. Spørgsmålet er blot hvor høje og hvilke dimensioner, de skal have. Udover det vil jeg gerne lave nogle lavere højbede til grøntsager, som er til børnehaver/daginstitutioner - her behøver de nok ikke at være så høje og kan måske graves lidt ned. Jeg håber, at dette er mere præcist.

@Elise
Det er mere præcist ;)
For det første er det jo kasser, du vil etablere så kørestolsbrugere kan komme helt tæt på.
Egetræ er forsat det bedste men så!
Et bed "oppe i luften" kræver en meget kraftig understøttelse.
I sig selv vil understøttelsen af disse kasser være en selvstændig konstruktion i kraftige dimensioner.
Kassen skal jo nødig falde ned over deres ben.

Ideelt set, vil kassens bund vel skulle være i en højde af 60 cm. så benene kan komme ind under.
Skal jorden ikke ligge for højt, så skal kassens øverste kant næppe være meget over 80 cm.
Så er der et jordlag på 20 cm planterne kan gro i.
Det er altså ikke meget og ikke mange afgrøder/planter der har det godt i det smule jordlag.
Til de 60 cm. fra jorden til bunden i kassen skal iøvrigt fratrækkes sav der er afgørende for konstruktionen holder.
Den skal være et sted mellem 5 og 10 cm. alt efter hvor stor kassen skal være og hvor mange ben, der understøtter den.

En anden mulighed er at konstruere den i jern. Det vil give mærkbart mindre dimensioner men til gengæld en langt højere pris og ikke mindst, så er jern ikke så behageligt at omgås.

En tredie mulighed er, at du i stedet for hævede kasser sænker kørestolsbrugerne så de køre ned af en flisebelagt gang og ender med jordniveauet f.eks. er i albuehøjde.
Dvs. at du får gravet gange i passende dybde og belægger dem med fliser og laver ramper med passende stigninger i begge ender.
Det er en anden tilgang og et større projekt.
Men nok det eneste realistiske overfor dit mål.
Foruden selve gangen skal sider også understøttes hvilket i praksis ikke er noget problem. Derimod kan det ses på bankkontoen.

Den sidste metode har ingen andre begrænsninger i længden end matriklens slutning.
Men er gangen lang, skal der være plads til to kørestolsbrugere kan komme forbi hinanden.
Et omfattende men spændende projekt hvor planterne så får al den jord de har brug for til at trives.

Tak for dit udførlige svar. Jeg tænker på at højbedet skal have jordkontakt - og uden bund i. Jeg tænker at en højde på 42 cm vil være fint og en bredde på bedet på 100 cm. Det må vel heller ikke ære for højt, hvis kørestolsbrugere skal kunne komme helt hen til planterne i bedet? Jeg havde egentlig ikke tænkt på et bed "oppe i luften", men bed langs med en befæstet sti, hvor kørestolsbrugere kan komme tæt på bedene langs stien.

Tak for dit udførlige svar. Jeg tænker på at højbedet skal have jordkontakt - og uden bund i. Jeg tænker at en højde på 42 cm vil være fint og en bredde på bedet på 100 cm. Det må vel heller ikke ære for højt, hvis kørestolsbrugere skal kunne komme helt hen til planterne i bedet? Jeg havde egentlig ikke tænkt på et bed "oppe i luften", men bed langs med en befæstet sti, hvor kørestolsbrugere kan komme tæt på bedene langs stien.

@Elise.
Nu har ord det ofte med at forvirre.
Men heldigvis kan de genbruges.
Du skriver: " Når jeg skriver højbede tænkte jeg nogle træ-kasser, der er løftet 40-50 cm op i højden, ... "

Så først: En kasse har en bund og når noget er løftet er det løftet fra "noget" og som jeg i dette tilfælde forstår var jorden så kørestolsbrugerne kunne komme helt tæt på planterne med deres ben indenunder plantekassen som når man sidder ved et bord.

Men jeg forstår nu, at det er en ramme som du vil lave med en højde på 42 cm og bredde på 100 cm.
Her ville jeg bruge 32- 36 mm egetræs brædder og for hver 0,80- 0,90 længdemeter sætte afstivning på begge sider og forbinde afstivningen med såkaldt patentbånd.
Så kommer siderne ikke til at bue udad efterhånden som tiden går.

Jeg skal ikke blande mig i din forretningsmodel.
Men at etablere et plantebed til kørestolsbrugere må blive et kompromis.
Overalt i parker, botaniske haver m.v. ses kørestolsbrugere anvende tilbuddet om dejlige oplevelser mellem planter selvom de ikke kan komme tæt på planterne eller nå dem hvis de rækker ud efter dem.

Kørestolsbrugere har, som jeg ser det, derfor allerede masser af muligheder for opleve kulturplanter ( anderledes er det måske i deres nære miljø ved plejehjem m.v. ).

