Frugttræer på græs

Vi har købt et landhus i nærheden af Maribo. Der hører en gammel hestefold til på ca. 1500 m2. Foldens græs har ikke været slået i mange år, og græsset er veletableret uden mange blomster. Det er gammel landbrugsjord.

Vi vil gerne have en frugthave her med forskellige frugttræer, nøddebuske og bærbuske, som gerne må stå blandet mellem hinanden. Alt skal gro usprøjtet.

Jeg har læst mange af jeres gode råd, men alligevel er jeg i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an.

Skal jeg få pløjet og harvet jorden, inden jeg går i gang med at plante træer og buske? Eller kan jeg nøjes med at grave forholdsvis store huller og komme kompost og muld i hullet sammen med busk/træer?

Jorden er lerjord, så mon det går at plante her til foråret, eller bør jeg vente til efteråret?

På forhånd tak for jeres råd.

mvh charlotte

Overskriften til indlægget nedenfor skulle have været "Frugttræer på græsmark"

Hej Charlotte Henriksen

Nu leder jeg dig lige videre ind i Havenyt's arkiv - der er rigtig meget nyttig viden til rådighed:

Nøgleordene i dit indlæg "lerjord" og "gammel hestefold" bringer mig til at foreslå, at du undersøger jorden lidt mere. Den kan være hårdt sammenpresset selv om græsset gror udmærket.
Forslag til fremgangsmåde finder du her i to artikler af Troels Østergaard "Økologisk jordbehandling" og "Undersøg din egen jord".
(bare skriv artiklernes titel i søgefeltet øverst på Havenyt's side)

Hvis jorden viser sig at være hårdt sammenpresset er det nødvendigt for at dine frugtbærende planter kan trives at den bliver løsnet.

Det kan ske på to måder:
Med planter der har et meget dybtgående rodnet eller ved grubning, hvor en traktor kører gennem arealet med 1 eller 2 dybtgående tænder bag sig.
"Jordkur før plantning af frugttræer" af Hanne Søgård giver en god indføring i begge metoder (også denne artikel er fra Havenyt's arkiv).

Du kan finde beskrivelse af hvordan de, der er kyndige i Permakultur, opbygger skovhaver - og du kan få overblik over deres tænkning og metoder omkring den gode jordbehandling ved at anskaffe "Bogen om Permakultur" af Mira Illeris og Esben Schultz.

Per Kølster er en anden kilde til viden om frugthaveplaner - hans artikler har titlerne "Stor frugthave med mange arter og sorter" og "Hvordan skal jeg planlægge min frugthave" (igen her: Søg i Havenyt's arkiv)

Din tanke om at tilføre kompost er god nok - men for frugtræer og frugtbuske gælder, at det er bedst ikke at blande kompost ned sammen med jord i plantehullet - og fremfor alt må der ikke tilføres for meget næring.
Anvend i stedet for komposten (som jo altså ikke må være næringsrig!) som overfladekompost - hvis du laver en zone på 30 - 40 cm radius ud fra hver plante og dækker zonen med kompost letter du lugearbejdet. Kompostlaget kan holdes venlige med ca 5 cm kompost i månederne april og gentaget i juli.

Det er godtnok meget læsning jeg foreslår.... men endnu er det for koldt & vådt til at tænke på jordbearbejdning - så frem med tekanden og benene op i sofaen ;-)

Venlig hilsen
Lone

Kære Lone

Det var da utroligt hurtigt og hjælpsomt - og ikke mindst brugbart. Tusind tak.
Jeg tror, at jeg har søgt forkert, for jeg har ikke fået fat i de artikler, du anbefaler.
Jeg går straks i gang med at læse - for ja, det er hvidt derude...

mange tak og mange hilsner
charlotte

Kære Lone

Det var da utroligt hurtigt og hjælpsomt - og ikke mindst brugbart. Tusind tak.
Jeg tror, at jeg har søgt forkert, for jeg har ikke fået fat i de artikler, du anbefaler.
Jeg går straks i gang med at læse - for ja, det er hvidt derude...

mange tak og mange hilsner
charlotte

Et par stråtanker fra en amatør.

Jeg har selv en stor have (lidt større end din). Og jeg har selv en "lille æblelund" med ca. 100 æbletræer som jeg selv har plantet fra små. Jeg købte et bundt grundstammer - som jeg så har podet gamle æblesorter på (ca 15 -20 forskellige sorter). Jeg har også ca. 20 æbletræer som jeg har sået fra frø (en del er faktisk blevet ret gode spiseæbler).

Generelt gælder at man planter barrodede træet om efteråret. Træer med rodklump kan også plantes på andre tidspunkter. Men æbletræer er nu ikke så svære at få til at gro, så der kan du nok tage chancen og plante her i foråret.

Med hensyn til jorden - Hvis du pløjer grunden op vil der bare spire nye græsser og måske brændenælder eller andet op. Især kvikgræs kan brede sig meget efter pløjning og harvning, men også tuegræsser som hundegræs kan etablerer sig.
Og du skal jo også tænke på hvad der skal være mellem frugttræerne ? Så hvis jorden er rimelig fasttrampet med et rimeligt græsdække, ville jeg nok beholde græsset, og kun grave huller til træerne, og så give dem god jord at starte på. Det er ikke altid optimalt at give frugttræer for gode forhold, træerne kan hurtigt nå op i en størrelse, hvor det krævet et større arbejde med at beskære dem regelmæssigt. Og er der ikke også noget om, at at hvis træerne får for gode forhold, bruger de mere energi på at vokse, end at sætte frugt ?.

Jo, frugttræer og -buske skal gødes forskelligt, afhængig af om de skal gro, og det skal de i de første 1-5 år, eller om de skal sætte frugt, som de så skal resten af livet.
Men en god, levende jord er altid godt.

Tak for gode input. Det giver noget at tænke over, og I har givet fine forslag til, hvad jeg bør og hvor jeg kan undersøge emnerne nærmere.
mvh charlotte

Husk også, at frugt/nøddebuske mv, kan blive udsat for harer og rådyr. Min søster fik til en rund fødseldag en masse bærbuske og frugttræer.
Men de endte med at måtte hegne dem ind enkeltvist, selv valnøddetræerne, som ingen dyr vil æde, men de var åbenbart gode for hjortene at "feje" basten af gevirerne i. :-P

Men det meste overlevede da. Det var også på et areal, der var fhv fold. Men medmindre, der har traske belgier og jyder rundt, så bør jorden ikke være trampet sammen uden foran leddet og rundt i kanten.

Hvis der kun vokser græs, så er jorden i rigelig "foderstand", jeg ville slå hø mindst to slæt, og så så lidt andet ud, kløver fx- eller honningurt.

Flere biplanter vil hjælpe med bestøvning af frugttræer, og variation er af det gode- også nælder!

Mvh
Tine

Tak, Tine. Slå hø, mindst to slæt - mener du dermed både forår og efterår?

Jeg ejer ikke engang en le, og har aldrig slået med en, men jeg må nok på et lekursus, når coronaen tillader det. Har kigget på legrej.dk - den er lidt dyrt at anskaffe, og det ser hårdt ud for ryggen, men hellere det end en bezindrevet græsslåmaskine.

Har nogen af jer råd til anskaffelse af le? Og brugen af den? Er lidt bekymret for, om jeg går død på det. Jeg skal trods alt slå op mod 1500 m2.

mvh charlotte

Hvis, du ikke er vant til at bruge en le, så er det mere fornuftigt at få nogen til at slå- evt med en lille traktor. Man kan komme seriøst grimt til skade med en le! En græsklipper vil bare efterlade mere grøngødning, og det bliver uoverkommeligt i det lange løb.

Der findes "Le-kurser", hvor man kan lære det, men de kommer nok først i gangigen efter de fleste er vaccineret.

Nej, jeg mente nok mere, at du slår hø i juni, igen i august- og du så evt lægger det hele igen i september/oktober. Det handler primært om at få græsse væk/sulte det. Du skal fjerne det græs fra arealet, så du kan udså noget andet, der er mindre næringskrævende.