Rigtig mange planter udskiller dufte når de berøres ( eller det blæser ). Så der kan være en idé i, at brugerne kan række ud efter dem og lige gnide lidt på et blad.
Jo tættere højden på bedet er brugerens armhule, desto længere ind i bedet kan brugeren række.
Men omvendt jo højere bedet er desto mindre overblik over bedet har brugeren.
Er det vigtigste brugeren kan se planterne indebære det derfor, at det vil være vanskeligere at nå planterne.
Det kan der så til dels kompenseres for gennem beplantnings planlægning så høje planter står i midten og lave forrest ( på begge sider af bedet ).

Du bør også være opmærksom på vejr og vind.
Laver du et højbed på 50 cm. i højden, så er det simpelthen mere modtagelig for vind og lidt vindskrøbelige planter kan have svært ved at blive stående uden opbinding.

Er det et projekt til almen nyttiggørelse eller et kommercielt projekt skal du nok også lige se dig om efter hvilke tilbud kørestolsbrugere i øvrigt anvender og på hvilken måde dit projekt adskiller sig herfra.
Også i Danmark er der fantastiske botaniske haver, parker og anlæg med gode adgangsforhold for handicappede.

Go´arbejdslyst ;)

Når man så er kommet over ordkløveriet, så er der også et andet forhold at tage i betragtning når man anlægger højbed/plantekasse/plantekumme og det er, at man samtidig meget let får lavet ideelle forhold for vores allesammens højt elskede dræbersnegle.
Ved skiftende regn og tørvejr dannes der let nogle huller eller hulrum imellem jorden i bedet og så kassens/kummens sider.
Det var årsagen til at mine fine højbede blev konverteret til hvad man i gl. tid forstod ved et højbed. Nemlig bare et bed hvor jorden var lidt højere end gangarealet uden om. Det kan sagtens lade sig gøre uden alle de fine designerindretninger.

-

@Gert.
En god pointe. Den glemte jeg.
Så for forsætte ordkløveriet tror jeg næppe at det er tilstrækkeligt med, som du skriver at. " ... man samtidig meget let får lavet ideelle forhold for vores allesammens højt elskede dræbersnegle. "
Jeg har haft mere end 10 højbede og alle sammen blev de første år udklækningsanstalter for dræbersnegle ( indtil jeg satte voldsomt ind mod krapylet ).
Det er naturlov!
Så har man blot set en enkel af de bæster i haven, så skal man forberede en indsats mod dem ved højbedene.

Hej Willy.. Mange tak for dine råd i forhold til dimensioner på højbede og kørestolsbrugere. Både det med vejr og vind og hvordan man oplever planterne og bedet som heæhed. Det vil jeg tage med i overvejelserne. Jeg vil også være opmærksom på det med afstivere på begge sider for hver 0,80 til 0,90 meter. Mvh. Elise

Og tak Gert for din oplysning om udfordringen med dræbersnegle. Hvordan undgår/mininerer man det? Kan man sætte sneglehegn på?

@Elise
På et bed med en højde på 60 cm. antager jeg, at der er 6 brædder i højden.
Der vil så være 5 samlinger ( 6 med brættet som støder mod jorden ).
Samlingen har et mål på 7,6 m hele vejen rundt.
Det giver 46 m. samlinger på hver eneste bed hvor der mellem brædderne mange steder er - eller opstår - en afstand der er ideelle for snegle til at ligge æg i og ellers få adgang til bedet.

Et sneglehegn hjælper derfor ikke med mindre brædderne holdes spændt sammen så der ingen revner er og heller ikke kommer når brædderne "skrumper".

Sneglene skal snuppes inden de når højbedene.

Selv anvender jeg Ferramol der er godkendt til økologisk brug.
Jeg kommer dem i det der kaldes Sneglejægeren. Jeg købte i sin tid 15 i en forretning med et karakteristisk h.
Her sælges de dog vist ikke længere.

De er relativt lette at placere så de står diskret under stauder, hække og lign.

Snegle følger hinandens spor.
Så indsatsen mod snegle skal ikke nødvendigvis ske i - eller ved - højbedet.
Langt mere effektivt er det at finde ud af, hvorfra sneglene kommer og her er Snegledræberen med Ferramol effektiv.
( Måske findes noget tilsvarende på markedet ).

Der kan strøs granulat under låget i et givent antal.
Hvor det er spist, kommes der ekstra meget i næste gang mens de steder hvor det ikke bliver spist, blot bliver stående eller flyttes som afsøgning af området.

Der anvendes væsentlig mindre granulat end når det "bredsås" og det opløses ikke fordi det regner.
Snegledræberen hindre hussnegle i adgang p.gr.a. låget.
Ferramol foretrækker jeg fordi det i meget begrænset grad påvirker hussnegle.
Nematoder er uhyre effektivt men rammer alt hvad der er af snegle og som sagt meget, meget effektivt.

Ikke kun dræbersnegle er et problem blandt blomster og afgrøder. Det er alle snegle.
Det er mængden dræbersnegle optræder i, som er problemet.

Iøvrigt er mange hussnegle og ikke mindst vinbjergsnegle en højre hånd i bekæmpelsen af dræbersnegle. Dræbersneglenes æg er højt oppe på vinbjergsneglenes kostpyramide ( det er andre snegleæg sikkert også).