Jeg bruger selv et segl, men jeg har da et par gange fået slået hul i mine tykke havehandsker. Og hakket en stribe i mine negle. Men, det lærer man jo af. Man holder i krudtet, og skærer roligt væk fra sig selv. Hvis man hugger, risikerer man barer at skære sig selv ret hård i skinnebenene!

En le er mere farlig!

Mvh
Tine

Ja, at arbejde med le kan godt være hårdt for ryggen - hvis man ikke holder en opret stilling men står foroverbøjet. Og så skal man endelig ikke "slå" med en le (at slå med le er i virkeligheden et dårligt udtryk) - en le er et skæreredskab, hvor man med en jævn glidende bevægelse skærer en bue af græsset af.

Og så er det en god ide at hegne træerne mod hjorte og harer, enten enkeltvis eller hele arealet.
Mus kan også være et problem om vinteren, hvis det er sne, og så er der endelig mosegrisene som æder af rødderne på træerne.

Hvis du hegner hele arealet, kan du jo også holde nogle gæs til at slå græsset for dig :-)

Hej Charlotte Henriksen

Jeg er enig med dig i at en benzindrevet græsklipper (rotorklipper) af mange grunde ikke er nogen særlig god maskine at vælge til at holde græsarealer fremkommelige for færdsel.

Du er selv inde på at lære at slå med le - det kommer jeg tilbage til.

Jeg vil foreslå dig at undersøge markedet for batteridrevne buskrydder og så på grund af arealets størrelse kigge efter en semi-professionel model - med batteri, bæresele, lader og klinge lander prisen omkring 6000,-
En motoriseret le = en buskrydder med trefløjet klinge er et velegnet redskab til at slå græsset - faktisk er klippemetoden meget tæt på at slå græsset med le.
Græsstråene klippes over nogle cm over jordoverfladen og kan let luftes, tørres og blive til hø. Eller det klippede græs kan anvendes som brunt jorddække ved busken - på den måde kan du producere den forholdsvis lille mængde næringsstoffer, som skal sikre vækst og frugtsætning i frugttræer og buske.

Tilbage til leen - det vil ikke være svært at finde nogen, der kan træne dig op i at skærpe leen og i at bruge den, når vi når frem til maj måned.
Hvis der ikke lige er lekursus i dit lokalområde, kan du i stedet for kontakte forhandlere af legrej - de kan muligvis hjælpe dig frem til kontakt med en
erfaren le-bruger.
Når nu du starter med ikke at være erfaren og skal passe lidt på dig selv i en træningsperiode vil jeg foreslå, at du anskaffer et trædrag og en mellemlang klinge - fx 60 cm.
Derudover skal du have Harre-værktøj (Enten en rulleharre eller en Leharre - der er stor prisforskel) og skærpeværktøj (stryge).
Et slag på tasken er samlet ca 1000 kr - men så har du også værktøj, der er let at vedligeholde resten af din tid (forudsat du passer det med lidt linolie og fornuftig opbevaring).

Jeg har gennem mere end 40 år brugt min le med trædrag og en klinge på 60 cm, som fra start hos den lokale smed blev "stillet" så den passede til mine 164 cm.Og jeg har gennem mange år passet høslet-arealer betydeligt større end 1500 m2.

Et lavpraktisk bud omkring transport af overskuds-hø / græsbunker: Den enkleste måde er transport på en pressenning. Store mængder kan let slæbes til opbevaring / kompostering et andet sted.
En passende størrelse på presenningen er ca 2,5 x 3,5 meter. Hvis du kommer til at skulle købe, vil jeg også her foreslå at bruge lidt ekstra til indkøb af en holdbar kvalitet, svarende til de pressenningstyper, der anvendes til lastvognstrailere.

Hvis du beslutter at slå græsset to gange årligt er gode tidspunkter maj og oktober - hvis du holder den rytme nogen år vil du opleve, at de vilde urter indfinder sig (ja, det er selvfølgelig vind og fugle der transporterer frø.)

Lige en bemærkning om valg af rive til at samle det slåede græs - selv om det kan forekomme gammeldags vil jeg foreslå, at du anskaffer en trærive. Trætænderne "slipper" let både fugtigt og tørt materiale og riveskaftets udformning giver god støtte ved flytning af dynger.