Men som sagt er det mængden dræbersnegle optræder i, som udgør det reelle problem.
Og de kan komme som lyn fra en klar himmel.
Selvom der ikke har været nogen tidligere, kan horder dukke op i juli, august og senere.
De kommer som sagt oftest i samme spor og i modsætning til f.eks. rotter, sender de ikke spejdere afsted for se, om de kommer tilbage igen.
Sneglene tonser bare derudad og hen i Snegledræberen og æder og når først de har ædt et par granulat finder det bedst at drage tilbage til deres base.
Hvad det er der gør at de hastigt drager tilbage efter at have spist noget granulat, aner jeg ikke.
Men det er hensynsfuldt af dem, at deres kadaver ikke ligger tilbage i snegledræberen og fylder op.

I øvrigt. Hvis de undervejs bliver lidt halvsløve vil andre dræbersnegle kaste sig over deres ådsel og æder således et ådsel med Ferramol hvilket i mange tilfælde giver samme resultat som hvis de havde spist granulat.

Dræbersnegle i højbede med grøntsager klipper jeg. Men kan den stilles diskret, kan man sagtens placere en snegledræber i bedet.

Måske findes noget tilsvarende Snegledræberen.
Den vigtigste egenskab er der er låg.
At konstruktionen er på en sådan måde, at nøgensnegle kan komme ind mens hussnegle ikke kan.
At den er let at fylde.
At den er let at rengøre når sæsonen er slut.

@Willy

Hvordan kan det være, at du vil bruge penge på så dyrt et pesticid som ferramol og så brokke dig i ét væk over prisen på vand?

@Tom

Jeg mener nu ikke, at Ferramol kan betegnes som et pesticid.
Det er jernvitriol.
Bortset fra det, så har det været uhyre billigt at anvende gennem årene når det ikke "bredsås".

... I modsætning til afledningen af vandet der er voldsomt dyrt ( jeg taler ikke om vandet! Men afledningen af vandet! )

@Willy

Du får lige pesticider 101

mst.dk/kemi/pesticider/anvendelse-af-pesticider/private-ikke-professionel-brug/vaerd-at-vide-om-pesticider/

Jeg kan godt forstå at Willy føler sig forvirret over at ferramol er et pesticid, da det jo kun består at mel, sukker og jernvitriol, og derfor lyder harmløs. Men så længe at det er tiltænkt formålet at slå hjel, og det vil i dette tilfælde sige snegle er det et pesticid. I samme boldgade var Vegano, der bestod at bl. a hvidløgsaft, udtræk af brændenælder og andre harmløse ting blev det alligevel solgt som et pesticid imod ukrudt
Vegano er senere blevet forbudt da man fra EU side har forbudt bekæmpelse midler med hvidløg.

Æhh ... Tom
Du må du kunne gøre bedre ;)
Der står jo overhovedet intet om hvad pesticider er.

@Søren.
Sådan er der så meget.
Trætjære har også været forbudt fordi der anvendes til beskyttelse af træ mod bl.a. svampeangreb og derfor et "bekæmpelsesmiddel".
Det er dog idag et lovligt træbeskyttelsesmiddel.

@Tom
Der er en lille fin artikel her:
landbrugsavisen.dk/avis/ingen-logik-i-opg%C3%B8relsen-af-pesticidforbrug
Og en fra Økologisk Landsforening som til min overraskelse fortæller at der anvendes pesticider ved dyrkning af økologiske fødevarer afgrøder:
okologi.dk/viden-om-oekologi/rene-foedevarer/pesticider/

Du har derfor helt ret i, at Ferramol er et pesticid. Det vidste jeg ikke og skal nu se på hvad man ellers må bruge af pesticider i økologiske haver og økologisk landbrug.

Lad mig sige det på den måde, at jeg overhovdet ingen skrupler har ved at anvende hvedemel og jernfosfat i den mængde der er tale om. Farvestoffet e131 som anvendes er jeg dog i tvivl om. På den anden side er det godkendt til fødevarer står der i artiklen i Landbrugsavisen. Men jeg kan dog ikke finde det hos fødevarerstyrelsen hvilket undre mig noget:
www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Farvestoffer---E-100---199.aspx

Så ja Tom. Jeg anvender et pesticid i min have fordi det nu engang er det som gøres i økologiske landbrug og - sikkert - haver.
Og ja Tom.
Jeg anvender også kunstgødning i min have fordi det nu engang er nødvendigt omend det alene er Farmers kyllingegødning og Farmers plantegødning ( det som engang hed Lupin gødning ).
Begge dele økologiske og jeg anvender også købt så jord, fordi jeg nu engang mangler og ikke rigtig formår at lave noget der virker selv.
Omend det også er Farmers økologiske såjord.

Så alt i alt er det hele temmelig økologisk.
Men bæredygtigt? Næppe når jeg ikke længere anvender det til min gamle store køkkenhave og ikke nogle små højbede og ellers stauder m.v.

Sagen om Ferramol minder lidt om, mener jeg, sagen om tjære til træbeskyttelse der for en del år siden endte op i, at trætjære blev forbudt ( det er dog lovligt idag ).