Jeg håber at have givet mine erfaringer videre i en form, som hjælper dig tættere på beslutninger.
Og for klarhedens skyld - jeg deler ikke Tine's opfattelse af at en le er farlig. Anvendt til sit formål er den et arbejdsredskab som forener stilhed, opmærksomhed, nænsomhed og fleksibilitet overfor planter og dyr og endelig er det også godt for kroppen (og bliver man træt, er pauser også godt for kroppen).
Endelig er der spørgsmålet om ens egen formkurve mht muskelstyrke og ledfleksibilitet. En fordel ved at bruge le frem for buskrydder er, at det kan motivere til at få holdt muskler og led i god form hen gennem vinter og forår, så kroppen kan være "tunet ind" på en indsats i maj og i oktober måned.

Venlig hilsen
Lone

Tak for rådene.

Jeg må undersøge nærmere, hvad jeg kan gøre med det græsareal. Jeg er ikke meget for at sende en stor, tung traktor ind over med en skårlægger eller andet, når jeg har plantet bærbuske og træer.

Det kan være, det ender med en kanttrimmer, eller en buskrydder, hvor jeg tager lidt ad gangen. Og så kan det være, at jeg forsøger mig med leen, når jeg får lidt fast grund under fødderne så at sige. Tines advarsler ligger dog i baghovedet...

Vi kan ikke have dyr, for i nogle perioder, er vi ikke på ejendomme og kan passe dem.

Jeg er opmærksom på hjorte-harer-mus-udfordringen, og jeg tror, at vi beskytter hver enkelt plante med trådnet. Jeg har læst mig til, at jo mindre bevoksning, der er ved/under frugttræerne (når de bliver større), jo mindre er risikoen for, at mosegrise kommer forbi.

Tusind tak for jeres råd - de er meget værdsat!

mvh charlotte

Hej igen
Lone, jeg så først dit indlæg, da jeg havde svaret.

Tusind tak for dine råd og anbefalinger. Det er skønt at have en kyndig, erfaren have-kvinde at læne sig op ad - især da jeg er glad amatør.

Og jeg vil gerne blive ved at være glad og undgå, at jeg løber sur i det, fordi jeg skal opfinde for mange dybe tallerkener, når nu andre har opfundet dem allerede.

Tak også for tips vedr. rive, pressenning mv. Det er meget værdsat. Jeg begynder så småt at se for mig, hvordan jeg griber projektet an.

Og så er "Bogen om permakultur", som du anbefalede, på vej til mig:-)

mvh charlotte

Jeg beklager, hvis jeg har lydt overdreven iagtsom. Men det var sådan mine forældre opdrog mig! Min mor kom som barn slemt til skade på nogle nyslebne blade til en selvbinder. Min far slog selv med le, men jeg måtte nøjes med den "lille".

Og så fik jeg tudet ørene fulde om, at man ikke lægger eller stiller river og hakkejern fra sig, men at man anbringer dem oppe i et træ, med den skarpe/spidse-ende opad. Så jokker folk ikke i dem!

Det samme gælder leer!

De lærte mig forresten også, at en sløv kniv er farligere end en skarp. Og det er jo rigtigt nok, man bruger flere kræfter med en sløv æg! Så bruger man flere kræfter ukontrolleret, og skærer sig så meget værre.

Mvh
Tine- hvis køkkenknive er skarpe!

Kære Tine

Jeg har læst dine indlæg med stor interesse og kan sagtens følge dig - man skal virkelig være forsigtig med mange af disse redskaber - ikke mindst leer.

Mange hilsner
charlotte

Jeg forstår ikke, at I kan mene, at leen er farlig. Det er den da ikke for en selv. Skæret er et godt stykke foran en selv. Og tempoet er stille og adstadigt - ellers bliver man overanstrengt.
Farlige instrumenter er de skarpe med kort skaft, og dem med motor.
Mine børn var ikke mere end tre-fire år, da de første gang flækkede brænde med en skovøkse. Skaftet er så langt, at øksehovedet ikke kunne komme i nærheden af dem.